31 oktober, 2007

SF´s fører Villy Søvndal fanget i en løgn

TV2 har med Faktapatruljen gjort et godt tiltag, nemlig at dobbelttjekke de danske politikeres mere eller mindre luftige påstande i valgkampen. Et af de første mål for programmets lup: det ekskommunistiske Socialistisk Folkeparti´s fører Villy Søvndal.

Under den første partilederrunde efter udskrivelsen af valget kom han for skade at sige følgende om de danske plejehjem (citeret fra Politiken):
»Jeg har været rundt, tror jeg, og besøge tyve det sidste år. Jeg har ikke
fundet et, hvor der er kommet mere personale, de seks år I har været ved magten«

Altså to påstande:

1) SF´s fører Villy Søvndal påstår, han har været på 20 plejehjem det sidste år.

2) SF´s fører Villy Søvndal siger, at der blandt de 20 ikke har været et eneste, der har fået mere personale.

Der er bare ét problem med begge udtalelser: de er direkte løgn. TV2´s Faktapatrulje har fået udleveret en liste over Villy Søvndals påståede 20 plejehjem, og det viser sig, at der faktisk kun er fem plejehjem blandt dem. Resten er hospitalers medicinske afdelinger og andet. Altså, skulle man mene, en klar løgn.

Men så påstanden om, at Villy Søvndal ikke har fundet et eneste plejehjem som har fået mere personale blandt de fem han faktisk HAR besøgt? Oplysningerne fra et af de fem plejehjem, tyder på, at også dette er løgn, og her er der endda tale om det plejehjem hans egen mor bor på, nemlig Asp Plejecenter i Struer Kommune. Fra 2004 til 2007 er antallet af ugentlige plejetimer her steget fra 601 til 649, vel at mærke uden at antallet af beboere (24) er steget.

Altså hvad der ligner to løgne i streg, leveret med tilpas forargelse og moralsk indignation. Fra Villy Søvndals side, vel at mærke. Fanget i løgnen prøver han at bortforklare:
TV2: Så holder din påstand jo slet ikke?

Villy Søvndal: Jo, for det jeg taler om er jo det generelle billede...

Kan nogen finde noget "generelt billede" i udtalelsen foroven?

Video af TV2s demolering af Villy Søvndals troværdighed her.

Etiketter: , , ,

2 Comments:

Blogger Maja said...

Synes du ikke at det er lidt underligt at et populistisk medie som tv2 nu er lægger ud med Villy Søvndal netop nu hvor det går godt for partiet? Regeringen har jo løjet gang på gang, lad os tage Irak krigen som eksempel. Det vil jeg mene er et langt alvorligere emne og helt oplagt at starte den slags udsendelser med. Det er trættende at man gang på gang hiver uvæsentlige emner frem og laver sensationer ud af det, uden at komme ind på hvad det virkeligt handler om...

8:45 PM  
Blogger Henrik said...

Nu har historien om Irak-krigen jo været endevendt gud ved hvor mange gange, uden at mig bekendt har kunnet finde en løgn fra regeringens side. Så det nye her (nyhedsmedierne beskæftiger sig jo nu engang med nyheder) er lidt svært at finde.

Har du dokumentation, der bringer nyt frem i sagen skal du da være velkommen til at komme frem med det - så skal jeg nok skrive noget om det.

Oven i det kommer selvfølgelig det principielle: er det mindre vigtigt at Villy Søvndal lyver, bare fordi du siger Anders Fogh også gør det?

Henrik

9:19 PM  

Send en kommentar

<< Home