15 november, 2007

Et folketingsvalg mere overstået

En overgang så det ud til, at et solidt VKO-flertal var sikret, men takket være en færøsk MF´ers vaklen er det nu i tvivl. Hvorfor har 100.000 grønlændinge og færinger i det hele taget stemmeret til Folketinget, når 5.000.000 danskere ikke har det til hhv Landsting og Lagting?

Indtil Anders Fogh får det redet ud kan man trøste sig med, at der er intern ballade i såvel Det Radikale Venstre som Ny Alliance (1 og 2). I sidstnævnte tilfælde har selv eksperterne nu fået øje på, at Naser Khader ikke er partileder-materiale.

Et hurtigt nyvalg er måske ikke så ringe en ide. Eventuelt efter en hurtig vedtagelse af finanslov for næste år, så skattelettelsen for de hårdtarbejdende kan bundfælde sig i vælgernes bevidsthed.

Passende kunne Jens Rohde samtidig mere offensivt bekræfte sagen om Henrik Sass Larsens spionage for Venstre til fordel for Helle Thornings formands-ambitioner hos Socialdemokraterne.

Etiketter: , , , ,