Om Darfur, Kolonisering og om Pligten til at Redde

Journalist på Nyhedsavisen Michael S. Lund er "flov over Vesten". Ikke fordi antallet af voldtægter stiger i takt med indvandringen fra Mellemøsten, forstås, men fordi nogle mennesker stadig lider i Darfur, og fordi Vesten ikke har forhindret en Hr. Daoud Hari i at give Hr. Michael S. Lund dårlig samvittighed over der.

Et indlæg i debatten om hans artikel kunne lyde som følger:

Kære Michael S. Lund

Jeg er desværre nødt til at trække det røde naivitetskort og give dig en spilledags karantæne.
Verden er ikke en fodboldbane, hvor man bare sådan lige løber ind på de andres banehalvdel når man har lyst til det. Det kræver faktisk en vis juridisk begrundelse.

I Kosovo var det en vedtagelse af en "regional sikkerheds-organisation" (NATO) som krævet i FN-charteret. I Irak var det selvforsvar af Kuwait gennem FNSR-resolutioner 678, 687 og 1441. I Afghanistan var det selvforsvar iflg FN-charteret. Sudan har mig bekendt ikke angrebet et naboland, og de eneste to lokale sikkerhedsorganisationer (AU og Den Arabiske Liga) nægter at blande sig i folkemordet. Endelig vil en hvilken som helst indblanding gennem FN blive stoppet af Kina, der har store olieinteresser i Sudan, og veto-ret i FN.

Dertil kommer, at det kræver tilladelse fra nabolandene. I Kosovo blev der fløjet bombetogter fra Italien, og der var landstyrker i Makedonien og Albanien. Samtlige nabolande gav overflyvnings-rettigheder. I Irak blev der fløjet bombetogter fra Tyrkiet, Saudi-Arabien, Kuwait, Bahrain og FAE, og landstyrkerne gik ind fra Kuwait. I Afghanistan blev det meste klaret ad luftvejen, og der var overflyvningsrettigheder fra Kirgisistan, Uzbekistan og Pakistan.

Spørgsmålet er så, hvordan forholdene er omkring Sudan?

Chad, Den Centralafrikanske Republik og Uganda vil ikke lade Vesten komme ind, da de har deres egne oprørere at nedkæmpe. Dette sker uden nogen form for fløjlshandsker, så fremmede i landet der kritiserer dem, vræler om "dialog", "inklusion" og "fredsforhandlinger" som kun vil give oprørerne tid til at blive stærkere har ingen interesse.

Ethiopien har ambitioner om lokal stormagtsstatus, så at skulle læne sig op ad USA duer ikke. Især da USA stærkt har kritiseret de seneste Etiopiske valg. Og Eritrea er så ekstremt xenofobisk at selv nødhjælpsarbejdere jævnligt bliver fængslet. Libyens umulighed som base gider jeg ikke engang argumentere for.

Det efterlader Egypten, der mildt sagt heller ikke gider at have amerikanske tropper på sin jord. Egypterne ligger i en konstant magtkamp med Det Muslimske Broderskab, der om noget vil få PR-mæssigt gavn hvis den egyptiske regering får amerikanske tropper ind i landet. Især fordi vesten vil forlange mere demokratisering og dermed overdragelse af magt til Det Muslimske Broderskab.

Hertil kan man endelig lægge logistik - om amerikanerne eller noget andet vestligt land i det hele taget har tropper til overs til at foretage en sådan invasion - og eventuelle allierede i Sudan.

Problemet er nemlig, at begge parter er islamistisk indstillede - regeringen er national-islamistisk, mens de oprørere en eventuel vestlig intervention vil støtte er international-islamistiske. Deres bagmand er Hassan al-Turabi, der da han stadig var en hovedkraft i det sudanesiske styre op gennem 1990erne støttede Osama bin Laden, gav ham ly, og hjalp med at opbygge hans kontaktnet blandt islamister verden over. Det var således også i Sudan at de forhandlinger vi kender til mellem Irak og al Qaeda fandt sted.

Det var så fakta i lokalområdet i det korte løb.

Mere grundlæggende lader din artikel, Michael S. Lund, til at være udtryk for en halvt naiv, halvt racistisk forestilling om på den ene side mørke mennesker som nogle uciviliserede umuliusser, der ikke kan finde ud af at leve i fred selv, eller redde hinanden, og på den anden side en almægtig Vesten, der i skinnende hvid rustning skal bringe fred og velstand til resten af verden. Fundamentalt set er der absolut intet til forskel på din indstilling her, og forestillingen om "Den Hvide Mands Byrde", som man retfærdiggjorde kapløbet om kolonier i slutningen af 1800-tallet med. Også dengang var hovedparten af Afrika nemlig en absolut underskudsforretning, som det ikke kunne betale sig at kolonisere, men som man erobrede alligevel for at redde lokalbefolkningen fra sig selv.

Med en så absolutistisk "pligt" til at "redde" bliver det, at man faktisk "redder" nogen heller ikke en rosværdig ting, hvis ikke man på ét og samme tidspunkt "redder" ALLE mennesker i hele verden. Så er det, at jeg overmander en bevæbnet bankrøver i Århus pludselig grund til skam, fordi jeg ikke samtidig også overmandede den bankrøver der skød en mand i Valby. Hvis det er en "pligt" er folk nemlig ret ligeglade med, om jeg rent fysisk også er i stand til at klare det. Derfor din flovhed over Vesten.

Hvis nogen overhovedet burde have en "pligt" til at sætte styrker ind burde det da være Egypten, der ikke bare har verdens 11.-største væbnede styrker gående ledige, men også har disse stående lige over grænsen til Sudan og Darfur.

Egypterne er der bare ingen der synes, har "pligt" til at "redde" Darfur - de er jo mørke i løden, og kan derfor under det verdenssyn som blandt andet hr. Michael S. Lund lader til at være indehaver af, ikke forventes at skulle gøre nogetsomhelst godt.