Liberalismen i praksis?

Ovre på Retsstaten er Jacob Mchangama på baggrund af en artikel i Weekendavisen ved at svømme hen over det ultra-liberalistiske poster-child Estland, især på baggrund af en artikel i Weekendavisen. Artiklen lister to grunde op, der forklarer den estiske økonomis stærke vækst, og som en god ideolog træder den selektive opmærksomhed straks i kraft, så den anden fremhæves:

..Og den ekstremt liberale økonomi. Estland har opbygget en nation, der er et omvendt spejlbillede af det kommunistiske.

I dag kalder liberale tænketanke Estland for et af de økonomisk set frieste lande i verden, helt sikkert det frieste i EU.

Det lyder jo meget godt, ikke? Problemet er, at den første grund, artiklen nævner er følgende:

Når Estland er det af det tidligere østlande, der klarer sig bedst, skyldes det to ting: De finske turister, som står for overen tredjedel af vores økonomi. ..

Enhver kan vel forestille sig, hvor stor den estiske vækst ville være hvis de de finske turister blev væk og tog en tredjedel af den estiske økonomi med sig, ultra-liberalisme eller ej. Hvis man prøver at kigge på påstanden om Estland som det økonomisk set frieste land i EU holder historien heller ikke helt. Tag The Heritage Foundation´s årlige økonomiske frihedsindex, hvor Estland ligger på en 4.-plads i EU, efter Irland, Storbritannien og Luxembourg. Og gennemregulerede og mildt sagt ikke-ultra-liberalistiske Danmark kommer ind lige efter på hhv en 8. plads internationalt og en 5. plads i EU.

Men det er først når man ser på de konklusioner, Jacob mener at kunne drage ud fra artiklen, det hele begynder at kollapse. Især følgende:

Estlands eksempel er væsentligt at huske på, når liberale får skudt i skoene, at liberalismen fører til den sociale massegrav..

Hvis Jacob havde gidet at læse artiklen han citerer fra kan det være, han havde undgået den konklusion:

Pensionsordninger, sygeforsikringer, dagpengesatser, fagforeningstilskud, hjemmehjælp, alt det, som vi i velfærdsdemokratierne bruger så meget tid til at tænke på, at vi ligefrem må nedsætte kommissioner for at få det udredet - den slags har man lagt et godt stykke ned i bunken.

Er Estland en solstrålehistorie, har konsekvenserne også været forudsigelige: Her hersker den højeste ulighed mellem rig og fattig i EU (Danmark har den næstlaveste) - og der findes områder, som er gået mere eller mindre i stå. Forskellen mellem Tallinn, hovedstaden, hvor væksten er flyttet ind sammen med de nye ideer, og landet er dyb. ..

"Pensionisterne har lidt mest. Sovjetunionen var jo en velfærdsstat, som tog sig af alle. Frit hospitalsvæsen, frie skoler, universiteter, høj pension, præcis som i Danmark. I dag er en stor del af pensionen og understøttelsen fjernet, for Estland er ikke en velfærdstat. Når det gælder økonomi, er der en enorm forskel på de nordiske lande og Estland. Vi minder meget mere om USA..".

Hvis vi igen vender tilbage til Heritage Foundations tal, så ryger de tre lande - Estland, Danmark og USA - ind på hhv en 7., 8. og 9.-plads. Hvis man sammenligner profilerne for Estland, Danmark og USA, så er det faktisk Danmark, der minder mere om USA end Estland. I forhold til de to andre lande har Danmark bare en fungerende velfærdsstat.

Henrik