22 oktober, 2007

Mit navn er ikke Kim Møller

Kim Møller har været så venlig at sende mit ydmyge indlæg om mediernes noget påfaldende behandling af overfaldet på SIADs formand videre ud i blogosfæren ved at offentliggøre det in toto på sin egen blog, Uriasposten. Det har imidlertid ført til nogle problemer for ham, i form af en noget sur nyhedsredaktør på Jyllandsposten, Søren Munch. Søren Munchs angreb på Kim kan ses som kommentar nr. 2 til historien på Uriasposten, men da det mest er kritik af mit indlæg, og ellers fejlagtig kritik af Kim for ting jeg har gjort, så tillader jeg mig at svare her. Fra en ende af:
Kære Kim!Det er ironisk, at revseren selv bor i et glashus, når han kaster med sten. Din omtale af min andel i weekendens mulige falske telegram er så smaskfuld af fejl, at jeg lige blogger tilbage:
Som Søren Munch så rigtigt påpeger, så skal man ikke kaste med sten, når man bor i et glashus. Af samme grund burde han måske have passet på med at beskylde artiklen for at være fuld af fejl, før han fejlagtigt overså de første fire linier af Kims postering, der gør det endog meget klart at forfatteren ikke er Kim, men undertegnede. Glashus: mød sten.

1. Jeg hedder ikke Søren Much, men Munch. En god start for en seriøs blogger, hva’?
Stavefejlen i hr. Munch´s navn skal jeg gerne undskylde dybfølt for - jeg har selv været offer for det utallige gange, endog i offentlige registre. Med hensyn til anklagen om at være "seriøs" blogger må jeg dog melde hus forbi - jeg har aldrig påstået, jeg var seriøs. Man vil af bloggens forside se, at jeg direkte reklamerer med "sjov i gaden".
Mens vi er igang med stavefejlene, så kan jeg forøvrigt oplyse hr. Munch om, at det famøse første telegram, hr. Munchs avis ikke måtte offentliggøre for Ritzau er sat online med stavefejl i overskriften. "Demonstrater" frem for "Demonstranter".
Da jeg netop ikke er seriøs må jeg her sige "En god start for en seriøs nyhedsredaktør, hva´?"
2. Du præsenterede dig ikke, da du ringede til mig. Nok med navn, men ikke hvem
du er. Direkte adspurgt fortalte du, at du var blogger, men ikke at du
repræsenterer et netmedie. Desuden undlod du at fortælle, at du var i gang med
et interview med mig. Klokkerene brud på reglerne om en grundlæggende kontrakt
mellem interviewer og “offer”.
Jeg vil her lægge ud med at notere mig, at hvem og hvad jeg præsenterede mig som ikke lader til reelt at være et problem for hr. Munch, al den tid han stadig kritiserer en person der hedder Kim Møller. Dette var ikke engang i nærheden af, hvad jeg præsenterede mig som (den fejlagtige kildeangivelse falder forøvrigt godt i tråd med den problematiske kildeangivelse i første Ritzau-telegram). Ergo kan jeg kun se det som en stråmand.
Hr. Munch´s klage over at jeg ikke identificerede mig som repræsentant for et netmedie, men som blogger giver kun anledning til undren - såvel Uriasposten som Observant ER blogs. Ikke netmedier.
Den sidste anke - at jeg ikke gjorde klart, det var et interview - tager jeg på mig - det burde jeg have gjort, hvis jeg var et netmedie. Hvilket jeg ikke er. Og hvilket jeg ikke har været udsat for at journalister har gjort når de interviewede mig. Men hr. Munch har ret i, at det er god kotume.
3. Dine insisterende spørgsmål om min holdning til Ritzaus Bureau og vores kontrakt med bureauet fik mig til at spørge, hvem du egentlig repræsenterede og hvad dit ærinde var. Mit bedste bud var personerne bag demonstrationen, hvilket afføder følgende Urias-svada: “men forsøger sig istedet med at stille spørgsmålstegn ved undertegnedes motiver: “Hvad er din interesse i det her? Du sagde du havde noget med dem der stod bag demonstrationen at gøre lige før, ikke?” ”
Flere ting bringes her i spil. Hr. Munchs holdning til Ritzaus Bureau havde jeg ingen interesse i, heller ikke i Jyllandspostens kontrakt med Ritzaus Bureau, da det var hr. Munch selv der bragte denne på banen. Sidstnævnte fordi han åbenbart følte, han burde forsvare sig mod min kilde på Ritzau´s fastslåen af, at såkaldte "Flash´s" ikke måtte offentliggøres af medier, der abonnerer på dem. Netop fordi de ofte bare er forlydender.
Citatet hr. Munch bringer er stadig mere end retfærdiggjort, da han 1) gentagne gange nægtede at kunne se noget problematisk i, at direkte løgne om en navngiven organisation var blevet bragt ud til offentligheden og 2) i stedet for at fastslå Jyllandspostens dedikation til at få faktuelle, ikke fiktive, nyheder ud, begyndte at stille spørgsmålstegn til mine motiver.
Som jeg gjorde klart for hr Munch, så har jeg intet med SIOE at gøre.
4. Jyllands-Posten og jp.dk er særdeles bevidst om, at fejl i avisen og på nettet skal rettes, når de opdages eller påpeges. Det er et mangeårigt princip, som betyder at jeg lige nu er i gang med at undersøge hvad der ligger på jp.dk om bemeldte demonstration, og om denne version holder vand. Er der tale om et falsum, fjerner eller retter vi det. Så jo, vi har det ikke godt med løgnehistorier - lige meget om de rammer til højre eller venstre.
...og dette var sådan set alt, jeg var ude efter at få at vide, da jeg kontaktede hr. Munch.
Og så får du lige fem hurtige til dine ufatteligt retoriske spørgsmål i bunden af indlægget:Hvem har plantet løgne-historien hos Ritzau? Ja, hvem ved - undersøg det, fortæl os det, så skal vi nok skrive det…
Er under efterforskning...

Hvorfor angiver Ritzau historiens kilde som værende politiet, når dette selv benægter at være kilden? Det er vel et anliggende mellem Ritzau og politiets mange forskellige vagthavende. Har I spurgt den samme vagthavende, som oprindeligt udtalte sig?
Som nævnt henviste vagthavende for Amager og Tårnbjerg, som demonstrationens mål hørte under, automatisk til den centrale vagthavende.

Hvorfor offentliggør Tv2 og Jyllands-posten historier der, med Ritzaus ord, er “bare sådan forlydender”? Fordi vi ikke vidste, at historien muligvis var et falsum. Nu ved vi det, og så undersøger vi det. (Jeg har ikke rettet stavningen af både TV2 og Jyllands-Posten)
Igen kan jeg kun henholde mig til, hvad min kilde på Ritzaus Bureau oplyste mig om: "Flash"´es må ikke offentliggøres. Jeg hører gerne tilbage fra hr. Munch, når han har fundet afsnittet i Jyllands-Postens kontrakt med bureauet, der modsiger dette. Sandheden er målet.
Mht hr. Munchs "sjove" henvisning til mine stavefejl, så lad mig påpege, at hr. Munch er repræsentant for en organisation (JP/Politikens Hus) med en års-omsætning på 3,5 mia. kroner (tre komma fem milliarder kroner), der faktisk har råd til at betale folk for at fange små, dumme stavefejl. Blandt andet hr. Munch Selv. Og alligevel fejler organisationen - og hr. Munch - som ovenfor nævnt. Min blog, derimod, har en omsætning på siger og skriver 0 - nul - kroner, og jeg har ikke råd til noget lignende. Alligevel klarer jeg (7-9-13) at holde mine overskrifter fri for stavefejl. Det gør JP ikke.
Jeg går ud fra, hr. Munch godt er klar over dette, og jeg tager det derfor bare som endnu en "so there!"-kommentar - ikke nogen substans, men noget man kan smide i hovedet på folk alligevel.
Hvorfor lader ingen af de kontaktede på Ritzau og Jyllands-posten til at synes, der er noget større problem i at gud ved hvor mange mennesker nu er blevet bundet en løgnehistorie på ærmet - og hvorfor tager ingen ansvaret for den? Som nævnt: Det tages ufatteligt alvorligt på jp.dk, og vi tager det fulde ansvar for væres handlinger. Det tror jeg også, at Kim Møller havde fået at vide, hvis han havde ringet op med åben pande og præsenteret sig: “Dav, jeg hedder Kim Møller, er blogger på Uriasposten og er ved at researche en sag om et muligt falsk nyhedstelegram. Jeg vil gerne interviewe dig…”
Fraset, at hr. Munch angiver forkert kilde, og at jeg ikke over for en formodet garvet medieverdens-insider stavede til, at jeg var i gang med at interviewe ham, så er det sådan set også, hvad der skete.
Og - mere specifikt - hvorfor vægtes historier om venstreradikales overfald på
fredelige højreorienterede så ringe i medierne? Gør de det? Jeg erindrer lige en
frisk, meget omfattende dækning af venstreorienteredes verbale overfusen af Pia
Kjærsgård på Folketingtets åbningsdag.
Så erindrer hr. Munch måske også, at hovedparten af dækningen handlede om uenighed mellem Pia Kjærsgaard og Willy Søvndal om sammensætningen af bogstavsuppen - SFU eller SUF.....eller begge dele. Skæv vægtning.
Tag også f.eks. overfaldet på et møde i SIOE´s forgænger SIAD, der blev afholdt 13. januar i Valby. Mødet blev invaderet af venstreradikale, der dængede de fremmødte til med flasker. Sammenlign med dækningen af højreradikales angreb på Café Oscar.
I håb om bedre præcision næste gang Søren Munch, nyhedsredaktør på jp.dk
I lige måde, hr Mørch, nyhedsredaktør på jp.dk :-)

Etiketter: , ,

0 Comments:

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home