"Dna-test ville have reddet henrettet texaner" - eller?
I Jyllands-Posten har journalist Per Bang Holm én af den sædvanlige type kampagne-journalistiske artikler om, hvordan dødsstraf, USA og tidligere præsident George W. Bush, jr., er den rene ondskab. Fra artiklen Dna-test ville have reddet henrettet texaner:
Når jeg læser sidstnævnte rejser hårene sig altid i nakken på mig: hvad fortier journalisten her? Ofte er der en lille antydning i artiklen. Her er er tre:
Ikke bare var manden karriere-kriminel, han havde allerede to mord på samvittigheden da han måske/måske ikke myrdede butiksejeren. Det første mord fik han en dom på 21 års fængsel for, og under afsoningen myrdede han endnu en gang ved at hælde brandbar væske over en medfange og brænde ham ihjel.
Alt det får vi ikke at vide, fordi det afleder læseren fra målet med journalistens artikel.
Et enkelt hår, der viste sig at være fra en anden person.Journalistiske artikler falder - meget groft sagt - i to kategorier: refererende artikler der bare beskriver faktiske begivenheder, og kampagne-journalistik der har et meget klart mål, nemlig at fordømme visse ting og fremme andre. Sidstnævnte er skåret til så man har et offer og en ond bagmand, og er strømlinjet så offeret ikke har negative træk. Pointen er gerne en selvfølge. Alle kan vel blive enige om at det er forfærdeligt, når uskyldige dømmes for noget de ikke har gjort, for eksempel.
Det var det fældende - og eneste - bevismateriale, da texaneren Claude Howard Jones tilbage i 1990 blev idømt dødsstraf for at have slået kioskejeren Allen Hilzendager ihjel. Efterforskerne mente, at håret, der blev fundet tæt på kioskejerens lig, stammede fra Claude Howard Jones, og i 2000 blev han henrettet med en dødssprøjte.
Men nu har en ny laboratorieundersøgelse afsløret, at håret rent faktisk stammede fra Allen Hilzendagers egen hårbund. Det skriver den britiske avis The Independent..
- Min far påstod aldrig, at han var nogen helgen. Men han blev ved med at fastholde, at det ikke var ham, der havde begået mordet...siger Claude Howard Jones’ søn, Duane Howard Jones.
Claude Howard Jones var den sidste person, der blev henrettet, mens USA's forhenværende præsident, George W. Bush, stadigvæk var guvernør i Texas.
Kort før George W. Bush forlod posten, afviste han at benåde den dødsdømte texaner. Ifølge The Independent har han afvist at kommentere på de nye oplysninger i sagen. Han har dog tidligere udtalt, at han mener, at dna-prøver er en brugbar måde, når man skal undersøge, om en person er skyldig eller ej.
Når jeg læser sidstnævnte rejser hårene sig altid i nakken på mig: hvad fortier journalisten her? Ofte er der en lille antydning i artiklen. Her er er tre:
- At bevismaterialet ikke holder er ikke ensbetydende med at manden er uskyldig.
- Håret ville intet kunne sige om hvad der er sket, kun at gerningsmanden var på gerningsstedet, ergo må der være andet bevismateriale.
- Den henrettedes søns udtalelse "Min far påstod aldrig, at han var nogen helgen". Hvorfor er det med?
It does not necessarily prove that Jones.. was innocent of murder. But it does add weight his claim that he was waiting in a car outside the liquor store on the afternoon of 14 November 1989 when an accomplice, Kerry Daniel Dixon, walked in and shot Hilzendager.Håret var altså IKKE det eneste bevismateriale, han HAVDE været med til det væbnede røveri hvor butiksejeren blev myrdet, den dømte var "karriere-kriminel", ikke uskyldigt dømt (han foretog også et bankrøveri efter mordet), og Bush afviste hans bøn om udsættelse fordi han ganske enkelt ikke havde fået at vide, at der var nogen form for tvivl om Jones´ skyld.
The men, both career criminals, planned to steal the till, which contained several hundred dollars in cash, from the off-licence at Point Blank, 80 miles east of Houston. Witnesses said they saw one man walk into the store to commit the crime while the other stayed behind to act as getaway driver.
Without the hair from the scene, Jones would have received life imprisonment, since under Texas law it is impossible to secure a death penalty conviction without corroborating physical evidence that the suspect was directly responsible for a crime such as murder.
None of the witnesses was able to positively identify which of the two men had walked into the store and pulled the trigger. A third accomplice, Timothy Jordan, who supplied the fatal weapon, testified that Jones had confessed to the killing, but later withdrew his evidence, saying he had embellished it to secure a lighter sentence..
In 2000, just before Jones was killed, Mr Bush declined a request to order a stay of execution. The Texas Observer magazine, which carried out this week's DNA test, claimed that state attorneys "failed to inform him that DNA evidence might exonerate Jones".
The former US president, who is on the road this week publicising his memoirs, has declined to comment. Although he signed 151 execution orders – more than any other governor – during his time in office, Bush has previously stated his support for DNA testing as a means to confirm a suspect's guilt.
Ikke bare var manden karriere-kriminel, han havde allerede to mord på samvittigheden da han måske/måske ikke myrdede butiksejeren. Det første mord fik han en dom på 21 års fængsel for, og under afsoningen myrdede han endnu en gang ved at hælde brandbar væske over en medfange og brænde ham ihjel.
Alt det får vi ikke at vide, fordi det afleder læseren fra målet med journalistens artikel.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home