Valgkamp: Mindre substans, mere tupperware

Fra gårsdagens Berlinger, en bedømmelse af valkampen hidtil, jeg kun kan tilslutte mig:

I onsdags skrev Politikens Tøger Seidenfaden en leder, som jeg ikke kan dy mig for at citere, for den er et glimrende eksempel på boniteten i hans dømmekraft. Han skrev: »Takket være midteropbruddet i dansk politik er vi ved at få en valgkamp med bid og substans (...) Partierne deler sig efter anskuelser og træder i karakter. På den måde bliver valgkampen for alvor en demokratisk fest.«
– Ja, det er festlig læsning. Men hvis denne valgkamp er en fest, så må det da være et tupperware-party. Det, der karakteriserer valgkampen 2007, er den gennemførte principløshed i oppositionen. Alle er rede til at sælge alt, hvad de ejer og har, for at komme til magten. Socialdemokraterne dropper folkeskoleforliget og sin asylpolitik for at tækkes de Radikale og sin modstand mod skattelettelser for at tækkes Ny Alliance, samtidig med at partiet lover ministerposter til højre og venstre. De Radikale dropper modstanden mod 24-års reglen, der ellers er fundamentet for partiets flygtningepolitik og har været en hovedårsag til partiets relative succes ved valget i 2005.

Den udmærkede faktapatrulje på TV2 afslørede Villy Søvndal som utroværdig sidegadepolitiker. Man kunne ønske, at der også var en konsekvenspatrulje, som vurderede omfanget af kontrolforanstaltninger, hvis Socialdemokraternes »velfærdsrettigheder« blev gennemført, eller som vurderede de energiøkonomiske
og naturmæssige konsekvenser af partiets fantasier om en tredobling af vindenergiproduktionen. I det daglige program »Mød partierne« på DR1 får Steffen Kretz på sin diskrete, meget velforberedte og meget begavede facon gravet nogle væsentlige sandheder om partierne frem. Mit hovedindtryk af hans møde med Ny Alliances Gitte Seeberg og Naser Khader blev, at partiet til syvende og sidst ikke har andet politisk budskab end det uopslidelige om »tonen« i udlændingedebatten, og at partiet har et tvetydigt forhold til den demokratiske parlamentarisme. Det vidner den arrogante og politisk ubegavede Lars Kolinds udtalelser om, men også den måde, Khader i programmet karakteriserede de menige folketingsmedlemmer i de øvrige partier på, nemlig som »partisoldater, der er opdraget i partiet gennem 20 år. Det eneste, de kan, er at læse op af partiprogrammet«. Det er altså et parti med så spinkelt et budskab og så ringe en politisk bevidsthed, der efter alt at dømme bliver tungen på vægtskålen efter valget. Gud bevare Danmark.