Kyoto-traktaten, og hvordan man slår folk i hovedet med den
I løbet af den sidste uge har der været en del fokus på topmødet i Canada om Kyoto-traktaten om begrænsning af udledning af drivhusgasser. Fokus er især kommet, fordi Præsident Bush´s USA som sædvanligt har fået verbale tæv, hvilket jo altid gør sig godt i medierne. Problemet er, at ingen af kritikerne reelt har noget at lade ham høre for.
Lidt baggrund først:
Kyoto-traktaten drejer sig om, at deltagerlandene skal begrænse udledningerne af drivhusgasser i forhold til niveauet for 1990. I tilfældet Danmark skal vi for eksempel gå fra indeks 100 i 1990 til indeks 92 i perioden 2008-12.
Det bliver gerne holdt frem, at 157 lande har skrevet under, og at USA derfor er ondt, når det ikke vil være med. Når man kigger nærmere på det smuldrer det store flertal imidlertid. Til at starte med er det kun industrilandene, der skal skære ned - 37 ialt. For 120 af underskriverne er aftalen gratis.
Af de 37 lande er 13 af dem imidlertid tidligere østlande, der på grund af den økonomiske kollaps dér allerede havde opnået deres nedskæringsmål før traktaten var forhandlet på plads. Så er vi nede på 24. Faktisk 23, hvis vi taget Tyskland med - landet har i forhold til Kyoto lukreret på, at Østtysklands økonomi kollapsede som de andre østlandes kollapsede.
Dertil kommer så, at nogle lande ikke har forpligtet sig til at skære ned, men bare begrænse udeledningerne. Island kunne for eksempel ØGE sine udledninger med 10% i perioden. Fratrækkes de lande, er vi nede på 20.
Men hvem er det så, der har delt verbale tæv ud? Jeg kan starte med Canadas premierminister Paul Martin (Iflg London Free Press):
To the reticent nations, including the United States, I'd say this: There is such a thing as a global conscience and now is the time to listen to it ... Climate change is a global challenge that demands a global response, yet there are nations that resist, voices that attempt to diminish the urgency or dismiss the science or declare, either in word or in indifference, that this is not our problem to solve. Well, let me tell you, it is our problem to solve and we are in this together. ... The time is past to seek comfort in denial. The time is past to pretend that any nation can stand alone, isolated from the global community -- for there is but one Earth and we share it and there can be no hiding on any island, in any city, within any country, no matter how prosperous, from the consequences of inaction.
Det lyder jo meget godt, ikke? Problemet er, at Canada faktisk har øget udledningerne mere end USA har. Mens USAs udledninger er øget med 13,3% siden mellem 1990 of 2003 er Canadas gået op med 24,2% (kilde). Dertil kommer, at Canada faktisk skal skære ned med 6% iflg Kyoto, en forpligtigelse som USA ikke har.
Næste levende billede er tidl. Præsident for USA Bill Clinton (iflg Globe and Mail):
“There's no longer any serious doubt that climate change is real, accelerating and caused by human activities,” Mr. Clinton said in a surprise visit to the conference. The Earth, he said, is “literally a biological miracle. . . . It's crazy for us to play games with our children's future.”
Det lyder jo også imponerende. Hvis man kigger på Clinton´s resultater som præsident ser det imidlertid knapt så imponerende ud. Mens USA som sagt har øget udledninger med 13,3% mellem 1990 og 2003, så er udledningerne i perioden 2001-03 - under Præsident Bush - faktisk FALDET 0,8 % (kilde). Langt hovedparten af stigningen er altså sket under Bill Clinton!
Endelig skal vi da lige have en kommentar fra EU, nærmere fra EUs miljøkommissær Stavros Dimas (fra Reuters):
Sixty years ago Winston Churchill told the U.S. Congress the United States always does the right thing, after having exhausted all other options
Stavros Dimas overser her, at 7 EU-lande har øget deres udledninger med mere end USA har. Hans eget hjemland - han er græker - har øget udledningerne med 25,8% mod USA´s 13,3%.
Hvad kan man så udlede af det hele? At det er ligegyldigt hvilke resultater man reelt opnår, så længe man mener det samme som alle andre.
Typisk venstrefløj.
Henrik
PS. Hvis nogen skulle være interesseret har jeg lavet en lille tabel, hvor jeg sammenstiller landenes kvoter ifølge Kyoto, udledningernes reelle udvikling 1990-2003, og forskellen. Det er oplysende læsning - se den her.
Lidt baggrund først:
Kyoto-traktaten drejer sig om, at deltagerlandene skal begrænse udledningerne af drivhusgasser i forhold til niveauet for 1990. I tilfældet Danmark skal vi for eksempel gå fra indeks 100 i 1990 til indeks 92 i perioden 2008-12.
Det bliver gerne holdt frem, at 157 lande har skrevet under, og at USA derfor er ondt, når det ikke vil være med. Når man kigger nærmere på det smuldrer det store flertal imidlertid. Til at starte med er det kun industrilandene, der skal skære ned - 37 ialt. For 120 af underskriverne er aftalen gratis.
Af de 37 lande er 13 af dem imidlertid tidligere østlande, der på grund af den økonomiske kollaps dér allerede havde opnået deres nedskæringsmål før traktaten var forhandlet på plads. Så er vi nede på 24. Faktisk 23, hvis vi taget Tyskland med - landet har i forhold til Kyoto lukreret på, at Østtysklands økonomi kollapsede som de andre østlandes kollapsede.
Dertil kommer så, at nogle lande ikke har forpligtet sig til at skære ned, men bare begrænse udeledningerne. Island kunne for eksempel ØGE sine udledninger med 10% i perioden. Fratrækkes de lande, er vi nede på 20.
Men hvem er det så, der har delt verbale tæv ud? Jeg kan starte med Canadas premierminister Paul Martin (Iflg London Free Press):
To the reticent nations, including the United States, I'd say this: There is such a thing as a global conscience and now is the time to listen to it ... Climate change is a global challenge that demands a global response, yet there are nations that resist, voices that attempt to diminish the urgency or dismiss the science or declare, either in word or in indifference, that this is not our problem to solve. Well, let me tell you, it is our problem to solve and we are in this together. ... The time is past to seek comfort in denial. The time is past to pretend that any nation can stand alone, isolated from the global community -- for there is but one Earth and we share it and there can be no hiding on any island, in any city, within any country, no matter how prosperous, from the consequences of inaction.
Det lyder jo meget godt, ikke? Problemet er, at Canada faktisk har øget udledningerne mere end USA har. Mens USAs udledninger er øget med 13,3% siden mellem 1990 of 2003 er Canadas gået op med 24,2% (kilde). Dertil kommer, at Canada faktisk skal skære ned med 6% iflg Kyoto, en forpligtigelse som USA ikke har.
Næste levende billede er tidl. Præsident for USA Bill Clinton (iflg Globe and Mail):
“There's no longer any serious doubt that climate change is real, accelerating and caused by human activities,” Mr. Clinton said in a surprise visit to the conference. The Earth, he said, is “literally a biological miracle. . . . It's crazy for us to play games with our children's future.”
Det lyder jo også imponerende. Hvis man kigger på Clinton´s resultater som præsident ser det imidlertid knapt så imponerende ud. Mens USA som sagt har øget udledninger med 13,3% mellem 1990 og 2003, så er udledningerne i perioden 2001-03 - under Præsident Bush - faktisk FALDET 0,8 % (kilde). Langt hovedparten af stigningen er altså sket under Bill Clinton!
Endelig skal vi da lige have en kommentar fra EU, nærmere fra EUs miljøkommissær Stavros Dimas (fra Reuters):
Sixty years ago Winston Churchill told the U.S. Congress the United States always does the right thing, after having exhausted all other options
Stavros Dimas overser her, at 7 EU-lande har øget deres udledninger med mere end USA har. Hans eget hjemland - han er græker - har øget udledningerne med 25,8% mod USA´s 13,3%.
Hvad kan man så udlede af det hele? At det er ligegyldigt hvilke resultater man reelt opnår, så længe man mener det samme som alle andre.
Typisk venstrefløj.
Henrik
PS. Hvis nogen skulle være interesseret har jeg lavet en lille tabel, hvor jeg sammenstiller landenes kvoter ifølge Kyoto, udledningernes reelle udvikling 1990-2003, og forskellen. Det er oplysende læsning - se den her.
posted by Henrik at 4:26 PM
1 Comments:
Er der ikke fejl i den tabel du har lavet? Så vidt jeg ved har Danmark og Tyskland forpligtiget sig til reducere deres udslip, i forhold til 1990 niveauet, med 21 %???
Send en kommentar
<< Home