Hetz mod eksotiske religioner - kun acceptabelt når det går ud over hvide mennesker

Følger man lidt med i medierne vil man huske, at texansk politi i starten af april "stormede" en ranch near Eldorado, Texas, hvor medlemmerne af FLDS-kirken (FLDS = Fundamentalist Latter Day Saints) boede. Efter stormen blev i første omgang 137 børn smidt op i busser og lastbiler og kørt derfra - senere steg antallet til 416, hvortil kom 133 mødre, der frivilligt havde valgt at komme med for at være nær deres børn.


Allerede dengang var der noget, der føltes forkert ved sagen. Til at starte med er antallet voldsomt - hvad kan retfærdiggøre tvangsfjernelsen af 416 (fire hundrede og seksten) børn fra deres forældre? Den danske presse (her Politiken) kunne fortælle, at de første 137 børn var blevet "befriet", men var samtidig nødt til lige at smide at afsnit ind, der gjorde klart at politiet ikke har ønsket at "oplyse, hvor mange der er gået med frivilligt, og hvor mange der er fjernet med magt".



Det viste sig, at den absolut eneste begrundelse for at man havde revet flere hundrede børn fra deres forældre var, at en krise-telefon havde modtaget et telefon-opkald fra en person der påstod at være 16 år gammel. Denne påstod samtidig at være blevet tvunget til at gifte sig med en 50-årig mand, der mishandlede hende jævnligt.


Som sådan intet problem: man tager ud til pigen, fastlår hendes identitet, får en edsvoren erklæring, og bruger denne til at få en kendelse. Eller: det skulle man da tro.


Hvor der nemlig er en aversion mod at slå til mod eksotiske religioner som feks islam, hvor man jo kunne komme for skade at blive beskyldt for at være racist, så er der ingen hæmning når det drejer sig om generelt hvide mormoner. Ergo tog man et rygte, trommede flere hundrede politifolk sammen, og tog på en såkaldt "fiske-tur" - det er når politiet godt ved de har en absurd tynd sag, men man får udtaget en kendelse der kan give adgang til evt. mistænktes hjem så man der kan finde et eller andet man kan bruge mod dem.


I tilfældet med FLDS var "det man kunne bruge" 416 børn, der blev revet fra deres familier. At drengebørn i det hele taget, og pigebørn under 14-årsalderen ikke på nogen måde var truet af, hvad politiet officielt påstod de mistænkte sekten for var ligegyldigt - de blev også taget med. Til at starte med kunne mødrene følge med børnene, men snart fandt man på at alle over 4-års-alderen ikke måtte have kontakt med deres mødre. Ud over det blev de også placeret i uhygiejniske gruppe-hjem, hvor en del af dem hurtigt blev syge.


Som sådan slemt nok, men det skulle blive værre.


Det viste sig nemlig efterhånden, at den telefonopringning, hele sagen hvilede på, var blevet foretaget ikke af en 16-årig misbrugt pige, men af en 33-årig kvinde ved navn Rozita Swinton der ville have opmærksomhed. Hun blev afsløret som stående bag en hel serie af løgnagtige anklager om seksuelle overgreb:

• Gennem oktober måned 2007 foretog hun en serie opkald, hvor hun udgav sig for at være en person ved navn Dana Anderson. Heri påstod hun at være en ung kvinde, der blev misbrugt af hendes præst ved New Life-kirken i Colorado Springs


• Senere udgav hun sig for at være en 13-årig elev ved Liberty High School. Her påstod hun, at hun blev bedøvet og seksuelt misbrugt af sin far.


• I februar ringede hun til politiet og udgav hun sig for at være en kvinde ved navn Jennifer. Denne gang påstod hun, at hendes far havde låst hende inde i sin kælder i dagevis.


• I marts-april kom så hendes falske opkald om FLDS-ranchen nær Eldorado

Hele begrundelsen for politiets storm af ranchen var altså løgn fra ende til anden.

I forgårs kom så endnu et slag mod politiets sag: en domstol afgjorde, at politiet absolut intet grundlag havde for at fjerne børnene fra ranchen. Politiet havde argumenteret med, at selve FLDS-kirkens trosgrundlag udgjorde en trussel mod børnene, og at disse derfor burde fjernes fra enhver rettroende FLDS´er. Dette afgjorde domstolen imidlertid ikke var tilfældet, hvorefter politiets sag kollapsede og blev afvist. Det besynderlige er, at domstolen samtidig undlod at beordre børnene givet tilbage til deres familier - disse er stadig i politiets varetægt.

Det er ikke første besynderlige sag mod medlemmer af FLDS-kirken. For et par år siden blev den tidligere leder af FLDS-kirken idømt to livstidsstraffe for to tilfælde af medskyldighed i voldtægt. Igen er der som sådan intet mærkeligt i dette. Det mærkelige kommer ind i sagen ved, at sagen mod Warren Jeffs hviler på, at han skal have viet en 14-årig pige til hendes 19-årige fætter, og at denne så skulle have voldtaget hende to gange. Selve manden der skulle have voldtaget hende er imidlertid ikke blevet dømt, og det er således ikke blevet slået fast at han i det hele taget skulle have voldtaget hende.

Sidste år kunne Time Magazine bringe en del af forklaringen. Såvel sagen mod Jeffs som tvangsfjernelsen af flere hundrede børn er del af en kampagne mod polygami, som den amerikanske anklagemyndighed har ført siden 2003. Da man mente at straffen for polygami var for lav, og at det var for svært at bevise, skiftede man istedet til at bruge en serie andre lovkomplekser mod blandt andet FLDS. Da sex med nogen under den seksuelle lavalder pr definition er voldtægt ifølge amerikansk lovgivning (uanset om begge parter var villige nok), så brugte man f.eks. lovgivningen om voldtægt, hvis én eller flere koner var under den sexuelle lavalder. Og hvis nogen havde viet dette par, så blev man således også dømt for medvirken til voldtægt.

I tilfælde hvor der faktisk ER tale om voldtægt eller misbrug kan den slags sager accepteres. Men når alt man har at basere dem på er ét løgnagtigt telefonopkald, så begynder det at lugte kraftigt af hetz. En hetz der, så længe det går ud over hvide, kristne mennesker, åbenbart er solid støtte til i danske medier.

Om Darfur, Kolonisering og om Pligten til at Redde

Journalist på Nyhedsavisen Michael S. Lund er "flov over Vesten". Ikke fordi antallet af voldtægter stiger i takt med indvandringen fra Mellemøsten, forstås, men fordi nogle mennesker stadig lider i Darfur, og fordi Vesten ikke har forhindret en Hr. Daoud Hari i at give Hr. Michael S. Lund dårlig samvittighed over der.

Et indlæg i debatten om hans artikel kunne lyde som følger:

Kære Michael S. Lund

Jeg er desværre nødt til at trække det røde naivitetskort og give dig en spilledags karantæne.
Verden er ikke en fodboldbane, hvor man bare sådan lige løber ind på de andres banehalvdel når man har lyst til det. Det kræver faktisk en vis juridisk begrundelse.

I Kosovo var det en vedtagelse af en "regional sikkerheds-organisation" (NATO) som krævet i FN-charteret. I Irak var det selvforsvar af Kuwait gennem FNSR-resolutioner 678, 687 og 1441. I Afghanistan var det selvforsvar iflg FN-charteret. Sudan har mig bekendt ikke angrebet et naboland, og de eneste to lokale sikkerhedsorganisationer (AU og Den Arabiske Liga) nægter at blande sig i folkemordet. Endelig vil en hvilken som helst indblanding gennem FN blive stoppet af Kina, der har store olieinteresser i Sudan, og veto-ret i FN.

Dertil kommer, at det kræver tilladelse fra nabolandene. I Kosovo blev der fløjet bombetogter fra Italien, og der var landstyrker i Makedonien og Albanien. Samtlige nabolande gav overflyvnings-rettigheder. I Irak blev der fløjet bombetogter fra Tyrkiet, Saudi-Arabien, Kuwait, Bahrain og FAE, og landstyrkerne gik ind fra Kuwait. I Afghanistan blev det meste klaret ad luftvejen, og der var overflyvningsrettigheder fra Kirgisistan, Uzbekistan og Pakistan.

Spørgsmålet er så, hvordan forholdene er omkring Sudan?

Chad, Den Centralafrikanske Republik og Uganda vil ikke lade Vesten komme ind, da de har deres egne oprørere at nedkæmpe. Dette sker uden nogen form for fløjlshandsker, så fremmede i landet der kritiserer dem, vræler om "dialog", "inklusion" og "fredsforhandlinger" som kun vil give oprørerne tid til at blive stærkere har ingen interesse.

Ethiopien har ambitioner om lokal stormagtsstatus, så at skulle læne sig op ad USA duer ikke. Især da USA stærkt har kritiseret de seneste Etiopiske valg. Og Eritrea er så ekstremt xenofobisk at selv nødhjælpsarbejdere jævnligt bliver fængslet. Libyens umulighed som base gider jeg ikke engang argumentere for.

Det efterlader Egypten, der mildt sagt heller ikke gider at have amerikanske tropper på sin jord. Egypterne ligger i en konstant magtkamp med Det Muslimske Broderskab, der om noget vil få PR-mæssigt gavn hvis den egyptiske regering får amerikanske tropper ind i landet. Især fordi vesten vil forlange mere demokratisering og dermed overdragelse af magt til Det Muslimske Broderskab.

Hertil kan man endelig lægge logistik - om amerikanerne eller noget andet vestligt land i det hele taget har tropper til overs til at foretage en sådan invasion - og eventuelle allierede i Sudan.

Problemet er nemlig, at begge parter er islamistisk indstillede - regeringen er national-islamistisk, mens de oprørere en eventuel vestlig intervention vil støtte er international-islamistiske. Deres bagmand er Hassan al-Turabi, der da han stadig var en hovedkraft i det sudanesiske styre op gennem 1990erne støttede Osama bin Laden, gav ham ly, og hjalp med at opbygge hans kontaktnet blandt islamister verden over. Det var således også i Sudan at de forhandlinger vi kender til mellem Irak og al Qaeda fandt sted.

Det var så fakta i lokalområdet i det korte løb.

Mere grundlæggende lader din artikel, Michael S. Lund, til at være udtryk for en halvt naiv, halvt racistisk forestilling om på den ene side mørke mennesker som nogle uciviliserede umuliusser, der ikke kan finde ud af at leve i fred selv, eller redde hinanden, og på den anden side en almægtig Vesten, der i skinnende hvid rustning skal bringe fred og velstand til resten af verden. Fundamentalt set er der absolut intet til forskel på din indstilling her, og forestillingen om "Den Hvide Mands Byrde", som man retfærdiggjorde kapløbet om kolonier i slutningen af 1800-tallet med. Også dengang var hovedparten af Afrika nemlig en absolut underskudsforretning, som det ikke kunne betale sig at kolonisere, men som man erobrede alligevel for at redde lokalbefolkningen fra sig selv.

Med en så absolutistisk "pligt" til at "redde" bliver det, at man faktisk "redder" nogen heller ikke en rosværdig ting, hvis ikke man på ét og samme tidspunkt "redder" ALLE mennesker i hele verden. Så er det, at jeg overmander en bevæbnet bankrøver i Århus pludselig grund til skam, fordi jeg ikke samtidig også overmandede den bankrøver der skød en mand i Valby. Hvis det er en "pligt" er folk nemlig ret ligeglade med, om jeg rent fysisk også er i stand til at klare det. Derfor din flovhed over Vesten.

Hvis nogen overhovedet burde have en "pligt" til at sætte styrker ind burde det da være Egypten, der ikke bare har verdens 11.-største væbnede styrker gående ledige, men også har disse stående lige over grænsen til Sudan og Darfur.

Egypterne er der bare ingen der synes, har "pligt" til at "redde" Darfur - de er jo mørke i løden, og kan derfor under det verdenssyn som blandt andet hr. Michael S. Lund lader til at være indehaver af, ikke forventes at skulle gøre nogetsomhelst godt.

En lille, beskidt norsk hemmelighed

I disse katastrofetider, da Socialdemokraterne størrelsesmæssigt er faldet fra en andenplads bag Venstre, til nu også at ligge bag kommunistpartiet SF, da har S´ forkvinde Helle Thorning Schmidt virkelig brug for hjælp. Da støttemeldingerne fra Thornings svenske kollega Mona Sahlin ikke hjalp køres der nu frem med det tunge skyts: Norges socialdemokratiske statsminister Thorvald Stoltenberg. Politiken fik det til at lyde sådan:

»Jeg er imponeret over det arbejde, Helle har gjort. Hun er en stærk politisk leder, og hun er en tålmodig politisk leder«, siger statsministeren, der førte de norske socialdemokrater til valgsejr i 2005.

Den lille, beskidte hemmelighed, der hentydes til i overskriften er, at Stoltenberg faktisk ikke vandt valget. Han fik magten på baggrund af en udemokratisk skævvridning af det norske demokrati, der betyder at visse nordmænds stemmer betyder mere end andres. De tre partier i hans koalitionsregering fik således 22.000 stemmer (0,9%) færre end centrum-højre-oppositionen, men fik alligevel 5 mandater mere - og dermed regeringsmagten.