Observant

LFL - Afgjort en amerikanske liga der trænger til en aflægger i Danmark

2010-11-14T15:52:00.002+01:00

Aung San - en historie fra de varme lande

2010-11-14T14:54:00.002+01:00

Alternativ overskrift: "Barn af krigsforbryder får gratis PR".

Politiken (og utallige andre medier verden over) er i disse dage ved at drukne i egne glædens tårer over, at den burmesiske politiker Aung San Suu Kyi er blevet løsladt fra husarrest af den burmesiske militær-junta. Det fremstilles som noget fantastisk, der aldrig er sket før, selv om det efterhånden er fjerde gang eller deromkring, hun kommer ud af husarrest.

Hvad intet medie mig bekendt hidtil har påpeget er, at hendes popularitet i vesten udelukkende skyldes tre ting: 1) hun er kvinde, 2) hun er pæn (dog i mindre og mindre grad), og 3) hun har aldrig haft magt som hun har agt, så hun har ikke nået at skuffe nogens forventninger endnu.

I Burma er hendes popularitet (ligeledes u-påpeget i medierne) baseret på 1) (igen) at hun aldrig har haft magt som hun har agt, og 2) hvem hendes far var. Asiatiske lande har generelt tildelt kvinder meget lidt i tillid til deres evner, så de er udelukkende blevet ledere baseret på hvem deres fædre eller mænd var: Megawati Sukarnoputri i Indonesien (fordi hendes var var den tidligere prokomunistiske diktator Sukarno), Corazon Aquino i Philippinerne (fordi hendes mand var den tidligere oppositionsleder Benigno Aquino, jr), Sirimavo Bandaranaike og Chandrika Kumaratunga i Sri Lanka (fordi de var henholdsvis kone og datter af S.W.R.D. Bandaranaike) og Benazir Bhutto i Pakistan (fordi hun var datter tidligere premierminister og præsident Zulfikar Ali Bhutto).

Aung San Suu Kyis far var Aung San, generalen der fik sat sig på magten da Storbritannien ville give landet selvstændighed. I Politikens helgen-portræt af Suu Kyi har faderen da også en vigtig rolle. Overskriften er Frihedsikon følger sin myrdede faders drøm, og som artiklen jeg skrev om i mit sidste indlæg er vi her ude i kampagnejournalistisk farvand: INTET der kan forstyrre den gode stemning er med i artiklen. Derfor et lille korrektiv til Politiken:

Den nu 65-årige Aung San Suu Kyis far blev myrdet i 1947, kort efter han havde sikret Burmas uafhængighed. Suu Kyi repræsenterer den samme drøm, som faderen, general Aung San, der var leder af den burmesiske uafhængighedsbevægelse, og som satte sig op mod den britiske kolonimagt, da det daværende britiske Burma i 1945, det år Suu Kyi blev født, satte kursen mod en fremtid som fri, demokratisk stat.

For den gode stemnings skyld fortier Politiken her, at faderen, Aung San, var Burmas svar på K.B.Martinsen, kommandanten af Frikorps Danmark, der kæmpede sammen med nazisterne på Østfronten under 2. Verdenskrig. Han rejste i 1940 til Japan, og vendte tilbage til Burma i de japanske besættelsestroppers frakkeskøder da de invaderede Burma i 1941. Her blev han chef for Burmas Nationale Hær, der stillede tusindvis af soldater klar til at slås for militærdiktaruret Japan og det allierede, nazi-Tyskland mod demokratiet Storbritannien. Taget samarbejdspartnerne i betragtning undrer det heller ikke, at hans hær stod for massive forfølgelser af etniske mindretal (hovedsageligt indere og karen´er, og at han personligt henrettede en civil indisk flygtning.

For at det ikke skal være løgn havde han før krigen også været grundlægger og første generalsekretær for Burmas kommunistparti - da han blev hvervet af japanerne var han faktisk på vej for at få militærhjælp af de kinesiske kommunister. Manden kunne ikke se en totalitær og menneskefjendsk ideologi uden at slutte sig til den.

Da han kunne se, at hans japanske allierede var ved at tabe krigen besluttede han sig for at dolke dem i ryggen, skiftede side, og slap således for at blive retsforfulgt for mord. Andre i samme situation forsøgte samme kunststykke (for eksempel Ruslands Andrei Vlassov), men Aung San var en af de få det lykkedes for.

Aung San var leder af den delegation, som tog til London i januar 1947 og forhandlede med den britiske regering om uafhængighed.

Alle regnede med, at den dengang 32-årige Aung San ville blive det uafhængige Burmas første regeringschef. Men 19. juli 1947, få måneder før uafhængigheden skulle realiseres, blev Aung San og det meste af hans kabinet myrdet på ordre fra en politisk rival.

En skæbne, Aung San næppe havde haft kvaler med at give sine egne modstandere.

"Dna-test ville have reddet henrettet texaner" - eller?

2010-11-14T13:55:00.007+01:00

I Jyllands-Posten har journalist Per Bang Holm én af den sædvanlige type kampagne-journalistiske artikler om, hvordan dødsstraf, USA og tidligere præsident George W. Bush, jr., er den rene ondskab. Fra artiklen Dna-test ville have reddet henrettet texaner:

Et enkelt hår, der viste sig at være fra en anden person.

Det var det fældende - og eneste - bevismateriale, da texaneren Claude Howard Jones tilbage i 1990 blev idømt dødsstraf for at have slået kioskejeren Allen Hilzendager ihjel. Efterforskerne mente, at håret, der blev fundet tæt på kioskejerens lig, stammede fra Claude Howard Jones, og i 2000 blev han henrettet med en dødssprøjte.

Men nu har en ny laboratorieundersøgelse afsløret, at håret rent faktisk stammede fra Allen Hilzendagers egen hårbund. Det skriver den britiske avis The Independent..
- Min far påstod aldrig, at han var nogen helgen. Men han blev ved med at fastholde, at det ikke var ham, der havde begået mordet...siger Claude Howard Jones’ søn, Duane Howard Jones.

Claude Howard Jones var den sidste person, der blev henrettet, mens USA's forhenværende præsident, George W. Bush, stadigvæk var guvernør i Texas.

Kort før George W. Bush forlod posten, afviste han at benåde den dødsdømte texaner. Ifølge The Independent har han afvist at kommentere på de nye oplysninger i sagen. Han har dog tidligere udtalt, at han mener, at dna-prøver er en brugbar måde, når man skal undersøge, om en person er skyldig eller ej.

Journalistiske artikler falder - meget groft sagt - i to kategorier: refererende artikler der bare beskriver faktiske begivenheder, og kampagne-journalistik der har et meget klart mål, nemlig at fordømme visse ting og fremme andre. Sidstnævnte er skåret til så man har et offer og en ond bagmand, og er strømlinjet så offeret ikke har negative træk. Pointen er gerne en selvfølge. Alle kan vel blive enige om at det er forfærdeligt, når uskyldige dømmes for noget de ikke har gjort, for eksempel.

Når jeg læser sidstnævnte rejser hårene sig altid i nakken på mig: hvad fortier journalisten her? Ofte er der en lille antydning i artiklen. Her er er tre:

At bevismaterialet ikke holder er ikke ensbetydende med at manden er uskyldig.
Håret ville intet kunne sige om hvad der er sket, kun at gerningsmanden var på gerningsstedet, ergo må der være andet bevismateriale.
Den henrettedes søns udtalelse "Min far påstod aldrig, at han var nogen helgen". Hvorfor er det med?

Kigger man i journalist Per Bang Holms kilde, The Independent, så får man forklaringen. Nedenstående er det, Per Bang Holm har valgt IKKE at bringe med over i Jyllands-Posten:

It does not necessarily prove that Jones.. was innocent of murder. But it does add weight his claim that he was waiting in a car outside the liquor store on the afternoon of 14 November 1989 when an accomplice, Kerry Daniel Dixon, walked in and shot Hilzendager.

The men, both career criminals, planned to steal the till, which contained several hundred dollars in cash, from the off-licence at Point Blank, 80 miles east of Houston. Witnesses said they saw one man walk into the store to commit the crime while the other stayed behind to act as getaway driver.

Without the hair from the scene, Jones would have received life imprisonment, since under Texas law it is impossible to secure a death penalty conviction without corroborating physical evidence that the suspect was directly responsible for a crime such as murder.

None of the witnesses was able to positively identify which of the two men had walked into the store and pulled the trigger. A third accomplice, Timothy Jordan, who supplied the fatal weapon, testified that Jones had confessed to the killing, but later withdrew his evidence, saying he had embellished it to secure a lighter sentence..

In 2000, just before Jones was killed, Mr Bush declined a request to order a stay of execution. The Texas Observer magazine, which carried out this week's DNA test, claimed that state attorneys "failed to inform him that DNA evidence might exonerate Jones".

The former US president, who is on the road this week publicising his memoirs, has declined to comment. Although he signed 151 execution orders – more than any other governor – during his time in office, Bush has previously stated his support for DNA testing as a means to confirm a suspect's guilt.

Håret var altså IKKE det eneste bevismateriale, han HAVDE været med til det væbnede røveri hvor butiksejeren blev myrdet, den dømte var "karriere-kriminel", ikke uskyldigt dømt (han foretog også et bankrøveri efter mordet), og Bush afviste hans bøn om udsættelse fordi han ganske enkelt ikke havde fået at vide, at der var nogen form for tvivl om Jones´ skyld.

Ikke bare var manden karriere-kriminel, han havde allerede to mord på samvittigheden da han måske/måske ikke myrdede butiksejeren. Det første mord fik han en dom på 21 års fængsel for, og under afsoningen myrdede han endnu en gang ved at hælde brandbar væske over en medfange og brænde ham ihjel.

Alt det får vi ikke at vide, fordi det afleder læseren fra målet med journalistens artikel.

1.282.185 grunde til at autonome skal holde deres kæft

2010-11-14T13:06:00.005+01:00

Tre år efter røverborgen på adressen Jagtvej 69 blev jævnet med jorden har et privat firma endelig taget sig sammen til at finde på noget fornuftigt at bruge matriklen til. De kommunistiske snyltere der holdt grunden besat i næsten 25 år er selvfølgelig mopsede, og der er ikke langt til direkte trusler:

Som tidligere brugere af Ungdomshuset på Jagtvej 69 og nuværende aktivister i vores hus, vil vi minde Udviklingsselskabet af 2010 ApS om, at grundens historie gør det nødvendigt, at den også fremover skal tjene som et offentligt tilgængeligt frirum for hele København. Vi er derfor imod at grunden benyttes til erhverv, boliger eller nogen andre profitorienterede formål ...

"Når Udviklingsselskabet mener at de ikke er en del af konflikten, må der være noget de har misforstået. Køber man Jagtvej 69, gør man sig til hovedaktør i den stående konflikt om den videre brug af grunden," forklarer Troels, og afslutter: "Det er derfor naivt, når Udviklingsselskabet påstår at de ikke ønsker at være en del af konflikten - det er de nu! Vi opfordrer til at de dropper deres projekt, hvis de fremover ikke ønsker at være en del af problemet". ...

Grunden Jagtvej 69 kommer ALDRIG til at danne grundlag for nogens egen økonomiske vinding.

Aversionen mod "nogens økonomiske vinding" har dog ikke fået de røde snyltere til at takke nej til de 1.282.185 kroner af hårdtarbejdende københavneres skattepenge, som de har truet sig til årligt siden 2007. Det ville være moralsk konsistens, og der er intet der minder om moral på den ende af det politiske spektrum.

Mit løsningsforslag: det nuværende "Ungdomshus"/Venstreekstreme tilholdssted på Dortheavej 61 byttes med Jagtvej 69. Iværksætterne får et andet sted at demonstrere det private initiativs kreative energi, og de venstreekstreme bumser får en bar grund til at demonstrere deres ideologis fravær af reel kreativitet og generelt totale fallit på.

Gaza: hvordan terrorister bliver til “civile”, og hvordan bedraget afsløres igen

2009-05-07T19:39:00.003+02:00

Et interessant indlæg på Uriasposten, forfattet af undertegnede:

De fleste vil huske medie-virakken om den israelske anti-terror-aktion Støbt Bly, der blev gennemført i Gaza mellem 27. december 2008 og 18. januar 2009, og hvordan medierne og deres udvalgte eksperter (igen) benyttede lejligheden til at angribe Israel og beskylde Mellemøstens eneste reelle demokrati for alt fra folkemord til det noget mildere lydende “uproportionel magtanvendelse”.

Som fundament for angrebene valgte langt de fleste medier at benytte tabstallene fra én af vildnisset af såkaldte “menneskerettigheds”-organisationer, nemlig Palestinian Centre for Human Rights (PCHR). Organisationen lagde ikke skjul på at være anti-israelsk, men det diskvalificerede den åbenbart ikke fra at blive taget som en troværdig kilde. PCHR´s angivelser kan med Jyllands-Postens ord koges ned til følgende:

969 civile palæstinensere blev dræbt af israelerne, mens 239 politibetjente mistede livet. Endelig anslås det, at 235 medlemmer af militante palæstinensiske grupper blev dræbt under kamphandlinger.

Den absurd lave andel af de omkomne, der blev kategoriseret som “militante” - 235 af 1434, eller 16% - lagde grunden for beskyldningerne om, at de israelske forsvarsstyrker havde gjort sig skyldige i alt fra “uproportionel magtanvendelse” (der døde ikke jøder nok i forhold til arabere) over krigsforbrydelser til folkemord. I marts kom de israelske forsvarsstyrker med deres egen opgørelse (igen i Jyllands-Postens ord):

Nye opgørelser fra Israels militær viser, at 1.166 palæstinensere blev dræbt under kampene i Gaza i december og januar. Ifølge de israelske militærkilder var 709 involveret i terror.

Af ialt 1166 dræbte skulle 61% nu have været terrorister, alt andet lige noget af en forskel. Som med en lignende opgørelse for den israelske anti-terror aktion i Libanon i sommeren 2006 lider denne under, at man ikke har offentliggjort listerne med hvem man har identificeret som terrorister, og samtidig styrkes den arabiske side af, at man netop har offentliggjort sådanne lister over “civile” og “militante” - PCHR´s findes her. At kunne identificere offeret giver altid en sag større vægt.

De sidste par uger har denne styrke imidlertid vist sig at være en endda ret kraftig svaghed - den har nemlig sat ganske almindelige mennesker som dig og mig istand til selv at skille skæg fra snot. Klikker man ind på listen opdager man for eksempel død # 586, Mohammed Ibrahim Abu Sha’ar, der er blandt de afdøde, som PCHR kalder for “civile”. Kigger man på mandens arbejde, så angives det som “Policeman/member of the al-Qassam Brigades”. al-Qassem Brigaderne er terror-gruppen Hamas´ væbnede gren - den hob mordere, der står for at slå så mange civile jøder som muligt ihjel. At være medlem af en terror-gruppe - en “militant” organisation - er selve definitionen på at være “militant”. Det er bare ikke nok for PCHR og dermed medierne.

Går man uden for PCHR´s lister bliver billedet imidlertid meget værre. I efterhånden et par uger har en gruppe aktivister fra blandt andet bloggene Elder of Ziyon og Bottled Poetry og terror-databasen PTWatch kryds-checket PCHR´s lister med de lister over “martyrer”, som de arabiske terror-organisationer selv har lagt ud. De lagde ud med al-Qassem Brigaderne, hvis engelske site idag lister 14 “martyrer” fra Støbt Bly. Vores ifølge PCHR “civile” kammerat foroven kan al-Qassem Brigaderne for eksempel fortælle os følgende om:

One of his leaders said that missions that were given to Mohammed were totally special and different. During the Zionist invasion on December 27th, 2008 he was firing the Zionist settlements with mortars, and he was providing resistant members with accouterment.

Martyrdom:

On January 4th, 2009 Mohammed performed Al-Asr prayer and went to fire a rocket toward Zionist settlements. After finishing his mission, a Zionist drone fired him a rocket so he martyred at once.

“Zionist settlements” er Hamas-kode for enhver bymæssig bebyggelse i staten Israel.

En anden død “civilist” (#959) er Amir Yousif Mahmoud al-Mansi, som PCHR kan fortælle os ikke bare var civilist, nej han var også en ingeniør, der arbejdede for civilforsvaret - en mand, der altså gjorde alt for beskytte civile mod krigens følger. al-Qassem Brigaderne har en noget anden vinkel på hans “arbejde”:

During “Al-Furqan” battle, Ameer shelled the Zionist settlements with mortars and rockets, and he fired Zionist tanks with missiles. On January 10th, 2009 Ameer martyred after ten days full of his exploits

Et sidste eksempel fra al-Qassem-brigadernes hjemmeside er Ahmed Juma’a Suleiman al-Sha’er (# 974 hos PCHR). PCHR kalder ham en 21-årig “student”. al-Qassem-brigaderne fortæller - ufrivilligt komisk - følgende om hans død:

On Saturday 10/1/2009 went out to fire 120m mortars toward the Zionist
settlements. While he was firing mortars, he noticed a drone flying in the region, so he hid between bushes and started praying … While he was in prostrate, the drone fired him with one rocket. He martyred at once…

Dræbt med måsen i vejret, mens man gemmer sig i en busk. Sikke et martyrium.

Der er flere eksempler på “civile” terrorister på al-Qassem Brigadernes engelse website, men det er småting - man skulle jo helst ikke tage luften ud af folkemords-beskyldningerne mod Israel for hurtigt. Mens den engelske side indtil videre angiver 14 martyrer, så kan den arabiske-sprogede pendant fortælle om siger og skriver 163! Og begge sider vokser og vokser, efterhånden som profiler af flere lægges online.

Ved at kryds-tjekke PCHR´s lister med lister fra al-Qassem Brigaderne og andre terror-organisationers hjemmesider, med lister fra Al Mezan Center for Human Rights (der hører hjemme i Gaza-striben) og med blandt andet terrororganisationernes pressemeddelelser i den palarabiske presse er det lykkedes gruppen af aktivister omkring Elder of Ziyon at identificere mindst 267 af PCHR´s og dermed vore mediers “civilister” som terrorister.

PCHR´s politik med at klassificere den af terror-organisationen kontrollerede paramilitære politistyrke som civile får også et grundskud - mens PCHR kun identificerer 8 ud af de 282 omkomne fra den Hamas-styrede paramilitære politistyrke i sine lister som “militante”, så kan Elder of Ziyon og konsorter flytte yderligere 159 politifolk fra gruppen af “civile” til gruppen af “militante”. Dermed er hovedparten af de omkomne politifolk bevisligt terrorister, hvortil kommer alle de, der endnu ikke er fundet bevis for.

Tager man dette, som de israelske forsvarsstyrker har gjort det, som bevis for at den Hamas´ politistyrke er at betegne som “militant” som sådan, så får man følgende billede:

280 afdøde arabere, som PCHR identificerer som “militante”
274 afdøde arabere, som PCHR kalder civile, men som man lige så vel kan kalde “militante”
108 afdøde arabere, som PCHR kalder civile, men som Elder of Ziyon og konsorter har bevist var “militante”.

Det er 662 ialt, og dermed ikke så farligt langt fra de 709, som de israelske forsvarsstyrker har angivet. Taget i betragtning at de israelske efterretningstjenester har lidt flere værktøjer at bruge end bare google kan den israelske opgørelse derfor betragtes som troværdig.

Menneskerettigheds-industrien og mediernes ukritiske brug af den som kilde lider derimod betragteligt.

Læs mere hos Elder of Ziyon i links´ne. ALLE kan gøre dette arbejde. Det kræver udelukkende en søgemaskine som Google, og en online oversætter (feks fra arabisk til dansk) som google translate.

Links:

CAMERA: Questioning the Number of Civilian Casualties in Lebanon, 7. september 2006
Jyllands-Posten: Organisation: 1434 palæstinensere dræbt af Israel, 13. marts 2009
PCHR: A List of Victims of the Israeli Military Offensive on the Gaza Strip (27 December 2008 – 18 January 2009), 19. marts 2009
Jyllands-Posten: Hvor mange døde i Gaza-kampe?, 27. marts 2009
Elder of Ziyon: More of those “civilians” killed in Gaza (UPDATED), 28. april 2009
Elder of Ziyon: Preliminary results of PCHR Gaza casualty analysis (updated), 5. maj 2009
al-Qassam Brigaderne: Liste over martyrer (engelsk), besøgt 5. maj 2009
al-Qassam Brigaderne: Liste over martyrer (arabisk), besøgt 5. maj 2009

Lad os bruge rockerloven mod politiske partier vi ikke kan lide

2009-04-14T20:14:00.003+02:00

Dagens venstreradikale hjerneblødning fra Århus: byrådskandidat for Det Radikale Venstre Søren Højlund Carlsen vil have politiet til at anvende rockerloven for at han ikke skal blive krænket af at blive konfronteret med andres politiske holdninger.

Jeg vil tilbyde Søren Højlund Carlsen en handel: hvis vi andre kan få lov til at retsforfølge politisk propaganda fra Det Radikale Venstre på samme led, så får han min støtte.

"Ekstremister, de mødes jo alle steder"

2009-03-31T22:15:00.004+02:00

Kommunistpartiet Socialistisk Folkeparti forsøger i endnu en sag at blæse og have mel i munden samtidig, og håber at den almindelige vælger (eller meningsmålingsdeltager) ikke opdager det. Folk der påpeger Villy Søvndal & Co´s absolutte nøgenhed er derfor pr. definition ekstremister:

Enhedslistens udenrigsordfører Frank Aaen kritiserede SF's nye linje og fastslog, at SF nu bakkede op om Natos militære operation i Afghanistan.

»Det kan ikke undre mig, at nogen får den tanke, at SF nu har tilsluttet sig indsatsen i Afghanistan«, sagde Aaen.

Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen var helt ekstraordinært på linje med Enhedslisten. Men kritikken prellede af på Holger K. Nielsen, som brugte udtrykket »ekstremister« om både Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

»Det er utroligt at høre hr. Søren Espersen hidse sig sådan op. Som en gammel VS'er (Venstresocialisterne, red.) så har han ikke svært ved at blive enig med hr. Frank Aaen. Ekstremister, de mødes jo alle steder«, sagde Holger K. Nielsen.

Jada. For eksempel i Kommunistpartiet Socialistisk Folkeparti.

Seneste nye ansigt i folketingsgruppen er f.eks. terror-støtten Trine Pertou-Mach, der synes det er idealistisk at financiere terrorbevægelser, der rutinemæssigt myrder løs blandt uskyldige civile.

Hun bliver dog ikke ene ekstremist i SF - Holger K. Nielsens ordfører-kollega Ole Sohn, tidligere formand for Dansk Kommunistisk Parti, ses f.eks. her gnubbe skuldre med en imponerende række kommunistiske diktatorer med gud ved hvor mange menneskeliv på samvittigheden.

Dermed ikke være sagt, at der ikke er bare en smule sandt i hvad Holger K. Nielsen siger om Frank Aaen - et indlæg om dén personage, der som ungkommunist rosende omtalte et KGB-fængsel man idag graver tusindvis af lig op af jorden uden for kan f.eks. ses her på bloggen ved dette link.

Nu jeg er ved Ingeniøren..

2009-03-30T21:55:00.004+02:00

Mens jeg er igang med Ingeniøren, så en lille hilsen til journalist Thomas Lemke, der også slår sine folder på bladets redaktion. Denne kunne i onsdags i journalisternes fagblad Journalisten levere et verbalt overfald på de danske medier for ikke at censurere psykolog Nicolai Sennels ud af medie-virkeligheden. Overskriften var Islamkritik ind, kildekritik ud.

Dette sjovt nok efter at han selv havde været alt andet end kildekritisk storleverandør til folket af konspirationsteorier om terrorangrebene i USA 11. september 2001.

Krigsforbryder-historier, nu i Ingeniøren

2009-03-30T20:15:00.005+02:00

Det hænger sikkert de fleste langt ud af halsen, men jeg gider simpelt hen ikke lade grundløse krigsforbrydelse-anklager mod Israel stå uimodsagt, så her kommer endnu et af den slags indlæg. Denne gang skal jeg dog nok holde det kort - emnet er en smøre forfattet af journalist Birgitte Marfelt i Ingeniøren. Det centrale afsnit:

En frisk rapport fra menneskerettigheds-organisationen Human Rights Watch, HRW, dokumenterer, at civilbefolkningen i Gaza by ulovligt er blevet beskudt med granater med hvid fosfor.

Nej, den gør ej.

Historien er endnu et resultat af, at journalister er luddovne og ikke gider læse en hel rapport, men bare æder konklusionen på den råt. Da "menneskerettigheds"-organisationer udmærket ved dette smider de altid resuméet om foran (her er det på side 1), så de ikke risikerer at journalisterne ved et uheld faktisk læser, hvor usammenhængende argumentationen er. Al juraen, som anklagerne baseres på, gemmes derimod helt omme bagved - i dette tilfælde på side 62, neders, og fremad.

I rapporten Rain of Fire - Israels unlawful use of white phosphorus in Gaza påstår Human Rights Watch (HRW) følgende (side 62):

Israel’s use of white phosphorus munitions during the armed conflict in Gaza violated international humanitarian law in two distinct ways.
First, the IDF’s general use of air-burst white phosphorus as an apparent obscurant in densely populated areas of Gaza violated the obligation to take all feasible precautions to minimize harm to civilians and to civilian objects. Second, the IDF’s use of air-burst white phosphorus in specific incidents causing civilian casualties violated the prohibition against indiscriminate or disproportionate attacks.

Første påstand hviler på, at HRW mener Israel burde have brugt andre røg-midler, så længe disse opfyldte de militære krav stillet hertil. Dem går HRW så videre og definerer selv uden at spørge de israelske forsvarsstyrker:

While smoke shells do not block infra-red optics and weapon-tracking systems, the IDF consistently used white phosphorus during the day, obviating the need to block night vision, and Human Rights Watch found no evidence that Hamas fired anti-tank guided missiles.

Havde HRW nu besluttet sig at lave en reelt neutral rapport om emnet istedet for den sædvanlige Israel-bashing, så kunne organisationen jo have spurgt de lokale arabiske terrorister. Disse er nemlig pænt utilfredse med at de infrarød-guidede panserværnsmisiler Iran gav dem af mystiske grunde ikke virkede, når de affyrede dem mod israelsk panser.

Mon ikke vi kan give den israelske anvendelse af hvid fosfor æren?

Den anden påstand (at israelsk anvendelse var "indiscriminate and disproportionate") hviler på dels det faktum at de fosfor-vædede filtstykker i røggranaterne bliver spredt ud istedet for at lande i én bunke - det er de nødt til for at lave et røgslør frem for et lejrbål - dels på, at HRW synes, at der døde alt for få israelere i forhold til antallet af døde.

Og mere substans er der ikke i det.

For at opsummere kan vi altså udlede, at HRW vil have at de israelske forsvarsstyrker skal lade de arabiske terrorister smadre så mange israelske køretøjer og dræbe så mange israelere som de har lyst til med panserværnsmissiler, for hvis Israel bruger det middel der virker mod det, så er det en krigsforbrydelse.

Alternativt må de israelske forsvarsstyrker ikke rykke ind i beboede områder, men det er jo lidt svært, når nu terroristerne ikke gider komme ud og lege på åbent land.

Korrektiv til Politiken

2009-03-30T19:18:00.003+02:00

Politiken kan idag i artiklen "Mand død efter knivstik under trafikskænderi" fortælle, at en 29-årig "fynbo" der 25. marts kom op at skændes med et par medtrafikanter og efterfølgende blev stukket ned, er død.

Politiken har som sådan ret i hændelsesforløbet. Der mangler bare et par detaljer, for Politiken har af-etnificeret historien:

- Offeret var ikke "fynbo", men iraker, af politiet betegnet som "gangster", dømt for flere tilfælde af grov vold, udvist til Irak, men stadig her i landet på tålt ophold, da statsmaskineriet ikke mener man kan sætte ham på et fly til hans hjemland.

- Knivstikkerne var ikke bare "medtrafikanter". Brødreparret er også begge hardcore kriminelle fra Odense-forstaden Vollsmose, og udlængingen der førte kniven er tidligere dømt for at have stukket en dansk familiefar ned i Nyborg i 2007 - sagen vagte almindelig bestyrtelse, fordi den i første omgang blev droppet på grund af inkompetente procedurefejl fra politiets side. Siden blev den dog genoptaget og den udenlandske knivstikker idømt to et halvt års fængsel. Han har bare anket sagen, så han var på fri fod til at stikke endnu flere ned. Denne gang dog ikke en dansk familiefar.

Tre ting jeg blev forundret over ved børneporno

2009-03-30T18:57:00.003+02:00

En 61-årig nu meget forhenværende rektor for Haslev Gymnasium er blevet taget for at have børneporno på sin computer. Ser man bort fra det forkastelige i børneporno, så var der tre ting, jeg syntes var bemærkelsesværdige ved sagen:

1) Mandens bortforklaring af hans besiddelse af børnepornoen:

"Billederne stammer fra blade, jeg købte under min studietid i 1975. Dengang var
det ikke ulovligt at købe børneporno. Loven blev først ændret i 1980 og 1994,
sagde han ifølge Dagbladet Ringsted.

Forsøget med at bortforklare det som ungdommelig dumhed ryger så i og med at han inden for de sidste par år efterhånden havde så meget børneporno liggende, at han ikke kunne lukke børneporno-skuffen mere (sådan en havde rektoren åbenbart), og scannede det hele ind på sin computer. Dette bortorklarer han så med gammelmands-dumhed, nærmere "stress" pga planlægningen af et nyt gymnasium.

Jeg er sikker på, at mange andre afhjælper stress ved at indscanne deres børneporno, så de får mere opbevaringsplads i privaten.

2) Måden børnepornoen blev fundet på hans computer på, og at det blev godkendt som bevis:

Da computeren gik i stykker, fandt reparatøren billederne på computeren og anmeldte rektoren til politiet.

Min umiddelbare reaktion var: Hvad fanden laver en reparatør med sylten nede i en computer-ejers private filer? Ville du være tryg ved at aflevere din computer til reparation for fremtiden? Jeg ville ikke.

3) Det faktum, at rektoren hvis han havde levet i Holland ville få skatteyderbetalt hjælp til at skjule sin børneporno for politiet:

Dutch journalist Alberto Stegeman of the SBS network discovered last week that the Dutch government is subsidizing a ‘help-website’ for pedophiles. The ‘help’ consists out of advise on how to hide childporn on your computer from authorities.

Almindelig moral er på vej ud i toilettet.

Politikens krigsforbryder-historie falder endeligt sammen

2009-03-26T19:30:00.003+01:00

Som jeg allerede slog fast i søndags, så er de historier om israelske krigsforbrydelser som blandt andet Politiken rygtemageri af værste skuffe, og nu falder ammestuehistorierne så endeligt HELT fra hinanden:

Two central incidents that came up in the testimony, which Danny Zamir, the head of the Rabin pre-military academy presented to Chief of Staff Gabi Ashkenazi, focus on one infantry brigade. The brigade’s commander today will present to Brigadier General Eyal Eisenberg, commander of the Gaza division, the findings of his personal investigation about the matter… and after approval, he will present his findings to the head of the Southern Command, Major General Yoav Galant.

Regarding the incident in which it was claimed that a sniper fired at a Palestinian woman and her two daughters, the brigade commander’s investigation cites the sniper: “I saw the woman and her daughters and I shot warning shots. The section commander came up to the roof and shouted at me, ‘Why did you shoot at them?’ I explained that I did not shoot at them, but I fired warning shots.”

Officers from the brigade surmise that fighters that stayed in the bottom floor of the Palestinian house thought that he hit them, and from here the rumor that a sniper killed a mother and her two daughters spread.

Regarding the second incident, in which it was claimed that soldiers went up to the roof to entertain themselves with firing and killed an elderly Palestinian woman, the brigade commander investigation found that there was no such incident.

Igen har Politiken altså ageret ukritisk propagandacentral. Video af det ene af Politikens to "vidner", der indrømmer at han da bare fortalte ryger videre i venskabeligt lag, kan findes hos CAMERA. Transscription:

I didn’t see it myself. There were stories like this. I wasn’t in that house and everything I said was only on the basis of rumors. At the gathering it was a friendly talk, and that's how I related to it.

Israels Forsvarsstyrker er onde, og de begår krigsforbrydelser hele tiden, part II

2009-03-23T21:27:00.008+01:00

I går kiggede jeg på Politikens sidste dødssejler og problemerne med dens indhold og forfatteren. Idag er det tid til at se på bagmanden bag hele historien. For de af os der ikke har læst gårsdagens artikel er historien kort, at Politiken er hoppet med på en medie-hypet historie om at israelske soldater skulle have myrdet løs i Gaza. Substansen i historien viste sig at være to soldater fra en venstredrejet skole, der fortalte rygter videre.

Har man læst gårsdagens indlæg har man formentlig ikke engang bidt mærke i historiens bagmand. I Politikens artikel optræder han nemlig kun i én sætning, sådan lidt henkastet:

Forstanderen for skolen, Danny Zamir, siger til Haaretz, at han »er chokeret over soldaternes udsagn«.

Hvem er Danny Zamir så? Jo, ud over at han er forstander for skolen hvor soldaterne var kaldt sammen til en gang gruppe-terapi, så har han også en noget kedelig fortid på den israelske venstrefløj.

Til at starte med kan man stille sig skeptisk over for hans "chok" over soldaternes "udsagn". Israel National News har således gravet lidt og fundet ud af at han allerede kort efter Gaza-krigens slutning propagerede dens frygtelighed, dengang også i digtform:

It was the justest of wars, the leaders said with serious faces
It was the justest of wars, the wounded soldiers mumbled
It was the justest of wars, the parents thought as they watched the flickering screens It was the justest of wars, and in Gaza they piled the corpses of dead children atop each other.

Digtet fandt INN på en hjemmeside der - passende nok - hedder "På venstre side". Lidt længere tilbage kan Herb Keinon i Jerusalem Post bidrage med følgende detaljer:

Zamir himself appears in a 2004 book titled Refusnik, Israel's Soldiers of Conscience, compiled and edited by Peretz Kidron, with a forward by Susan Sontag. The book, which earned commendation from no less a personage than Noam Chomsky (Noam Chomsky er en mand der siden 1960erne har skabt sig et navn ved at angribe alt, der bare smager af positivt ved den vestlige verden - Henrik), includes a section by Zamir, described as "an officer in the reserves from Kibbutz Ayelet Hashahar who was sentenced to 28 days for refusal to serve in Nablus and now heads the Kibbutz Movement's preparatory seminary for youngsters ahead of their induction in the army."

Seminariet er selvfølgelig den ultra-sekulære skole, hvor hans elever samledes for at fortælle rygter, hvorefter han lækkede dem til den venstredrejede israelske avis Haaretz. Irael National News har lidt flere detaljer om hans fængselsdom under den første arabisk-palæstinensiske intifada:

...Zamir....was court martialled and jailed in 1990 for refusing to provide security, as a reserve officer, for a ceremony in which a Torah scroll was donated to Joseph’s Tomb in Shechem.

Shechem er det oprindelige, hebraiske navn for en by der idag er omgivet af den arabiske bosættelse Nablus, og her ligger den jødiske helligdom Josefs Gravmæle. Den Josef der er tale om vil kristne måske huske som knægten der blev solgt som slave af sine brødre, kom til Egypten, og der spåede Faraoh at der ville komme syv fede og syv magre år.

Hvis vi vender tilbage til Herb Keinon i Jerusalem Post, så har han uddrag af Zamir´s udgydelser til sit forsvar for sin lydighedsnægtelse:

"Accordingly, collaboration with a regime or government that forces or orders me to be part of an anti-democratic apparatus that leads to self-destruction, disintegration and national decay, along with the utter denial of its own foundations, is illegitimate, unjust and immoral, and will remain so as long as the state does not take one of only two feasible actions: annexation of all or most of the territories conquered in 1967 and granting full civil rights to those residing there; or withdrawal from densely populated areas and a settlement that will release us of responsibility for the residents of those areas, who will chose for themselves whatever regime they desire (of course with security arrangements included)."

That was what Zamir wrote in 1990, reprinted in 2004. The testimonies of the soldiers that he brought to the public's attention seem to corroborate - what a coincidence - his thesis.

Det er nu ikke den store tilfældighed. Hvad der generelt i pressen refereres til som et "møde" eller enddog "gruppeterapi" lader mere til at have været en lejlighed for Zamir til at presse de historier han gad høre ud af sine tidligere elever. Dem han ikke gad høre blev der ikke lavet store overskrifter ud af. En mindre kontrovers mellem Zamir og piloten "Gideon":

Zamir: "Among the pilots, is there also talk or thoughts of remorse? For example, I was terribly surprised by the enthusiasm surrounding the killing of the Gaza traffic police on the first day of the operation: They took out 180 traffic cops. As a pilot, I would have questioned that."

Gideon: "There are two parts to this. Tactically speaking, you call them 'police.' In any case, they are armed and belong to Hamas ... During better times, they take Fatah people and throw them off the roofs and see what happens.

"Gideon" hentyder til et tilfælde, hvor Hamas´"politifolk" kastede en mand fra Fatah ud fra en 15 etager høj bygning, så han blev knust mod fortovet neden for bygningen. Video af mordet kan ses her. Andre gange kom det til længere diskussioner, hvis eks-eleverne ikke fulgte parti-linien, her soldaten "Yossi":

Yossi: "I am a platoon sergeant in an operations company of the Paratroops Brigade. We were in a house and discovered a family inside that wasn't supposed to be there. We assembled them all in the basement, posted two guards at all times and made sure they didn't make any trouble. Gradually, the emotional distance between us broke down - we had cigarettes with them, we drank coffee with them, we talked about the meaning of life and the fighting in Gaza. After very many conversations the owner of the house, a man of 70-plus, was saying it's good we are in Gaza and it's good that the IDF is doing what it is doing.

"The next day we sent the owner of the house and his son, a man of 40 or 50, for questioning. The day after that, we received an answer: We found out that both are political activists in Hamas. That was a little annoying - that they tell you how fine it is that you're here and good for you and blah-blah-blah, and then you find out that they were lying to your face the whole time.

"What annoyed me was that in the end, after we understood that the members of this family weren't exactly our good friends and they pretty much deserved to be forcibly ejected from there, my platoon commander suggested that when we left the house, we should clean up all the stuff, pick up and collect all the garbage in bags, sweep and wash the floor, fold up the blankets we used, make a pile of the mattresses and put them back on the beds."

Zamir: "What do you mean? Didn't every IDF unit that left a house do that?"

Yossi: "No. Not at all. On the contrary: In most of the houses graffiti was left behind and things like that."

Zamir: "That's simply behaving like animals."

Yossi: "You aren't supposed to be concentrating on folding blankets when you're being shot at."

Zamir: "I haven't heard all that much about you being shot at. It's not that I'm complaining, but if you've spent a week in a home, clean up your filth." ...

Yossi: "There was one day when a Katyusha, a Grad, landed in Be'er Sheva and a mother and her baby were moderately to seriously injured. They were neighbors of one of my soldiers. We heard the whole story on the radio, and he didn't take it lightly - that his neighbors were seriously hurt. So the guy was a bit antsy, and you can understand him. To tell a person like that, 'Come on, let's wash the floor of the house of a political activist in Hamas, who has just fired a Katyusha at your neighbors that has amputated one of their legs' - this isn't easy to do, especially if you don't agree with it at all. When my platoon commander said, 'Okay, tell everyone to fold up blankets and pile up mattresses,' it wasn't easy for me to take. There was lot of shouting. In the end I was convinced and realized it really was the right thing to do. Today I appreciate and even admire him, the platoon commander, for what happened there.

In the end I don't think that any army, the Syrian army, the Afghani army, would wash the floor of its enemy's houses, and it certainly wouldn't fold blankets and put them back in the closets."

Zamir: "I think it would be important for parents to sit here and hear this discussion. I think it would be an instructive discussion, and also very dismaying and depressing. You are describing an army with very low value norms, that's the truth.."

....og så kommer motivationen for hele balladen:

"It is quite possible that Hamas and the Syrian army would behave differently from me. The point is that we aren't Hamas and we aren't the Syrian army or the Egyptian army, and if clerics are anointing us with oil and sticking holy books in our hands, and if the soldiers in these units aren't representative of the whole spectrum in the Jewish people, but rather of certain segments of the population - what are we expecting? To whom are we complaining?

Der er altså tale om simpel brødnid, al den tid at Zamirs med-kibbutznikker ikke længere kan dominere de væbnede styrker så meget som de har gjort før. Som Israel National News kunne rapportere fra udnævnelses-ceremonien efter et officers-kursus i februar:

A senior officer present at the graduation ceremony, which took place on Tuesday in the Bahad-1 training camp in the Negev, said, “The religious are the kibbutzniks of today.” The reference was to the disproportionately high contribution made by kibbutz members to the IDF in the early decades of the State of Israel.

The fact that the religious comprise a high proportion of IDF officers is not new. Between 30-40% of graduates in recent officers’ courses have been religious - well more than twice as much as their proportion in the general population.

“The national-religious are replacing the kibbutzniks in the ranks of combat and command,” the officer said. “They learn at home the importance of sacrifice for the nation and of giving of themselves for the State.”

Hvad der er tale om er, at de sekulære israelere, som kibbutznikkere som Zamir hører til, i højere og højere grad søger til de grene af militæret der holder dem ude af frontlinien - forsyning, artilleri, efterretning, luftvåben og flåde, mens de national-religiøse vælger at træde ind i de huller de efterlader i kamp-enhederne.

Som sådan intet problem, da de sekulære for en stor dels vedkommende stadig sidder i chefstillingerne i forsvaret, men dette er truet af at de israelske forsvarsstyrker altid i meget stor grad har rekrutteret deres højere officerer fra kampenhederne - hvor de national-religiøse udgør en større og større del af de potentielle officers-emner.

Da man ikke bare sådan kan tvinge andelen af sekulære i kampenhederne i vejret må man altså gå en anden vej for at minimere antallet af de national-religiøse der kommer i topstillinger i militæret, nemlig ved på forhånd at miskreditere dem som officers-materiale.

En anden mulighed er at sørge for, at kampenhederne ikke får mulighed for at brillere, som for eksempel da den ultra-sekulære premierminister Ehud Olmert (der i sin tid som borgmester i Jerusalem lod araberne bygge titusindvis af illegale boliger i deres bosættelser) under krigen i Libanon i 2006 valgte at lade det sekulært-dominerede luftvåben gå i front. Det viste sig at være umuligt for luftvåbnet at stoppe strømmen af missiler fra Hezbollah i nord, så man i en panik-redning i sidste øjeblik istedet beordrede fuldstændigt uforberedte kamptropper in på landjorden.

Eller, sagt meget kort: motiveringen for det hele er simpel institutionel krigsførsel fra sekulær side.

Israels Forsvarsstyrker er onde, og de begår krigsforbrydelser hele tiden

2009-03-22T20:56:00.004+01:00

Så skal vi til det igen: Israels Forsvarsstyrker er onde, og de begår krigsforbrydelser hele tiden.

Seneste eksempel er en historie, der oprindeligt bliver bragt i et obskurt blad på et venstredrejet seminarium i Israel, lækkes delvist til den venstredrejede israelske avis Haaretz, tages op af venstredrejet britiske BBC, for så endelig at blive kalkeret af i bl.a. vores egen venstredrejede Politiken. Og som sædvanlig bliver historien bare bedre og bedre, jo flere medier den har været igennem.

Men lad os starte med journalisten, der står for artiklen, Naimah Hussain. Hun er palæstinensisk araber, uddannet fra RUC hvor hun bl.a. har skrevet opgaver om velsignelsen ved et samfund med borgerløn og arbejderråd til at styre arbejdspladserne og hvordan Venstres professionalisering af den politiske kommunikation er et demokratisk problem. Derudover har hun arbejdet på bl.a. Dagbladet Arbejderen inden hun kom til Politiken, og har for den sags skyld også været med i Foreningen for Undersøgende Journalistik, for hvem hun begejstret reklamerede for seminarer med "Danmarks (og nogle af verdens bedste) gravere". Hold det sidste in mente, mens jeg går videre.

I Politiken satte journalist Naimah Hussain under overskriften "Israelske soldater afslører drab på civile"scenen som følger:

Episoderne er kommet frem, efter et hold soldater samledes på deres gamle militærskole, hvor de talte om deres oplevelser som kampsoldater i Gaza.

Forstanderen for skolen, Danny Zamir, siger til Haaretz, at han »er chokeret over soldaternes udsagn«.

Som mellemspil, for Naimah Hussains egen regning, bare for at gøre klart, at de her brødebetyngede soldater er rigtigt, rigtigt skyldige, og at de alle er kollektivt skyldige i det hele:

Gruppen af soldater, som blandt andet bekender, at de udover drab på civile, også bevidst ødelagde civiles ejendom, troede ikke, at de ville blive holdt til ansvar.

Således var ordene. Og her begynder problemerne.

Til at starte med den såkaldte "militærskole". Hos bl.a. AP og BBC er ordet "Military Academy", hvilket jo alt andet lige giver det en vis militær legitimitet. Går man imidlertid til den kilde som de alle nævner, nemlig historien i Haaretz, så står der intet om hverken "militærskole" eller "Military Academy", men følgende:

The soldiers are graduates of the Yitzhak Rabin pre-military preparatory course
at Oranim Academic College in Tivon

..og gider man bruge 10 sekunder på at google skolen, så finder man ud af, at "Oranim Academic College" ikke er en militærskole, men et seminarium der uddanner lærere og pædagoger, og at det hele er tilknyttet et venstredrejet landbrugskollektiv.

Det "Yitzhak Rabin pre-military preparatory course" der omtales har som sådan heller ikke meget med militæret at gøre - det er en såkaldt Mechina, et program der hører ind under Sh’nat Sherut - muligheden for at udskyde værnepligten et år ved at lave frivilligt offentligt arbejde. Deltagelse i kurset kræver, at man senere deltager i de Israelske Forsvarsstyrker, men indeholder ingen militær-relevant træning - der er 10 måneders undervisning i historie, etik osv, og frivilligt arbejde som lærervikarer, pædagogmedhjælpere osv.

Det er tidligere elever på kurset, der mødtes på skolen for godt en måned siden for at tale om deres erfaringer, og det er fra kursets blad Briza ("Brisen"), at disse endog meget selektivt blev lækket til de venstredrejede israelske aviser Haaretz of Maariv.

Når man nærlæser artiklerne om affæren går det op for én, at der er tale om siger og skrive to soldater , begge sergenter, der er basis for hele medie-stormen. De to udsagn i Politikens gengivelse, og mine kommentarer:

1) En mor og hendes to børn blev skudt og dræbt af en israelsk skarpskytte, netop som de var blevet sluppet fri fra det hus, hvor de blev tilbageholdt. Skarpskytten havde ikke fået besked om løsladelsen fra kollegaerne.

Sammenlign med Haaretz´ oprindelige version:

"There was a house with a family inside .... We put them in a room. Later we left the house and another platoon entered it, and a few days after that there was an order to release the family. They had set up positions upstairs. There was a sniper position on the roof,"

"The platoon commander let the family go and told them to go to the right. One mother and her two children didn't understand and went to the left, but they forgot to tell the sharpshooter on the roof they had let them go and it was okay, and he should hold his fire and he ... he did what he was supposed to, like he was following his orders."

Det første man bemærker er, at Politiken-versionen udelader at moderen og hendes børn netop får besked på at gå væk fra faren, og at de altså på trods af direkte israelske ordrer selv går ind i farezonen.

Det næste man bemærker er, at soldaten der ifølge Naimah Hussain "bekender" drab, faktisk ikke selv har set noget af det - han refererer rygter, han har hørt.

2) I et andet eksempel, som kom frem under soldaternes møde, blev en ældre
palæstinensisk kvinde skudt på cirka 100 meters afstand. Dette på trods af, at
soldaten godt kunne se, at hun ikke udgjorde en trussel, skriver AP.

Her undrer man sig over, hvorfor i alverden Naimah Hussain vælger at citere AP for noget, hun lige så godt kan gå til sin kilde - Haaretz, som hun nævner tidligere i artiklen. Når man gør det for hende forstår man imidlertid hvorfor, for så finder man hvad det er, AP har kogt ned til det understregede for hende:

"One of our officers, a company commander, saw someone coming on some road, a woman, an old woman. She was walking along pretty far away, but close enough so you could take out someone you saw there. If she were suspicious, not suspicious - I don't know. In the end, he sent people up to the roof, to take her out with their weapons. From the description of this story, I simply felt it was murder in cold blood."

Det første man bemærker er, at Politiken-versionen laver en soldat der fortæller rygter videre om til et pålideligt vidne, der endda akkurat kan angive afstanden til kvinden.

Det næste man bemærker er, at fyren på baggrund af rygter har det fint med at beskylde sine kolleger for mord.

Dertil kommer, at Israels kanal 2 fjernsyn ifølge The Muqata har kontaktet den ene af de to ovennævnte "vidner", og at denne blankt indrømmer, det er rygter han har hørt, ikke noget han selv har været vidne til. Det ville også være lidt svært for ham andet, for han har overhovedet ikke været i Gaza-striben.

Man sidder med andre ord tilbage med endnu et tilfælde af venstredrejet propaganda rettet med brodden mod Israel. Og sjovt nok igen i Politiken.

Rasmus Glenthøj og danskheden - en historie om uklart fokus

2009-03-15T09:22:00.007+01:00

Jeg var så heldig/uheldig at få tilsendt en artikel fra videnskab.dk, hvor Ph.D-stipendiat Rasmus Glenthøj forsøger sig med at dekonstruere danskhed som noget pjat, "eliten" fandt på i 1800-tallet engang. Det er jo sådan set hvad det er - folk har ret til deres egne meninger. Det der irriterer mig ved artiklen er, at manden - der forøvrigt har modtaget videnskabsministerens Elite-Forsk-rejsestipendium - ikke engang kan gengive helt basale historiske fakta korrekt. Et par eksempler:

Der var mange i landet, som ikke talte dansk. Danmark var en større stat, end det er i dag. Norge, kolonierne, Grønland, Færøerne, Island og det tysktalende Holsten og Slesvig hørte ind under kronen.

Vrøvl. Manden blander så basalt forskellige begreber som land, stat og krone sammen for at få sit regnestykke til at gå op. Lad os nøjes med at kigge på kronen, eller rettere kronerne:

Danmark var et DOBBELT-monarki, fordi der var to kroner - den danske og den norske. Sidstnævnte omfattede Grønland, Færøerne og Island. Slesvig og Holsten var ikke del af kongeriget, men var hertugdømmer. Holsten selv var endda del af det Romerske Kejserrige af Tysk Nation.

Tag 30-årskrigen. Christian d. 4. kunne ikke deltage som dansk konge, fordi rigsrådet nægtede at tage med på dén dødssejler. Ergo financierede han sin krig dels ud af egen lomme som privatmand, dels ved at kalde Rostjenesten ud i Holsten i sin egenskab af Hertug af Holsten.

Manden har selvfølgelig en pointe i, at staten (=alt land under monarken) omfattede forskellige kulturer, al den tid at kongeriget Danmarks overhovede (i perioden ud af de tyske kongehuse Oldenborgerne og senere Glücksborgerne) samtidig tilfældigvis også sad på den norske trone og samtidig var hertuger af Slesvig og Holsten. Så er vi bare ude over at tale om Danmark.

Holstenerne var trætte af den danske stat. Den havde ruineret dem under de sidste krige, og i 1813 var staten endda gået bankerot. Holstenerne blev mere og mere lokalpatriotiske og ville have deres egen demokratiske forfatning under den danske krone. Det kunne de ikke få lov til.

Vrøvl. De ville have deres egen demokratiske forfatning, men kun så længe de fik den dansktalende del af slesvig med. At danskerne her ikke ville med var tyskerne da så hjerteligt ligeglade med, mere demokratiske var de heller ikke. Lebensraum i det små.

Danskerne forsøgte at få indbyggerne i Slesvig til at tale dansk og dyrke dansk kultur,

Igen vrøvl. Slesvigs oprindelige befolkning VAR dansktalende, det eneste man fra såvel slesvigsk som folkeligt dansk hold forsøgte var at beskytte de slesvigske danskere mod den fortyskningspolitik, der havde kørt de sidste århundreder. Kongen og centraladministrationen i Danmark forsøgte at sabotere dette ved hver evig eneste lejlighed de havde for at holstenerne ikke skulle være sure - Holsten var den rigeste landsdel, og bureaukraterne ville ikke lægge sig ud med dem. Det har sikkert også noget at skulle have sagt at en enddog meget stor del af bureaukraterne var ud af tysk/holstensk familie. Det meste af den danske adel samt det danske kongehus var også af tysk blod - såvel Christian VIII (konge til 1848) som Frederik VII (Konge 1848-1863) havde tyske mødre.

Uoverenstemmelserne mellem nationalisterne i Danmark og i hertugdømmerne tog til i løbet af århundret. I 1848 førte det til krig mellem Danmark og Slesvig-Holsten.

Vrøvl. Det kom til krig mellem nogle separatistiske elementer blandt den etnisk tyske befolkning i Holsten og det sydlige Slesvig og den danske krone, men stort set hele den dansksindede samt store dele af den tysksindede befolkning støttede kronen. Det er derfor, separatisterne fik prygl, måtte reddes af invasionsstyrker fra Tyskland, og blev knust da invasionsstyrkerne måtte trække sig ud.

Og så et sidespring, omend forbundet til emnet:

Hr. Glenthøj har overtaget den fejlagtige opfattelse fra de nationalistiske historieskrivere i 1800-tallet, at bare fordi den konge danskerne nu har hængt på også har været hersker over et eller andet ligegyldigt område uden for Danmark, ja så er det område også "dansk". Dansk kan imidlertid kun være hvad der har med det danske folk at gøre - feks landet Danmark. Det har aldrig strakt sig syd for Ejderen.

Miseren går helt tilbage til 1200-tallet, hvor Valdemar Sejr i sit privilgiebrev af 1203 går bort fra at være danskernes konge ("dei gratia rex Danorum") til pludselig bare at være herre over det territorium som danskerne tilfældigvis lever på ("per dei graciam et disposicionem regni danorum monarchiam tenens"). Siden har vi ikke haft folkekonger (eller dronninger), men udelukkende monarker, der med Danmark som base forsøgte sig med at invadere alle mulige andre lande, slå dem sammen med Danmark, så de kunne beskatte deres nye multi-kulti-befolkning og udskrive soldater fra dem.

At multi-kulti-samfund ikke helt var efter danskernes smag fik Valdemar for den sags skyld også at føle. Han blev taget til fange i 1223 af en tysk lensmand, og selv om danskerne egentlig gerne ville løskøbe kongen, så havde de ikke tænkt sig at betale en tøddel eller spilde en dråbe blod for at redde kongens private imperium af baltere, slavere og tyskere i det der idag er de nordlige dele af Tyskland og Polen. Valdemar og hans støtter forsøgte selv to gange ved våbenmagt at redde det (1225 og 1227), men begge gange var dansk støtte fraværende. For at gnide salt i såret, så fejlede hans sidste forsøg, fordi hans multikulti-hær faldt fra hinanden pga etniske spændinger - Ditmarskerne startede slaget ved Bornhöved i 1227 på Valdemars side, men ændrede mening og faldt hans hær i rygen under slaget.

At Valdemar var ligeglad med Danmark giver egentlig meget god mening - hans mor var russer, og Valdemar er ikke et dansk navn, men et russisk - det er en forvanskning af Vladimir.

Siden har danskerne ikke haft en konge, og vi har ikke haft en konge af Danmark. Da Frederik III reddede Danmarks eksistens ved ikke at flygte fra København under belejringen af København i 1659 var det ikke for Danmark eller danskernes skyld, nej: "Jeg vil dø i min rede".

Se også på vores tronfølgerlov, hvor kong Frederik VII titulerer sig selv:

Vi Frederik den Niende, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg

Han var ikke konge af Danmark, og danskerne havde intet med sagen at gøre. For Frederik IX har det sikkert også givet meget godt mening - fire bedsteforældre var hhv dansk, svensk, tysk og russisk.

Den danske elite, som hr. Glenthøj nævner har ikke været meget anderledes - meget store dele af den danske adel stammer fra Holsten - slægterne von Holstein, Rantzau og Moltke falder mig ind. Det er folk som dem, der har befolket bureaukratiet, og således saboteret ethvert forsøg på at stoppe fortyskningen af Slesvig. Det socialdemokratisk/radikale forræderi før Genforeningen i 1920, hvor de gik med til at give tyske bosættere lov til at bestemme, hvor Sønderjylland skulle høre til er sådan set bare en fortsættelse af det.

Det korte af det lange er, at hr. Glenthøj er endt med at drage vidtrækkende konklusioner ud fra hans arbejde, der udelukkende har fokuseret på den "danske" elite (snarere eliten i Danmark). Det er ikke faldet ham ind, at bare fordi den danske elite var et multikulti-produkt uden nationalfølelse indtil 1800-tallet, så kunne den almene befolkning uden for hans synsfelt sagtens have den i behold.

Terror-angrebet i Odense - lidt baggrund

2009-01-03T21:52:00.008+01:00

Så blev gerningsmanden til nedskydningen af to israelere i Rosengårdscenteret i Odense identificeret: en 27-årig libaneser af palæstinensisk baggrund, og med dansk statsborgerskab. Hans bror var hurtigt ude at benægte, at der var nogen politisk baggrund for mordforsøgene, men den køber politiet nu ikke.

Efter gerningen kunne Odense lokale arabiske bosættere fra Palæstina så igen træde sammen for at demonstrere hvordan en rigtig fredsdemonstration skal skæres, palestinian-style: børn klædt ud som selvmordsbombere og "tumult og klammeri" med politiet.

Til den odenseanske venstrefløjs ros skal det siges at to af de annoncerede talere - SFs Stina Willumsen og Socialdemokraternes Peter Rahbæk Juel - derefter trak sig som talere. Det var i første gang ikke nok, at publikum var mødt frem med et hav af grønne Jihad-faner, men sådan er det jo. Det efterlod en imponerende talerliste på to, nemlig kommunistpartiet Enhedslistens to lokale muslimske kandidater: Asmaa Abdol-Hamid og Anna Rytter.

Mens vi taler om Asmaa Abdol-Hamid kunne det være interessant at se på hvad Odense radikale muslimer har foretaget sig i opløbet til Danmarks formentligt første muslimske terrorangreb siden 1986. Vi starter for lidt over 3 år siden:

- I december 2005 kontakter en dansk konvertit til islam, LH, Politiets Efterretnings Tjeneste. Han fortæller dem om en overvældende støtte til lederen af al Qaeda i Irak, Abu Musab al-Zarqawi, blandt de muslimske studerende på Syddansk Universitets campus i Odense.

- I marts 2006 dannes i det muslimske studentermiljø på Syddansk Universitets campus i Odense Muslimsk Studenter Union. Asmaa Abdol-Hamid er netop begyndt som islamistisk studievært på DR2, og træder kun ind som menigt medlem. Istedet indvælges hendes lillesøster som bestyrelsesmedlem. LH vælges også ind i bestyrelsen, og bliver siden kasserer for MSU.

- Også i marts 2006 begynder LH at arbejde som meddeler for PET, med fokus på islamiske ekstremister i moskeen på Ørbækvej i Odense. Han trækker sig siden ud af arbejdet i MSU for at kunne hellige sig arbejdet med moskéen på fuld tid.

- I juni 2006 begynder en gruppe islamiske ekstremister i moskéen på Ørbækvej i Odense forberedelserne til et terrorangreb i Danmark.

- I juli 2006 tager en mindre gruppe islamiske ekstremister fra Odense til København. De er ude for at finde bombemål. Folketinget og Rådhuspladsen udvælges.

- I august 2006 flygter Youssef Mohamad El Hajdib, en af de tre mand bag det fejlslagne terrorattentat mod to passagertog i Tyskland mod Odense. Han arresteres i Kiel i Holsten, men har en billet til Odense på sig, sammen med telefonnummeret på Abu Bashar, en islamistisk imam fra Vollsmose. Denne har året før været en af hovedkræfterne bag den gruppe imamer, der løb Muhammed-krisen i gang. Den koster over 200 mennesker livet.

- Også i august 2006 begynder terror-cellen i Vollsmose sidste fase af forberedelserne til terror-angrebet: fremstillingen af sprængstof.

- I september 2006 slår politiet til mod den islamiske terrorcelle i Vollsmose. Blandt de ni arresterede er fem arabiske palæstinensere. To af de ni løslades dog hurtigt. PET-agenten LH går under jorden.

- Ironisk nok er Abu Bashar en af de imamer, PET kontakter for at sikre sig mod uroligheder i forbindelse med arrestationerne. Kort efter skal han til samtale med PET for at forklare, hvordan den fejlslagne terrorist Youssef Mohamad El Hajdib kunne komme i besiddelse af hans telefonnummer.

- I december 2006 kan Jyllands-Posten berette om bekymring fra universitets-underviseres side over omfattende mobning fra islamistiske studerende mod mindre stærkt troende med-muslimer på Syddansk Universitets campus i Odense.

- I februar 2007 går den muslimske religionsstuderende Sosun Sendi til offentligheden med stærk kritik af det bederum på universitetet, som hun ser som primært tiltænkt og benyttet af MSU.

- I marts 2007 rejser justitsministeren tiltale mod fire af de sigtede i terrorsagen fra Vollsmose. Af de fire er to palæstinensiske muslimer, en irakisk kurder og en dansk konvertit til islam.

- I samme måned tager Muslimsk Studenter Union sine medlemmer på udflugt for at lære dem at håndtere skydevåben. Til lejligheden har MSU udskiftet sit sædvanlige logo med ét med to geværer på, og MSUs kasserer Louiza Kaadach identificerede sig som "MSU-soldat nr. 007". Måske uheldigt, al den tid at den første danske terrorcelles internationale koordinator, Younes Tsouli, gik under navnet Irhabi 007 - terrorist nr. 007.

- I juni 2007 gav Asmaa Abdol-Hamid udtryk for sin absolutte støtte til blandt andet de grupper i Irak, der søger - og til tider lykkes med - at myrde danske soldater.

- I august 2007 bliver Sosun Sendi - nu medlem af Demokratiske Muslimer - fast klummeskriver for den fynske gratisavis 24timer/Xtra. I sin første klumme tager hun kraftigt afstand fra muslimsk flerkoneri.....og derefter kommer der ikke flere klummer fra hende. Hun bliver i sin lejlighed overfaldet af fire sydlandsk udseende mænd, der kalder hende "en Naser Khader", gennembanker hende og sender hende på hospitalet i det meste af en uge. Siden gør hun alt hvad hun kan for at dén historie ikke skal komme frem, og viger tilbage for al islam-kritik.

- I november 2007 falder der dom i terrorsagen fra Vollsmose: af de tiltalte frifindes en 19-årig arabisk palæstinenser, mens den 34-årige Mohammad Zaher og den 22-årige Ahmad Khaldahi idømmes hver 11 års fængsel, og den 32-årige danske konvertit Abdallah Andersen idømmes 4 års fængsel for forberedelsen af et terrorangreb på dansk grund.

- I april 2008 skærper Højesteret dommene i terrorsagen fra Vollsmose. Alle tre tiltalte får lagt et år oven i deres straf. - I september 2008 kommer det frem, at op mod 90% af alle politianmeldelser i Vollsmose bliver trukket tilbage, hvorefter islamiske imamer dømmer i sagerne.

- I december 2008 kulminerer længere tids chikane mod de ansatte ved en stand med israelske produkter i Rosengårdscenteret, lidt syd for Vollsmose. Til at starte med har grupper på 8-10 arabiske unge ad gangen truet, spyttet og råbt "dræb alle jøder" og "fuck Israel" efter de israelske ansatte et par gange om måneden. Hen mod slutningen af december øges det til flere gange om ugen, og efter den første anti-israelske demonstration kulminerer det 31. december 2008, da en 27-årig muslimsk palæstinenser trækker en pistol frem og skyder de to ansatte i standen ned.

Da de to sårede køres væk jubler en gruppe muslimske tilskuere, og i nyhederne i dagene efter kan beboere i Vollsmose fortælle om, at gerningsmanden er blevet fejret ved en stor fest, før han melder sig selv til politiet.

- I Januar 2009 fortsætter de palæstinensiske anti-israelske demonstrationer. Der kan nu ses et barn klædt ud som selvmordsbomber i mængden...

Opdateret:

I forbindelse med Sosun Sendi-historien (se februar og august 2007), så er der siden kommet flere versioner af hvad der skete med hende i august 2007 på bordet, og vandene er blevet noget mudrede. For en nærmere diskussion, se i kommentarsporet.

Derudover er Sosun Sendi stadig aktiv på diverse blogs, nu efter at have forladt islam. Om formuleringen "..viger tilbage for al islam-kritik" om Sosun Sendi under august 2007 skal ændres er lidt en smagssag. Jørgen L har været så flink at bidrage med links til en stribe af hende skommentarer på de to tørklæde-tøser Helen Latifi og Gülay Kocbays blogs. Døm selv.

Politiken leverer ny anti-israelsk propaganda

2009-01-01T12:00:00.003+01:00

Politikens Line Prasz kunne tirsdag i artiklen "Danskstøttet center smadret i Gaza" fortælle, at

Den danske organisation, Rehabilitrings- og Forskningscentret for Torturofre, RCT, er blevet ramt af et missil i det centrale Gaza.

Bomben ramte den fire-etager høje bygning klokken 2 i nat, da der ingen - udover en vagt, som slap uskadt - var i bygningen.

Kilderne til historien lader til at være RCTs kommunikationskoordinator Tue Magnussen. De one, one jøder har altså bombet et rehabiliteringscenter for torturofre = de er onde, det er klart, for hvem kunne dog finde på at bombe terrorofre?

Artiklen fortæller videre, at hovedparten af den omtalte bygning bruges af Gaza Community Mental Health Programme, som RCT har et nært samarbejde med. Og det er her, Politikens Line Prasz´ historie begynder at falde fra hinanden. Går man til den arabiske organisations hjemmeside her, så finder man på forsiden en pressemeddelelse, der direkte siger

At about 1:50 am of Tuesday December 30th, 2008, the Israeli F16 Airplanes shelled a Palestinian police site in Gaza, which is 70 meters away from GCMHP’s Main Building in Sheikh Ejleen on Gaza Beach.

Der er altså absolut intet hold i, at Israel hverken skulle have bombet bygningen. Den har godt nok været udsat for trykskader fra eksplosionen på politistationen, men som man også kan se på DR1s billeddækning af begivenheden, så er skaderne begrænset til at ruder er blevet knust, løst inventar til dels kastet rundt (de fleste stole står dog stadig på alle fire ben) og nogle revner i pudset på vægge og loft. Var bygningen reelt blevet bombet, så havde dens fire etager nu næppe rakt mere end to meter op i luften.

Hvor kommer historien så fra? Her er det interessant, at RCTs kommunikationskoordinator, Tue Magnussen, faktisk selv angiver selvsamme Hamas-politistations beliggenhed 70 meter væk som en mulig grund for, at RCTs kontorer skulle være ramt. Man kan formode, han er kilden.

Man sidder så tilbage med overvejelserne om, om manden bare har misforstået hvad han har fået at vide fra Gaza, eller om han forvansker virkeligheden i et kynisk forsøg på at manipulere med den offentlige oppinion. I hvert fald forsømmer han ikke lejligheden til at bruge historien som afsæt til forsøge at få regeringen til at hjælpe vennerne i Gaza:

Sammen med andre danske hjælpeorganisationer vil RCT nu opfordre den danske regering til at lægge pres på Israel for at få landet til at »opgive belejringen af Gaza«.

Man vil huske, at "belejringen af Gaza" blev startet, da Hamas begik statskup i Gaza-striben, for at fratage terror-organisationen legitimitet. Hamas har siden bevist, hvor humanistisk indstillet en organisation man er, blandt andet ved vedtagelsen af en ny straffelov hen over julen:

The Hamas parliament in the Gaza Strip voted in favor of a law allowing courts to mete out sentences in the spirit of Islam, the London-based Arab daily Al Hayat reported Wednesday.

According to the bill...., courts will be able to condemn offenders to a plethora of violent punitive measures in line with Sharia Law.

Such punishments include whipping, severing hands, crucifixion and hanging. The bill reserves death sentences to people who negotiate with a foreign government "against Palestinian interests" and engage in any activity that can "hurt Palestinian morale."

According to the report, any Palestinian caught drinking or selling wine would suffer 40 lashes at the whipping post if the bill passes. Thieves caught red-handed would lose their right hand.

Jeg kan ikke finde nogen protest fra RCTs Tue Magnussen, ejheller en forarget artikel fra Politikens Line Prasz.

Under den nuværende israelske anti-terror-operation har Hamas også lige benyttet lejligheden til at henrette fjorten fanger, først otte myrdet ved et fængsel:

The incident began when Gaza's main prison, located near the village of Sariya, was destroyed in an IAF strike. Several prisoners managed to escape the damaged building, among them many who had been accused of cooperating with Israel or convicted and sentenced to death for “collaboration”.

Upon hearing of the airstrike, terrorists and relatives of terrorists killed by the IDF rushed to the prison and caught several of the escaping inmates. Those caught were immediately killed. One of the victims was identified as Jamal Randour, who was convicted of giving Israel information leading to the assassination of Abed Abu-Yusuf el-Kuku, head of the Salah el-Din brigades.

Salah-el-Din brigaderne er - selvfølgeligt, kunne man sige - en terror-organisation. Dernæst blev seks myrdet på et hospital:

At Shifa Hospital on Monday, armed Hamas militants in civilian clothes roved the halls. Asked their function, they said they were providing security. But there was internal bloodletting under way.

In the fourth floor orthopedic section, a woman in her late twenties asked a militant to let her see Saleh Hajoj, her 32-year-old husband. She was turned away and left the hospital. Fifteen minutes later, Hajoj was carried out of his room by young men pretending to transfer him to another hospital section. As he lay on the stretcher, he was shot in the left side of the head. A bit of brain emerged on the other side of his skull.

Hajoj, like five others who were killed at the hospital in this way in the previous 24 hours, was accused of collaboration with Israel.

Heller ikke her hørte man fra hverken RCT eller Politiken.

Sidste nyt: Israel invaderer Danmark

2009-01-01T01:30:00.004+01:00

Skal man tro den altid objektive arabisk-palæstinensiske presse, så er Danmark nu et israelsk-besat land. Fra Ma´an (via Elder of Ziyon, der har kørt den arabiske side gennem google translate):

Palestinians open fire on Israeli soldiers in Denmark

Israeli sources said that Palestinian youths entered one of the shops that sell Israeli products derived from the Dead Sea near the Denmark´s capital Copenhagen opened fire on Israeli soldiers were inside the shop.

Ser du, hvis de to israelere der blev skudt er soldater, så er det jo slet ikke et terror-angreb og presto, så er de arabiske palæstinensere slet ikke terrorister.

Det er heller ikke en ny taktik, der er specifik for Ma´an. Elder of Ziyon oversatte i mandags fra Hamas´al Qassam-hjemmeside, hvor man frydes over at have myrdet fire israelere:

The Brigades of the Martyr Izz el-Deen al-Qassam, the military wing of the "Hamas" movement bombed on Monday (29/12) the port of Ashdod with "Grad" rockets and the settlement of Nahal Oz with three mortar shells. The Zionist enemy admitted the deaths of four rapists, including an officer, and injuries to more than 20 others wounded by the Qassam rockets.

The group said in its "The Mujahduha bombed the Ashdod port, which lies 40 km north of the Gaza Strip, Grad rockets at 9:15 "which led to the death of Zionist rapists and injuring more than 20 others, three of them seriously.

The Mujahduha battalions have also shelled the settlement of Nahal Oz with three mortar shells at 9:40 and the Zionist enemy admitted the killing of two soldiers, one officer and wounding four others.

Der er det naturlige problem med påstanden om at have myrdet fire "voldtægtsmænd" (ud over, at Hamas intet aner om de har voldtaget nogen), at den ene af dem var en 39-årig mor til fire. Af de tre andre var kun én anden jøde, en 58-årig mand der blev myrdet mens han sad derhjemme. De to andre er begge arabere, en bygningsarbejder og en drusisk karriere-officer.

Muligt terror-angreb i Odense

2008-12-31T21:26:00.002+01:00

I eftermiddags ved 15:20-tiden skød en arabisk-udseende mand to israelere i Rosengårdscenteret i Odense - danmarks største indkøbscenter. De to israelere arbejdede ved en stand, der i godt en måned havde solgt varer fra det israelske firma Dead Sea Products, og medarbejderne ved standen er tidligere blevet chikaneret af en gruppe på fra 7 til 9 "unge". Etniciteten må man selv tænke sig til.

Da den arabisk-udseende mand havde identificeret de to mand ved standen som israelere trak han en pistol og begyndte at skyde på dem - 5-6 skud ialt at dømme efter de patronhylstre han efterlod sig. Takket være den ene israelers snarrådighed - han gik til modangreb på araberen og kastede en stol i hovedet på ham - ramte dog kun to af kuglerne, så den ene israeler blev såret i armen, den anden i benet.

Efter den arabisk udseende mand har udrettet sin heltedåd flygter han i en sort audi mod vest, hvor han dumper flugtbilen ved H.C.Ørstedskollegiet godt to kilometer væk. Han beskrives som ca 25 år gammel og af arabisk udseende, sorthåret og med et lille sort overskæg, klædt i en hvid jakke eller trøje og blå cowboy-bukser.

Nedskydningen af de to israelere er øjeblikkeligt sat i forbindelse med Israels nedkæmpning af den national-islamistiske terrororganisation Hamas, der på andet år styrer Gaza-striben. Herboende palæstinensiske muslimer har været noget forargede, og har demonstreret mod terror-bekæmpelsen i flere byer - i søndags for eksempel i København med råbekoret "Der er kun én gud, og jøderne er guds fjende". Demonstrationen kom til Odense mandag, da man med den noget fejlslåede islamistiske folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid som taler - hun er også palæstinensisk muslim - hidsede de lokale pal-arabiske gemytter op. Dagen efter forsøgte en arabisk udseende mand så at skyde to israelere ned.

Greenpeace træner ungkommunister

2008-07-31T17:29:00.003+02:00

Dagbladet Arbejderen rapporterer fra Socialistisk Ungdoms Fronts (kommunistpartiet Enhedslistens ungdomskorps) sommerlejr. Dette afsnit fangede min interesse:

Som oplægsholdere var blandt andet Morten Kabel fra Enhedslisten og Christina
Koll fra Greenpeace på besøg for at fortælle om retorik og kommunikation. Dette
fandt mange af deltagerne både fængende, interessant, brugbart og lærerigt.

De mange unge fik blandt andet tricks til hvordan man taler til store
forsamlinger, debatterer med politiske modstandere, håndterer medierne, og
hvordan man i det hele taget kommer ud med de socialistiske budskaber på en
måde, så også hr. og fru Jensen kan forstå nødvendigheden af en
samfundsomvæltning.

Mon Greenpeace´s bidragsydere er klar over, at deres bidrag går til at lære fremtidens kommunistiske politikere "tricks" til at manipulere mediene med?

Irak - bedre og bedre

2008-07-31T17:23:00.002+02:00

To pluk i nyhedsstrømmen:

Al Qaeda i Iraks leder er flygtet gennem Iran til Afghanistan.
Amerikanske tab i Irak er nu faldet til det laveste niveau siden befrielsen - 12 dræbt i juli måned, deraf 4 af hændelige uheld, sygdom osv.

Krise - uanset hvad

2008-07-31T17:05:00.002+02:00

Dagbladet Arbejderen er ofte ret underholdende læsning. Idag kunne man for eksempel under overskriften "Studerende slår fælles alarm" læse blandt følgende:

Krisestemning i hele uddannelsessektoren efter historisk lavt antal nye
studerende. Nu ser vi konsekvenserne af regeringens politik, lyder det.

Bare 9 måneder før kunne Arbejderen fortælle om de forfærdelige virkninger overfyldte klasselokaler havde på eleverne:

* Forringet fagligt udbytte.
* Tab af ressourcesvage elever
* Dårligere undervisningsmiljø for både elever og lærere

Så hvad er problemet lige?

Demographic Winter

2008-06-17T11:17:00.003+02:00

Lad mig fortsætte en tradition med at introducere dokumentarer, der aldrig vil blive vist på DR: Demographic Winter handler om den demografiske overgang til, at kvinder får færre børn end der skal til for at deres folk ikke uddør. Blandt de over 60 lande, hvis befolkning er ifærd med at uddø er Danmark.

En fornærmelse - ikke en ros

2008-06-13T14:28:00.002+02:00

En af de mere irriterende ting ved Jyllands-Postens netudgave er en vis besættelse af konstante rangordninger og lister over ting - de ti ting, der mest ødelægger mænds sex-lyst, de fem sundeste ting du ikke kender osv.

Fornylig var det tid til en rangordning foretaget af Travelers Digest af, hvor de smukkeste kvinder lever i verden. København kom ind på en flot anden-plads. Her er så JP´s oversættelse af Travelers Digests omtale af de danske kvinder:

Om København skriver magasinet i forhold til de skønne kvinder her, at byen ”
helt sikkert huser nogle af verdens smukkeste kvinder og tillige nogle af de
venligste, og at de måske oven i købet en smule mere sexede end deres svenske
søstre.”

Den sidste bid - om at de danske kvinder er "mere sexede" holder imidlertid ikke i byretten. Originalen siger, de er "a little bit more sex orientated" - og følger så op med en historie om hvordan anmelderen blev belejret af en hel horde sex-hungrende danske kvinder. Den vælger JP bare ikke at bringe.

Anmelderens konklusion bliver heller ikke bragt:

This alone is why I say Copenhagen is one of the best, it's like Amsterdam but
instead of hookers, Copenhagen has porn stars.

Hvordan JP får dén smøre til at være en ros står for mig hen i det uvisse.

Musisk (og politisk) mellemspil

2008-06-11T20:00:00.004+02:00

En valgsang, som valgsange bør være: en fængende melodi, politiske kernepunkter og lidt eye-candy til husarerne. Lad mig præsentere: Aimee Allen´s pro-Ron Paul-sang:

Selv undertegnede, der mildt sagt ikke støtter Ron Paul, brugte det meste af morgenen på rytmisk at mumle "Ron Paul".

Det danske mindretal - ikke en model til efterlevelse

2008-06-08T15:38:00.003+02:00

Ritzau kan idag levere endnu et slag i kampen for at afdanske Danmark, direkte fra Sydslesvig. Med Torben Rechendorff (tidl kirkeminister, K) som kilde kan Ritzau fortælle os, at vi danskere som folk er nogle racistiske grædekoner, og at vi da bare skal have mere multikultur, så går det nok:

- Det nemmeste i denne verden er jo at sætte sig hen med hænderne i skødet og tre gange om dagen gentage, at nu er både Danmark og danskheden ved at blive kvalt i tørklæder. I Sydslesvig sidder man ikke med hænderne i skødet og jamrer. Her lader man sig udfordre, sagde Torben Rechendorff.

Han opfordrede sydslesvigerne til at lære danskerne om mangfoldighed.

- I kan først og fremmest være med til at fortælle danskerne, at nu skal vi altså ikke være så befippede. Vær nu ikke så ængstelige for alt det, der kommer udefra, lød fra den tidligere kirkeminister.

Måske burde nogen fortæller hr. Rechendorff, at grunden til at det danske mindretal er netop et mindretal fremfor en normal del af den danske befolkning netop ER "det, der kommer udefra". Slesvig er gammelt dansk land befolket af danskere, men siden middelalderen fortysket af først tyske hertuger og adel, siden en tysk stat, der tog Slesvig fra Danmark i 1864. Da sønderjyderne fik mulighed for at stemme sig hjem igen 1920 var en af grundene til, at syd-Slesvig ikke kom med, at der alene mellem 1900 og 1920 var kommet næsten 8.000 tyske bosættere til landsdelen sydfra. Disse fik alle lov at stemme for, at deres bosættelser skulle blive hos Tyskland. Efter 2. Verdenskrig, da der igen lurede chancen for at danskerne kunne stemme sig hjem, blev der plantet yderligere mellem 250.000 og 300.000 tyske bosættere i regionen.

Der er altså ikke tale om, at man "lader" sig udfordre - man er NØDT til at lade sig udfordre, fordi man ikke har andre muligheder.

Der er en anden grund til, at det danske mindretal ikke kan bruges i denne sammenhæng, nemlig at mindretallet er nødt til at støttes med 300 millioner kroner årligt fra den danske stat for at holde det dansk - altså også noget, der kommer udefra. Jeg mindes en meningsmåling blandt mindretallet, der spurgte et repræsentativt udsnit af det, hvad de ville gøre hvis tilskuddet fra den danske stat stoppede. Kun godt en trediedel ville bibeholde deres danskhed. Af resten ville halvdelen lade sig assimilere (blive tyskere - i Danmark kaldte man dem efter Genforeningen de "blakkede" - dem der ikke rigtigt vidste, hvad de var), mens halvdelen ville udvandre til Danmark.

Problemet med at sætte danskerne i Danmark i samme situation som mindretallet er, at de hverken kan få penge udefra til at bibeholde danske skoler, foreninger osv eller kan udvandre til et andet dansktalende land - hvor tyskerne har tre lande at vælge imellem, franskmændene seks og araberne toogtyve har vi danskere nemlig kun ét.

Så ingen multikultur, tak.

Information - offerdyrkning uden hold i virkeligheden

2008-06-06T15:39:00.003+02:00

Informations niveau er fra tid til anden utilgiveligt ringe. I dagens udgave står Paris- og London-korrespondent Annegrethe Rasmussen klart for det ringeste indslag. Kerne-afsnit:

Den 25. maj skrev den 26-årige Emily Gould - tidligere redaktør af mediesladder-websiden Gawker - den bærende historie med titlen 'Exposed' i New York Times Magazine.

Artiklen var velskrevet, voyeristisk, privat og dermed afslørende. Gould fortæller, hvordan hun over en periode på to år bloggede intenst om sit privatliv, og hvilke alvorlige konsekvenser, det har haft for hendes karriere - hun blev nødt til at sige sit job op og udviklede en depression - og for hendes privatliv. Hun mistede sin kæreste, indledte en affære på arbejdet, som efterfølgende angreb hende på det groveste og afslørede endnu mere intime og private detaljer om bl.a. hendes sexliv, efter at have
forladt hende.

Reaktionen på nytimes.com var intet mindre end massiv og uden fortilfælde på avisen. I løbet af kort tid var antallet af kommentarer oppe på over 1.200 og budskabet var enslydende på over 1.000 af dem: Mage til selvoptaget, meningsløst og pinligt sludder kunne læserne ikke mindes at have set på det hæderkronede New York Times. "Så få dig dog et liv, Emily", "Tag til Irak og lav noget ordentlig journalistik","hvad havde du egentlig ventet", "dybest set er du bare en umoden skolepige". Og så videre. Til sidst måtte avisen lukke debatten.

Historien om Philip

Som Rebecca Seal - der i den britiske avis Observer kommenterede på miseren ugen efter - skriver, offentliggjorde forfatteren Philip Weiss en anden lang artikel også i New York Times Magazine i sidste måned om, hvor svært det har været for ham ikke at være sin hustru utro. "Historien er lige så selvcentreret, privat og mindst lige så afslørende som Goulds. De 300 kommentarer til Weiss' artikel er fyldt med 'tankefulde indlæg om, hvor svært det er at indgå i moderne parforhold; og ingen af læserne tiltaler ham 'Philip'".

Den eneste forskel mellem de to er kønnet.

....og med den sidste bemærkning er der så lagt op til offerdyrkning fra feministisk hold. Problemet er at den, åbenbart helt i tråd med Informations (og - for at være fair - The Observer´s) bedste traditioner bygger på fortielse og forvanskning af kilder samt ensidig kommenteren.

Lad mig til at starte med rette op på Fru Rasmussens første synd, når det drejer sig om net-journalistik: ikke at linke til de kilder, man citerer. Emily Goulds artikel kan findes her, Philip Weiss´ her, og Rebecca Seals her.

Læser man alle tre og sammenholder dem med Fru Rasmussens.......artikel.....slås man af, hvor meget Fru Rasmussens minder om Fru Seals......og af, hvor lidt Rasmussen og Seal lader til at have kendt til de to artikler de reelt skriver om. Genlæser man Fru Rasmussens går det da også op for en, at hun slet ikke lader til at have læst Hr. Weiss´. I hvert fald overlade hun al kommenteren på den til Fru Seal.

Om hun har læst frøken Goulds er straks et andet spørgsmål - hendes resumé af den tyder dog på, det ikke er tilfældet - enten det, eller Fru Rasmussen har friseret hvad hun har læst grundigt for at få frøken Gould til at fremstå rigtigt snehvid og offerlams-agtig. Hendes privatliv, som hele artiklen handler om, resumeres for eksempel således:

Hun mistede sin kæreste, indledte en affære på arbejdet, som efterfølgende
angreb hende på det groveste og afslørede endnu mere intime og private detaljer
om bl.a. hendes sexliv, efter at have forladt hende.

Problemet er her, at hun ikke "mistede" sin kæreste og derefter indledte en affære på arbejdet. Hun var sin kæreste utro efter at have flirtet hæmningsløst med en mandlig kollega i længere tid, og droppede derefter kæresten.

Den mandlige kollega - Joshua David Stein, kun benævn "josh" i hendes artikel - angreb hende heller ikke ud af den blå luft og afslørede "intime detaljer om bl.a. hendes sexliv". Tvært imod, faktisk: efter de havde været sammen 3-4 uger startede hun en blog, hvor hun begyndte at afsløre mere og mere intime detaljer om HAM sammen med analyser og vurderinger af ham, hvorefter hun sendte link til indlæggene til ham. Enhver kan tænke sig til, hvor ubehageligt det har været, så deres forhold holdt kun godt en uge til, før de gik hver til sit. Hun fortsatte imidlertid med at demontere hans privatliv, indtil han endnu to måneder efter fik hende til at password-beskytte indlæggene om ham.

Sidst i maj - den 23. i måneden - skrev Joshua Stein så en artikel om hele forholdet og frøken Goulds besættelse af at offentliggøre alt i Page Six Magazine, hvorfra den kom videre til New York Post. Absolut intet om deres seksliv, og absolut intet i den, der ikke handlede om hendes forfølgelse af ham. To dage senere fik vi frøken Goulds svar i New York Times - 8.000 ord om, hvor synd det var for hende at blive udsat for hvad hun før fik penge for at gøre ved andre......og det er måske her, grunden til at kommentarerne til hendes artikel var overvældende negative. Folk der spiller offer efter at have overfaldet andre er sjældendt særligt populære.

Men hvad så med Hr. Weiss´ artikel? Fru Rasmussen siger jo, den handler om hvor svært han har det med ikke at være sin hustru utro, og forsikrer os om at den er "lige så selvcentreret, privat og mindst lige så afslørende som Goulds". Havde den ikke fortjent fuldt så mange negative kommentarer?

Overhovedet ikke.

Til at starte med handler Weiss´ artikel ikke om hans egne problemer specifikt, men om mænds generelt - titlen er "The Affairs of Men - the trouble with sex and marriage". Hvor frøken Goulds er en evig cirklen om egen navle, der ikke handler om andre end hende selv, bruger Hr. Weiss bare sig selv om indledning og afslutning, og anvender sig selv om guide artiklen igennem artiklen, som udspørger af venner, bekendte, videnskabsmænd og til sidst hans egen hustru.

Ydermere er der jo også den forskel, at mens Hr. Weiss faktisk ikke er sin hustru utro, så ikke bare er frøken Gould utro, hun bruger derefter flere tusinde ord på at beskrive, lige præcist hvor synd det er for hende, at hun ikke fik det ud af sin utroskab som hun gerne vill have fået. Sådan opførsel vil pr definition føre til, at frøken Gould får mere kritik end Hr. Weiss.

Og alligevel får Hr. Weiss da også rigeligt med negative kommentarer - allerede den anden på artiklen slår således fast, at hans kone bør søge om skilsmisse.

Man undres over, hvad Information mon vil bringe i morgen.

Informations version - og så virkeligheden

2008-06-04T13:37:00.002+02:00

Information fortsætter kampagnen for, at man skal synes folk på starthjælp har det hårdt. Sidste forsøg for lidt over en uge siden blev skudt ned på Uriasposten, så lad mig da også slå et slag her.

Skærer man de sædvanlige blødende hjerters kommentarer væk står man tilbage med følgende kerne-afsnit:

"..en gennemsnitlig familie på starthjælp har kun 8.561 kr. til rådighed.."

Information angiver underligt nok ingen kilde, men efter lidt research viser kilden sig at være Social Årsrapport 2006, der er konstrueret af Socialpolitisk Forening og Center for Alternativ SamfundsAnalyse - to organisationer der endnu har til gode at gøre andet end at arbejde for mere statslig styring, højere skatter og højere overførselsindkomster.

Hvad de har fundet er imidlertid ikke, hvad "en gennemsnitlig familie på starthjælp har.. til rådighed". De har fundet a) forskellen på starthjælp og børnepenge på den ene side og skat og husleje på den anden b) for de 10 først ankomne starthjælps-familier i c) de 20 mest indvandrer-tunge kommuner d) i starten af 2004 (side 46). Alle fire punkter er der problemer med:

a) Det er altså langt fra alle indtægter, der er taget med. Socialgrådgiverforeningen kan for eksempel fortælle, at 80% af familierne i undersøgelserne derudover har modtaget penge til enkelt-udgifter.

b) Dette gør ikke familierne "gennemsnitlige", kun "tilfældige".......men heller ikke engang det træffer til. Kigger man nemlig rapporten efter i sømmene ser man, at forfatterne har modtaget økonomiske oplysninger om "ca 150 familier", men det er kun 72 af familierne, forfatterne vælger at foretage deres beregninger ud fra (tabel side 47). Hvorfor er over halvdelen af familierne ikke fundet værdige til at være med? Havde de for mange penge til overs? Vi ved det ikke, for forfatterne fortæller os det ikke.

c) Da de er udvalgt i de 20 mest indvandrer-tunge kommuner taler vi om de 20 størte byer i Danmark - og altså dem, hvor husleje-udgifterne er de højeste. Dette er med til at minimere rådighedsbeløbet, og altså forvanske billedet yderligere.

d) Dette punkt slår fast, at tallet i Information er forældet. Gad man researche lidt kunne man for eksempel finde ud af, at alene sats-forhøjelserne for starthjælp mellem 2004 og 2008 har givet familien 764kr. mere om måneden i lommen - det er en "lønforhøjelse" på 7% på 4 år, vel at mærke stadig uden at røre en finger. Hvor meget ekstra, familierne har fået i lommen via boligsikring er ikke til at sige.

"En gennemsnitlig familie med to børn, der lever på starthjælp har kun 81 kroner at købe mad for hver dag. Det viser en beregning, som Information har foretaget". ..

Informations udregning må lade en del tilbage at ønske. 81 kroner om dagen er i snit
2463,75 kroner om måneden. Selv hvis man ignorerer takst-forhøjelser siden 2004 og tager Informations tal for gode varer, så kræver avisens udregning, at de skal bruge næsten 6100kr. på tøj, transport osv - boligudgifter er jo allerede fraregnet. Hvor meget Informations beregning er ved siden af er imidlertid svært at sige - avisen vil nemlig ikke ud med regnestykket.

Når staten inddriver penge fra folk, der er gået konkurs, har Skatteministeriet udregnet et beløb, som de lader familien beholde, for at den kan opretholde et "eksistensminimum", siger Else Veggerby, som er ansvarlig for gældsinddrivelse i SKAT:

"Det er et minimumbeløb, hvor man siger, at det skal man altid have til rådighed, for at man kan have en rimelig levestandard for sig selv og sin husstand. I bestemmelserne er det formuleret sådan, 'at der skal overlades det nødvendige til eget og familiens underhold'," siger hun.

Hvis familien på starthjælp fra Informations regneeksempel i stedet var en helt almindelig dansk familie, som var gået konkurs, ville de således få lov til at bevare et såkaldt rådighedsbeløb på 13.500 kr. Rådighedsbeløbet angiver, hvad familien har tilovers, når huslejen er betalt. Nu er familien imidlertid ikke gået konkurs, men i stedet på starthjælp. Og en gennemsnitlig familie på starthjælp har kun 8.561 kr. til rådighed - det vil sige 4.939 kr. mindre, end den tilsvarende familie, som er gået konkurs. ...

Som Information jo selv udtrykker det, så er starthjælps-familien jo ikke gået konkurs, så sammenligningen henstår som ret meningsløs. Information lader ikke til at være i stand til at se forskellen på arbejdende folk, der afkræves alt til en nedre grænse, og arbejdsløse folk, der afkræver andre folk penge til en øvre.

De 81 kroner udgør under halvdelen af det beløb på 197 kr., som Forbrugerstyrelsen helt tilbage i 2005 fastsatte som et standardbudget for indkøb af mad og drikke til en familie på fire. Siden dengang er beregningerne af standardbudgetter blevet sparet væk, men i perioden fra 2005 til i dag er fødevarepriserne steget med 15 procent, så i dag ville et lignende standardbudget lyde på cirka 227 kr. En samlet opposition kræver derfor starthjælpen afskaffet, eller som minimum ydelserne hævet, som følge af de hastigt stigende fødevarepriser.

Igen ser man et sammensurium af fortielser, forenklinger og forvanskninger. Information undlader at fortælle, at Forbrugerstyrelsens tal faktisk også stammer fra ovennævnte venstredrejede Center of Alternativ Samfundsanalyse. Avisen undlader også at fortælle, at standardbudgetet hviler på antagelsen om, at alle voksne i familien feks er erhvervsaktive, at man køber det hele og ikke laver noget selv og at der ikke købes ind i discount-butikker, hvilket mildt sagt er problematiske antagelser hvis man vil påvise noget som helst, der har med fattigdom at gøre. Blandt andet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (der fremskriver beregningerne af standardbudgetet efter VK-regeringen nægtede at gøre det for dem) har da også afskrevet standardbudgetet som ubrugeligt til dette formål (s. 31). Det samme har Erhvervsministeriet.

Hvor man rigtigt begynder at undre sig er imidlertid, når det går op for en, at CASA ud over standard-budgetet for arbejdende også opstillede en række andre varianter (s10-11), nemlig korttids-, pensionist-, discount- og økologiske budgetter. Alle undtaget det økologiske er voldsomt billigere end standard-budgetet. Dertil kommer et såkaldt "acceptabelt leveniveau" (altså acceptabelt for CASA - s. 15), der kun er halvt så højt som standard-budgetet, men som det understreges HELLER ikke er noget minimumbudget (s.1). Hvorfor vælger Information at fortie disse billigere budget-muligheder?

Med en sådan liste af fortielser og fordrejning kan man ikke frasige sig en mistanke om, at avisen bevidst har valgt og vraget i sine informationer for rigtigt at gøre sine læsere og de kontaktede politikere harme over "umuligheden" af at få det til at løbe rundt økonomisk på starthjælp.

Det gør bare ikke Information-varianten mere virkelig af den grund.

98% af muslimske kvinder: hellere tørklæde end arbejde

2008-05-26T16:16:00.004+02:00

Politiken har foretaget en rundspørge blandt 315 muslimske studerende ved videregående uddannelser. Af disse var 216 kvinder, og det er om dem, dette indlæg handler.

Af de 216 kvinder svarede 141 "ja" til, at de gik med tørklæde. Det er 65%, altså næsten to trediedele - på landet videregående uddannelsesinstitutioner! Altså ikke megen moderation her. Men det bliver værre.

Stort set samtlige tørklæde-bedækkede - 98% - siger, de ikke vil bruge den skatteyderbetalte dyre uddannelse til noget, hvis deres evt kommende arbejdsgiver ikke vil identificeres med det totalitære symbol, tørklædet jo er.

Samtidig siger 65% af svar-personerne, at de overvejer at flytte til udlandet.

Da Danmark åbenbart ikke står til at skulle nyde nogen fordel af investeringen i disse mennesker, og da de dermed nytteløst optager studiepladser for folk der faktisk gerne vil arbejde her til lands og således betale udgiften til deres uddannelse tilbage, bør man måske overveje følgende:

Lav ikke sådanne undersøgelser EFTER folk er kommet på uddannelserne. Lav dem FØR. Der er ingen grund til at spilde tid og penge på at uddanne folk, der ikke gider arbejde pga ideologisk kvababbelse. Vi sorterer i forvejen folk fra pga karakterer, fordi vi går ud fra at det ikke kan betale sig at uddanne dem med lave af slagsen. Måske var det en idé at gøre det samme her.

OPDATERET:

For den sags skyld kom der i ugen der gik endnu en bekræftigelse på, at hele historien om tørklædet som udelukkende religiøst betinget (=det hører ind under trosfrihed) er en and. Som islam-kendere ved ER der jo faktisk en religiøs begrundelse for tørklædet (det er der også for feks hagekorset, men mere om det en anden gang), nemlig at tildække kvinders skønhed, så muslimske mænd ikke går igang med at voldtage dem. Jo mindre tiltrækkende, jo mere rettroende muslimsk.

DR, der som sædvanligt stort set intet ved om de ting de beskæftiger sig med, valgte alligevel at lave en skønhedskonkurrence under titlen "Miss Tørklæde". Da tørklædet af religiøse årsager skal tildække skønhed vil en konkurrence der forsøger at finde den mest tiltrækkende tørklæde-tøs selvfølgelig forbryde sig mod hele tørklædets religiøse betydning, og man kunne forvente et oprør fra rettroende muslimer.

Da nogle muslimer imidlertid gerne ser Danmark islamiseret så hurtigt som muligt, er en lejlighed til at lade som om muslimske kvinder er "ligesom alle andre", og altså ikke bare andenrangsmennesker som koranen foreskriver, mere end velkommen. Her holder tørklædet op med at være et simpelt redskab (til at forhindre at muslimske mænd udøver voldtægt), og overgår til at være et symbol, der skal sælge hele islam-pakken. I den situation er tørklædet ikke længere et spørgsmål om personlig tro, men et led i udbredelsen af islam som ideologi - islamismen.

Af samme grund er den kendte islamist (og når det kan give islamismen indflydelse også kommunist) Asmaa Abdol-Hamid da også for.

Hetz mod eksotiske religioner - kun acceptabelt når det går ud over hvide mennesker

2008-05-24T11:27:00.004+02:00

Følger man lidt med i medierne vil man huske, at texansk politi i starten af april "stormede" en ranch near Eldorado, Texas, hvor medlemmerne af FLDS-kirken (FLDS = Fundamentalist Latter Day Saints) boede. Efter stormen blev i første omgang 137 børn smidt op i busser og lastbiler og kørt derfra - senere steg antallet til 416, hvortil kom 133 mødre, der frivilligt havde valgt at komme med for at være nær deres børn.

Allerede dengang var der noget, der føltes forkert ved sagen. Til at starte med er antallet voldsomt - hvad kan retfærdiggøre tvangsfjernelsen af 416 (fire hundrede og seksten) børn fra deres forældre? Den danske presse (her Politiken) kunne fortælle, at de første 137 børn var blevet "befriet", men var samtidig nødt til lige at smide at afsnit ind, der gjorde klart at politiet ikke har ønsket at "oplyse, hvor mange der er gået med frivilligt, og hvor mange der er fjernet med magt".

Det viste sig, at den absolut eneste begrundelse for at man havde revet flere hundrede børn fra deres forældre var, at en krise-telefon havde modtaget et telefon-opkald fra en person der påstod at være 16 år gammel. Denne påstod samtidig at være blevet tvunget til at gifte sig med en 50-årig mand, der mishandlede hende jævnligt.

Som sådan intet problem: man tager ud til pigen, fastlår hendes identitet, får en edsvoren erklæring, og bruger denne til at få en kendelse. Eller: det skulle man da tro.

Hvor der nemlig er en aversion mod at slå til mod eksotiske religioner som feks islam, hvor man jo kunne komme for skade at blive beskyldt for at være racist, så er der ingen hæmning når det drejer sig om generelt hvide mormoner. Ergo tog man et rygte, trommede flere hundrede politifolk sammen, og tog på en såkaldt "fiske-tur" - det er når politiet godt ved de har en absurd tynd sag, men man får udtaget en kendelse der kan give adgang til evt. mistænktes hjem så man der kan finde et eller andet man kan bruge mod dem.

I tilfældet med FLDS var "det man kunne bruge" 416 børn, der blev revet fra deres familier. At drengebørn i det hele taget, og pigebørn under 14-årsalderen ikke på nogen måde var truet af, hvad politiet officielt påstod de mistænkte sekten for var ligegyldigt - de blev også taget med. Til at starte med kunne mødrene følge med børnene, men snart fandt man på at alle over 4-års-alderen ikke måtte have kontakt med deres mødre. Ud over det blev de også placeret i uhygiejniske gruppe-hjem, hvor en del af dem hurtigt blev syge.

Som sådan slemt nok, men det skulle blive værre.

Det viste sig nemlig efterhånden, at den telefonopringning, hele sagen hvilede på, var blevet foretaget ikke af en 16-årig misbrugt pige, men af en 33-årig kvinde ved navn Rozita Swinton der ville have opmærksomhed. Hun blev afsløret som stående bag en hel serie af løgnagtige anklager om seksuelle overgreb:

Gennem oktober måned 2007 foretog hun en serie opkald, hvor hun udgav sig for at være en person ved navn Dana Anderson. Heri påstod hun at være en ung kvinde, der blev misbrugt af hendes præst ved New Life-kirken i Colorado Springs

Senere udgav hun sig for at være en 13-årig elev ved Liberty High School. Her påstod hun, at hun blev bedøvet og seksuelt misbrugt af sin far.

I februar ringede hun til politiet og udgav hun sig for at være en kvinde ved navn Jennifer. Denne gang påstod hun, at hendes far havde låst hende inde i sin kælder i dagevis.

I marts-april kom så hendes falske opkald om FLDS-ranchen nær Eldorado

Hele begrundelsen for politiets storm af ranchen var altså løgn fra ende til anden.

I forgårs kom så endnu et slag mod politiets sag: en domstol afgjorde, at politiet absolut intet grundlag havde for at fjerne børnene fra ranchen. Politiet havde argumenteret med, at selve FLDS-kirkens trosgrundlag udgjorde en trussel mod børnene, og at disse derfor burde fjernes fra enhver rettroende FLDS´er. Dette afgjorde domstolen imidlertid ikke var tilfældet, hvorefter politiets sag kollapsede og blev afvist. Det besynderlige er, at domstolen samtidig undlod at beordre børnene givet tilbage til deres familier - disse er stadig i politiets varetægt.

Det er ikke første besynderlige sag mod medlemmer af FLDS-kirken. For et par år siden blev den tidligere leder af FLDS-kirken idømt to livstidsstraffe for to tilfælde af medskyldighed i voldtægt. Igen er der som sådan intet mærkeligt i dette. Det mærkelige kommer ind i sagen ved, at sagen mod Warren Jeffs hviler på, at han skal have viet en 14-årig pige til hendes 19-årige fætter, og at denne så skulle have voldtaget hende to gange. Selve manden der skulle have voldtaget hende er imidlertid ikke blevet dømt, og det er således ikke blevet slået fast at han i det hele taget skulle have voldtaget hende.

Sidste år kunne Time Magazine bringe en del af forklaringen. Såvel sagen mod Jeffs som tvangsfjernelsen af flere hundrede børn er del af en kampagne mod polygami, som den amerikanske anklagemyndighed har ført siden 2003. Da man mente at straffen for polygami var for lav, og at det var for svært at bevise, skiftede man istedet til at bruge en serie andre lovkomplekser mod blandt andet FLDS. Da sex med nogen under den seksuelle lavalder pr definition er voldtægt ifølge amerikansk lovgivning (uanset om begge parter var villige nok), så brugte man f.eks. lovgivningen om voldtægt, hvis én eller flere koner var under den sexuelle lavalder. Og hvis nogen havde viet dette par, så blev man således også dømt for medvirken til voldtægt.

I tilfælde hvor der faktisk ER tale om voldtægt eller misbrug kan den slags sager accepteres. Men når alt man har at basere dem på er ét løgnagtigt telefonopkald, så begynder det at lugte kraftigt af hetz. En hetz der, så længe det går ud over hvide, kristne mennesker, åbenbart er solid støtte til i danske medier.

Offerroller, kvinder og alt det der - to skridt i en sund retning

2008-05-24T10:52:00.003+02:00

I en ellers konform dansk medieverden er netavisen 180grader behageligt ofte et friskt pust. Afsløringen af visse folks kyniske brug af påtagede offerroller for at få fordele på andre folks bekostning er et af mine yndlingstemaer i deres nyhedsdækning. Her er to eksempler, hvor det er kvinder der er gerningsmændene:

Kvinde: Mit køn diskrimineres i banken - Rådgiver: Nej, jeres ideer er bare ikke gode nok

"Mange kvinder bliver ikke taget seriøst, når de søger om lån. Mens mænd bliver vist ind til erhvervsrådgiveren med det samme, så kan kvinderne ikke komme videre end til deres private bankrådgiver, for deres idéer bliver ikke taget ligeså seriøst," siger næstforkvinde i Morgendagens Heltinder, Charlotte Kirkegaard, til erhvervsbladet.dk.

Problemet er imidlertid ikke kvindernes køn, lyder svaret fra bankerne og Væksthus Hovedstadsregionen, der rådgiver iværksættere. Det er snarere, at kvinderne lidt for ofte vælger forretningskoncepter indenfor f.eks. modebranchen, hvor der i forvejen er masser af udbud og ingen ledige nicher.

"Deres virksomheder har oftest mere karakter af en hobby," siger rådgiver Klaus Jørgensen fra Væksthus Hovedstadsregionen.

Forsker: Moden undertrykker ikke kvinderne

Den dogmatiske feminismes mantraer om, at de kvindelige skønhedsidealer er skabt af en undertrykkende mandskultur, og at modebranchen er kapitalismens forsøg på at spinne guld på samme, stod for fald, da modeforskeren Erik Hansen-Hansen i sidste uge forsvarede sin Ph.D.-afhandling på Danmarks Designcenter. Det fortæller Weekendavisen.

Når kvinder shopper sig fattige i tøj og sko, så er det i virkeligheden, fordi de er ude på én ting: at finde den bedste mand at få børn med. Deres stærkeste våben er ungdom og frugtbarhed, for det er, hvad mændene af helt biologiske grunde er på jagt efter, og mode er god til at forstærke indtrykket af begge dele. Det var budskabet fra Erik Hansen-Hansen, og det var egnet til at bringe sindene i kog hos det forsamlede publikum.

Hansen-Hansens argumentation kan man passende supplere med den videnskabelige fundamentalist Satoshi Kanazawas blog, der findes her.

al-Durah - sandheden vinder (trods alt) til sidst

2008-05-22T18:31:00.003+02:00

Ved en fransk domstol fik medie-kritikeren Philip Karsenty i går endelig ord for, at han uden problemer kan sige at tv-stationen France 2 har manipuleret med nyhederne. Baggrunden er al-Durah-sagen (tidligere dækket her og her), der helt grundlæggende går ud på, at en arabisk far og hans søn - Mohammed al-Durah - blev skudt i Gaza-striben i 2000, og at sønnen døde af sine sår.

Som sådan intet ekstra-ordinært i det nabolag. Det er heller ikke ekstraordinært, at det var araberne selv der myrdede ham, at de gav israelske soldater skylden for det, og at de internationale medier (heriblandt France2) åd historien råt, endda villigt - sådanne ting er sket pænt ofte de sidste mange år.

Hvad der er specielt ved denne sag er, at medie-kritikeren Philip Karsenty bed sig fast i sagen, igennem otte år efterforskede den og samlede beviser i den, og nu også har fået rettens ord for, at der faktisk ER tale om grov manipulation fra et medies side - France 2. Og at dette faktisk er blevet nævnt i den lokale andedam. I det væld af lignende historier, der er gået forud får vi her til lands kun de indledende arabiske beskyldninger mod Israel, men vi får aldrig at vide når araberne - igen - bliver afsløret som løgnere. To eksempler:

1) Mandag d. 31. januar 2005 kunne arabiske øjenvidner melde, at den 10-årige pige Nuran Iyad Dib blev dræbt, da hun var mødt til eftermiddagssamling i sin skole i Gaza-striben. En anden pige blev såret. Gerningsmændene stod straks klar: det var en israelsk kampvogn, der havde affyret granater mod skolen, og det var sprængstykker fra denne der havde slået pigen ihjel. I senere versioner var det israelske snigskytter, der fra en israelsk stilling nogle hundrede meter væk havde skudt hende gennem ansigtet. I den danske presse var den absolut eneste kilde til dette nyhedsbureauet Ritzau, men bureauet nævnte aldrig de forskellige forklaringer fra vidnerne. I det indledende nyhedstelegram, der kom kl 15:21 dansk tid samme dag, var den tågede formulering som følger:

"Den militante islamiske Hamasbevægelse sendte mandag fem raketter ind over en israelsk bosættelse i Gazastriben, efter at israelsk militær havde skudt og dræbt en ti-årig palæstinensisk pige i en skolegård, siger flere øjenvidner".

I samme telegram blev det israelske forsvar citeret for ikke at have nogen kommentar. Seks timer senere, klokken 21:27, blev formuleringen strammet op i et nyt Ritzau-telegram:

"Tidligere mandag sendte Hamas fem raketter ind over en israelsk bosættelse i Gazastriben efter at israelsk militær havde skudt og dræbt en ti-årig palæstinensisk pige i en skolegård.

Nu var der altså ikke bare tale om at øjenvidner sagde det, nu stillede Ritzau sig som garant for, at hændelsesforløbet var det fakta. Dette, selv om Ritzaus egne telegrammer nævner, at det israelske forsvar indtil videre intet kender til skyderi i det område, at det har indledt en undersøgelse, og at denne ikke er afsluttet endnu. Et eller begge disse telegrammer kom ud i den danske presse dagen efter, tirsdag, i papirversionerne af Politiken, Jyllands-posten, Urban og JydskeVestkysten.

Kort efter Ritzaus andet telegram - mandag nat - begyndte virkeligheden at hale ind på nyhedsbureauet. Det israelske forsvar kunne nu afvise historien. Ingen israelsk kampvogn havde affyret nogen granat, og de to gange israelske soldater havde skudt i Gaza-striben var det skedt langt fra pigens skole. Dette blev aldrig nævnt af Ritzau. Istedet udsendte bureauet tirsdag aften (kl 17:44) et nyt telegram i anledning af, at arabiske terrorgrupper var begyndt at bombardere jødiske landsbyer i Israel. Igen blev det at israelerne var gerningsmænd fremsat som fakta:

"Angrebet var hævn for drabet på en 10-årig palæstinensisk pige i flygtningelejren Rafah i Gaza . Og tirsdag fortsatte angrebene, da militante grupper affyrede fem mortergranater mod en jødisk bosættelse i Gaza".

Samme aften foretog araberne imidlertid en handling, der totalt dementerede Ritzaus version af virkeligheden: de anholdt en muslimsk araber for at have skudt vildt omkring sig for at fejre at han var vendt tilbage fra pilgrimsfærd til Mekka. Det var kugler fra hans våben, der ramte pigerne i skolegården, da de faldt til jorden igen*. De arabiske "øjenvidner" havde altså rent ud sagt løjet om hvordan pigen var blevet dræbt.

Dette valgte Ritzau bare aldrig at rapportere, den danske presse bragte det derfor ikke videre, og det blev aldrig kendt her til lands. Tvært imod fortsatte Ritzaus telegrammer deres tur rundt i systemet, og Urban, Jyllands-Posten og Fyens Stiftstidende blev dagen efter den arabiske drabsmands arrestation ved med at kolportere historien om de jødiske barnemordere.

I Mellemøsten fortsatte det selvfølgelig længere end bare dagen efter. Al Jazeera bragte således stadig tårevædede historier om løgnehistorierne tre måneder senere.

*Noget man ikke lader til at have bemærket i Mellemøsten er, at kugler man skyder op i luften for at fejre et eller andet faktisk har en tendens til at falde til jorden igen, og at de faktisk kan både ramme og såre eller dræbe mennesker. Under fejringen af Saddam Husseins hængning blev der således dræbt over tredive arabere i Baghdad alene på grund af faldende kugler.

2) Onsdag d. 9. august 2006 kunne arabiske øjenvidner melde, at en kun 3 år gammel pige - Rajaa Abu Shaban - var blevet dræbt af israelske kampfly under et luftangreb på en terrorist-træningslejr.

Denne gang nåede historien slet ikke til Danmark - Israel var igang med at nedkæmpe Hezbollah, der en måned før havde invaderet Israel, dræbt flere israelske soldater og taget to andre som gidsler. Alligevel er historien illustrativ:

Hvor den blev taget op af den internationale presse blev der ikke stillet spørgsmålstegn ved israelernes skyld - det var en israelsk kamphelikopter, der havde slået hende ihjel, og dermed basta.

Det var først dagen efter, torsdag, at det kom frem (takket være læger på hospitalet hun var blevet indlagt på) at pigen aldrig havde været i nærheden af terror-træningslejren. Hun var faldet ned af en gynge et stykke tid før det israelske angreb, og havde pådraget sig så svære skader i hovedet, at hun senere døde af det på hospitalet.

Igen var israelerne altså sagesløse syndebukke. Og igen var de allestedsnærværende arabiske "øjenvidner" blevet afsløret i at lyve.

Fællesnævneren for de tre sager er dog ikke de arabiske "øjenvidner", men den godtroende vestlige presse. Denne har næsten uden undtagelse ansat lokale arabere til at stå for nyhedsindsamlingen, og som den lokale befolkning hader disse generelt jøderne i staten Israel. Ofte fører dette til simple forvanskninger af virkeligheden, andre gange bliver det hele opfundet fra ende til anden.

Det var al-Durah-sagen der skulle til, før nogen fandt på et navn for dette: "Pallywood", efter den amerikanske filmindustris tyngdepunkt i Hollywood. Den amerikanske historie-professor Richard Landes har lavet en serie mini-dokumentarer (mellem 10 og 20 minutter stykket) om emnet, men med særligt fokus på al-Durah-affæren. De kan alle downloades her. For dem der ikke vil hente dem selv kan de fleste også ses på youtube (der er synkroniseringsproblemer med en enkelt af filerne):

Pallywood: "..according to Palestinian sources":

Al Durah: "..according to Palestinian sources" II:

Gaza Beach Tragedy:

France 2 vs. Evidence

Hellere arabiske løgne end ubehagelige sandheder

2008-05-20T09:38:00.008+02:00

Digteren Peter Laugesen præsenterede i fredags en række rodede betragtninger over lidt af hvert i Information. Hans ligegyldighed over for politisk vold i Danmark lader jeg stå for sig selv, og koncentrerer mig istedet om et andet af hans ærinder, nemlig kritikken af dansk fjernsyns dækning af Israels 60-års fødselsdag:

"Sagaen om Israels fødsel, en af det tyvende århundredes største og forfærdeligste fortællinger, mangler indtil videre på dansk TV en hel del: Hele den palæstinensiske del".

Digteren (det er en profession, der beskæftiger sig med at finde på ting) præsenterer som sin kilde til "den palæstinensiske del" hans kollega, digteren (stadig professionen, der finder på ting) Mahmoud Darwish. Denne er araber født i det der idag er Israel, og var som barn blandt de titusinder af arabere, som Israel lod komme tilbage til dettes territorium efter den Israelske Frihedskrig 1947-49 - en episode, få i vesten kender.

Denne Israelske godgørenhed betalte han så tilbage ved at blive kommunist, propagandere for etnisk udrensning af samtlige jøder fra Israel (i digtet Passers Between the Passing Words),
engagere sig i terror-organisationen PLO, og siden i 1993 igen at melde sig ud af terror-organisationen fordi den var blevet for moderat - nu myrdede den ikke bare jøder, den forhandlede faktisk også med dem.

I tiden efter bruddet gjorde han sig blandt andet bemærket i forbindelse med en konference om holocaust-benægtelse, der skulle finde sted i Beirut, og som således ville drage fordel af den udbredte anti-semitisme i den arabiske verden. Da den internationale presse blev opmærksom på konferencen, skyndte han og en række andre arabiske intellektuelle sig at offentliggøre et åbent brev der krævede et forbud mod denne, kun for kort tid efter, da konferencen faktisk blev forbudt, at foretage en kovending og fordømme forbuddet han selv havde bedt om som "en krænkelse af menneskerettighederne".

Det er altså Digteren Peter Laugesens kilde. Herfra flyder hans viden:

I skrivende stund er vi kun nået til 1948, briterne har netop forladt området, og vi har hørt Menachem Begin fortælle om massakren på beboerne i landsbyen Dayr Yasin lige uden for Jerusalem den 9. april 1948. Begin var ved den lejlighed chef for Irgun, den jødiske terrorgruppe, der kæmpede for den kommende jødiske statsdannelse, og Irguns propaganda sagde dengang, at 250 var blevet myrdet, selv om de måske brugte et andet ord, ved den lejlighed.

Den professionelle påfinder Peter Laugesen fremstiller her en stramt bundet knude, der bindes af lige dele selektivt udvalgte sandheder og manipulation med sproget. Et par eksempler:

1) "..massakren på beboerne i landsbyen Dayr Yasin.." - Man får her billedet af en hel, sagesløs landsby mejet ned med overlæg. Dette billede mangler imidlertid en del detaljer:

Landsbyen knapt så sagesløs: I ugerne op til stormen på landsbyen var jøder omkring landsbyen blevet udsat for et stigende antal angreb derfra, og der var rapporter om, at irakiske tropper både havde taget del i disse angreb, og var set inde i landsbyen.

Tropperne fra Lehi og Irgun, der stormede byen, netop strenge ordrer om ikke at skade byens kvinder og børn, de havde en panservogn med højtalere med, der skulle få civilisterne til at evakuere byen, og en vej var blevet ladet stå åben, så selvsamme civilister kunne flygte den vej. Af byens ca 700 faste og måske 200 midlertidige indbyggere (civilister of kombattanter mellem hinanden) valgte således over 700 at flygte øjeblikkeligt, som Lehi og Irgun havde regnet med at alle ville. Disse blev altså ikke massakreret.
Af de under 200, der blev tilbage og begyndte at skyde på jøderne, blev op mod 100 taget til fange i landsbyen under eller efter kampene. Disse blev heller ikke massakreret, men blev sat på lastbiler og blev kørt i sikkerhed i arabisk-kontrollerede områder.
Sammenlagt 107 arabere blev dræbt, kombattanter og civile mellem hinanden. Hvornår og under hvilke omstændigheder de enkelte er kommet af dage er idag umuligt at finde ud af. Hvad der står fast er, at kampene var hårde (Irgun og Lehi tabte 40% af sin styrke i dræbte og sårede), at de jødiske styrker anvendte sprængstoffer til at nedkæmpe arabere, der havde forskanset sig i stenhuse forsynet med jerndøre, og at en del civile er blevet dræbt i denne proces, som i al anden bykamp. Det står dog også fast, at der har fundet et vist antal henrettelser sted af fanger - massakrer, om man vil. Man kan bare ikke sige noget om omfanget.
For sammenligningens skyld - nu der er tale om anvendelsen af ordet massakre - kan man nævne den tredobbelte arabiske bilbombning af Ben Yehuda Street i Jerusalem halvanden måned før stormen på Deir Yassin. Her blev 58 civile myrdet uden tvivl om at der skulle have været nogen der faldt i kamp. Eller det arabiske angreb på en konvoj med sygehuspersonnel fire dage efter Deir Yassin, den 13. april. Her blev 79 jøder dræbt. En måned efter - 13. maj - det blev 128 jøder massakreret i Gush Etzion efter de havde overgivet sig til arabiske styrker. Hovedparten blev dræbt da araberne åbnede ild på dem efter de var blevet afvæbnet, men det lykkedes cirka 50 at flygte ned i en kælder. Her blev de dræbt af håndgranater.

2) "Begin var ved den lejlighed chef for Irgun.." - Fuldstændig korrekt, men ret ligegyldigt i sammenhængen. Begin havde givet en direkte ordre om for det første ikke at røre kvinder og børn, og for det andet at lade en vej være åben som araberne kunne flygte af, så det ikke ville komme til kamp. Men så har man da bundet ham op på det - det kaldes et associations-trick.

3) "Irguns propaganda sagde dengang, at 250 var blevet myrdet, selv om de måske brugte et andet ord, ved den lejlighed" - Hvis Irguns propaganda ikke har brugt ordet "myrdet", så har de jo selvsagt ikke sagt at 250 var blevet myrdet. Ergo er der tale om en sprogmæssig lækkerhed, som digteren Peter Laugesen bruger til at lade folk sige noget, de faktisk ikke har sagt.
Dertil kommer, som ovenfor anført, at der faktisk ikke blev hverken dræbt eller myrdet 250 mand i Deir Yassin - det er her en anden sprogmæssig lækkerhed fra digteren Peter Laugesen ligger. Dengang sagde i hvert fald én officer i Irgun nemlig faktisk, at 254 arabere var blevet dræbt i kampene. Han hev imidlertid det høje tal ud af den blå luft for at højne moralen i det belejrede Jerusalem, og for at sætte en skræk i araberne - "se hvor mange af jeres tropper, vi kan slå ihjel".

Her kunne sagen så være endt med, at man faktisk havde slået fast at det reelle tal var langt lavere, hvis ikke alle parter havde haft en interesse i at sætte tallet så højt som muligt. De radikale i Lehi og Irgun manglede et højt tal for at kunne se stærkere ud end de reelt var. Det venstreorienterede establishment i det jødiske samfund skulle bruge et højt tal til at sværte Lehi og Irgun med. Og araberne skulle bruge et højt tal til at piske jødehadet endnu højere op end det allerede var - hertil blev der også opfundet historier om, at Legi og Irgun skulle have voldtaget arabiske kvinder, skamferet ligene osv. Først i slut-80erne blev der lavet en reel undersøgelse af sagen ved det arabisk-palæstinensiske Birzeit Universitet, der satte antallet af døde arabere i Deir Yassin til 107.

Efter knuden følger et par andre lækkerheder fra digteren Laugesen, der kræver lidt korrektion:

4) "For palæstinenserne er massakren i Dayr Yasin siden kommet til at stå som selve begyndelsen til deres exodus og diaspora, udlændighed". - Man glemmer behændigt, at arabernes udlændighed stammer fra deres egen vægring ved at gå på kompromis, og deres forsøg på at kvæle Israel i fødslen og etnisk udrense dem - smide dem i havet som det blev formuleret dengang. Det slog jo som bekendt slog fejl. Udtrykket er "Ris til egen røv".

5) "Menachem Begin var israelsk premierminister i 1982 under belejringen af Beirut, og han stod således sammen med sin forsvarsminister Ariel Sharon bag myrderierne i de palæstinensiske flygtningelejre i Libanon, Sabra og Shatila". - Nej, det gjorde han faktisk ikke. Det gjorde den libanesiske araber Eli Hobeika, derimod. Hobeika havde nemlig aftalt med Israel, at israelerne ville holde sig ude af Sabra og Chatila, og at Hobeikas militsfolk ville gå ind, lade civilister være i fred, nedkæmpe terrororganisationen PLO´s styrker, og aflevere tilgangetagne PLO-folk til Israel.

Problemet var, at Elie Hobeika hadede PLO især, men arabere fra Palæstina generelt - adskillige af hans slægtninge var blandt ofrene, da PLO stormede den kristne landsby Damour i 1976 og massakrerede op mod 600 af dens indbyggere. Derfor er der idag liden tvivl om, at Hobeika aldrig havde tænkt sig at holde sig til hans aftale med israelerne. Man regner med, at de arabiske militsfolk, Hobeika sendte ind i lejrene dræbte 7-800 arabiske palæstinensere ud af en total befolkning på op mod 40.000. På trods af hadet lader henrettelserne i Sabra og Chatila trods alt til hovedsagelig at have holdt sig til mænd i våbenfør alder - en delvis opgørelse over 460 af de dræbte sammenstillet af Libanesisk Røde Kors, Internationale Røde Kors, det libanesiske civilforsvar, den libanesiske hærs lægekorps og slægtninge til de døde indeholdt således 425 mænd, men kun 35 kvinder og børn.

6) "Mahmoud Darwish har skrevet om det i sin tidligere omtalte bog. Han ser den forfærdelige jødiske forhistorie som et spøgelseslag under den desperate og paranoide retorik i Begins erklæring på amerikansk TV:"Disse palæstinensere er ikke mennesker. De er dyr, der går på alle fire."" - Som tidligere anført er digteren (en fyr der af profession finder på) Mahmoud Darwish ikke verdens mest troværdige kilde. Heller ikke i dette tilfælde. I småtingsafdelingen falder, at Begin ikke har sagt noget sådant i amerikansk tv, men derimod i Knesset, det israelske parlament. Hovedproblemet er imidlertid, at hvad Begin reelt sagde ikke har ret meget at gøre med hvad digteren Darwish anklager ham for at have sagt. Det uforvanskede citat (dog på engelsk) lyder som følger:

The children of Israel will happily go to school and joyfully return home, just like the children in Washington, in Moscow, and in Peking, in Paris and in Rome, in Oslo, in Stockholm and in Copenhagen. The fate of... Jewish children has been different from all the children of the world throughout the generations. No more. We will defend our children. If the hand of any two-footed animal is raised against them, that hand will be cut off, and our children will grow up in joy in the homes of their parents.

Der er altså tale om en fordømmelse af folk der direkte angriber jødiske børn - ikke arabere fra Palæstina generelt. Hvad der gør forvanskningen mere tragisk er, at den oprindelige kilde er Amnon Kapeliouk, en venstreradikal jøde med dobbelt israelsk-fransk statsborgerskab. Samme person er kilden til arabisk-palæstinensiske påstande om, at antallet af dræbte i Sabra og Chatila ikke var 7-800, men 3-3.500. Troværdigheden kan man tænke sig til.

For at fuldende billedet skal man måske nævne, at Elie Hobeikas kampe mod PLO i Sabra og Chatila ikke var de eneste. Tre år senere, i maj 1985, begyndte den såkaldte "Krigen om Lejrene", hvor Syrisk-støttede shiamuslimske arabere kæmpede mod arabere fra Palæstina i disses lejre. Hvor den mere kendte "Massakre i Sabra og Chatila" som sagt kostede 7-800 mennesker livet, men ellers lod lejren stå, så jævnede "Krigen om Lejrene" dem med jorden, og kostede op mod 6.000 menneskeliv.

Det gider ingen bare hidse sig op over - der kunne man jo ikke pege fingre af jøderne.

Digteren Peter Laugesens afslutning skal næsten have lov til at stå for sig selv i al sin patetiskhed - men også kun næsten:

På mange måder er jøderne og palæstinenserne samme folk, de har fælles rod, de har næsten fælles sprog. I hvert fald hvad de ord angår, der betyder noget. Ordet 'fred' f.eks. - på hebraisk hedder det, som overskriften på denne anmeldelse, shalom.

Araberne siger: "Salam!"

Deres naven for fred er næsten det samme - det samme var nazisternes og danskernes under 2. Verdenskrig. Så har besættelsen jo næsten ikke fundet sted!

Om Darfur, Kolonisering og om Pligten til at Redde

2008-05-20T09:14:00.004+02:00

Journalist på Nyhedsavisen Michael S. Lund er "flov over Vesten". Ikke fordi antallet af voldtægter stiger i takt med indvandringen fra Mellemøsten, forstås, men fordi nogle mennesker stadig lider i Darfur, og fordi Vesten ikke har forhindret en Hr. Daoud Hari i at give Hr. Michael S. Lund dårlig samvittighed over der.

Et indlæg i debatten om hans artikel kunne lyde som følger:

Kære Michael S. Lund

Jeg er desværre nødt til at trække det røde naivitetskort og give dig en spilledags karantæne.
Verden er ikke en fodboldbane, hvor man bare sådan lige løber ind på de andres banehalvdel når man har lyst til det. Det kræver faktisk en vis juridisk begrundelse.

I Kosovo var det en vedtagelse af en "regional sikkerheds-organisation" (NATO) som krævet i FN-charteret. I Irak var det selvforsvar af Kuwait gennem FNSR-resolutioner 678, 687 og 1441. I Afghanistan var det selvforsvar iflg FN-charteret. Sudan har mig bekendt ikke angrebet et naboland, og de eneste to lokale sikkerhedsorganisationer (AU og Den Arabiske Liga) nægter at blande sig i folkemordet. Endelig vil en hvilken som helst indblanding gennem FN blive stoppet af Kina, der har store olieinteresser i Sudan, og veto-ret i FN.

Dertil kommer, at det kræver tilladelse fra nabolandene. I Kosovo blev der fløjet bombetogter fra Italien, og der var landstyrker i Makedonien og Albanien. Samtlige nabolande gav overflyvnings-rettigheder. I Irak blev der fløjet bombetogter fra Tyrkiet, Saudi-Arabien, Kuwait, Bahrain og FAE, og landstyrkerne gik ind fra Kuwait. I Afghanistan blev det meste klaret ad luftvejen, og der var overflyvningsrettigheder fra Kirgisistan, Uzbekistan og Pakistan.

Spørgsmålet er så, hvordan forholdene er omkring Sudan?

Chad, Den Centralafrikanske Republik og Uganda vil ikke lade Vesten komme ind, da de har deres egne oprørere at nedkæmpe. Dette sker uden nogen form for fløjlshandsker, så fremmede i landet der kritiserer dem, vræler om "dialog", "inklusion" og "fredsforhandlinger" som kun vil give oprørerne tid til at blive stærkere har ingen interesse.

Ethiopien har ambitioner om lokal stormagtsstatus, så at skulle læne sig op ad USA duer ikke. Især da USA stærkt har kritiseret de seneste Etiopiske valg. Og Eritrea er så ekstremt xenofobisk at selv nødhjælpsarbejdere jævnligt bliver fængslet. Libyens umulighed som base gider jeg ikke engang argumentere for.

Det efterlader Egypten, der mildt sagt heller ikke gider at have amerikanske tropper på sin jord. Egypterne ligger i en konstant magtkamp med Det Muslimske Broderskab, der om noget vil få PR-mæssigt gavn hvis den egyptiske regering får amerikanske tropper ind i landet. Især fordi vesten vil forlange mere demokratisering og dermed overdragelse af magt til Det Muslimske Broderskab.

Hertil kan man endelig lægge logistik - om amerikanerne eller noget andet vestligt land i det hele taget har tropper til overs til at foretage en sådan invasion - og eventuelle allierede i Sudan.

Problemet er nemlig, at begge parter er islamistisk indstillede - regeringen er national-islamistisk, mens de oprørere en eventuel vestlig intervention vil støtte er international-islamistiske. Deres bagmand er Hassan al-Turabi, der da han stadig var en hovedkraft i det sudanesiske styre op gennem 1990erne støttede Osama bin Laden, gav ham ly, og hjalp med at opbygge hans kontaktnet blandt islamister verden over. Det var således også i Sudan at de forhandlinger vi kender til mellem Irak og al Qaeda fandt sted.

Det var så fakta i lokalområdet i det korte løb.

Mere grundlæggende lader din artikel, Michael S. Lund, til at være udtryk for en halvt naiv, halvt racistisk forestilling om på den ene side mørke mennesker som nogle uciviliserede umuliusser, der ikke kan finde ud af at leve i fred selv, eller redde hinanden, og på den anden side en almægtig Vesten, der i skinnende hvid rustning skal bringe fred og velstand til resten af verden. Fundamentalt set er der absolut intet til forskel på din indstilling her, og forestillingen om "Den Hvide Mands Byrde", som man retfærdiggjorde kapløbet om kolonier i slutningen af 1800-tallet med. Også dengang var hovedparten af Afrika nemlig en absolut underskudsforretning, som det ikke kunne betale sig at kolonisere, men som man erobrede alligevel for at redde lokalbefolkningen fra sig selv.

Med en så absolutistisk "pligt" til at "redde" bliver det, at man faktisk "redder" nogen heller ikke en rosværdig ting, hvis ikke man på ét og samme tidspunkt "redder" ALLE mennesker i hele verden. Så er det, at jeg overmander en bevæbnet bankrøver i Århus pludselig grund til skam, fordi jeg ikke samtidig også overmandede den bankrøver der skød en mand i Valby. Hvis det er en "pligt" er folk nemlig ret ligeglade med, om jeg rent fysisk også er i stand til at klare det. Derfor din flovhed over Vesten.

Hvis nogen overhovedet burde have en "pligt" til at sætte styrker ind burde det da være Egypten, der ikke bare har verdens 11.-største væbnede styrker gående ledige, men også har disse stående lige over grænsen til Sudan og Darfur.

Egypterne er der bare ingen der synes, har "pligt" til at "redde" Darfur - de er jo mørke i løden, og kan derfor under det verdenssyn som blandt andet hr. Michael S. Lund lader til at være indehaver af, ikke forventes at skulle gøre nogetsomhelst godt.

Åbent brev til Heidi Wang

2008-05-19T19:52:00.008+02:00

Heidi Wang, indvandreren fra den kinesiske stat Taiwan der samtidig er Venstres integrationsordfører i København, udsendte i sidste uge en pressemeddelelse i anledning af hele sagen omkring Birthe Rønn Hornbechs private holdning til dommere der pynter sig med totalitære symboler under arbejdet (det aktuelle eksempel var det islamiske tørklæde - se omtalen på 180grader her).

Det interessante var ikke Fru Wangs holdning til dette (hun synes totalitære symboler på dommere i embeds medfør er helt OK), men at Fru Wang samtidig gjorde sig til talsmand FOR kinesiske og MOD danske interesser. Derfor dette åbne brev til Fru Wang.

Kære Heidi Wang

Du skriver i en pressemeddelelse, at "I Danmark kritiserer vi Kina for at krænke minoritetskultur i Tibet, mens vi selv i Danmark ved lov vil forbyde minoritetskvinder at bruge tørklæder, som er en naturlig del af deres kultur".

Her tror jeg, du har fået noget galt i halsen: vi kritiserer ikke Kina for at "krænke minoritetskultur". Vi kritiserer Kina for at invadere, annektere og de-nationalisere Tibet, for at undertrykke det Tibetanske folk i sit eget hjemland, og for at myrde op mod en million af dem gennem årene.

Hvor du har ret er i, at der faktisk er en parallel mellem de to sager:

I såvel Tibet som i Danmark ønsker vi at fremmede bosættere (i Tibet kineserne, i Danmark f.eks. de bogstavtro muslimer) enten tager hjem eller aflægger sig en kultur, der kun hører deres hjemland til, og istedet fuldstændigt assimilerer sig.

I tilfældet Kina kan man se, hvad der sker hvis disse krav ikke stilles: Han-kinesernes oprindelige hjemland ligger omkring Den Gule Flod. Alt andet, der idag er besat af kineserne (Yangtze-dalen og sydfor, Sichuan, Manchuriet), er fremmed land, der er taget fra de retmæssige indbyggere ved uhæmmet bygning af kinesiske bosættelser og/eller voldelig invasion, besættelse og udskiftning af befolkningen. I få tilfælde (Xinjiang, Guangxi, Tibet) er den lokale befolkning endnu ikke blevet helt marginaliseret, udryddet eller fordrevet. I mange andre er de indfødte folk enten helt udryddet, eller spredt for alle vinde. Miao-folket, der oprindeligt levede lige syd for Yangtze-floden er idag fordrevet derfra, og lever i stedet i samfundets yderkant, spredt i svært tilgængelige områder fra Hunan i Kina til Laos i Sydøst-Asien.

MvH

"Dansk topnazist var elsket af kongehuset" - eller var han nu det?

2008-04-25T12:48:00.003+02:00

Nyhedsavisen er de sidste seks måneder gået fra at være en nytænkende avis til at være endnu en i rækken af bløde, lyserøde markskrigere, der går fyrre af på dusinet. Før lagde den sig med en skarp, populistisk profil i sin helt egen niche, der var bundet op på to søjler: den var mere populært-orienteret end feks JP og Politiken, men samtidig lod den være med at være fordummende som Ekstrabladet og BT. Den sidste søjle er siden faldet væk.

Det nye, lave niveau giver sig udtryk i "afsløringer" som "Dansk topnazist var elsket af kongehuset", der er at finde i dagens Nyhedsavis:

Dronning Margrethes bedstefar, kong Christian X., og hans nærmeste familie, afsløres i et nyt forskningsprojekt som nær ven af topnazisten og jødehaderen Christian Frederik Schalburg.

Kong Christian X havde søskende, nevøer og niecer, der elskede Schalburg som familie og forsvarede ham, mens han talte om race-renhed og kæmpede i Hitlers elitekorps Waffen-SS ved Østfronten under Anden Verdenskrig.

»Kongehuset har indtil nu været symbolet på den danske modstand mod nazismen. Derfor er det opsigtsvækkende, at kongefamilien har haft et nært venskab med Schalburg, der idag bliver betragtet som Danmarks største landsforræder,« siger historiker Mikkel Kirkebæk, der har brugt tre år på forskningen.

Forholdet til kongehuset var så tæt, at Christian X.'s bror prins Gustav, før krigens udbrud, blev gudfar for Schalburgs søn.

Schalburg og hans hustru gik til private fester med kongefamilien, og i 1935 udnævnte kongen ham med ordene »os elskelig« til kammerjunker.

»Kongehuset har elsket Schalburg, selv da han var ledende medlem af det danske nazistparti, og de kongelige kendte hans holdninger,« siger Mikkel Kirkebæk, der understreger, at det ikke betyder, at de kongelige var nazister.

Hvad der dog ikke mangler i den historie...

En udnævnelse til kammerjunker 1935 er dybt ukontroversiel al den tid at von Schalburg først blev nazist i 1938. Indtil da havde han været i KU. Man kunne med lige så god ret "afsløre" at Det Radikale Folkepartis forsvar for demokratiet nu er afsløret som en myte, fordi DNSAPs stifter Cay Lembke var opstillet som folketingskandidat for R i 1925.

Schalburg fik også en toppost, men ikke inden for DNSAP - han blev landsungdomsfører for NSU. Er Rune Kristensen top-konservativ fordi han er formand for KU?

Dertil kan man så lægge grunden til, han i det hele taget blev nazist, nemlig fanatisk antikommunisme fordi kommunisterne havde myrdet en god del af hans familie under den russiske revolution, voldtaget hans mor, frataget den overlevende del af familien samtlige ejendele, og drevet dem ud af landet.

De store mangler i artiklen rettes der lidt op på i baggrundsartiklen, men også her undres man:

- Kommunisterne der voldtager Schalburgs mor er ikke kommunister, nej da: de er "oprørere". Dermed hænger hele Schalburgs antikommunisme løst i luften, så den bare er en mærkelig ting, han har taget til sig fordi han hadede jøder og skulle kalde det noget andet end anti-semitisme.

- Man får at vide at Storfyrstinde Olga (datter af den danske prinsesse Dagmar og søster til zar Nikolaj II) var Schalburgs adgang til dele af kongefamilien, men at det nære forhold blandt andet bundede i fælles erfaringer (som med Schalburgs familie havde kommunisterne myrdet løs i zar-familien, og henrettede blandt andet storfyrstindens bror, zar Nikolaj II, dennes kone og samtlige hans fem børn) aner man intet om, hvis ens eneste kilde er avisen.

- Kerne-anklagen - at Kong Christian X skulle have været nære venner med og "elsket" en topnazist - står og falder med, at kongen har spist med vagthavende officer ved Livgarden, der altså nogle gange har været Schalburg, da denne var officer i garden (forøvrigt sammen med Storfyrstinde Olgas ene søn). Det er alt.

Kan det næsten blive mere sølle?

Et alternativ til visitationszoner mod knive...

2008-03-31T21:36:00.002+02:00

Mandag forsøgte en araber i Israel at myrde så mange jøder han nu kunne komme afsted med med en kniv. Det viste sig at være en ikke helt heldig plan:

"An Ofra resident, in his thirties, returned from his workplace in (the settlement of) Itamar, got off at the Shiloh hitchhikers' station, where a 16-year-old boy was standing. Shortly afterwards, they were approached by the terrorist, who began talking to them in broken English, mixed with Hebrew and Arabic. He seemed nervous, put his hand into his shirt between the buttons, pulled out a knife and shouted, 'Allah Akbar' (God is great).

"The Ofra resident pulled out his weapon, fired two bullets, and the terrorist fell on the floor. Security and medical forces were dispatched to the area and tended to the terrorist, but eventually proclaimed him dead."

Ud over det våben, araberen forsøgte at myrde jøderne med - en kniv med en 20-cm klinge - fandt man endnu en kniv på liget.

Som det amerikanske mundheld går: "Dont bring a knife to a gunfight".

Ansvar er en by i Jylland

2008-03-31T21:20:00.003+02:00

Socialforvaltningen i Københavns Kommune er kommet med en redegørelse for forvaltningens ageren i forhold til de knægte, der endte med at slå den 16-årige tyrkiske knægt Deniz Uzun ihjel i sidste uge. Udredningen indeholde ifølge Jyllands-Posten følgende guldkorn:

...der ikke kan sættes lighedstegn mellem en vellykket forebyggende indsats og så, at drabet kunne være undgået

Hvis forvaltningens "forebyggende indsats" ikke engang kan forhindre drab, hvad i alverden har Københavns Kommune så i det hele taget en socialforvaltning for?

Sejr til de irakiske styrker

2008-03-31T09:20:00.003+02:00

I Irak prøver den radikale Shia-muslimske mullah Moqtada al-Sadr at skjule sit nederlag:

»På grund af det religiøse ansvar, for at standse udgydelsen af irakisk blod, for at opretholde den irakiske enhed og for at stoppe besættelsesmagten og dens støtters tilskyndelse til oprør blandt Iraks folk, stopper vi den væbnede tilstedeværelse i Basra og alle andre provinser« ..

»Hvis nogen bærer våben eller angriber regeringsbygninger, er det ikke en af os«

Hvad han glemmer at sige er, at det irakiske blod, der er blevet udgydt, er fra hans egne bander af militsfolk. Ifølge The Long War Journal har hans bander i løbet af de sidste 5 dage mistet op mod 1300 mand i dræbte, sårede og tilfangetagne. Et bevis på, at de irakiske sikkerhedsstyrker lige så stille er ved at være sig deres opgaver voksne.

Afghanistan: Racisme - eller?

2008-03-31T09:13:00.002+02:00

Fundet på BBC News - muslimske tropper fra De Forenede Arabiske Emirater på patrulje i Afghanistan:

As fellow Muslims, they get a warm reception from the villagers.

"At first I thought these were American soldiers and I wanted them to leave but when they said they were Muslims I knew they were our brothers," a young Afghan man says.

Hajji Fazlullah, another Afghan villager, says: "The Arab troops come in our country and our village, we are very happy." ..

Of course, these are not the only coalition troops giving out aid to Afghans. But what is really winning hearts and minds is the Islamic connection.

Ville det være blevet vinklet som noget som helst andet end ultra-nationalisme eller racisme, hvis der havde været tale om ortodokse kristne i feks Bosnien frem for muslimer i Afghanistan?

Ritzau: Så du ikke får de ubehagelige nyheder

2008-03-13T08:50:00.002+01:00

Socialdemokraternes krise har jeg før skrevet om. Idag kunne Sentio Research så bidrage med endnu et søm til den socialdemokratiske ligkiste: den anden meningsmåling, der viser at partiet nu er blevet forvist til at være Danmarks trediestørste.

Det sjove er så, hvordan Ritzau spinner historien. Kernen, der tager overskriften, er at SF rykker frem. Længere nede i teksten får man at vide, at SF står til 20,8% af stemmerne, mens S står til 18,4%.

At partierne bag regeringen med 94 mandater (excl nordatlantiske mandater) står stærkere end længe bliver gemt i et enkelt afsnit, og hvilke partier der har bidraget med væksten får vi intet at vide om. Det skal man til Ritzaus svenske pendant, TT, for at få at vide:

Venstre: fra 26,3% ved valget til nu 27,5%
Dansk Folkeparti: fra 13,8% ved valget til nu 14,2%
Konservative: fra 10,4% ved valget til nu 10,0%

Sammenlagt går VKO-blokken altså 1,2% frem mod S/SFs vækst på 0,7%. Yderligere svækkes oppositionen af, at såvel kommunistpartiet Enhedslisten som Ny Alliance ryger ud af Folketinget.

Rytmisk mellemspil

2008-03-12T16:23:00.002+01:00

På youtube finder man jævnligt ret underlige ting. I går aftes løb jeg for eksempel ind i genren "Kinesiske militærparader til moderne musik". For eksempel til Manowars´s Soldiers of the World:

Samme parade, men til techno-musik kan ses her.

Psykiske problemer: Det er en kvinde-ting

2008-03-12T16:09:00.001+01:00

Ifølge en undersøgelse fra Dansk Psykolog Forening står kvinder for 70% af alle psykolog-besøg.

Læs hele undersøgelsen her.

En lille, beskidt norsk hemmelighed

2008-03-12T14:49:00.003+01:00

I disse katastrofetider, da Socialdemokraterne størrelsesmæssigt er faldet fra en andenplads bag Venstre, til nu også at ligge bag kommunistpartiet SF, da har S´ forkvinde Helle Thorning Schmidt virkelig brug for hjælp. Da støttemeldingerne fra Thornings svenske kollega Mona Sahlin ikke hjalp køres der nu frem med det tunge skyts: Norges socialdemokratiske statsminister Thorvald Stoltenberg. Politiken fik det til at lyde sådan:

»Jeg er imponeret over det arbejde, Helle har gjort. Hun er en stærk politisk leder, og hun er en tålmodig politisk leder«, siger statsministeren, der førte de norske socialdemokrater til valgsejr i 2005.

Den lille, beskidte hemmelighed, der hentydes til i overskriften er, at Stoltenberg faktisk ikke vandt valget. Han fik magten på baggrund af en udemokratisk skævvridning af det norske demokrati, der betyder at visse nordmænds stemmer betyder mere end andres. De tre partier i hans koalitionsregering fik således 22.000 stemmer (0,9%) færre end centrum-højre-oppositionen, men fik alligevel 5 mandater mere - og dermed regeringsmagten.

"Det er vores skyld. Men helt, helt, helt lige så meget de andres".

2008-03-07T19:17:00.002+01:00

Folk med magt på venstrefløjen har siden Den 1. Danske Intifadas start stået i kø for at indrømme, at de opførte sig dybt debilt i 90erne, da Danmark stort set havde åbne grænser, og da man vedtog særlove for, på trods af reglerne, at få de palæstinensiske arabere ind, som PLO selv havde smidt ud af lejrene i Libanon.

Seneste levende billede i rækken er Henrik Sass Larsen, der følger akkurat samme bagstræberiske mønster som alle de andre. Først en prisværdig indrømmelse af eget ansvar:

Vi kan diskutere herfra og til næste gang, der kommer optøjer, hvem der har ansvaret. Lad os lukke diskussion med at se i øjnene, at venstrefløjen har en del af ansvaret, fordi vi ikke turde løse problemerne i 1990'erne.

Dernæst en tørren ansvaret af på højrefløjen, man siden Systemskiftet i 2001 mere eller mindre klart har beskyldt for racisme, hver gang den har forsøgt at rette op på venstrefløjens misere:

Og den borgerlige regering har et ansvar, fordi den i dag ikke gider løse problemerne.

Med andre ord: Det er faktisk slet ikke venstrefløjens ansvar, for når alle har ansvar, så har ingen ansvar. Og da Sass Larsen nu har "lukket diskussionen", så er det jo sådan det er.

Forkasteligt.

Ligestilling - nu med indbygget konspirationsteori

2008-03-07T18:18:00.003+01:00

Berlingske Tidendes korpulente (og for den sags skyld kvindelige) chefredaktør Lisbeth Knudsen slår idag endnu et slag for socialistisk kvote-diktatur, der selvfølgelig kun må gavne kvinder. Det er set før. Hvad der ikke er set før er, at det nu kobles med en veritable køns-fascistisk konspirationsteori:

"Nu er jeg nået frem til den konklusion, at mændene i årevis er blevet kvoteret frem til bestyrelsesposterne. Det er ganske enkelt på tide at ophæve mændenes skjulte kønskvotering og rydde banen for de gamle traditioner med et midlertidigt lovreguleret kønskvoteringskrav til fordel for kvinderne. Vi har ikke råd til at vente," skriver Lisbeth Knudsen i Berlingske Nyhedsmagasin.

For hvis mændene har gjort det, så må kvinder jo også godt, see?

Hvorfor skal kvinder kunstigt hjælpes ind på topposter, mens mænd bare har at bruge årtier på at kæmpe sig op gennem systemet.....for så at se topposten kvoteret væk til en kvinde?

Hvis det virkelig er et problem, så kunne de kommende kvindelige ledere jo passende stifte deres egne virksomheder, MED kønskvoter, istedet for at nasse på dem som mænd har stiftet og bygget op. Men det ville jo faktisk kræve initiativ og hårdt arbejde, og det kan man åbenbart ikke kræve af fremtidens (åbenbart) kvindelige ledere. En undersøgelse fra 1999 viste, at der var dobbelt så mange mandlige iværksættere som kvindelige. Hvis kvinder i den grad mangler initiativ, hvorfor i alverden har de så ret til en andel i lederposterne, der er uforholdsmæssigt stor i sammenligning hermed?

Og hvis man virkelig ville gennemføre ligestilling på arbejdsmarkedet, burde man så ikke tage fat i kvinders overrepræsentation blandt pensionister, arbejdsløse, sygemeldte til at starte med? En overrepræsentation, der gør at kvinder over deres livsforløb vil være en netto underskudsforretning på 2,4 millioner, mens mænd vil være en overskudsforretning på 0,8 million?

OT: Video om Alyson Hannigan

2008-03-06T09:03:00.001+01:00

...fordi ingen blog bør være foruden.

FCC Okays Nudity On TV If Itâ��s Alyson Hannigan

Cyborg-insekter angriber!

2008-03-06T08:53:00.002+01:00

Nå ja, ikke helt endnu. men amerikanerne arbejder på sagen:

The agency that the Pentagon set up to turn outlandish sci-fi concepts into reality has come closer to creating an army – or air force – of cybugs: cyber-moths and beetles that can spy on the enemy.

Inspired by Thomas Easton’s 1990 novel Sparrowhawk in which animals enlarged by genetic engineering were fitted with implanted control systems, the Defence Advanced Research Projects Agency (Darpa) set out to insert micro-systems into living insects as they undergo metamorphosis.

The plan is that their organs will grow around the chips and wires that make up the remote-control devices.

Darpa’s goal is to create cyborg insects that can fly at least 100 metres from their controller and land within 5 metres of a target and stay there until commanded to buzz off again...

Meanwhile another Darpa-funded group led by Dr Michel Maharbiz at California University has implanted electrodes into the brains of adult green June beetles, near brain cells that control flight.

When the team delivered pulses of negative voltage to the brain, the beetles’ wing muscles began beating and the bugs took off. A pulse of positive voltage shut the wings down, stopping flight short, and by rapidly switching between these signals, they controlled the insects’ thrust and lift.

The challenge now is to shrink the components to hide as many of them as possible inside the insect. They are also looking to harness power from the insects themselves and resolve how the insects will be guided to a target.

Socialdemokratiets brune fortid - nu med racehygiejne

2008-01-12T20:12:00.000+01:00

Fra tid til anden falder man over interessante ting på internettet. Denne gang var anledningen Flemming Rose´s anmeldelse af Jonah Goldberg´s bog "Liberal Fascism: The Secret History of the American Left from Mussolini to the Politics of Meaning", som Urias-Kim lavede et indlæg om på sin blog. I forbindelse med indlægget udviklede der sig en intens debat om dets essens, nemlig om ikke fascismen retteligt hører hjemme på venstrefløjen, fremfor som venstrefløjsere gerne påstår, på højrefløjen.

I diskussionen fløj det frem og tilbage med argumenter, og mellem alle indlæggene fandt man - overraskende nok - en højrefløjser, der citerer en artikel fra det venstreradikale site modkraft. Som sådan er det jo allerede interessant, men emnet for artiklen - socialdemokratiets ansvar for den danske racehygiejne, som den blev praktiseret i Danmark fra 1920erne til 1970erne -gør den jo alt andet lige endnu mere interessant - her kernen i den:

– Vi kommer ikke uden om at diskutere, om vi skal have et avlsprogram, hvor vi selektivt støtter, at højtbegavede mennesker får flere børn, og belønner mindre begavede for ikke at formere sig, sagde den århusianske professor Helmuth Nyborg til Jyllands-Posten sidst i september dette år.

Det vakte vrede landet over. Avis-ledere, politikere og forargede borgere kaldte professoren tosset. Og det, der var værre. Sophie Hæstorp Andersen, sundhedspolitisk ordfører for socialdemokratiet, kommenterede også professorens idé:

– Det grænser til fascisme at forestille sig, at man kan fremavle mere intelligente og lykkelige mennesker... Verden er slet ikke moden til den slags tanker, og jeg håber aldrig, at den bliver det.

Udtalelsen fra netop en socialdemokrat er pudsig. Den danske racehygiejne, der blev praktiseret fra 1920erne til begyndelsen af 1970erne havde en socialdemokratisk drivkraft, nemlig K.K. Steincke.

K.K. Steincke (1880-1963) var en indflydelsesrig socialdemokrat, der var justitsminister i tre omgange og socialminister 1929 til 1935...

Svingende tal angiver at mellem 11.000 og 13.000 udviklingshæmmede, sædelighedsforbrydere og sindssyge er blevet tvangssteriliseret i Danmark mellem 1920erne og til 1975. Af socialpolitiske årsager.

Som sådan tilforladeligt nok - Socialdemokratiet kan ikke undslå sig for sit hovedansvar for det danske program til racens forbedring, og hovedmassen af artiklen skal jeg da heller ikke brokke mig over. Istedet vil jeg her påpege et par nuancer, som Modkraft-skribenten Linda Hansen kommer lidt let om ved, eller simpelthen skøjte hen over.

Nu er kilden jo det venstreradikale bureau Monsun, så man undres ikke over, at de ikke nævner den betragtelige modstand mod tvangssterilisationen, der kom fra de stærkt konservative præster i det konservative folkeparti. Det ville jo også ødelægge den venstreorienterede myte om 30erne, at højrefløjen (KU) nøjedes med at overtage fascismens glæde ved uniformer, mens venstrefløjen overtog de raceteoretiske tilgreb overfor fysisk og psykisk handicappede. Det kunne også føre til den farlige tanke, at højreorienterede præster, der siden valget i 2001 igen er in, ikke bare kan forbandes, fordi de jo pr definition tager fejl.

Andre detaljer bliver også udeladt. Lad mig derfor give lidt historisk baggrund:

Blandt den første socialdemokratiske Stauning-regerings første tiltag efter regerings-tiltrædelsen i 1924 var nedsættelsen af en Sterilisationskommision - den barslede siden med et lov-forslag, der blev fremsat af venstre-regeringen Madsen-Mygdal i 1928, og vedtaget kort efter den næste Stauning-regering var tiltrådt i 1929.

Lovgivningen var fremsat af en højreorienteret, liberal regering, så et af kernepunkterne for sterilisation var, af det skulle foregå frivilligt, altså med personen der skulle steriliseres´ samtykke. Dertil kom, at man som udgangspunkt også skulle være indlagt på en anstalt, og altså et netto dræn på samfundet. Dette faldt ikke i Socialdemokratiets smag, da det førte til alt for få sterilisationer.

Da Socialdemokratiet med Det Radikale Venstres hjælp var var kommet til magten, blev der derfor taget tilløb til at stramme de racehygiejniske love betragteligt. I årene 1934-35 blev frivilligheden fjernet, så man nu kunne sterilisere og kastrere folk uden deres samtykke, og ofre for denne tvang kunne nu også blive folk, der klarede sig udmærket på egen hånd uden at ligge samfundet til last. Den socialdemokratiske socialminister K.K.Steincke indrømmede her blankt, at de racehygiejniske love der var blevet vedtaget i blandt andet Nazi-Tyskland var forbilledet. Efter en skyttegravskrig i Rigsdagen (Folketinget og det daværende andet-kammer, Landstinget) blev loven dog liberaliseret en smule, så for eksempel brandstiftelse ikke længere førte til tvangs-kastration.

Siden fulgte love, hvor staten på racehygiejnisk grundlag gik ind og blandede sig i abortspørgsmålet og i hvorvidt folk måtte gifte sig.

For at illustrere den socialdemokratiske regering og dens radikale sidevogns holdninger kan man passende citere lidt fra rigsdagsdebatten:

Socialminister K.K.Steincke: "Den røde Traad i Socialreformens Bestemmelser om Aandssvage - jeg holder mig til dette Omraade, langt det største og farligste - er Statens Overtagelse af Forsorgen for samtlige aandssvage....Hvis vi derfor ikke fortsat skal udrede endda voksende Udgifter til Pladser - Paladser siger mange - for at det tiltagende Antal af Aandssvage m.fl. medens de for Landets Velfærd værdifulde Børn vokser op i Barakker, for ved deres Uddannelses Afslutning at kastes ud i Arbejdsløshed og alskens moralsk Fornedrelse, maa vi tage Skeen i den anden Haand og supplere vor Sociallovgivning med en efter vor Viden afpasset Form for Racehygiejne".

Radikal MF, Jens Christian Jensen-Gørding: "Disse Syge, hvorom det drejer sig, skulle dog nødig blive en altfor stor Procentdel af Befolkningen, allermindst i en Tid, i hvilken den sunde Del af Befolkningen mere og mere gaard ind for Børnebegrænsning i stor Stil...Hvis det danske Samfund ikke skal gaa til Grunde maa det styrke Racehygiejnen; denne maa gennemføres og gennemføres rationelt og hurtigt. Antallet af disse ulykkelige er i stærk Stigning og hvis disse arveligt belastede ikke forhindres i at forplante sig, vil ikke alene Byrden for Samfundet blive saa stor, at den ikke kan bæres økonomisk, men den aandelige Standard vil sænkes ned".

Som modpol kan opstilles en af de konservative præster, Alfred Bindslev, der mente at lovene var "..et Bevis for, at de saakaldte humanistiske Ideer i deres Rendyrkning Gang paa Gang vil komme til at ligge Side om Side med det Barbariske. Der er intet at sige til, at Humanismen i sine Overdrivelser slaar over i Barbarismen fordi Humanismen netop som en frit svævende Størrelse ikke har den tilstrækkelige Modstandskraft til at bevare sig selv i sit rene Væsen, men naturligt graviterer i Retning af noget, den ikke selv kender".

Profetiske ord, hvis man holder den øjeblikkelige situation og vore herværende humanisters "graviteren" mod vore herværende islamister in mente.

For mere om emnet, læs gerne Lene Koch´s bog "Racehygiejne i Danmark 1920-56".

PS. For et tidligere indlæg om de knapt så vandtætte skotter mellem fascismen og den danske venstrefløj, se indlæggende Den rød-brune konvergens - venstrefløjen og nazismen 1930-45 og DSU og den fascistiske fristelse.

TRE!

2007-12-06T20:27:00.000+01:00

De sidste 6 års penge har der, grundet behovet for forhørsmetoder der går ud over "vil du ikke nok godt fortælle os om, hvor alle dine terrorist-venner er"-stadiet været kørt en grov kampagne fra især venstredrejet hold mod USA´s brug af hvad der herfra kaldes tortur.

En af de teknikker, der bruges for at knække hardcore terroristers modstand, og som derfor kaldes tortur, er den såkaldte "waterboarding". Denne går ud på at et klæde lægges over terroristens hovede, hvorefter der hældes vand på. Terroristen lider ikke skade, men synes de sekunder det varer, at det føles som at drukne. Den terrorist, der har været udsat for teknikken længst et Khalid Sheikh Mohammed, der ventede to et halvt minut, før han begyndte at tale.

Forargelsen over teknikken har - åbenbart fordi den er ubehagelig, ikke fordi den faktisk tilføjer terroristen skader - bragt et veritabelt ramaskrig med sig. Indtrykket har været, at stort set samtlige indsatte i Guantanamo-fangelejren har været udsat for det.

Og så viser det sig, at det samlede antal terrorister, CIA har anvendt teknikken på er 3.

Tre!

Samtidig skal man lede længe efter venstrefløjs og menneskerettighedsorganisationers fordømmelser af islamiske terroristers daglige mord på folk på alverdens grufulde måder.

Peace Now: Halve sandheder, total propaganda

2007-12-06T19:23:00.000+01:00

Igen en historie egnet til bagvaskelse af Israel, denne gang fra BBC:

Israel has carried out only 3% of its own demolition orders in Jewish settlements in the West Bank, Israeli anti-settlement campaigners say.

In the past 10 years, nearly 3,500 demolition orders were issued but just over 100 were observed, the Peace Now group says, citing government figures. ..

According to Peace Now, the Israeli military handed it 3,449 files on illegal buildings in settlements over the past decade but only 107 have been dismantled.

A further 171 structures were evacuated by their tenants.

"On the one hand Israel promises not to build new settlements and not to develop the existing settlements... but in reality the construction works continue vigorously," the group said in its report.

Hvad Peace Now åbenbart med vilje vælger at overse er, at det ikke er "Israel", der står bag de ulovlige bygninger - det er netop Israel, der har udstedt ordrerne om, at de ulovlige bygninger skal jævnes med jorden.

Alligevel kan man jo have en mistanke om, at det Israel så bare gør, er at ignorere sine egne nedrivnings-ordrer, når det er jøder de er rettet mod. For at kunne afgøre om det er tilfældet er man imidlertid nødt til at have tal for antallet af nedrivningsordrer mod ARABISKT byggede bygninger at sammenligne med, og disse tal vælger Peace Now at fortie. Så er man jo nødt til at grave selv. Her finder man for eksempel tallene for nedrivningsordrer i Jerusalems arabiske kvarterer. I 2000 blev der kun nedrevet 26 ud af 1314 ulovligt byggede bygninger - det er kun 2% af de ulovlige bygninger, altså en nedrivningsprocent, der er LAVERE end den for de jødiske huse. Året efter er de tilsvarende tal 32 ud af 1141, eller i underkanten af 3%.

Hvor der altså ikke er indikationer på, at israelske myndigheder har begunstiget ulovligt israelsk byggeri, er der faktisk indikationer den anden vej. Disse peger endda på at den nuværende israelske premierminister, Ehud Olmert, stod bag tilintetgørelsen af sagsakter for at forhindre nedrivningen af illegalt opførte arabiske bygninger da han var borgmester af Jerusalem mellem 1993 og 2003.

Det startede med, at Aryeh King, formand for Jerusalem Forum, fik startet en efterforskning af Ehud Olmerts pro-arabiske manipulationer:

"Ehud Olmert gave the order not to deal with the problem and not to put Israeli security forces to the duty of taking down the illegal Arab complexes. Senior municipal workers told me Olmert said not to bother with the illegal Arab homes because eventually eastern Jerusalem would be given to the Palestinian Authority," said King.

Det viste sig i løbet af undersøgelsen, at Olmert, fik tilintetgjort sagsakterne på 300 illegalt af arabere opførte bygninger med tilsammen 20.000 lejligheder. Det anslås, at ialt 100.000 arabere dermed mod gældende lov, men på grund af Olmerts intervention uden myndighedernes indgriben, kunne slå sig ned i illegale arabiske bosættelser alene i Jerusalem.

Selv hos folkevalgte jødiske politikere kan Israels jøder altså ikke forvente andet end diskriminering.

Death from above..

2007-12-06T14:28:00.000+01:00

Terroristerne får det sværere og sværere i Irak. Det amerikanske militær har i en årrække benyttet sig af såkaldte UAVs - ubemandede fly - til recognoscering og i visse tilfælde direkte angreb. Fraset nogle små UAVs til recognoscering har den amerikanske hær imidlertid ikke haft kontrol over nogle af de større, der bruges til blandt andet bombetogter. Det er nu ved at ændre sig med planer om at bevæbne hæren med 500 fjernstyrede mini-bombefly. Fra Strategypage:

The U.S. Army loves the Predator UAV. But that aircraft is controlled by the air force. That results in the army getting one for a mission, less than half the time it requests one. In response, the army is building its own forces of Predators. General Atomics, the manufacturer of the Predator UAV, is developing the new Sky Warrior UAV, which won't enter service for another four years. The army now wants 45 squadrons (each with 12 UAVs), at a cost of about $8 million each (including ground equipment). The Sky Warrior weighs 1.5 tons, carries 300 pounds of sensors internally, and up to 500 pounds of sensors or weapons externally. It has an endurance of up to 36 hours and a top speed of 270 kilometers an hour. Sky Warrior has a wingspan 56 feet and is 28 feet long. The Sky Warrior is very similar in weight, size and capability to the Predator. Basically, it's "Predator Lite", and that's why the air force is nervous.

The air force and army use their UAVs differently. For the army, the UAV is a tool for the local combat commander. That's why each combat division will get a Sky Warrior squadron. Combat brigades will also get detachments (of two to four UAVs) as needed (even though the brigades always have several smaller UAVs assigned.) The air force uses Predator and Warrior class UAVs more as strategic recon aircraft. ..

...the army wants to rely more on the software, than trained pilots, for flying the UAVs. In fact, the army will not use pilots at all as operators. This appalls the air force, which is scrambling to turn fighter and transport pilots into Predator operators. ....

The size of the army UAV force also scares the air force. The Sky Warrior will be carrying Hellfire missiles and Viper Strike smart bombs. The army has also been discussing developing its own version of "JDAM Lite." This would be a hundred pound GPS guided smart bomb, which would have about fifty pounds of explosives. That's about the same bang as the new air force SDB (the 250 pound "Small Diameter Bomb"), which also has a steel penetrator. The Hellfire carries about ten pounds of explosives, and Viper Strike two pounds. The GPS guided 155mm Excalibur artillery shell has about 20 pounds of explosives, and the 227mm GPS guided MLRS rocket, with 150 pounds of explosives. "JDAM Lite" would fit into this arsenal nicely. The air force sees all these army "smart weapons" as replacing the need for air force close air support. That's what the army is thinking, as they want to control their own "death from above," and not be forced to ask the air force (which often turns them down.)

Godhed for 130 millioner, tak

2007-12-05T19:33:00.000+01:00

For godt en uge siden blev det afsløret, at danske læger raskt væk skrive forkerte og overdrevne lægeerklæringer til asylsøgere, for at disse kan få lov til at blive i Danmark selv om de ikke opfylder kravene for det.

Eric Schaumburg mener, at problemet begyndte for omkring 10 år siden.

»På det tidspunkt kunne man få humanitær opholdstilladelse, hvis man havde posttraumatisk stresslidelse. Mange asylsøgere gik til lægen og fik hurtigt og nemt diagnosen, uden at de i lægelig forstand opfyldte kriterierne for sygdommen. Jeg tror, at lægerne var velmenende, men de tilsidesatte deres faglighed,« siger Eric Schaumburg. ..

Kritikken var medvirkende til, at regeringen for få år siden så besluttede, at posttraumatisk stresslidelse ikke længere skulle føre til humanitær opholdstilladelse

»Nu er man gået over til, at man helst skal være psykotisk eller sindssyg for at få humanitær opholdstilladelse. Men det betyder, at jeg og flere af mine kolleger nu ser, at asylsøgere pludselige bliver sindssyge, efter at de velmenende læger har set dem.«

Hvordan ved du, at de pågældende ikke er sindssyge?

»Vi hører fra personalet, at sindssygen pludselig forsvinder som dug for solen, når vi ikke er tilstede. Og vi ved, at de slet ikke tager meget af den medicin, for de har ikke brug for den,« siger Eric Schaumburg. Han ønsker ikke at fortælle, hvilke læger, han retter kritikken mod.

Eric Schaumburg er omhyggelig med at tillægge lægerne de bedste motiver, at forsikre at flertallet af asylsøgerne faktisk er syge, og at understrege at hele sagen i sidste ende er til skade for lægerne og asylsøgerne selv.

De eneste, der ikke figurerer i Eric Schaumburgs - eller de fleste "åbne grænser"-aktivisters - ytringer der dem, der kommer til at betale regningen for lægernes løgnagtighed af et godt hjerte. Mig bekendt er ingen danske læger heller blevet retsforfulgt for slig gerning.

I Norge ser det imidlertid anderledes ud. Her er en læge og en psykolog blevet idømt henholdsvis 2 år og 4 måneder, og 1 års fængsel for deres udstedelse af 50 falske læge- og psykologerklæringer til primært marokkanere. Samtidig er omfanget af den skade, deres godhjertethed gjorde og vil gøre på almindelige skatteborgere blevet opgjort:

Ifølge dommen har legen dermed påført folketrygden et faktisk tap på 20 millioner kroner og et potensielt tap på nær 100 millioner kroner. Dette er i hovedsak utbetalinger knyttet til attføringsstønad og uførepensjon. Legen er i tillegg dømt for medvirkning til grovt forsikringsbedrageri og får inndratt 160.000 kroner. ..

Den kvinnelige psykologen, som praktiserte uten autorisasjon, ble dømt for blant annet medvirkning til grovt trygdebedrageri og dokumentfalsk. Hennes handlinger medførte et faktisk tap på nær 14 millioner kroner og et potensielt tap på ca. 45 millioner kroner, ifølge dommen.

Mon ikke det var på tide, vi på tilsvarende vis begyndte at kulegrave lægeerklærings-cirkuset i asyllejrene?

En gaveidé op til jul....

2007-12-05T19:30:00.000+01:00

Man skal dog næppe fortælle politiet om indkøbet...

Den Jødiske Nationalfond gør måske krav på dele af Syrien

2007-12-04T19:10:00.000+01:00

I november kunne jeg berette, at de 850.000 jøder, der efter 1948 blev fordrevet fra muslimske lande havde måttet forlade jordbesiddelser på sammenlagt 100.000 kvadratkilometer - mere end det dobbelte af Danmarks størrelse, og svarende til det sammenlagte areal af Jordan, Judæa, Samaria og Gaza-striben. Dette var imidlertid kun privat ejet jord.

Nu er det så blevet afsløret, at den Jødiske Nationalfond også har land til gode i de muslimske lande (fra Elder of Ziyon), endda tæt på den syriske diktator Bashar al-Asad´s palads:

Maariv (Hebrew only) reports that Baron Rothschild purchased thousands of acres of Syrian land in the 1920s that may today legally belong to the Jewish National Fund.

Rothschild's real estate company, named Pika or Pekka, bought the lands and the ownership of most of that land was transfered in 1957 to the JNF. About 59,000 dunams (15,000 acres) were purchased - 6,000 in the Golan Heights and 53,000 in the plains of Haran, 35 kilometers from Damascus and near Bashir Assad's palace (according to Palestine Today's report.) Taxes were paid on the land at least until 1942. If I am reading the article correctly, the Syrian Waqf in the 1940s tried to claim that this was Islamic land that was not legally allowed to be sold, and now Israeli lawyers are studying the matter to see if they still have any legal claim on the
land.

De nævnte arealer svarer til 214 kvadratkilometer i Syrien og yderligere 24 kvadratkilometer i Golan-højderne. I mellemkrigstiden lykkedes det araberne at presse briterne til at gennemføre racistiske landlove, der forbød jøder at købe jord på bestemte steder i Palæstina - hovedsageligt i Judæa, Samaria og Gaza-striben. I Syrien var der ikke tilsvarende love.

Nu bliver det så bare spændende at se, hvordan syrerne kringler den sag.

JP agerer talmand for arabiske terrorister

2007-12-04T13:52:00.000+01:00

Det plejer ellers at være Politiken, der står for bagvalskelsen af Israel i de danske medier, men Jyllands-Posten kan åbenbart også. Igår kunne JP med Ritzau som kilde vælge at bringe arabiske løgnehistorier til torvs eller lade være. Avisen valgte at bringe dem:

Som straf for palæstinensiske raketangreb, har Israel skåret voldsomt ned på leverancerne af energi til Gazastriben. Det rammer blandt andet hospitalerne.

Ni ud af ti benzintanke i Gazastriben er lukket, og nu begynder manglen på brændstof også at gå ud over el-produktionen til områdets hospitaler. Årsagen er, at Israel har skåret kraftigt ned på leverancerne af brændstof til det lille område, fordi militante grupper stadig skyder raketter ind over Israels grænser, fortæller tv-stationen BBC.

Leverancerne er blevet skåret ned til en fjerdedel at det normale, og det har fået palæstinenserne til helt at afslå at tage i mod brændstoffet.

Dette sidste ifølge formanden for Gazas sammenslutning af brændstofforhandlere fordi araberne synes at det at tage mod det minimum af brændstof, der kunne holde hospitalerne kørende, ville være at medvirke til at afstraffe araberne kollektivt. Hvordan de får dén regning til at gå op står hen i det uvisse.

Ser man bort fra det, så er hovedindtrykket at israelerne da må være nogle onde nogle, siden de sådan skærer deres brændstofleverancer ned med 75%. Som med stort set samtlige Ritzau-historier, der udelukkende baserer sig på arabiske kilder, er der da også ét stort problem med historien:

Den er løgn.

Havde Ritzau gidet ikke kun at læse arabiske aviser, men også israelske, ville man have fået historiens rette sammenhæng. Israel HAR godt nok skåret ned på leverancerne, bare med langt mindre end 75%. Staten Israel har valgt at skære elektricitets-leverancer ned med 5% og brændstofleverancer med 15%, og disse nedskæringer er uanset kun blevet iværksat efter den israelske højesteret havde afkrævet staten beviser for, at disse nedskæringer ikke ville føre til humanitære nødsituationer. Den israelske stat har således over for højesteret bevist, at den i Gaza-striben regerende terrorbevægelse HAMAS uden problemer ville kunne lede elektricit og brændstof hen til hospitalerne også EFTER nedskæringerne.

Idag, på andendagen af nedskæringerne, kunne den del af den arabiske presse der er loyal over for den arabiske terrorbevægelse FATAH - det er den der sidder på regeringsmagten i Palæstina, selv om HAMAS har besat Gaza-striben - så berette, at stribens hospitaler har været nødt til at slukke for nødgeneratorerne på grund af brændstof-mangel.

Ifølge FATAH-folkene er årsagen de onde israeleres nedskæring i leverancerne, men terroristerne i HAMAS har en noget anden forklaring:

A petrol organization of the Hamas-run finance ministry on Saturday blamed the acting Palestinian government led by Salam Fayyad on fuel shortages in the Hamas-run Gaza Strip.

The Ramallah-based Fayyad government doesn't pay for Israeli Dor Company which delivers the fuel to Gaza while it pays for Baz Company which provides the West Bank with fuel, the organization said in a statement.

Der er med andre ord tale om en nøje planlagt provokation, der på samme tid skal gøre HAMAS upopulær i Gaza-striben, og samtidig lægge pres på Israel, som de arabisk-palæstinensiske myndigheder i kølvandet på Annapolis-konferencen ligger i forhandlinger med.

Allerede før den seneste gang arabisk gadeteater var Israel gået med til at løslade 429 dømte arabiske terrorister, så antallet af disse Israel har løsladt siden 20. juli kommer op på 771. Over for den israelske befolkning har den rekord-upopulære Olmert-regering prøvet at sælge løsladelserne med begrundelsen, at de løsladte ikke har blod på hænderne. Som organisationen for terror-ofre Almagor påpeger er dette udelukkende tilfældet, fordi deres forsøg på at slå israelere mislykkedes eller blev afværget af israelsk militær - ikke fordi de ikke forsøgte.

Ifølge Almagors tal var af de 6,912 arabiske terrorister løsladt fra israelske fænglser som led i fredsprocessen mellem 1993 og 1999 var indtil august 2003 således 854 (12,4%) blevet arresteret igen for terrorisme. Yderligere to tredjedele - ca. 4.600 - vendte tilbage til terrorisme, uden endnu at være blevet arresteret. Sammenlagt kan disse tilskrives 30 terrorangreb de seneste år, hvorunder 177 israelere er blevet myrdet.

Alligevel er netop løsladelsen af arabiske terrorister fra israelske fænglser en af den FATAH-kontrollerede arabisk-palæstinensiske regerings hovedkrav under fredsforhandlingerne - til et punkt, hvor de kræver at samtlige de arabere, der er arresterede på grund af involvering i terror skal løslades - selv de, der måtte myrde løs under fredsforhandlingerne. De skal altså på forhånd sikres straffrihed for terrorangreb - ellers vil araberne ikke underskrive en fredstraktat med Israel.

Det siger sig selv, at den israelske befolkning ikke er stemt for at skulle løslade endnu flere mordere - nuværende eller fremtidige. Ergo lægger araberne pres på Israel for at få deres vilje - blandt andet ved at skabe kunstige "humanitære nødssituationer" som den ovenfor beskrevne.

Lignende arabisk gadeteater beskrev jeg tilbage i oktober (her og her), da terrorgruppen HAMAS fabrikerede en "humanitær nødsituation" ved at lade være med at bestille lattergas til bedøvelse i Israel, og så beskylde Israel for at "blokere for importen af bedøvelsesmidler". Også dengang løb en dansk avis (dengang Politiken) med arabiske løgnehistorier, og også dengang gad avisen ikke korrigere, da sagens rette sammenhæng blev kendt.

Nettoresultaten er igen og igen, at Israel på løgnagtigt grundlag fremstilles som den onde part.

Mere kvalitet i medierne for fremtiden, tak!

PS. Selv om det er FATAH, der har skabt denne "humanitære nødsituation" ud af den blå luft, så er HAMAS ikke uden skyld. Terror-gruppen har militært besat Gaza-striben, og kunne sagtens betale for brændstoffet selv, al den tid at terrorgruppen smugler anslået 100 millioner kroner ind i Gaza-striben hver måned.

So long, Incredible Hulk

2007-11-29T17:09:00.000+01:00

Takket være drivhuseffekten har den CO2-neutrale a-kraft fået en renaissance, i hvert fald på det konceptmæssige plan. Hidtil har der dog været en større bagdel ved atomkraften: radioaktivitet fra kraftværkernes affald. Radioaktiviteten viser sig imidlertid ifølge ny forskning at være et en del mindre problem, end miljøbevægelsen har givet indtryk af. I en artikel i Der Spiegel ser bladet blandt andet på eftervirkningerne efter de to atombombesprængninger i Hiroshima og Nagasaki i 1945:

Today, 60 years later, the study's results are clear. More than 700 people eventually died as a result of radiation received from the atomic attack:

- 87 died of leukemia;
- 440 died of tumors;
- and 250 died of radiation-induced heart attacks.

In addition, 30 fetuses developed mental disabilities after they were born.

Such statistics have attracted little notice so far. The numbers cited in schoolbooks are much higher. According to Wikipedia, the online encyclopedia, 105,000 people died of the "long-term consequences of radiation."

Especially surprising, though, is that the stories of birth defects in newborns are also pure fantasy. The press has repeatedly embellished photos of a destroyed Hiroshima with those of deformed children, children without eyes or with three arms. In reality, there hasn't been a single study that provides evidence of an elevated rate of birth
defects....

A final attempt to establish a connection is currently underway in Japan. The study includes 3,600 people who were unborn fetuses in their mothers' wombs on that horrific day in August 1945. But it too has failed to furnish any evidence of elevated chromosomal abnormality.

Ovenstående selvfølgelig også positive nyheder, hvis man går og overvejer om man vil atombombe Iran.

Fornuftige forslag til højre og venstre

2007-11-28T17:13:00.000+01:00

På trods af min fordømmelse af liberalisterne i går skal jeg ikke holde mig for god til at anerkende, når de kommer med fornuftige forslag. Her to eksempler fra forskellige liberalistiske segmenter. Først Naser Khader:

"Grønland får næsten ingen flygtninge, men er dog en del af rigsfællesskabet. Med den åbenhed og imødekommenhed, der præger det grønlandske folk, undrer det mig, at de ikke tager imod flere. Derfor har jeg sagt, at jeg vil hjem og undersøge, hvorfor de ikke tager flere," udtaler han til politiken.dk.

Det vil Naser Khader gøre i morgen under en debat i Folketinget. Her vil han spørge de grønlandske medlemmer, om de er interesseret i at få flere flygtninge. Selv synes han i hvert falde, det lyder som en god idé.

Dernæst Søren Pind:

De mange historier om politiets manglende tid får nu Venstres Søren Pind til at foreslå, at landets politimestre kommer på valg. Måske kan det sætte borgernes interesser på politiets dagsorden, mener han.

De seneste dage har historierne om de mange borgerhenvendelser, som politiet, ikke reagerer på. Eksempler på hvordan indbrud, vold og brandstiftelse ikke er nok til at få en patruljevogn forbi. Det får nu Søren Pind til at anvise en ny metode til at få politiet til at sætte borgernes interesser på dagsordenen.

"Måske tiden er kommet til en demokratisering af politiet? Såvel som vi har folkevalgte borgmestre, der varetager borgernes interesser, kunne det måske være en tanke at demokratisere politimesterembederne," skriver han på sin blog.

Frankrig: Endnu et tilløb til borgerkrig

2007-11-28T16:56:00.000+01:00

Frankrig ser igen en serie optøjer foranstaltet af indvandrere, som sådan ikke ulig de optøjer, der i 2005 førte til afbrændingen af 10.000 biler og 300 bygninger.

Denne gang er optøjerne dog betydeligt mere voldelige.

Some 120 police officers have been injured, four of them seriously after being hit by buckshot from hunting weapons, according to police figures. By comparison, 200 officers were injured in three weeks of rioting in 2005.

En af årsagerne er, at pøblen er betydeligt bedre bevæbnet med skydevåben denne gang:

Patrice Ribeiro of the Synergie police union said rioters this time included ''genuine urban guerrillas,'' saying the use of firearms -- hunting shotguns so far -- had added a dangerous dimension.

Police said 82 officers were injured Monday night, 10 of them by buckshot and pellets. Four were seriously wounded, the force said. Police unions said 30 officers were struck by buckshot.

Idag er optøjerne gået ind i deres fjerde døgn, og er allerede begyndt at sprede sig til andre byer - især Toulouse. I 2005 gik der syv dage med ulmende brande i Paris, før de bredte sig til resten af Frankrig:

I 2005 spredte optøjerne sig til Belgien og Tyskland. I Danmark havde vi ikke-relaterede afbrændinger i Århus.

Hvor langt kommer det denne gang?

OPDATERET:

Mens talsmændene for de franske myndigheder afviser, at optøjerne skulle have noget med religion at gøre er, er formanden for en af politiets fagforeninger ikke helt så sikker:

Michel Thoomis, the secretary general of the hardline Action Police trade union, has written to Mr Sarkozy warning of an "intifada" on the estates and demanding that officers be given armoured cars in the most dangerous areas.

He said yesterday: "We are in a state of civil war, orchestrated by radical Islamists. This is not a question of urban violence any more, it is an intifada, with stones and Molotov cocktails. You no longer see two or three youths confronting police, you see whole tower blocks emptying into the streets to set their 'comrades' free when they are arrested."

He added: "We need armoured vehicles and water cannon. They are the only things that can disperse crowds of hundreds of people who are trying to kill police and burn their vehicles."

Historisk detalje

2007-11-28T16:52:00.000+01:00

Det anslås i Bryan Mark Riggs´ bog Hitlers Jewish Soldiers, at op mod 150.000 tyskere, der ifølge de nazistiske racelove var jøder (heljøder og såkaldte mischlinge), kæmpede for Hitler under anden verdenskrig. Altså samtidig med at millioner af andre jøder var igang med at blive gasset i udryddelseslejrene.

Man skal aldrig undervurdere menneskets evne til at bedrage sig selv.

Mens vi taler fredsforhandlinger...

2007-11-28T16:43:00.000+01:00

Israel, araberne i Palæstina og en del andre parter er for tiden igang med forhandlinger i Annapolis, USA, der ideelt skal føre til en løsning på Palæstina-konflikten.

Nedenstående billede illustrerer ganske godt, hvorfor Israelerne er ret så skeptiske, når araberne forsikrer at de ikke vil angribe Israel hvis Israel evakuerer Vestbredden.

Billedet er taget fra Vestbredden, og byen man ser på billedet er Tel Aviv, hovedby i et bebygget område med over 3 millioner indbyggere. Det man kan se på den anden side af byen er Middelhavet - det tager godt 10 minutter at køre en bilbombe fra Vestbredden tværs over Israel til havet. Selvfølgelig, når man kører med en bilbombe har man ikke tænkt sig reelt at køre så langt.......

Arven fra VKR

2007-11-27T19:19:00.000+01:00

Jens Frederik Hansen havde i år en interessant klumme på 180grader. Han ser paralleler mellem dansk politik i opløbet til jordskredsvalget i 1973 og idag:

At drage historiske sammenligninger skal man altid være forsigtig med, men det er markant, at den kraftige økonomiske fremgang gennem 60'erne og helt op til oliekrisen i 1973 blev afløst af et årti med åbenlys politisk rådvildhed, protestpartier og økonomisk mismod...

60'ernes højkonjunktur var præget af en grundlæggende politisk enighed om den økonomiske politik. Der blev ganske vist udadtil brugt megen energi på at overbevise vælgerne om, at de to sider i folketingssalen repræsenterede forskellige ståsteder, men det meste af det må efterfølgende karakteriseres som teatertorden. Den førte politik var den samme.

I 1968 væltede de borgerlige en socialdemokratisk ledet regering på et forslag om indkomstpolitik, og da de borgerlige efterfølgende fik flertal ved valget, så forsøgte de med det samme at gennemføre fuldstændig tilsvarende indgreb i økonomien. Det var ikke sundt for troværdigheden...

VKR afløstes i 1971 på ny af en socialdemokratisk ledet regering, som sad på 87 danske mandater, selv om VKR stadigvæk tilsammen havde 88, og regeringssammensætningen blev derfor bestemt af de nordatlantiske mandater, hvoraf 3 støttede venstrefløjen. Den regering blev blot et intermezzo, men et intermezzo, der formentlig forlængedes af, at den stod for forhandlingerne om Danmarks indtræden i EU, der afsluttedes med folkeafstemning i oktober 1972.

Og herefter indtrådte oliekrisen og jordskredet ved valget i december 1973. ..

For de borgerlige partier betød valget i 1973 et tiår på ørkenvandring. Havde man endelig en kort periode del i regeringsmagten, så blev al energi brugt på simpel overlevelse og uendelige mængder kriseindgreb med stadigt mere indviklede skatter.

De borgerlige partier var ekstremt længe om at vågne op og forlade den tidligere konsensus om den økonomiske politik, og først da Margaret Thatcher viste en vej frem i England, kom de borgerlige frem på banen igen.

Lige nu bør de borgerlige partier overveje, om jordskredet kan ske igen. De har forladt deres egne partiprogrammer, glemt løfterne til vælgerne og kastet sig ud i overbudspolitikkens tomme rum. Uden at vise det mindste tegn på forlegenhed, står førende borgerlige politikere frem og påstår, at de skam ikke har ændret holdning, men tværtimod hele tiden har ment det samme. ..

Valgresultatet har resulteret i en parallelforskydning mod de socialdemokratiske værdier, både de nationalt sindede socialdemokrater i DF og de internationalt orienterede i NA gik frem. Venstre, der klarest forlader sine borgerlige standpunkter, får tab, og midten har flyttet sig. Det er oplagt, at Venstre og de Konservative har efterladt et tomrum, som blot venter på at blive fyldt ud af et borgerligt oppositionsparti.

Lige så slemt for de borgerlige er, at man har mistet grebet om de unge vælgere. Ungdommen kræver ideologi og klar tale. Kan man ikke levere det, så bliver man valgt fra. Det skete efter ungdomsoprøret i 1968, og det er sket igen - ungdommen stemmer ikke Venstre. Perspektivet er ikke særlig sjovt for en borgerlig.

Personligt tror jeg, vi ser et nyt jordskredsvalg inden for de næste tre folketingsvalg eller 8-12 år. Hovedårsagen er, at Dansk Folkeparti´s tiltagende venstredrejning på det velfærdspolitiske område omskaber partiet til et reelt venstrefløjsparti med en fornuftig indvandringspolitik. Dermed skabes sammen med Venstres overtagelse af velfærdsstaten som projekt et økonomipolitisk vakuum på højrefløjen.

Hvor jeg tror Jens Frederik Hansen, eller i hvert fald mange af hans kommentatorer, tager fejl er, at det parti der vil fylde vakuumet er liberalistisk. Modsat hvad de fleste liberalister vil mene, kan ikke kun liberalisme levere et ideologisk afsæt for et parti med en stram økonomisk politik - en ganske almindeligt, kernesund konservativ "enhver sit"-tankegang dækker den almindelige danske økonomiske strammers tankesæt meget bedre.

Dette især fordi liberalisme i Danmark har et velfortjent ry for at være forkælede velhaverbørns egoisme løftet op i fjerde potens - reelt en ny version af 70ernes socialistiske fratagen folk ethvert ansvar for noget som helst. Dette er en brugbar ideologi i et samfund i fremgang, men et samfund der permanent er i en sådan fremgang er endnu aldrig set. En oliekrise som den i 1973 lurer da også lige om hjørnet.

Og det er her, vigtigheden af det politiske vakuum på højrefløjen bliver åbenbar. Et vakuum kan fyldes af en vid vifte af forskellige partier, der kan have såvel gavnlig som skadelig virkning på samfundet - enkeltpersoner i et sådant parti´s ledelse kan gøre hele forskellen.

Fremskridtspartiet er et åbenlyst eksempel. Det formåede i 1973 at opsamle den utilfredshed, der var blandt store dele af befolkningen med socialdemokratiseringen af samfundet, og fik 15% af stemmerne. I stedet for at forvalte stemmerne så man kunne sætte en stopper for socialdemokratiseringen valgte Fremskridtspartiet på grund af én mand - Glistrup - at smide den borgerlige firkløverregering, der ellers var skruet sammen i 1975 på gulvet. I stedet fik vi syv lange år med Anker Jørgensen som statsminister og mere og mere krise i den danske økonomi. Det var først da realpolitikere pletvist fik indflydelse i 1980erne - da Glistrup var ude i kulden - og endelig da de overtog dødsbuet fra Fremskridtspartiet med dannelsen af Dansk Folkeparti i 1995, at stemmerne blev forvaltet så de gav indflydelse.

Med en liberalistisk udnyttelse af vakuum´et på højre fløj ville vi se endnu en besættelse af højre fløj af opportunister, der som Glistrup vil bruge højre flanke som talerstol for egne fantasterier, men som samtidig vil omdanne de 5-15% af højrefløjens stemmer de kan trække til sig til en gold, ufordøjelig klump for resten af de mere eller mindre fornuftige partier i Folketinget.

Økonomi-politisk vil de støde DF, venstrefløjen og med stor sandsyndlighed Venstre fra sig, værdipolitisk vil de støde alle fra sig med undtagelse af de Radikale, visse kredse i Venstre og dele af venstrefløjen. De vil mangle en kritisk masse af politiske emner, de har til fælles med nogen af de politiske fløje, og vil derfor reducere sig selv til lallende ideologiske pauseklovne der kan stille sig i positur, men ikke meget andet.

Hvad der istedet er behov for er hvad man kan kalde et Dansk Folkeparti med fornuftig økonomisk politik, der kan opsuge de økonomiske strammere uden at give efter for den internationalistiske syge, som liberalisterne lider under. Som 180grader har påpeget har en sådan politisk platform endog meget stort potentiale blandt Dansk Folkeparti´s vælgere.

Efterhånden som DF bevæger sig mod venstre og, takket være sin socialdemokratiske velfærdspolitik, æder større og større dele af Socialdemokraternes vælgerbasis, kan DF uden store betænkeligheder bløde vælgere med fornuftige økonomiske synspunkter til det nye parti -lad og kalde det De Nationalkonservative.

Socialdemokratiet vil være fanget mellem stemmeslugere til højre (DF) og venstre (SF), og vil reelt kunne holde så længe som de 10-15% af vælgerbefolkningen der vanemæssigt stemmer S overlever.

Slutresultatet vil være et politisk spektrum, der fra højre mod venstre ser sådan ud (Ny Arrogance og Enhedslisten formodes at ryge under spærregrænsen):

De Nationalkonservative
Venstre
Konservative
Radikale
Dansk Folkeparti
SF

Den store forskel fra idag vil være

1) At der er et økonomi-fornuftigt samarbejdsparti for V og K

2) At der med DF vil være rammet en pæl igennem internationalismens dominans på venstrefløjen.

Man kan jo have lov til at drømme...

Andedammen - og hvad man deri fandt

2007-11-18T12:10:00.000+01:00

Det lykkes idag Gurli Martinussen og Tallat Shakoor, hhv direktør i TrygFonden og projektleder ved Danmarks Pædagogiske Universitet at få et indlæg med det sigende navn Ud af Andedammen i Politikken. Mediet taget i betragtning er budskabet ikke overraskende: danskere er raciiiiiiiiiiiiiiiiiister.

Selv om indlægget er langt kan det reelt, hvis man sier alle de "rigtige" ord fra, reduceres til at vi er nødt til at være søde og rare ved vores muslimske indvandrere, fordi vi har brug for deres arbejdskraft. Eller med forfatternes egne ord:

Danmark har ikke råd til at fortsætte ud af et mono- kulturelt spor. Vi bliver overhalet af andre samfund med en mere rummelig kultur!

Hvor skal vi få milliarderne fra, når skattepligtige borgere om nogle år kommer i undertal, og antallet af omsorgskrævende ældre stiger?

Man vil erindre, at vore indvandrere (eller nydanskere, som forfatterne let forældet kalder dem) allerede ER skattepligtige. Det sjove er her, at en del indvandrergrupper faktisk allerede uden de store problemer formår at være et plus for Danmark UDEN at vi afskaffer Danmark som et dansk land. Fra Velfærdskommisionens rapport Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv (pdf):
"Resterende befolkning" betyder her danskere. At næsten alle tallene er negative er en simpel følge af dem måde, vi har skruet vores samfund sammen på - hver generation kører som sådan et underskud på de offentlige finanser, og sender regningen videre til næste generation.

Som man kan se, er den eneste gruppe, der er en bedre (eller mindre ringe) forretning end danskerne indvandrere fra mere udviklede lande. Dette er dog kun en éngangsfortjeneste, da plusset hviler på, at indvandrere generelt først kommer til landet som 22-årige, og derfor springer barn- og ungdom over, hvor de ellers ville skulle have betalt pasning, undervisning etc. Som man kan se på efterkommerne fra samme gruppe er ligger de omtrent på samme niveau som danskerne.

Disse efterkommere er akkurat lige så meget "ofre" for det monokulturelle Danmark som indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande. Og alligevel klarer de sig radikalt bedre.

Man kan derfor uden store problemer afvise hele ideen om, at det skulle være et monokulturelt Danmark, der er problemet, og istedet begynde at kigge efter forklaringer andre steder.

Det vælger Gurli Martinussen og Tallat Shakoor imidlertid ikke at gøre. Istedet presser de på for, at Danmark skal afvikles som dansk land.

Istedet burde man måske begynde at se på sammensætningen af indvandringen, og istedet for at importere gedehyrder og lommetyve tage lidt flere polske håndværkere ind.

The Religion of Peace fylder 10.000

2007-11-16T17:34:00.000+01:00

Hjemmesiden thereligionofpeace.com har i en årrække dokumenteret de islamiske terror-angreb, der er foregået rundt omkring i verden siden 11. september 2001. I onsdags rundede hjemmesiden det utrolige tal af 10.000 dokumenterede terrorangreb fra muslimsk side. Onsdagens myrderier giver et godt billede af problemets udspredelse:

Iskandariya, Irak: En muslimsk selvmordsbomber myrder to stammeledere, og såreer seks ndre uskyldige
Srinagar, Indien: Muslimske terrorister snigmyrder en politiker uden for en moske
Hilla, Irak: En muslimsk selvmordsbomber myrder to og sårer ti andre uskyldige under et angreb på et privat hjem.
Dushanbe, Tajikistan: En gadefejer bliver myrdet, da muslimer detonerer en bombe ved en regeringsbygning
Saidu Sharif, Pakistan: Fire myrdes og fire såres, da muslimske terrorister bombarderer en lufthavn med raketter.
Nazran, Rusland: Muslimske terrorister snigmyrder en politimand.

Ialt er der ifølge hjemmesiden i de 10.000 muslimske terrorangreb blevet myrdet 60.000 mennesker, mens 90.000 er blevet såret. Selv så høje tal må dog anses som værende for lave. En simpel sammenligning af ovenstående liste med for eksempel Iraq Coalition Casualties´ liste over terrorangreb i Irak samme dag viser, at antallet af muslimske terrorangreb må være langt højere.

Jøder har krav på 100.000 kvadratkilometer jord i arabiske lande

2007-11-16T16:56:00.000+01:00

Organisationen for jødiske flygtninge fra arabiske lande (sjovt nok kaldet World Organization of Jews from Arab Countries) har siden sin stiftelse i Frankrig i 1976 søgt at dokumentere de tab, de jødiske flygtninge led efter de blev fordrevet af raberne. Resultaterne er imponerende. Fra dagens Jerusalem Post:

About 850,000 Jews fled Arab countries after Israel's founding in 1948, leaving behind assets valued today at more than $300 billion, said Heskel M. Haddad.

He added that the New York-based organization has decades-old property deeds of Jews from Arab countries on a total area of 100,000 sq.km. - which is five times the size of the State of Israel.

Most of the properties are located in Iraq, Egypt and Morocco, Haddad said. ..

In an interview, he said that it was imperative for Israel to bring up the issue of the Jews who fled Arab countries at any future peace talks - including those scheduled to take place in Annapolis in the coming weeks - since no Palestinian leader would sign a peace treaty without resolving the issue of Palestinian refugees.

Hundreds of thousands of Palestinians - with estimates ranging from 400,000 to 750,000 - left Israeli-controlled territory in 1948 and 1949, and they, along with their millions of descendants, make up one of the prickliest issues to be dealt with by Israeli and Palestinian negotiators as part of any resolution to the conflict.

Haddad said that the key to resolving the issue rested with the Arab League, which in the 1950s passed a resolution stating that no Arab government would grant citizenship to Palestinian refugees, keeping them in limbo for over half a century.

At the same time, the Arab League urged Arab governments to facilitate the exit of Jews from Arab countries, a resolution which was carried out with a series of punitive measures and discriminatory decrees making it untenable for the Jews to stay in the countries. ..

He said that the Israeli government was "myopic" not to utilize this little-known information, which he said should be part of a package financial solution to solving the issue of Palestinian refugees.

An Israeli ministerial committee on claims for Jewish property in Arab countries, which is currently headed by the Pensioners Minister Rafi Eitan, has been virtually dormant since it was established four years ago.

Jordan, Judæa, Samaria og Gaza-striben har sjovt nok sammenlagt et areal på ca. 100.000 kvadrat-kilometer. Det meste er ørken, men mon ikke jøderne ville være storsindede og godtage en sådan bytte-handel?

Den demografiske bombe i Palæstina desarmeret

2007-11-16T16:39:00.001+01:00

Mens han stadig var i live plejede den ægyptiske terrorleder Yassir Arafat at true israelerne med de arabiske kvinders børnerigdom:

"The womb of the Arab woman,..is my strongest weapon."

Gode nyheder fra Palæstina: jøderne får flere og flere børn, mens arabernes fødselstal styrtdykker. Dette ifølge nye tal fra Israels Centrale Bureau for Statistik og Verdensbanken. Dermed er et af arabernes mægtigste våben blevet desarmeret, i hvert fald for en tid:

In demographic information made public this month by the Israel Central Bureau of Statistics (ICBS), the decline in Arab fertility rates within the 1967 borders (the Green Line) has been shown to exceed the ICBS's own predictions by 20 years. Similarly, the "Contending that there is a demographic machete at the throat of the Jewish State is either drastically mistaken or outrageously misleading!"latest ICBS statistics show a Jewish fertility rate that is higher than the ICBS's most generous forecasts.

According to the ICBS study, released on November 5, the Jewish birthrate has increased in pre-1967 Israel from 2.6 to 2.8 during the period from 1996 to 2006. During the same period, Muslim Arabs have seen a drop in birthrates from 4.7 to 4.0, with the Druze population's fertility rates dropping slightly further (from 3.4 to 2.6) and Christian Arabs showing a lower rate of decline
(from 2.7 to 2.2).

According to Ettinger and the AIDRG, "Since 1948, the ICBS has tended to under-project Jewish fertility, over-project Arab fertility, ignore the scope of Arab emigration and minimize the scope of potential Jewish Aliya (immigration). It has also overlooked the fact that Jewish demography has not been normative, and certainly not Western in nature. Moreover, the ICBS ignored the fact that Jews and Arabs have reacted differently to unusual economic and military developments."

A World Bank study revealed a dramatic gap between the PA's official predictions of population growth and the actual numbers of children registered for first grade. According to the World Bank researchers, the discrepancy is due to a drop in Arab birthrates and an increase in Arab emigration from Judea, Samaria and Gaza.

Looking at the education system in the Palestinian Authority, the study showed that there had been an 8 percent drop as of September 2006 in the number of children registered for school through fifth grade. This was in sharp opposition to the PA's official forecast of a 24% increase in registered students by September 2006.

Det eneste spørgsmål, der så står tilbage er: hvad er det, israelerne gør rigtigt, og hvordan efterligner vi dem?

al-Dura-sagen, nu med fusk med beviserne

2007-11-16T14:57:00.000+01:00

Jeg har før været inde på al-Dura-sagen her på bloggen. I en nøddeskal er der tale om, at araberne i Palæstina brugte den 11-årige dreng Muhammad Jamal al-Dura´s død til propagandistiske formål ved at påstå, drengen blev dræbt af israelske kugler. Denne version er især på verdensplan blevet spredt af Charles Enderlin på den franske tv-kanal France 2, der har udsendt stærkt redigerede og kommenterede filmklip af episoden, og siden nægtet offentligt at vise de originale optagelser, der måske kunne pille den arabiske propaganda-version fra hinanden.

Siden er der, blandt andet af Richard Landes, blevet stillet kraftigt spørgsmål ved France 2´s ageren, blandt andet via de to mini-dokumentarer Birth of an Icon (youtube) og Icon of Hatred (kan downloades her). Disse øgede presset på Charles Enderlin til et punkt, hvor han anlagde retssager for æreskrænkelse mod tre af hans kritikere, blandt andet Philippe Karsenty.

Det er i denne retssag, dommeren endelig har beordret Charles Enderlin til at fremlægge det originale video-materiale, der nu i over syv år har været holdt hemmeligt. Richard Landes - der er en af de få personer, der har fået lov til at se video-materialet - kommenterer på fremvisningen:

Today Charles Enderlin presented in court the “rushes” of Talal abu Rahmah which the Judge had requested from him. And he presented an edited version in which he took out at least three minutes, and several scenes that I distinctly remember seeing. In the United States that’s called tampering with evidence, obstruction of justice, and perjury. In France, we’ll find out what it’s called...

Before the viewing of the rushes, there was some discussion of why there were only 18 minutes. Charles Enderlin — who had disdained showing up for any previous hearing in the trials he had initiated, even when he was in Paris at the time — explained that the cassette they had saved had 27 minutes of footage, but some did not concern that day (how?), and that he had eliminated the irrelevant material. (At this point I expected the judge to say, “let us be the judge of what’s irrelevant,” but she didn’t.) ..

Most of the material was inconclusive or boring, and I patiently waited for the material I’d seen. Then, at about 15 minutes on the time code, Enderlin announces that there will be a break and we will see the final scenes. That’s when I knew he had cut the scenes. Sure enough, the screen went blank, and then began the final three minutes.

Now there are at least two scenes that I remember specifically, one of which we have documented by Reuters. One scene that wasn’t there I described as follows:

At another point, a boy faked a leg injury, but instead of drawing big kids who could pick him up and rush him past the cameramen to an ambulance, he only attracted little kids. He shooed them away, looked around, and, seeing that no one was coming to evacuate him, straightened up and walked away without a limp.
Indeed this scene provoked a snort from the Israeli cameraman working for France2 who was watching the film with me and Enderlin at the time.
When I asked him why, he said, “because it looks so fake.”

“That’s my impression as well,” I responded.

Enderlin commented, “Oh, they do that all the time. It’s their cultural style. They exaggerate.”

“But if they do it all the time, why couldn’t they have staged Al Durah?” I asked.

“Oh, they’re not good enough”

Now ultimately, this is my word (and possibly, if they remember and have the courage to come forward, those of Denis Jeambar and Daniel Leconte), against Enderlin.

But the second piece I remember is actually documented by Reuters (video sequence). In a scene we’ve dubbed Molotov Cocktail Kid, a youth lopes comfortably down the road, showing no sign of injury. He hands of a Molotov Cocktail to another kid and enters a crowd. We see red on his forehead, but no indication that he’s injured. ..

When I went to see the rushes at France2, I was specifically looking for this scene, and remember seeing it. It was jumpy and out of focus, and looked considerably more realistic (cinéma vérité) than the Reuters footage which, shot at a distance, is obviously staged. This footage was not part of Enderlin’s 18 minutes.

So here we have documentary evidence of material that Talal abu Rahmah shot with his France2 camera, and which Enderlin did not show the court.

Either he is unaware that this documentation exists; or he has such contempt for the court that he thinks he can brazenly cheat them. The judge struck me as no one’s fool, and Karsenty will surely pursue these matters.

So as far as I can make out Enderlin has made a major gamble: tamper with the evidence, show people inconclusive material (the woman next to me said, “I came without making up my mind, and nothing’s clear), and hope the court doesn’t catch him.

But in so doing, he’s rendered himself extremely vulnerable.

Borger/Soldat

2007-11-15T23:43:00.001+01:00

3 Doors Down har alle dage været en gruppe, der ikke gav så meget for, hvad deres kunstnerkolleger mente, de burde mene. Seneste eksempel er nummeret "Citizen/Soldier", en tribut til den amerikanske nationalgarde:

Kan ses i bedre kvalitet på den amerikanske nationalgardes hjemmeside. Teksten:

Beyond the boundries of your city's lights.
Stand the heroes waiting for your cries.
So many times you did not bring this on yourself.
When the moment finally comes, I'll be there to help.

On that day, when you need your brothers and sisters to care. I'll be right here.

Citizen soldiers.
Holding the life of the ones that we guide from the dark of despair.
Standing on guard for the ones that we've sheltered.
We'll always be ready because we will always be there.

When there're people crying in the streets
When they're starving for a meal to eat
When they simply need a place to make their beds
Right here underneath my wing you can rest your head

On that day when you need your brothers and sisters to care I'll be right here

Citizen soldiers.
Holding the life of the ones that we guide from the dark of despair.
Standing on guard for the ones that we've sheltered.
We'll always be ready because we will always be there.

Hope and pray that you never need me then rest assured, I will not let you down
I walk beside you but you may not see me
The strongest among you may not wear a crown

On that day when you need your brothers and sisters to care I'll be right here
On that day when you don't have a street for the burden you bare I'll be right here

Citizen soldiers holding the life of the ones that need guide from the dark of dispair
Standing on guard for the ones that need shelter
We'll always be ready because we will always be there

al Qaedas leder i Irak står for fald

2007-11-15T23:17:00.000+01:00

Amerikanske og irakiske styrker har siden det amerikanske "surge" - indsættelsen af ekstra styrker - blev fuldtallig midt i juni gået målrettet efter al Qaida i Irak´s ledelse. Udryddes de ledende lag i terror-organisationen, reduceres fodsoldaterne til ukoordinerede grupper af desperadoer.

Oktober, den sidste måned der foreligger fuldstændige oplysninger for, var det hidtidige højdepunkt i jagten på højtstående aQ-folk i Irak: fra 19 tilfangetagne eller dræbte aQ-ledere i juli steg antallet til 25 i august, 29 i september og endelig 43 i oktober. Til illustration af mandefaldet blandt aQ´s ledelse bare de sidste to måneder:

Men bemærker især det høje antal af tilfangetagne frem for dræbte. Hver tilfangetagen terror-leder giver adgang til at presse informationer ud af ham, der leder videre til det næste mål i terror-bevægelsen. Tidligere på måneden lader det til, de amerikanske styrker på den måde kom endog meget tæt på at tage aQ i Irak´s leder, Abu Ayyub al-Masri til fange.

Dette skete under razziaer i Tarmiyah, hvor amerikanske styrker konfronterede en horde terrorister fra aQ og slog 25 ihjel og tog 21 til fange. Blandt de dræbte var Yasin Turki Mahmud Slaih og Marwan ‘Abdullah Ahmad ‘Abd, to medlemmer af al-Masri´s personlige bodyguard, hvilket tyder på, han var tæt på. Et andet indicie er de dræbte aQ-folks svære bevæbning med anti-luftskyts, der gerne er et tegn på, at der er vigtige mål i området, de vil beskytte mod luftangreb.

Det lykkedes ikke denne gang, men 21 nye aQ-fanger står klar til at stikke deres flygtende chef.

Det mystiske islamiske martyrium

2007-11-15T22:25:00.000+01:00

En egyptisk stor-mufti er under folkeligt pres efter en serie fatwa´er (religiøse domme), der ikke falder i folks smag. Nogle er også.....usædvanlige efter dansk tankegang, men grunden til kritikken af én af hans fatwa´er fangede især min opmærksomhed:

The mufti also offended many by saying that 26 Egyptian illegal migrants who drowned trying to reach Europe were the victims of their own greed rather than martyrs.

Det kræves altså, at drukning under forbrydelse mod andre landes love defineres som et islamisk martyrium. "Interessant" dækker næsten ikke min reaktion.

De indere.....

2007-11-15T20:21:00.002+01:00

De er skøre!

Multikultur.....

2007-11-15T20:21:00.000+01:00

...og den slags underholdende misforståelser, den kan føre med sig :-)

Et folketingsvalg mere overstået

2007-11-15T20:12:00.000+01:00

En overgang så det ud til, at et solidt VKO-flertal var sikret, men takket være en færøsk MF´ers vaklen er det nu i tvivl. Hvorfor har 100.000 grønlændinge og færinger i det hele taget stemmeret til Folketinget, når 5.000.000 danskere ikke har det til hhv Landsting og Lagting?

Indtil Anders Fogh får det redet ud kan man trøste sig med, at der er intern ballade i såvel Det Radikale Venstre som Ny Alliance (1 og 2). I sidstnævnte tilfælde har selv eksperterne nu fået øje på, at Naser Khader ikke er partileder-materiale.

Et hurtigt nyvalg er måske ikke så ringe en ide. Eventuelt efter en hurtig vedtagelse af finanslov for næste år, så skattelettelsen for de hårdtarbejdende kan bundfælde sig i vælgernes bevidsthed.

Passende kunne Jens Rohde samtidig mere offensivt bekræfte sagen om Henrik Sass Larsens spionage for Venstre til fordel for Helle Thornings formands-ambitioner hos Socialdemokraterne.

Khaders hastigt mindskende troværdighed III - nu med 100% mere håndværker

2007-11-07T20:59:00.000+01:00

En hovedregel i såvel retorik som politik er, at man altid skal passe på med absolutte udtalelser om ting, som "jeg har aldrig..", "de har allesammen.." og så videre. Problemet med dem er, at ens modstandere bare skal finde ét eksempel der ikke passer med påstanden, så ryger ens troværdighed på området. Bare se Villy Søvndal.

Tag nu bare Naser Khader og hans påstand om at han "aldrig har fået udført sort arbejde". Da han kom med den var meningsmålings-instituttet Megafon´s direktør Asger H. Nielsen hurtig til at påpege de fremtidige problemer, Khader var ved at rode sig ud i:

Hvis en håndværker, en rengøringshjælp eller andre nu på den baggrund står frem og fortæller, at de har arbejdet sort for ham, ja, så ser det virkelig sort ud for ham og Ny Alliance. Så kan TV-klippet med hans generelle afvisning af at have fået lavet sort arbejde køre igen og igen i resten af valgkampen

Som jeg påpegede i søndags, så var Nyhedsavisen i kølvandet på Khader´s fonds-sag allerede igang med at grave i, om man kunne finde flere "sorte" håndværkere i hans fortid, men Se og Hør har naturligvis også selv gravet videre. Og voila:

Jonas fra Vanløse kalder Naser Khader for en løgner, når sidstnævnte påstår, at han aldrig har fået udført sort arbejde.

Den 30-årige håndværker udførte nemlig selv sort arbejde for Naser Khader og Bente Dalsbæk i 2005.

– Det var under sidste valgkamp i en lejlighed på Steen Blichers vej på Frederiksberg, siger Jonas.

Læs hele interviewet og fire siders reportage om Khader-sagen i denne uges SE og HØR

Det sidste kan stærkt anbefales. Hvor den sorte håndværker fra sidste uge var anomym står denne frem med billede og fornavn. Hvor manden fra sidste uge fik honorar for afsløringen har kilden til den nye afsløring intet fået. Alt i alt en noget stærkere sag. Og ifølge et interview med Henrik Qvortrup i Nyhedsavisen er der mere:

Har du mere i ærmet i denne sag?

- Jeg har lidt i ærmet.

Har du talt med flere håndværkere, der fortæller, at de har udført sort arbejde for Naser Khader?

- Det kunne godt være.

Hvis I har mere, hvorfor lægger I så ikke det hele frem nu?

- Vi lægger det frem, vi synes, at vi gerne vil. Nu må vi se, hvad Naser svarer. Om vi lægger mere frem i næste uge, har vi ikke afgjort endnu.

I Politiken er han klarere i mælet:

Har I flere håndværkere i ærmet?

»Ikke i bladet i denne her uge. Men når du spørger, om vi har flere i ærmet, så er svaret ja«.

Så vi kan forvente flere historier?

»Det kommer vel lidt an på, hvordan Khader reagerer på det her, om vi synes, at det er nødvendigt at fremlægge yderligere dokumentation. Men svaret er ja, vi har andre i ærmet«

Dermed er Khader og konsorter sat under pres igen - denne gang ekstra pres, fordi han sidste uge satsede alt på, at hans troværdighed var større end Qvortrups. Netop dén satsning er imidlertid hans svaghed nu - alt det krudt han brugte i sidste uge på at undergrave Qvortrups er nu bortskudt. Samtidig virker det tunge skyts ikke nu - de jobs, han fik frataget Qvortrup ér væk, og kan ikke fratages ham en gang til. Oven i det er afsløringens kvalitet, i hvert fald bedømt på det lidt der indtil videre er kendt, højere end sidste uges. Dermed er Khader inde i en nedadgående formkurve, mens Qvortrup´s er for opadgående.

Det interessante er imidlertid, hvad der kun bliver antydet, og hvad der overhovedet ikke bliver sagt. Hvis Henrik Qvortrup har mere oppe i ærmet, så er spørgsmålet, hvorfor han ikke bare ligger det frem nu, og hvorfor Khader skulle frygte dette. Alt herefter er udelukkende mine spekulationer herom.

Qvortrup siger, det kommer an på hvordan Khader reagerer, om han fremlægger mere dokumentation, men det er lidt svært at se hvad specifikt Khader skulle gøre. Indtil videre har han kun truet med at gå til Pressenævnet, men har mig bekendt ikke gjort det endnu. At trække truslen om dette, og den stort set død-lagte trussel om en injuriesag med den er det eneste, Khader har at handle med.

Så er vi fremme ved spørgsmålet, om hvorfor Khader skulle frygte at Se og Hør offentliggjorde mere næste torsdag. Det er to dage efter Folketingsvalget, og to dage efter Khader har trukket de stemmer hjem han nu kan få - han kan reelt være ligeglad med Se og Hør efter det.

Med mindre, selvfølgelig, at der er uudtalte trusler i luften. Mellem Se og Hørs to afsløringer om Khader og hans eventuelle brug af sort arbejde kom der i weekenden Nyhedsavisens afsløring af Khaders ikke-eksisterende fond. Nyhedsavisen var i forvejen den mig bekendt eneste avis, det lykkedes at kontakte Se og Hørs første kilde, og også i den nye Khader-sag er det lykkedes avisen at få kontakt med og interviewe Se og Hørs kilde. I især det sidste tilfælde melder spørgsmålet sig: hvorfor i alverden valgte Nyhedsavisen så ikke at komme ud med historien selv, når de allerede har kontakt til manden dagen før Se og Hør kommer ud? Som jeg ser det er der kun to muligheder (flere forslag er dog velkomne):

1) Se og Hør har en aftale om eneret med Jonas, så hans historie kun må komme ud her. Men Nyhedsavisen bringer faktisk detaljer fra hans historie. Samtidig har Jonas ikke fået en klejne for det, så hvorfor skulle han lave en aftale om eneret med Se og Hør?

2) Se og Hør og Nyhedsavisen har lavet en handel: Nyhedsavisen lader være med at breake historien med fuld dokumentation, mod at den får alt det snavs, Se og Hør har fundet på Khader, hvis han ikke makker ret/"reagerer" som Qvortrup vil have ham til. Og for at Khader skal forstå, at Nyhedsavisen er et alternativt talerør for Khader-sager i opløbet til folketingsvalget, får Se og Hør´s kilder lejlighed til at udtale sig lidt sparsomt der.

Det er stadig et åbent spørgsmål, hvordan Khader i Qvortrups ord "reagerer på det her". Indtil videre har han, stik imod Peter Mogensen´s råd i Politiken, valgt at klappe i istedet for at fremlægge mod-dokumentation. Andre steder er der dog tegn på svage nerver. På Ekstra Bladet har Michael Jeppesen, officielt frivilligt, "taget fri" nogle dage, indtil han til chefredaktør Poul Madsens tilfredshed har fremlagt dokumentation og erklæringer for, at hans firma "De Hellige Håndværkere" kun har leveret "hvide" håndværkere. Til JP sagde Poul Madsen:

Han er ikke suspenderet. Der er tale om, at han har taget fri nogle dage.
Han kan i teorien godt skrive for os igen i morgen. Jeg har blot bedt om at se
en række papirer og erklæringer om hans foretagende i sit entreprenørfirma.
Jeppesen holder så fri indtil da

Tjoh.

Det bliver en spændende valg-slutspurt.

Overfald på MF´er forhindret

2007-11-07T20:40:00.000+01:00

..og ingen undrer sig over, at det påtænkte offer var Pia Kjærsgaard. Fra Jyllands-Posten:

Omkring kl. 17 tirsdag aften modtog politiet efteretninger om, at der var lagt op til ballade ved et vælgermøde i Kalundborg, hvor Pia Kjærsgaard og Naser Khader tørnede sammen.

Ifølge politiets oplysninger ville en gruppe på 20 - 30 personer trænge ind under mødet og overfalde Pia Kjærsgaard med æg.

Under vælgermødet bemærkede politiet omkring 25 potentielle ballademagere,
der blev solidt mandsopdækket af politibetjente, hundepatruljer samt de to politikeres livvagter fra PET.

Tidligere på dagen var Pia Kjærsgaard og en gruppe lokale DF´ere blevet tvunget til at afbryde deres kampagne-arbejde, da de blev omringet af en gruppe unge af udenlandsk herkomst, og der begyndte at være optræk til slagsmål.

Man kan rimeligvis formode, de to grupper er den samme, og at "de unge" ikke var tyske protestanter eller det der ligner.

Ritzau/Racisme-gate II

2007-11-05T20:31:00.000+01:00

Historien om Ritzau´s mystiske racisme-telegram er lige blevet mere interessant. Da jeg skrev sidste indlæg var der bare tale om én racisme-ekspert. I Ritzaus opfølgnings-telegram fra Brian Weichardt´s pen er der - formodentlig efter min henvendelse - blevet tilføjet, at deres "ekspert" Ali Dizaei faktisk er politimester et sted i London. Men han står stadig fejlagtigt som én af Scotland Yards racisme-eksperter.

Formodentlig for at rette op på dette har Brian Weichardt nu tilføjet endnu en ekspert, nemlig

"generalsekretæren for Scotland Yards sammenslutning for farvede betjente i London, BPA... David McFarlane".

(intet link - jeg har ikke set opfølgnings-telegrammet lagt online. Har man adgang til Infomedia kan det findes ved at søge på "Ali Dizaei" under datoen idag).

David McFarlane viser sig imidlertid at være en meget hemmelig mand....det tog mig et kvarters nytteløs googling, før jeg fandt en kombination af søgeord, der gav resultat. Da jeg endelig fandt manden viste årsagen sig at være åbenlys: Brian Weichardt´s oplysninger om David McFarlane er stærkt fejlbehæftede.

Til at starte med er manden ikke medlem af BPA. Nogen sådan organisation findes nemlig ikke. Hvad han ER medlem af er Metropolitan Black Police Association, MBPA.

For det andet er han ikke "generalsekretær" for organisationen, ifølge dens hjemmeside er ordinært bestyrelsesmedlem.

Alligevel er hans involvering i MBPA af interesse. Denne er nemlig en underafdeling af NBPA, National Black Police Association, hvor han fra i hvert fald 2002 og frem til 2006 har været national koordinator. Der er intet, der tyder på han ikke stadig er det.

Opmærksomme læsere af mit sidste indlæg vil have bemærket, at det er i akkurat samme organisation den anden kilde, Ali Dizaei, var næstformand, og nu er juridisk rådgiver.

For at opsummere:

Vi har en Ritzau-historie, der spiller lige i venstrefløjens hænder midt under en valgkamp. Historien er baseret på to ekspert-kilder, der angives at være talsmænd for Scotland Yard
Ingen af kilderne lader til at være tilknyttet Scotland Yard som eksperter i racisme, eller for den sags skyld noget som helst andet.
Ingen af kilderne er tilknyttet Scotland Yard som talsmænd for sådanne eksperter.
Begge er istedet tilknyttet en interesseorganisation for sorte politibetjente, der bruger beskyldninger om racisme til at åbne flere jobmuligheder op for sig selv.

Eller, lidt kortere: Vi har med ikke at gøre med talsmænd for Scotland Yard, men for en lobby-organisation, der har fordel af, at "raciiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiismen" er så høj som mulig. Det får vi bare ikke at vide.

Man må forvente, at en Ritzau-journalist er klar over samtlige ovenstående oplysninger. Man kan ikke bare "komme til" at undgå at kontakte nogen som helst officiel talsmand eller ekspert hos Scotland Yard, og så istedet "tilfældigvis" kontakte to partskilder som det her er tilfældet.

Det svarer til at kontakte to "tilfældige" offentlige ansatte, der "tilfældigvis" er medlemmer af Enhedslisten, give dem "ekspert"-status, og så lade dem udbrede sig om, hvor meget Fogh konstant skærer ned på det offentlige (ikke at vi ikke har set dén historie heller).

Jeg kontaktede jourhavende på politiredaktionen på Ritzau, og forelagde ham ovenstående informationer, samt dem i sidste indlæg. Han lod ikke umiddelbart til at synes, det gjorde nogen synderlig forskel, men lovede da at forelægge Brian Weichardt dem, når han kom hjem fra den Haag, hvor han for tiden er.

Man kan håbe på en korrektion, men jeg holder ikke vejret.

Ritzau fanget i fejlagtig propaganda fra venstre - IGEN

2007-11-05T12:15:00.000+01:00

Sidste gang, jeg kunne afsløre det, var det et spørgsmål om, at de havde sendt en venstreradikal løgnehistorie ud, og TV2 og Jyllands-Posten, der havde katapulteret den videre ud i verden.

Denne gang er der tale om, at Danmark er raciiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiistisk. Tag bare overskrifterne:

Jyllands-Posten: Scotland Yard: Danmark overser racisme

Børsen: Scotland Yard: Danmark overser racisme

Jydske-Vestkysten: Scotland Yard: Danmark overser racisme

BT: Scotland Yard: Danmark overser racisme

Ekstra Bladet: Scotland Yard håner dansk politi

I alle tilfælde (undtagen EB´s overskrift) er der tale om ren afskrift af det oprindelige Ritzau-telegram. Indledningen er lovende nok:

Dansk politi er i vid udstrækning blinde for den racisme, som landets borgere
udsættes for. Sådan lyder vurderingen fra flere eksperter hos den britiske
politienhed Scotland Yard, der har set nærmere på Politiets
Efterretningstjenestes seneste racismerapport.

"Eksperter" lover jo meget godt. Problemet med Ritzau-telegrammet er, at den udelukkende citerer én "ekspert", nemlig "politiinspektør i Scotland Yard Ali Dizaei". Og her begynder det at blive interessant. For det første arbejder manden nemlig ikke ved Scotland Yard - han er en ganske almindelig politimester i Fulham og Hammersmith Burrough. For det andet er han ikke ansat som ekspert i racisme. Og for det tredie har manden en kontroversiel karriere, hvor beskyldninger om racisme er blevet brugt som redskab til at true sig til fremgang i karrieren.

Ali Dizaei blev først kendt, da han i forbindelse med første kongres for Den Nationale Forening af Sorte Politifolk (han er selv iraner, men kom åbenbart med alligevel) kom med højrøstede beskyldninger om, at en test i almenviden for politifolk var racistisk, fordi den indeholdt et spørgsmål om hvad Homer Simpsons´ kones navn var, og et om en reklame for mælk.

Omtrent samtidig havde politiet påbegyndt en efterforskning af ham for en alenlang række af forbrydelser og disciplinære forseelser, lige fra kokain-misbrug, brug af prostituerede og associering med kendte kriminelle over manipulering af indvandringsmyndighederne for at skaffe visaer til venner til imod reglementet at tage imod gaver. Mens efterforskningen stod på løj han blandt andet overfor efterforskerne om sin deltagelse i et møde i Den Nationale Forening af Sorte Politifolk for at holde det hemmeligt for sine foresatte. Fra denne organisation blev der kørt en stadig kampagne med temaet, at hele sagen var et racistisk korstog mod Ali Dizaei.

I 2003 endte den kriminelle del af efterforskningen uden domfældelse, for det meste fordi der ikke var beviser nok mod ham. Londons Politi kunne i oktober 2003 udtale at:

Metropolitan Police Commissioner Sir John Stevens said: "We are in a position to announce the lifting of Superintendent Dizaei's suspension and his return to work and he will now be able to resume his police career.

"The investigation of Superintendent Dizaei highlighted some areas where his conduct fell far below the standards expected of a police officer.

"He has already publicly expressed his regret for these and acknowledged the lessons he has learned."

Også disciplinær-sagerne kom han uden om efter pres fra den venstreorienterede indenrigsminister, der ville have racisme-beskyldningerne til at gå væk:

In addition to the criminal charges, Mr Dizaei was accused of nine police disciplinary offences, including claims he accepted backhanders and interfered in investigations on behalf of friends.

No action was taken after the Met - under pressure from the then Home Secretary David Blunkett - came to a controversial deal with Mr Dizaei, which was brokered by Sir Ian.

In return for him dropping a race discrimination claim, he was told all outstanding counts against him would be scrapped and that he would also receive £60,000 in compensation.

He was also handed a place on a prestigious chief officers' promotion course at Bramshill police college.

Tre år senere var han på en liste over 10 kandidater til at blive forefremmet til rang af Commander. Også her havde han trukket racismekortet for at blive valgt:

Mr Dizaei - head of policing in Hounslow, west London - has angered scores of colleagues by writing a controversial book about his time at Scotland Yard, which was serialised in a national newspaper last week.

The timing of his book serialisation prompted claims that he was trying to put pressure on the police authority promotion board - a suggestion denied by Mr Dizaei.

In the book, entitled Not One Of Us, Mr Dizaei, writes scathingly about the four-year, multimillion-pound corruption investigation launched against him in 1999.

Racismekortet hjalp imidlertid ikke, selv om det førte til en del ballade. Alt dtte efterlader stadig Ali Dizaei som lokal politichef et sted i London, ikke ekspert i racisme. Det har dog ikke forhindret ham i at engagere sig i debatten, for eksempel ved at argumentere mod effektive anti-terror-forholdsregler:

Søndag skrev den tidligere leder af Scotland Yard, lord John Stevens, i et indlæg i avisen News of the World, at passagerkontrollen i lufthavne kunne blive mere effektiv og tidsbesparende, hvis man koncentrerede sig om unge muslimske mænd.

- I Vesten er islamisk terrorisme udelukkende blevet gennemført at unge, muslimske mænd, almindeligvis personer, der skiller sig ud etnisk, og næsten altid personer, der rejser alene eller i små grupper, skrev lord Stevens.

Den holdning er chefpolitikommissær Ali Dizaei uenig i:

- Jeg mener ikke, at der findes et enkelt, stereotypisk billede af en terrorist. Det, man foreslår, er, at vi bør indføre en ny lovovertrædelse i dette land, der hedder "at rejse, mens man er asiat".

Med andre ord fungerer han stadig som talerør for racisme-hyperne, og det er i den egenskab han udtaler sig. Ikke som "ekspert hos Scotland Yard".

Jeg har prøvet at kontakte Ritzau of fortælle dem dette. Vi må se, hvad der sker.

Bonusinfo:

Ifølge Børsen-versionen af telegrammet er journalisten der har skrevet det Brian Weichardt. Denne er - ingen overraskelse der - uddannet fra Roskilde Universitets Center, med speciale fra 2005. En af medforfatterne er hans kammerat fra drukklubben Løverne Niels Kielgast. Denne er idag jourhavende på Nyhedsavisens udlandsredaktion, og mener på sin blog blandt andet, at man skal holde op med at "mobbe" Iran og Nordkorea, bare fordi de prøver at få atomvåben.

OPDATERET:

Et nyt indlæg føjer flere detaljer til Brian Weichardt´s....."håndværk".

En historie, der bare ikke holder vand mere

2007-11-04T22:12:00.000+01:00

Nogle vil måske huske historien for nylig om en irakisk familie, der havde fået afvist deres ansøgning om asyl som ubegrundet. Familiens 13-årige søn fik humanitær opholdstilladelse i opløbet til valget, mens resten af familiens udvisningsordre stadig stod ved magt. I forsøget på at snige sig til en lignende opholdstilladelse kom moderen blandt andet i Politiken med følgende argumentation:

Drengens mor vil ikke rejse tilbage til Bagdad med sine børn, idet hun
frygter, at familien vil blive slået ihjel.

Hvis det er alt, hun har at bygge ønsket om asyl på, så holder hendes sag ikke - volden er stærkt faldende i Irak, og tusindvis af irakere vender nu tilbage.

In a dramatic turnaround, more than 3,000 Iraqi families driven out of their Baghdad neighborhoods have returned to their homes in the past three months as sectarian violence has dropped, the government said Saturday.

Saad al-Azawi, his wife and four children are among them. They fled to Syria six months ago, leaving behind what had become one of the capital's more dangerous districts — west Baghdad's largely Sunni Khadra region...

Sattar Nawrous, a spokesman for the Ministry of Displacement and Migration, said the al-Azawi family was among 3,100 that have returned to their homes in Baghdad in the past 90 days.

"In the past three months, the ministry did not register any forced displacement in the whole of Iraq," said Nawrous, who is a Kurd.

Historien om den stærkt faldende vold i Irak illustreres meget godt af denne grafik over antallet af ugentlige angreb:

Valgkamp: Mindre substans, mere tupperware

2007-11-04T13:57:00.000+01:00

Fra gårsdagens Berlinger, en bedømmelse af valkampen hidtil, jeg kun kan tilslutte mig:

I onsdags skrev Politikens Tøger Seidenfaden en leder, som jeg ikke kan dy mig for at citere, for den er et glimrende eksempel på boniteten i hans dømmekraft. Han skrev: »Takket være midteropbruddet i dansk politik er vi ved at få en valgkamp med bid og substans (...) Partierne deler sig efter anskuelser og træder i karakter. På den måde bliver valgkampen for alvor en demokratisk fest.«
– Ja, det er festlig læsning. Men hvis denne valgkamp er en fest, så må det da være et tupperware-party. Det, der karakteriserer valgkampen 2007, er den gennemførte principløshed i oppositionen. Alle er rede til at sælge alt, hvad de ejer og har, for at komme til magten. Socialdemokraterne dropper folkeskoleforliget og sin asylpolitik for at tækkes de Radikale og sin modstand mod skattelettelser for at tækkes Ny Alliance, samtidig med at partiet lover ministerposter til højre og venstre. De Radikale dropper modstanden mod 24-års reglen, der ellers er fundamentet for partiets flygtningepolitik og har været en hovedårsag til partiets relative succes ved valget i 2005.

Den udmærkede faktapatrulje på TV2 afslørede Villy Søvndal som utroværdig sidegadepolitiker. Man kunne ønske, at der også var en konsekvenspatrulje, som vurderede omfanget af kontrolforanstaltninger, hvis Socialdemokraternes »velfærdsrettigheder« blev gennemført, eller som vurderede de energiøkonomiske
og naturmæssige konsekvenser af partiets fantasier om en tredobling af vindenergiproduktionen. I det daglige program »Mød partierne« på DR1 får Steffen Kretz på sin diskrete, meget velforberedte og meget begavede facon gravet nogle væsentlige sandheder om partierne frem. Mit hovedindtryk af hans møde med Ny Alliances Gitte Seeberg og Naser Khader blev, at partiet til syvende og sidst ikke har andet politisk budskab end det uopslidelige om »tonen« i udlændingedebatten, og at partiet har et tvetydigt forhold til den demokratiske parlamentarisme. Det vidner den arrogante og politisk ubegavede Lars Kolinds udtalelser om, men også den måde, Khader i programmet karakteriserede de menige folketingsmedlemmer i de øvrige partier på, nemlig som »partisoldater, der er opdraget i partiet gennem 20 år. Det eneste, de kan, er at læse op af partiprogrammet«. Det er altså et parti med så spinkelt et budskab og så ringe en politisk bevidsthed, der efter alt at dømme bliver tungen på vægtskålen efter valget. Gud bevare Danmark.

Asmaa: Too hot to handle

2007-11-04T13:31:00.000+01:00

At man skal til Sverige for at finde denne historie siger sådan set alt: kommunistpartiet Enhedslisten er klar over det pr-mæssige problem, de har med Asmaa Abdol-Hamid - ingen gider stemme på hende, heller ikke hos multikultur-fundamentalisterne på lise Ø. Plakater fra partiet med hendes kontrafej er da også ret så svære at finde, selv om det ikke kan udelukkes, at det er fordi partiets aktivister har for travlt med at ødelægger andre partiers plakater til at hænge Asmaa´s op.

Istedet har kommunistpartiet Enhedslisten nu tænkt sig at skifte emne, glemme at Asmaa faktisk er kandidat for dem, og så istedet bare bruge billeder af en anden, fodboldspillende muslim, der ikke har noget med Danmark at gøre:

I en av partiets reklamfilmer spelas sekvenser med några av Zlatan Ibrahimovics snyggaste mål i landslagets upp.

Budskapet är ”Varför har Danmark ingen Zlatan” - och syftar på landets hårda flyktingpolitik.

Brød og skuespil, så glemmer vi nok hvem de venstreradikale reelt prøver at få valgt ind i Folketinget.

Politiken: Avisen hvor anti-demokratisk hærværk er "folkelig" og "spydig gadekunst".

2007-11-04T13:01:00.000+01:00

I onsdags kommenterede jeg på en historie, Uriasposten havde lagt frem om massivt hærværk mod valgplakater for politikere fra V, K og DF, samt hvordan det lod til at Nyhedsavisen havde snuppet den derfra og bragt den videre ud i Mainstream-medierne.

Med Politikens besættelse af "tonen" i debatten var massivt hærværk med hagekors, hitler-skæg og simulerede skudhuller i panden på politikere en oplagt historie for avisen, men hvordan spinner man den, når hærværkets ofre er avisens yndlings-ofre på højrefløjen?

Enkelt: man re-brander det bare som "spydig gadekunst". Hvorefter man så agerer talerør for hærværkets PR-sektion, hjemmesiden Dansk Folkekunst, og lader dem avertere efter mere billeder af det efterspurgte hærværk:

Ifølge en af folkene bag hjemmesiden Dansk Folkekunst er der ikke tale om hærværk. I stedet skal det ses som et folkeligt modsvar til ytringer som Mogens Camres »Lad mig sige det klart: Muslimer skal bo i muslimland – og det er ikke her« ved Dansk Folkepartis landsmøde i 2004.

»En politisk handling«

»Det kan i lige så høj grad ses som en politisk handling – også selv om der er tale om en ulovlig handling. I sammenhængen er man nødt til at tage med i betragtning, at medlemmer af Dansk Folkeparti selv har overtrådt og hele tiden udfordrer den danske lovgivning«, siger Richard Georg Engström fra Dansk Folkekunst.

Folkene bag hjemmesiden understreger, at de ikke opfordrer til at begå ulovligheder.

Men de modtager stadig gerne fotos fra hele landet af modificerede DF-plakater.

"Spydig gadekunst", der er "folkelig". "Modificerede DF-plakater". Og så tilbuddet om at støtte hærværksmændenes ego ved at offentliggøre det for dem. Med sprogbrugen behøver man ikke spekulere længe over, hvem der kan stå bag hærværket. Da slet ikke, når en flok af folkene bag allerede er politianmeldt og identificeret som medlemmer af Enhedslisten:

Der var i sandhed tale om socialistiske ballademagere, da tre unge fra Enhedslisten, virkeliggjorde deres syn på en fri demokratisk debat og forskellen på dit og mit.

Under en plakatophængning i Næstved begyndte de tre ungdomssocialister at overmale plakater fra Venstre og Dansk Folkeparti med spraymaling. Det rapporterer Ritzau.

Mere på Hodjas Blog og Den Hvide Rose.

Khaders hastigt mindskende troværdighed II

2007-11-04T11:52:00.000+01:00

Da jeg forleden satte mig for at få hovede og hale i sagen om Naser Khaders brug af sort arbejde eller ikke, sluttede jeg af med at konkludere at den store historie i "sagen" ikke så meget var, om Khader reelt havde brugt sort arbejde eller ej. Snarere var det mandens massive spin-maskines forsøg på at kvæle historien før den overhovedet var kommet i medierne, samt at få budbringeren - Henrik Qvortrup - fyret fra alle sine jobs. Samtidig noterede jeg mig, at i hvert fald den sidste del af spin-offensiven ikke var lykkedes.

Siden er tilstandene ændret betydeligt. Første princip i forfølgelsen af en mand er, at man bare skal have ét medie til at droppe ham, så kører lavinen. Onsdag valgte TV2 at udstøde ham som fast politisk kommentator, og lavinen rullede. Et forsøg Khader på samme dag via Kenneth Plummer at presse DR til at få Henrik Qvortrup fyret fra kanalen lod fodt nok i første omgang ikke til at få succes. Torsdag morgen stod DR´s mediedirektør Lars Grarup stadig bag Henrik Qvortrup og hans deltagelse i Jersild og Spin, men i løbet af dagen udstødte også Berlingske Tidende ham som analytiker (avisen havde allerede onsdag bakket Khader op), og afvisningsfronten fik med Radioavisen og P3Nyhedernes afvisning af Qvortrup et brohovede i DR alligevel.

Med det stadigt stigende pres på ham trak Qvortrup sig endelig senere samme dag, officielt af eget valg, fra DR´s program Jersild og Spin indtil efter valgkampen. Selv de Radikale så det problematiske i Khaders succes på området.

Fratagelsen af tillidshverv er imidletid i spinverdenen kun én side af den officielle aflivning af en kilde. Den anden side, som jeg mest beskæftigede mig med sidst, er den totale tilintetgørelse af offentlighedens tiltro til personen. Her var første skridt som jeg beskrev at få sin egen version af sagen ud før Qvortrups kom i pressen - succes. Dertil fremfindelsen af dokumentation, der få dage før ifølge Khaders forretningspartner ikke havde eksisteret - succes. Udryddelsen af al offentlig tvivl om troværdigheden af den ret mystiske dokumentation - ud over DR´s korte behandling af emnet onsdag aften også en succes.

Så tager man grovfilen frem og går efter manden. Da Qvortrup som chef for Se og Hør har gjort meget i sladderhistorier om kendte har han aldrig været specielt afholdt, da slet ikke siden han har kunnet kombinere den post med det at være repekteret analytiker i aviser og på fjernsyn. Folk står derfor i kø for at falde over ham med eller uden den store tilskyndelse fra Khader.

Allerede torsdag får han i det normalt sobre Jyllands-Posten smidt titlen "Kongen af Bullshit" i hovedet - endda i overskrifts-format. I samme avis får Erik Valeur - for at give ekstra troværdighed angivet som "dobbelt Cavlingpris-vinder" - god plads til, sine to Cavlingpriser til trods, ikke at rapportere fakta, men istedet at læse hvad han nu har lyst af af fæle beskyldninger ind i Se og Hørs dækning. Et par småbidder (bemærk endelig vinklingen hele vejen igennem):

SE og HØR kan i dag afsløre, at sorte håndværkere for 80.000 kroner har bygget et hegn og en skydeport ved hans hus på Frederiksberg. En af håndværkerne fortæller, at de var på sygedagpenge, mens de udførte arbejdet i slutningen af august og begyndelsen af september. Og at pengene blev udbetalt kontant og i tusindkronesedler.”

Skriver altså Se og Hør.

Det er svært at læse teksten anderledes, end at Khader selv overrakte de mange rare tusindkrone-sedler, selv om det altså ikke står der ordret. ...

Da en TV 2-studievært presser Henrik Qvortrup på den manglende dokumentation – at Se og Hør ikke aner, om Khader vidste noget om sort arbejde, selv om det skulle
være sandt, at det pågældende firma udbetalte lønnen sort – anfører Qvortrup, at man jo heller ikke har skrevet sådan: ”Der står sort arbejde hos Khader,” siger han.

Man har altså omhyggeligt udtænkt vendingen ”hos Khader”, netop fordi man ikke kunne dokumentere noget helt konkret om politikerens skyld. Men man har samtidig lavet et sprogligt set-up, der – som vist ovenfor – klart signalerer, at Khader er skyldig.

Sammenlign spekulationerne med Henrik Qvortrups klumme "Min mening", der var i Se og Hør sammen med artiklen om det sorte arbejde hos Khader:

Se og Hør kan i dag afsløre en række forhold ved dette byggeri, som - hvis vi nu skal være venlige - er noget rod: Entrepenøren er Ekstra Bladets bagsiderdaktør Michael Jeppesen og dennes firma med det bizarre navn "De Hellige Håndværkere". En af håndværkerne fortæller, at han og kollegerne er blevet aflønnet kontant med 1000-kronesedler, mens de har modtaget dagpenge fra det offentlige. Og det eneste skriftlige tilbud, der ligger på projektet er en sms(!) sendt fra Jeppesen til Bente Dalsbæk.

Selv siger Khader og hans kæreste, at de troede, at alt foregik efter bogen. Der er al mulig grund til at formode, at det vitterligt var deres overbevisning. Og i juridisk forstand har Khader næppe gjort noget forkert.

Med andre ord en drastisk nedtoning i, hvad Se og Hørs kilde faktisk siger (se evt interviewet med ham på bloggen Uriasposten), og det endda før Khader sendte Qvortrup den mystisk opdukkende "dokumentation" for, at alt var i orden. Man fornemmer, at Erik Valeur ikke har gidet læse Se og Hør før han angreb Qvortrup.

I stedet får man en konspirationsteori af de større: det hele er Foghs skyld:

Også DR’s rolle er blevet inddraget, eftersom Qvortrup er bærende spin–stjerne i programmet Jersild & spin, der netop kommenterer sådanne skandaler. Onsdag aften problematiserede TV 2 News denne rolle – og TV 2’s nyhedschef meddelte, at Qvortrup ikke længere kunne bruges som ekspert på denne kanal.

Men kort efter gik TV 2/News i luften med Michael Kristiansen som kommentator på sagens spin. Michael Kristiansen efterfulgte selvsamme Henrik Qvortrup som Anders Foghs spindoktor – efter anbefaling – og disse to førende spin-eksperter er gamle venner.

For at gøre billedet af den tæt forbundne medieverden fuldstændigt lod DR på balladens første dag sin faste kvindelige studievært på 18.30 TV Avisen gå kritisk i kødet på Khader og bl.a. spørge ”hvorfor han egentlig havde reageret så stærkt”, hvis han ikke havde gjort noget ? Denne studievært bekræftede i starten af oktober i medierne, at hun er – netop ovennævnte – Michael Kristiansens nye kæreste.

Et emne for Jersild & Spin i næste program kunne altså være, om Foghs to tidligere spindoktorer – i en ren spin-hypotetisk sammenhæng – kunne have en mulig interesse i at svække den fremstormende politiker Naser Khader?

Deres gamle arbejdsgiver kunne godt have det.

Erik Valeur lancerer med andre ord akkurat samme type angreb, han selv anklager Qvortrup for at foretage - bortset fra, at Valeur absolut ingen dokumentation har for sit angreb, hvor Qvortrup trods alt har et vidne og udsagn fra Khaders forretningsforbindelse.

Ud over de skriftlige angreb på Kvortrup begår man også på billedsiden karaktermord. En af de første ting, man lærer på journalistuddannelsen er, at personer aldrig må fotograferes på baggrund af, eller bag persienner. Hos en person der ser sådan et billede dannes indtrykket af, at personen er lyssky, og hos mange sidestilles lamellerne i en persienne underbevidst med tremmerne i et fængsel - personen på et sådant billede er med andre ord skyldig.

Efter denne introduktion kan man med fordel se for eksempel JP-artiklerne her og her. Sammensætningen af en Khader, der ser ud til at have det hårdt, og en Qvortrup fotograferet kiggende ud mellem lamellerne i en persienne sætter klart dynamikken offer/forbryder = Khader/Qvortrup op. Nådeskuddet kom i rubrikken "JP Mener" lørdag under overskriften "sladderjournalistik". Selv om historien måske var sand, så var den "sladderjournalistik" basta!

Med metahistorien slået fast kan de tidligere trusler om en injurie-sag (hvor bevisbyrden er større) tones ned. Istedet siger Khader torsdag, man "foreløbig" vil gå til Pressenævnet og klage over dårlig presseetik. Qvortrup selv der dette som en ren afværgemanøvre:

- Jeg ser dette som en afværgemanøvre, der skal se ud som om, at Khader reagerer. Men det er tydeligt, at han slet ikke reagerer i den skala, som han har lagt op til, siger Henrik Qvortrup til Ritzau.

Qvortrup noterer sig, at Khader endnu ikke har besluttet sig for at føre en injuriesag mod Se og Hør. Det tør han ikke, lyder det lidt provokerende fra ugebladets chefredaktør.

Qvortrup fastholder fortsat, at Se og Hør har dokumentationen i orden for, at der blev udført sort arbejde i Naser Khaders hjem.

Og der kunne hele historien så være død - Pressenævnet ville sandsynligvis sige, ét vidne og støttende vidneudsagn fra direktøren for De Hellige Håndværkere ikke var nok at basere historien på, mens det samtidig ville undlade at grave i de mystiske fakturaer og ansættelseskontrakter. Dette resultat ville højst sandsynligt først komme efter valget, og Khader kunne tilfreds læne sig tilbage og storsindet frafalde idéen om en injuriesag.

Allerede dagen efter, fredag, kommer der imidlertid en ny Khader-sag: Nyhedsavisen kan afsløre, at en fond til fordel for hans fars landsby i Palæstina aldrig har eksisteret:

Ny Alliances formand Naser Khader har i flere år modtaget tusindvis af kroner for at holde foredrag og påstået, at pengene gik til at hjælpe fattige palæstinensiske børn.

De næsten 250.000 kroner er ifølge Khader gået til en særlig mindefond som til ære for hans far skal hjælpe palæstinensiske børn og fattige i hans fars landsby på Vestbredden.

Nyhedsavisen kan imidlertid lørdag afsløre, at fonden aldrig har eksisteret.

Civilstyrelsen, der fører tilsyn med alle danske fonde, bekræfter over for Nyhedsavisen, at Khader ikke har og aldrig har haft en særlig mindefond. I aftes
bekræftede Naser Khader, at fonden ikke er oprettet endnu.

Naser Khader prøver i stedet at bortforklare sagen med, at han bare endnu ikke har registreret fonden, og at der reelt er tale om en spærret konto i stedet. En fair forklaring, der bare efterlader to ubesvarede spørgsmål:

1) hvorfor han så har påstået, fonden allerede eksisterede i flere år?

2) Hvis kontoen er "spærret", og skal gå til uddannelsen af fattige arabiske børn i Palæstina, hvorfor kan der så allerede være udbetalt 1.000 dollars (5-7.000kr), ikke til fattige arabiske børn, men til Khaders egen onkel?

Nyhedsavisen tænkte også især det sidste spørgsmål var interessant at få svar på, og konfronterede Naser Khader med det:

Hvorfor overførte du ikke pengene til din onkel fra din private konto?

»Hvorfor skulle jeg det? Jeg hjælper også min familie fra min egen konto. Formålet er at hjælpe min fars landsby, og halvdelen af landsbyen er faktisk familiemedlemmer. På lang sigt vil jeg også oprette et sundhedscenter.«

Hvorfor har du så ikke også overført penge til børnene?

»Det rager faktisk ikke dig. Jeg har betalt skat af de penge. De står på en lukket konto, som går til folk i nød. Så er den ikke længere.«

Altså ikke så meget en fond til velgørenhed, som mere en fond til at kanalisere penge over i sin egen families lommer.

Med fredagens afsløring stod Naser Khader således med to sager på hånden, der stillede stærkt spørgsmålstegn ved hans troværdighed. Samtidig begyndte journalister at kontakte Ny Alliance for kommentarer til en række andre mulige sager, der ventede på at komme frem i lyset. Resultatet var - efter kun fire dages skarpt lys på manden - at Khader klappede i som en østers, og gav uidentificerede "politiske modstandere" skylden:

Hver eneste dag kommer der to til tre henvendelser, hvor journalister eller andre har fået et tip om, at der er et eller andet galt. Alt det der handler om noget, som ikke har noget med Ny Alliances politik at gøre, vil jeg ikke kommentere fremover. Jeg vil simpelthen ikke. Det er så åbenlyst, at det er en smædekampagne, tilsvining, fra mine politiske modstandere. Men hvem afsenderne er, har jeg ingen anelse om, siger Naser Khader til Nordjyske.dk.

Det sidste er rent fyld for at slippe for slag på grund af sin konspirations-teoretiseren - hvis han ikke ander hvem det er, der giver aviserne tips, hvordan kan han så vide, det er politiske modstandere? Man aner en konspirationstænkning á la den Erik Valeur´ske. Når en dobbelt Cavling-prisvinder kan slippe afsted med at kolportere dem, så kan en partileder vel også?

Kommer der flere sager på Naser Khader? Journalisternes interesse for manden kunne tyde på det. Se f.eks. kommentarerne til en af historierne på Nyhedsavisen, hvor én af personerne i kommentarerne lader til at have insiderviden, og en journalist tager kontakt. Søg efter "Kims" på siden. Ud over Se og Hørs kilde lader Nyhedsavisen allerede til at have kontakten én anden af de famøse tre håndværkere, og de er nu på jagt efter den tredie.

En del potentielle "sager" har allerede verseret på internettet - nogle har været oppe i medierne, andre venter stadig på deres 15 minutes of fame. Se en liste her.

OPDATERET:

Nogen har begået hvad Politiken kalder spydig gadekunst mod Khaders kontroversielle plankeværk. Khader bruger anledningen til at sparke en mand der ligger ned endnu en gang:

- Tak Qvortrup.

Sådan lyder Naser Khaders eneste bemærkning til, at hans hjem i
København er blevet udsat for hærværk.

Samtidig har Khader været en tur i Go´Aften Danmark sammen med konen, for rigtigt at fremstille ham som en rund og hyggelig mand. Ja, ja.

EN TROENDE HUND!

2007-11-04T11:25:00.000+01:00

Et drømmemål for enhver muslimsk terrorist: en vantro hund!

Israelske arabere: Det er racisme ikke at måtte støtte Israels fjender

2007-11-04T09:51:00.000+01:00

En absurd historie fra Israel: tidligere i år blev det afsløret, at et arabisk medlem af Knesset (det israelske parlament) ikke bare adskillige gange var rejst til lande, Israel stadig er i krig med (Syrien og Libanon), men også der var blevet hvervet som agent for den libanesiske terrorgruppe Hezbollah, og at han under krigen mellem Israel og terrorgruppen sidste sommer havde rådgivet denne om, hvor den mest effektivt kunne slå israelere ihjel:

In one of the conversations Bishara was asked an unusually direct question by his Hizbullah contact who wanted to know how Israel would respond if it were hit by long range missiles which would reach beyond the city of Haifa. Bishara mumbled and admonished his contact, hinting that the conversation may be monitored, but after a short while his aspirations got the best of him and he told the Hizbullah man that such an action would serve Hizbullah's goals. Several days later rockets began hitting targets south of Haifa.

Bishara also provided his contacts with detailed explanations of optimal targets for their rockets and which towns should be avoided. Hizbullah put a great deal of trust in Bishara's situation assessments and apparently operated according to a lot of the information he provided. In addition to the monetary compensation for this information Hizbullah apparently spared no efforts at making Bishara feel important in an attempt to boost his motivation to help them.

Bishara stak siden, da han fornemmede hvor efterforskningen bar hen, af til udlandet, og er ikke vendt tilbage siden.

For at forhindre sådanne tilfælde i fremtiden førte nationalt sindede israelske Knesset-medlemmer for nylig et lovforslag frem til afstemning, der ville gøre det umuligt for folk, der uden tilladelse besøger fjendtlige stater at blive medlemmer af Knesset. Eller, som en af initiativ-tagerne bag lovforslaget udtrykte det:

"Enough of Arab Knesset members spitting in our faces and us saying it's raining."

Reaktionen fra de arabiske knesset-medlemmer var til at forudse: det er racistisk at forhindre folk der aktivt støtter Israels fjender fra at sidde i landets parlament:

"The Knesset is steeped in racism," said Ahmed Tibi of the United Arab List party.

"Corrupt members of the Knesset want a Knesset without Arabs... If I am invited [to an enemy state] I will go despite the law."

"If we have to choose between loyalty to our people, or serving the Knesset, then good luck to the Knesset," said Muhammad Barakei, who heads the Hadash party.

"All the racists can choke."

Det er raciiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiisme!

Opdateret:

Man undrer sig egentlig ikke, når man bemærker at araberen fra Israel, der har spioneret for Hezbollah, viser sig at være uddannet i det tidligere kommunistiske diktatur DDR.

Mutation II - Udødeligheden rykker tættere på

2007-11-04T09:35:00.000+01:00

Sidste år lavede jeg et indlæg om de små naturlige mutationer, der fra tid til anden tager tilløb til at udvikle menneskeracen i nye retninger. Dengang så jeg mest på øget muskelmasse, flere livmødre og mere brudstærke knogler.

Nogle amerikanske forskere har imidlertid ladet deres utålmodighed løbe af med sig, og har i stedet eksperimenteret lidt med, hvad de selv kunne provokere frem. I tests har de ved at fifle lidt med et enkelt gen frembragt mus, der lever længere, er mere aktive/udholdende, og bibeholder aktivitetsniveauet og frugtbarheden langt ind i alderdommen (forskernes navn for musene er PEPCK-Cmus):

These mice were seven times more active in their cages than controls. On a mouse treadmill, PEPCK-Cmus mice ran up to 6 km at a speed of 20 m/min, whereas controls stopped at 0.2 km..

The PEPCK-Cmus mice ate 60% more than controls but had half the body weight and 10% the body fat as determined by magnetic resonance imaging...

PEPCK-Cmus mice had an extended life span relative to control animals; mice up to an age of 2.5 years ran twice as fast as 6-12-month-old control animals. We conclude that overexpression of PEPCK-C repatterns energy metabolism and leads to greater longevity.

Ovennævnte er fra resuméet af deres forskningsprojekt. En mere populær fremstilling kan ses her.

Endnu et indlæg i klima-debatten

2007-11-04T09:29:00.000+01:00

...denne gang knapt så underholdende som The Great Global Warming Swindle. Til gengæld tager videoen fat på det grundlæggende spørgsmål "hvad er normalt". Uden at have defineret "det normale" kan man jo ikke bedømme, om vi er på vej væk fra det.

Den rød-brune konvergens - venstrefløjen og nazismen 1930-45

2007-11-04T09:06:00.000+01:00

Ikke verdens største indlæg, blot en mindre linkssamling og lidt kommentar, folk efter behag kan forlyste sig med:

Christian H. Skov og David Pontoppidan: DSU’s flirt med totalitarismen - artikel hos KU Århus om de totalitaristiske tiltag inden for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, blandt andet uniformeringen af stormtropperne (fremprovokerede siden KU´s lignende skridt).

David Pontoppidan og Christian Houlberg Skov: Totalmagten ved Arbejderklassen - en udvidet udgave af ovennævnte artikel, oprindeligt bragt som kronik i Weekendavisen, her bragt i uddrag på Uriasposten.

Martin Grunz: Cirklen (pdf) - en artikel hos historie.nu om det ideologiske fællesgods mellem de danske nazister og socialdemokrater, og hvordan tendensen mod totalitære former det fik mange socialdemokrater til at melde sig under nazisternes faner.

Iben Vyff: Olga Eggers - fra socialdemokrat til nazist (pdf) - en artikel hos historie.nu, der graver i historien om én af disse socialdemokrater, den kendte kvindesagskvinde og fredsaktivist, og hvorfor hun som socialdemokrat gik ind i Frits Clausens DNSAP.

Til ovennævnte eksempler kan lægges diverse udbrydergrupper fra Socialdemokratiet, feks Jens Strøms Nationalt Arbejder Parti.

Mens jeg er ved emnet: det nævnes ofte, at især folk fra Konservativ Ungdom i 1930erne sprang fra denne organisation (ofte efter eksklusion) og over i DNSAP, og venstrefløjsere får gerne et kick ud af at fortælle om, hvor nazistisk inspirerede KU´erne var.

Samme slags mennesker glemmer gerne samtidig at nævne venstrefløjens rolle som leverandør af nazister, som beskrevet i artiklerne ovenfor. Malene Djursaa lavede i sit værk "DNSAP - Danske Nazister 1930-45" en opgørelse over, fra hvilke partier DNSAP´s medlemmer kom. Som ventet udgør højrefløjsere flertallet i partiets første periode, hvor der de første år ikke var noget nazi-styre i Tyskland til at give et afskrækkende eksempel på, hvad nazismen reelt kunne føre til. I perioden 1930-1935 udgjorde folk fra højrefløjen for eksempel 75% af de nye medlemmer med en fortid i andre partier.

Da nazisterne kommer til magten i Tyskland begynder tilstrømningen fra højrefløjen imidlertid at falde (til 58,2% i perioden 1936-1939), mens den fra venstrefløjen næsten fordobles fra 20,1% i perioden 1930-1035 til 38,9% i perioden 1936-1939. Da venstrefløjen (S, R og kommunisterne) får 54,8% af stemmerne ved valget i 1939 er den dog stadig underrepræsenteret i nazistpartiet i forhold til i den generelle befolkning.

Dette billede ændrer sig imidlertid med besættelsen. Fra at have haft ca. 5.000 medlemmer før besættelsen mere end firedobles medlemstallet i løbet af besættelsens første 3 år, da det formeligt vælter ind med især socialdemokrater og kommunister, der nu gerne vil være nazister. Blandt de næsten 17.000 nye medlemmer udgør venstrefløjen således flertallet, og især kommunisterne gør sig bemærkede med at være stærkt overræpresenterede. Mens de 1939 udgjorde 2,4% af vælgerne udgør de 3,9% af de nye DNSAP-nedlemmer - og så ser man endda bort fra, at dette er ifølge hvad de nye medlemmer selv angav, og at kommunistpartiet på indmeldelsestidspunktet var ulovligt. Man kan med andre ord gå ud fra, anddelen var endnu højere.

Venezuelas venstreorienterede præsident sætter hæren ind mod studerende

2007-11-02T16:05:00.001+01:00

I går, torsdag, demonstrerede studenter i Venezuela for demokrati og mod den venstreorienterede tidligere kupmager og nuværende præsident Chavez´s forsøg på at lave landets grundlov om i mere autoritær retning. Ifølge ham selv sker dette for at gøre det nemmere at føre Venezuela i en socialistisk retning, og det er slet ikke udemokratisk. For at illustrere det satte han hæren ind mod de demonstrerende studenter, der var ret så uenige.

Under militæret angreb blev studenterne skudt med gummikugler (plejer at føre til venstreorienterede protester, når det går ud over arabere i Palæstina), gasset med tåregas (plejer at føre til venstreorienterede protester, når det går ud over voldsmænd i København) og tævet med køller. Det sidste kunne den lokale tv-station Globovision vise video af.

Mere hos AP.

Naser Khaders troværdighed i fare

2007-10-31T22:55:00.001+01:00

Valgkampens hidtil største "sag" eksploderede onsdag i medierne, og skabte en sand mediestorm omkring Se og Hørs chefredaktør Henrik Qvortrup. Til at starte med var det bare en mindre sag om, at Naser Khader letfældigt skulle have ansat en entrepenør til at lave arbejde for 170.000 i sit hjem, og at denne entrepenør så betalte håndværkerne med sorte penge. Som sådan en "nå ja, hvad så"-historie, men endnu før den overhovedet var offentliggjort begyndte den at vokse og vokse.

Med Naser Khaders forsøg på at kvæle sagen i fødslen, siden at spinne historien væk og at få budbringeren fyret fra alle sine jobs, drejer det sig nu ikke bare om et simpelt tilfælde af sort arbejde. Nu er Naser Khaders hele troværdighed sat på spil. Her en kronologisk gennemgang af sagen, så vidt jeg har kunnet se mig ud af den:

1) I 2006 grundlægger Ekstrabladets bagsideredaktør Michael Jeppesen entrepenørfirmaet "De Hellige Håndværkere". TV-Avisen på DR har i udsendelsen onsdag kl 21:00 fået revisor Thorbjørn Helmo Madsen til at se på firmaets regnskab for dette år, og der lader til ikke at have været nogen omsætning overhovedet. Der er imidlertid en enmærkning fra firmaets egen revisor, der siger at "bilagsmaterialet har været mangelfuldt".

2) I juli 2006 (rettelse: det er juli 2007) hyrer Naser Khader Michael Jeppesens firma til at opføre et hegn og en port rundt om hans lejlighed. Khader og Jeppesen kender, da deres sommerhuse ligger ved siden af hinanden.

3) Mellem sidst i august og først i september opføres det aftalte af tre håndværkere. Prisen lyder på samlet ca. 170.000 kroner (78.513 kr. for hegnet og 90.225 kr. for porten).

4) I løbet af september eller oktober kontaktes Se og Hør af en af de tre håndværkere, der kan fortælle at de alle tre var på sygedagpenge, mens de udførte arbejdet, og for den sags skyld også fik pengene for deres arbejde udbetalt sort. Se og Hør begynder at grave.

5) Mandag 29. oktober interviewer Henrik Qvortrup Michael Jeppesen. Sidstnævnte erklærer, at der ikke findes nogen faktura for arbejdet hos Naser Khader, da det stadig ikke er afsluttet.

Under grave-arbejdet i forbindelse med sagen har blandt andet Naser Khader og hans kone været interviewet og forsøgt at stoppe historien. Efter Michael Jeppesen mandag har fortalt ham, der ingen fakturaer er, ringer Henrik Qvortrup til Naser Khader for at fortælle ham at historien kommer i bladet, og for at få en kommentar. Det er her, sprængstoffet første gang kommer ind i sagen, og her Naser Khader eksploderer og overfuser Henrik Qvortrup (lyd på mp3 her, transskription mestendels fra Uriasposten):

Se & Hør-medarbejder: Lige et øjeblik så får du Naser.

Naser Khader: Ja, det er Naser.

Henrik Qvortrup: Hej Naser, prøv lige at høre her. Vi bliver nødt til at skrive den historie, fordi jeg har talt med Jeppe[afbrydes]

Naser Khader: Ved du hvad. Det kan du godt - citere mig for en ting: Du er et svin!, du er et svin!”, det er det eneste du skal citere mig for.

Henrik Qvortrup: Okay.

Naser Khader: Du er et svin!

Henrik Qvortrup: Okay, jamen det gør jeg så.

Naser Khader: Det gør du.

Henrik Qvortrup: Det er godt Naser [griner].

Naser Khader: Du skal nok se - du er et svin er du.

Herefter går Naser Khader og hans spindoktor Ulla Østergaard i gang med at forsøge at kvæle historien før den kommer til offentlighedens kendskab. Første skridt er, at Khader kontakter Bettina Aller, direktør for Aller-koncernen, der ejer Se og Hør. Han prøver at få hende til at lægge pres på Henrik Qvortrup for at stoppe offentliggørelsen. Efter at have rådslået sig med denne ringer Bettina Aller tilbage og siger på hans telefonsvarer (BT 31/10 07, papirversion):

»Ja, hej det er Bettina. Jeg ved, du suser rundt og har så travlt. Jeg har snakket med Henrik Qvortrup, og han er hverken til at hugge eller stikke i og er meget stædig omkring det. Han har lovet ikke at skrive grimt og skrive det fair, og han ville ringe mig op i morgen, når han havde skrevet det, så kan jeg jo prøve at ringe til dig, så øhhmmm, ja.....lad os prøve at snakkes ved. Hej-hej...men nu ved du i hvert fald, jeg har talt med ham, og han siger han...han... vil skrive, at øh.. du har sjusket i det, og at du bestemt ikke bevidst har gået ud og prøvet at få noget sort arbejde, fordi det ved han også godt, du ikke har...øhh....så ja, vi snakkes, hej.«

I stedet for at "snakkes ved" prøver Naser Khader og hans spindoktor at benytte optagelsen af den private besked som et våben til at undergrave Henrik Qvortrup´s troværdighed. Passagen om, at Qvortrup "hverken er til at hugge eller stikke i" er åbenbart for fristende.

I løbet af tirsdagen flikkes angrebet på Se og Hør-redaktøren så sammen. Det består af to dele:

1) En medieoffensiv, hvor historiens troværdighed skal undergraves. Optagelsen af Bettina Aller lækkes til det Khader-venlige BT, der også i onsdags-udgaven giver ham rigeligt spalteplads til at beklage sig over at Se og Hør ikke har begravet sagen for ham.

2) Al den dokumentation, der ifølge entrepenøren Michael Jeppesen ikke fandtes da Se og Hør efterforskede deres historie, findes nu pludselig alligevel. Se og Hør får tirsdag kl. 15 tilsendt kopier af to sæt fakturaer i "et sammenflikket word-dokument" - to timer EFTER bladet er gået i trykken. Da Se og Hør har Michael Jeppesens ord for, at de ikke fandtes om mandagen er deres troværdighed ret tvivlsom, især i lyset af den oprindelige kildes vidneudsagn. Uanset er Se og Hør gået i trykken to timer tidligere, så det er lidt sent.

Da BT udkommer om onsdagen (internetversion her) spreder historien sig som ringe i vandet. Onsdag aften stiller en af TV-Avisen indbudt revisor i 21:00-udsendelsen kraftigt spørgsmålstegn ved de af Naser Khader fremlagte fakturaer. Dels at der i det hele taget findes to sæt fakturaer for samme arbejder, ét sæt dateret 30. juni (før arbejdet overhovedet er påbegyndt), og et sæt dateret 25. oktober. Dels, at der ud over datoen absolut ingen forskel er på de to sæt fakturaer - selv løbenumrene er i strid med loven de samme.

Khaders spin-maskine fægter dog lystigt for sig. Michael Jeppesen, der om mandagen var papir-løs, har om onsdagen lige pludselig ikke bare fakturaer, men også ansættelseskontrakter og blandt andet momsregnskab. Han kan også pludselig fortælle, at han mistænker Se og Hørs kilde for at være en mand han har fyret for at have stjålet et større pengebeløb fra ham. Samtidig er Nyhedsavisen blevet sat i kontakt med en anden af de tre håndværkere, der modsat Se og Hørs kilde påstår, at der er blevet betalt skat af lønnen. Han nægter dog at vise avisen sine lønsedler.

Ved siden af udredningsarbejdet om, hvad der reelt er sket er spin-maskinen Khader gået yderligere i offensiven og har, let omtåget, forsøgt at presse Aller-koncernen og Danmarks Radio til at fyre Henrik Qvortrup. Endnu har Aller-koncernen ikke ladet høre fra sig, men DR står stadig ved deres spin-ekspert.

Dermed mangler spinmaskinen Khader indtil videre at få taget en eneste skalp, selv om Henrik Qvortrup allerede er dens andet forsøg. Første forsøg - karaktermordet på Paula Larrain - førte heller ikke til, at hun blev droppet som konservativ kandidat.

Alligevel bør vi spørge os selv, om Danmark er tjent med en mudderkastningsmaskine som den Khader´ske.

PS.

Hele denne gennemgang efterlader selve artiklen i Se og Hør, der først udkommer i morgen. Det er déns troværdighed, hele spin-maskinen Khader´s kampagne har været rettet mod at undergrave - jo mere skingert, jo bedre. Men hvad er reelt substansen i artiklen? Fra et interview med Henrik Qvortrup på TV2:

"Jeg skriver i min leder, at jeg skal ikke være den, der siger, at Khader med åbne øjne har sagt: 'Kom og lav sort arbejde på min bopæl' - så dum er han vel trods alt ikke. Men jeg påpeger, at man kan med rette forvente, at en mand, der skal indtage en indflydelsesrig position i dansk politik - måske endda en ministerpost - tænker sig om, når han hyrer håndværkere til sit hjem."

I lyset af tidligere minister for familie- og forbrugsanliggender Henriette Kjær, der blev tvunget til at trække sig tilbage i 2005 på baggrund af for sen betaling - hvidt, vel at mærke - af nogle sofaer og en markise kan man kun kalde betragtningen fornuftig. Dengang mente Det Radikale Venstre, at sagen ødelagde Henriette Kjærs troværdighed.

Tiden vil vise, om der er hold i en given historie om, at Khader har brugt sort arbejdskraft. Indtil da sidder man tilbage med en grim smag i munden efter den Khader´ske spin-storm.

TV2: interview med Henrik Qvortrup
Jyllands-Posten: Qvortrup: Khader har et problem (derunder fakturaerne nr 1, 2, 3 og 4)
Nyhedsavisen: Khader i knibe - trods fuld skrue på spinnet

OPDATERET:

Denne havde jeg overset: Aller-koncernen HAR faktisk ladet høre fra sig. Den står fuldstændigt bag Henrik Qvortrup.

SF´s fører Villy Søvndal fanget i en løgn

2007-10-31T19:57:00.000+01:00

TV2 har med Faktapatruljen gjort et godt tiltag, nemlig at dobbelttjekke de danske politikeres mere eller mindre luftige påstande i valgkampen. Et af de første mål for programmets lup: det ekskommunistiske Socialistisk Folkeparti´s fører Villy Søvndal.

Under den første partilederrunde efter udskrivelsen af valget kom han for skade at sige følgende om de danske plejehjem (citeret fra Politiken):

»Jeg har været rundt, tror jeg, og besøge tyve det sidste år. Jeg har ikke
fundet et, hvor der er kommet mere personale, de seks år I har været ved magten«

Altså to påstande:

1) SF´s fører Villy Søvndal påstår, han har været på 20 plejehjem det sidste år.

2) SF´s fører Villy Søvndal siger, at der blandt de 20 ikke har været et eneste, der har fået mere personale.

Der er bare ét problem med begge udtalelser: de er direkte løgn. TV2´s Faktapatrulje har fået udleveret en liste over Villy Søvndals påståede 20 plejehjem, og det viser sig, at der faktisk kun er fem plejehjem blandt dem. Resten er hospitalers medicinske afdelinger og andet. Altså, skulle man mene, en klar løgn.

Men så påstanden om, at Villy Søvndal ikke har fundet et eneste plejehjem som har fået mere personale blandt de fem han faktisk HAR besøgt? Oplysningerne fra et af de fem plejehjem, tyder på, at også dette er løgn, og her er der endda tale om det plejehjem hans egen mor bor på, nemlig Asp Plejecenter i Struer Kommune. Fra 2004 til 2007 er antallet af ugentlige plejetimer her steget fra 601 til 649, vel at mærke uden at antallet af beboere (24) er steget.

Altså hvad der ligner to løgne i streg, leveret med tilpas forargelse og moralsk indignation. Fra Villy Søvndals side, vel at mærke. Fanget i løgnen prøver han at bortforklare:

TV2: Så holder din påstand jo slet ikke?

Villy Søvndal: Jo, for det jeg taler om er jo det generelle billede...

Kan nogen finde noget "generelt billede" i udtalelsen foroven?

Video af TV2s demolering af Villy Søvndals troværdighed her.

Taliban lider nye nederlag II

2007-10-31T19:04:00.000+01:00

I store dele af Irak er den lokale stammebefolkning efterhånden blevet træt af kampene og har lavet fredsaftaler med den irakiske regering of koalitionsstyrkerne i landet. Dette har ført til, at oktober 2007 ifølge ICC.com er den oktober siden iraks befrielse, der har set det absolut laveste antal dræbte koalitionsstyrker overhovedet. Antallet af dræbte irakiske sikkerhedsstyrker har ikke været lavere siden engang i 2003 eller 2004, og antallet af dræbte civile har ikke været lavere siden december 2005.

Indtil videre har de målrettede forsøg med at vinde stammerne over på regeringens og koalitionsstyrkernes side ikke ført til lignende resultater i Afghanistan, men det kan være ved at ændre sig. Afgha.com kan således fortælle, at Alizai-stammen i Afghanistans Helmand-provins ligger i forhandlinger med den afghanske regering om at stoppe deres støtte til Taliban. Alizai-stammen udgør flertallet i Helmand-provinsens nordlige del, hvor de danske styrker i Afghanistan er stationeret, og hvor byen Musa Qala, kaldet "Talibans kronjuvel" ligger. Titlen fik byen, da britiske officerer efter danske og britiske styrker succesrigt havde holdt byen i måneder lavede en aftale med Alizai-stammen om at de skulle overtage sikkerheden der, hvorefter de overleverede byen til Taliban.

Indtil da havde de danske styrker i Musa Qala tilføjet angribende Taliban-styrker så svære slag, at talebanerne havde givet dem det ærefulde tilnavn "Tigrene der skyder på alt". Samtidig begyndte Taliban at have problemer med at overtale sine krigere til at kæmpe med danskerne, da nederlag var garanteret.

Måske er det de hårde slag, danskerne tilføjede dem, der har fået Alizai-stammen på bedre tanker end at støtte Taliban. I hvert fald lover udviklingen godt for Afghanistans fremtid.

Taliban lider nye nederlag I

2007-10-31T18:43:00.000+01:00

Politiken kan fortælle, at 250 talebanere er omringet af afghaniske, canadiske og amerikanske styrker 12 kilometer nord for Kandahar i det sydlige Afghanistan, og at de lokale indbyggere flygter med deres ejendele læsset på biler og traktorer.

Hvad Politiken ikke fortæller er, at grunden til de lokale flygter fra Arghandab-distriktet er, at talebanerne har smidt dem ud af deres hjem, og er i gang med at lave dem om til små fæstninger. Talebanerne havde i første omgang regnet med at en lokal anti-talebansk stammelders død for to uger siden ville gøre deres infiltration af distriktet nemmere. I stedet har de i to dages kampe i starten af denne uge lidt blodige nederlag og mistet 50 mand dræbte, og 25 sårede. Allierede tab beløber sig til tre afghanske politifolk og en afghansk soldat i dræbte.

Mens 250 talibanere således venter på at blive nedkæmpet nord for Kandahar, har Taliban også lidt svære nederlag andetsteds. I den vest-afghanske Farah-provins angreb 450 talibanere Gulistan-distriktet og henrettede ni af distriktschefens familiemedlemmer før afghanske og andre allierede styrker slog til. I de efterfølgende to dages kampe er indtil videre 50 talibanere og 16 afghanske politifolk blevet dræbt.

I Gilan-distriktet i Afghanistans Ghazni-provins tilføjede det amerikanske luftvåben samtidig Taliban et tab på yderligere 30 man.

Blogosfæren har tiltagende indflydelse i medierne

2007-10-31T18:23:00.000+01:00

Et eksempel: i går laver Kim Møller på Uriasposten et indlæg om venstreradikales vandalisering af højrefløjens valgplakater. Blandt de billeder af hærværket, der følger med som dokumentation er øvert ét af en plakat med Rikke Vilshøj (V) på en bro på Christianshavn.

Dagen efter laver Nyhedsavisen en fuldstændig tilsvarende artikel om venstreradikales vandalisering af højrefløjens plakater. Som dokumentation præsenteres et billede af en plakat med Rikke Vilshøj (V) fra så vidt jeg kan se akkurat samme bro på Christianshavn.

PS.

Det er ikke længe siden, selvsamme Nyhedsavisen truede Kim Møller med sagsanlæg og et erstatningskrav på næsten 7.000 kroner for at have bragt et foto af en artikel fra Nyhedsavisen som dokumentation i en disput med en journalist på avisen.

Når det ser ud som om informationsstrømmen går i den anden retning føler avisen imidlertid åbenbart ikke, der er behov for hverken monetær kompensation eller anerkendelse af Uriaspostens pionerarbejde.

Men i det mindste når historien stadig ud.

Mellem linierne

2007-10-27T11:17:00.000+02:00

Engang i mellem er net-mediet Arbejderen ret så underholdende læsning, især fordi skribenterne bag så gerne vil have virkeligheden til at passe sammen med, at de og deres ideologiske allierede er snehvide, fnugfri helte. Tag denne lille episode under en 3F-aktion, hvor fagpamperne søger, fysisk at skræmme kunder og ansatte væk fra en virksomhed i Århus:

Først fik en blokadevagt kørt sin fod over, da en bil forsøgte at bryde blokaden. Blokadevagten var stadig ikke kommer fra skadestuen sidst på eftermiddagen.

Man fornemmer, at skaden har været til at overse - hvis tilfældet reelt har fundet sted.

- For lidt siden var der en kunde, der kørte så tæt på, at én af blokadevagterne tabte sin taske ned på køleren og efterlod en blød bule.

Her kan man så spekulere på, hvilke normale mennesker der går rundt med deres tasker i en højde, så man i det hele taget kan "tabe" dem ned i en bils køler.

TREDIVE TIMERS SAMFUNDSTJENESTE?!?!?!?!?

2007-10-27T11:08:00.000+02:00

Retten i Hillerød afsagde torsdag dom i en sag, hvor en biseksuel mand havde ventet til en mandlig bekendt var faldet i søvn, og bagefter havde tiltvunget sig oralsex med ham. Og manden havde vel at mærke afvist at dyrke oralsex med ham, før han faldt i søvn.

Denne forbrydelse blev takseret til tre måneders fængsel, men dommen blev konverteret til tredive timers samfundstjeneste og et års prøvetid.

Man græmmes over tilstandene i dagens Danmark. Er det virkelig, hvad der anses som en retfærdig straf?

Venstreradikal dansk terrorgruppe endnu mere aktiv end først troet

2007-10-27T10:55:00.000+02:00

Holder oplysningerne i en snarligt udkommende bog vand, så kan endnu en kriminel volds-handling med en potentiel million-gevinst tilskrives den venstreradikale terrorgruppe Blekingegade-banden. Tidligere kriminalinspektør Jørn Moos, der i sommeren 1987 stod bag efterforskningen af forsøget på at afpresse DSB´s generaldirektør for 3,5 millioner, mener i sin bog "Blekingegadebetjenten" at kunne knytte udåden og terrorgruppen sammen.

Over nogle hektiske sommerdage i 1987 blev der lagt an til at indebrænde en banedirektør, ligesom der blev skudt mod et tog og sat ild til et S-tog.

Begivenhederne var elementer i forsøget på at true generaldirektør Ole Andresen til at udlevere 3,5 millioner kroner.

»Jeg føler mig ret overbevist om, at det var den gruppe, som stod bag«, siger Jørn Moos. ...

I bogen, som udkommer i næste uge, beskriver han i detaljer det dramatiske forløb, hvor myndighederne ikke turde andet end at spille med på de krav, som blev fremsat af afpresserne.

Den farverige generaldirektør måtte ikke personligt udsættes for fare. Derfor blev det besluttet, at en anden skulle spille rollen som DSB-chef. Valget faldt på Jørn Moos.

Han blev sminket, fik farvet hår og udstyret med generaldirektørens tøj og cigarer. Han opførte sig som Ole Andresen og fulgte nøje de ukendte gerningsmænds instruktioner, som indebar flere togture med 3,5 millioner kroner i kontanter.

I sedlerne var gemt en radiosender. Men det endte med, at afpresserne ikke fik udbyttet.

Jørn Moos mener, at forløbet kan tolkes som en slags generalprøve for banden, mens den forberedte at kidnappe den svenske rigmand Jörn Rausing.

Sveriges Persson: Adskillelse af kirke og stat en dårlig ide

2007-10-27T10:49:00.000+02:00

Den tidligere beton-socialdemokratiske svenske statsminister Göran Persson´s erindringer er netop udkommet i Sverige. Ud over en serie andre afsløringer kommer han med sin personlige holdning til hans socialdemokratiske forgængers adskillelse af kirke og stat i Sverige i 2000:

- Jeg beklager udviklingen. Svenska Kyrkan var en af de få nationale
symboler i vores land, som tilbød et nærvær og et indhold i hverdagen. En
samlende kraft ikke mindst i en globaliseret verden, skriver Göran
Persson.

Måske burde Radikale og Ny Alliance tage sig en snak med manden - i hvert fald om dette ene emne. Der er ingen grund til at gentage Sveriges fejl.