21 oktober, 2007

Venstreradikale overfalder fredelig demonstration - igen

Søndag eftermiddag havde foreningen Stop the Islamisation Of Europe (SIOE)- Danmarks-afdelingen lagt op til en fredelig demonstration uden for Institut for Menneskerettigheder i København. I stedet blev demonstrationens organisator og tre bekendte overfaldet og gennembanket med jernstænger, selve demonstrationen præventivt anholdt uden at have gjort noget, og foreningen defameret i pressen.

SIOE havde oprindeligt inviteret til demonstration uden for Institut for Menneskerettigheder på Strandgade 56 på Christianshavn. Demonstrationen var indkaldt under sloganet "Se jer selv i spejlet" i protest mod instituttets gæster denne weekenden, Saudiarabiens menneskerettighedskommision. Denne har det meste af sin eksistens set sig ude af stand til for eksempel at fordømme Saudiarabiens anvendelse af dødsstraf, hoved-, ben- og håndsafhugninger og lignende. Derfor skulle den saudiarabiske kommision mødes af skilte med teksterne "Hyklerne ud af Danmark", "Se jer selv i spejlet" og "Human Rights Saudi Arabia? Or hypocrisy?".

I løbet af dagen skulle det bare vise sig, at der var problemer med menneskerettighederne betydeligt tættere på end Saudi-arabien.

Det startede tre kvarter før, demonstrationen skulle være startet. Klokken 12.45 fik Københavns politi en opringning, der anmeldte overfaldet på SIOE-Danmarks formand Anders Gravers, demonstrationens arrangør. Sammen med tre bekendte sad han i en bil i en parkeringskælder tæt på Insitut for Menneskerettigheder, da en gruppe venstreradikale omringede bilen og slog forruden ind med jernstænger. De knuste derefter alle andre ruder og begyndte under råb af "træk dem ud" at flå bilens passagerer ud af bilen og gennembanke dem med jernstænger. Lettest slap en dame omkring de 70 og en pige fra det - de fik kun enkelte slag hver. Én blev slået fire gange i hovedet med en jernstang.

Efter udåden flygtede overfaldsmændene i bil. Da politiet ankom blev de overfaldne kørt på sygehuset, men de kunne uheldigvis ikke give mange detaljer om voldsmændenes flugtkøretøj. En efterlysning via politiets radio har indtil videre ikke givet resultat.

Som sådan havde demonstrationen allerede lidt rigeligt, men det skulle blive værre. Hen på søndag eftermiddag kunne Jyllands-posten og Tv2 offentliggøre et telegram fra Ritzaus Bureau, der beskrev de efterfølgende hændelser således (overfaldet med jernstænger på fire sagesløse nævnes ikke):

Under en demonstration i Strandgade i København opstod der tumulter, da demonstranterne begyndte at slå på forbipasserende.

Under demonstrationen, der er arrangeret af foreningen "Stop islamisation of Europe" - er der blevet delt øretæver ud til forbipasserende, der bad de omkring 30 demonstranter fordufte, oplyser politiet.
Der er ét problem med Jyllands-Postens, TV2´s og Ritzaus version: Ifølge central vagtleder hos Københavns Politi, Frank Reuter, talte han godt nok med en journalist fra Ritzaus Bureau, men stort set intet af ovenstående er sandt. "Det der kan jeg slet ikke genkende. Det har han ikke fra mig. Hvor han har det fra, det står for hans egen regning".

Ifølge vagthavende blev der for en sikkerheds skyld sendt politifolk ud til stedet hvor demonstrationen skulle finde sted. "Da vi ved at det er højre og venstre der rammer hinanden, så kører vi derud - der er lagt op til en bytter". Da politiet når ud til demonstrationen ser de 25 fredelige demonstranter samt en lige så fredelig gruppe på 18 mand. Den sidste gruppe vælger politiet at anholde.

"Der står de her 18 personer fra højremiljøet, de står fuldstændigt roligt ude ved Strandgade 56. Der står de fuldstændig uden dramatik. Grunden til, vi skrider til anholdelse, det er udelukkende det præventive", udtaler central vagtleder hos Københavns Politi Frank Reuter. Anders Gravers afvisr, at han kendte til de anholdte.

Selve demonstrationen opløses senere ganske fredelig, da dens mission - protesten mod den saudiarabiske delegation - er fuldført.

På TV2´s og Jyllands-postens hjemmeside fortsætter defamationen af Stop the Islamisation Of Denmark imidlertid stadig - ifølge Ritzau-telegrammet der har deltagerne i demonstrationen stadig "tævet" tilfældige forbipasserende.

Først hen på aftenen rettes der op på det. En journalist fra Ritzaus Bureau ringer til den centrale vagtavende, og får nu en ganske anden historie end den Ritzau udsendte om eftermiddagen. Da et nyt telegram udsendes klokken 19:15 får man nu overfaldet på Anders Gravers med, og at demonstrationen foregik ganske og aldeles fredeligt. Man påstår dog mod bedre vidende, at organisationen bag er "anti-islamisk" når den faktisk bare er mod islamisering af Europa.

Hvor det er rigtigt galt med telegrammet er i vægtningen af stoffet. At anmelderen af en lovlig demonstration overfaldes og gennembankes (tævene til hans bekendte nævnes ikke) vægtes lavere, end at 18 mennesker har været iført tandbeskyttere. Blandt fire større medier har ingen da heller set et venstreradikalt overfald på fredelige mennesker som værdigt til en overskrift - Danmarks Radio bevæger sig endda sammenholdt med politiets centrale vagthavendes udtalelser ud i Lad-os-finde-på-vores-egen-virkelighed-land:

Danmarks Radio: Uro ved anti-islamisk demonstration

Tv2: 18 personer anholdt ved protest

Jyllandsposten: 18 demonstranter anholdt i København

Politiken: Demonstranter med tandbeskyttere anholdt

Det bør bemærkes, at Tv2 i det mindste tager den gamle løgne-historie ned igen, mens Jyllands-Posten stadig har den stående.

Ser man bort fra vægtningen i stoffet står der ét stort spørgsmål tilbage: hvordan lykkedes det løgnehistorien fra Ritzau at komme ud gennem TV2 og Jyllands-posten?

Kontaktet via telefon er journalist Niels Nortrup på Ritzaus Bureau først uforstående: "Jeg ser på samtlige telegrammer, vi har udsendt fra om formiddagen og så frem til det tidspunkt, og der er simpelthen ingenting".

Lidt efter finder han dog det famøse telegram: "Vi sender noget der hedder Flash ud, det er noget man ikke må bruge, det er sådan noget varslinger. Ja, det er derfra".

Vi tager det famøse "Flash" en gang til:

Under en demonstration i Strandgade i København opstod der tumulter, da demonstranterne begyndte at slå på forbipasserende.

Under demonstrationen, der er arrangeret af foreningen "Stop islamisation of Europe" - er der blevet delt øretæver ud til forbipasserende, der bad de omkring 30 demonstranter fordufte, oplyser politiet.
Ifølge Niels Nortrup må sådanne Flash´es ikke bruges, og med god grund - det har indtil videre været umuligt at finde nogen kilde i politiet, der har udtalt det ovenstående. Centrale vagthavende benægter som nævnt ethvert kendskab til en sådan udtalelse, og politistationen der har Strandgade 56, hvor demonstrationen fandt sted, videresendte automatisk alle forespørgsler til centrale vagthavende.

"Det ved jeg faktisk ikke, hvor det kommer fra. Det er bare sådan forlydender" udtaler Niels Nortrup.

Ritzaus Bureau kan imidlertid - igen ifølge Niels Nortrup - dække sig ind under, at det for abonnenter på Ritzaus telegrammer ikke er tilladt at udsende Flash´es som nyheder - de er varsler om, at der snart kommer en nyhed, der således tillader journalister på de abonnerende medier selv at foretage deres egen research før det reelle nyheds-telegram kommer.

Jourhavende på Jyllands-Posten Søren Much stiller sig tvivlende: "Det er helt nyt for mig - så er der i hvert fald meget der skal laves om her".

Han henviser til Jyllands-Postens kontrakt med Ritzaus Bureau, der skulle tillade at videresende Flash´es som fakta. Derudover stiller han sig fuldstændigt uforstående over for, hvori problemet med at udsende en injurierende løgnehistorie skulle bestå, men forsøger sig istedet med at stille spørgsmålstegn ved undertegnedes motiver: "Hvad er din interesse i det her? Du sagde du havde noget med dem der stod bag demonstrationen at gøre lige før, ikke?"

Det kunne dog uden de store problemer gøres klart for hr. Munch at også dette var en løgne-historie.

Alt dette efterlader en serie ubesvarede spørgsmål omkring vore mediers troværdighed:

  • Hvem har plantet løgne-historien hos Ritzau?
  • Hvorfor angiver Ritzau historiens kilde som værende Politiet, når dette selv benægter at være kilden?
  • Hvorfor offentliggør Tv2 og Jyllands-posten historier der, med Ritzaus ord, er "bare sådan forlydender"?
  • Hvorfor lader ingen af de kontaktede på Ritzau og Jyllands-posten til at synes, der er noget større problem i at gud ved hvor mange mennesker nu er blevet bundet en løgnehistorie på ærmet - og hvorfor tager ingen ansvaret for den?
  • Og - mere specifikt - hvorfor vægtes historier om venstreradikales overfald på fredelige højreorienterede så ringe i medierne?

OPDATERET:

Jyllands-Postens nyhedsredaktør Søren Munch er på bloggen Uriasposten kommet med et noget forfejlet angreb på Urias´ ejer, Kim Møller. Da det efter alt at dømme er tiltænkt mig har jeg svaret ham her.

Etiketter: , , , , , , , ,

3 Comments:

Anonymous Anonym said...

Som amatør har du virkelig lavet et genialt researcharbejde.

Mvh
www.altermedia.dk

4:45 PM  
Anonymous Anonym said...

Avisomtalen var ganske rigtig besynderlig. Den var tydeligvis vildt overdrevet, da der aldrig blev fulgt op på den. Godt vi har nettet - kan du ikke se at få nogle billeder på, hvor vi kan se skaderne på dig og bilen. Og fortæl hvad politiet gør ved anmeldelsen, tak.

6:44 PM  
Blogger Henrik said...

@ Anonym 1

Takker mange gange - enhver kan gøre det. Det er bare om at komme igang.

@ Anonym 2

Det er ikke mig, der er blevet overfaldet - som jeg skriver har jeg intet med SIOE at gøre. Jeg arbejder dog på sagen.

7:08 PM  

Send en kommentar

<< Home