Tortur IgenIgenIgen

Idag brøler en overskrift i Politiken "Amerikanske soldater: Der var tortur i Kandahar-lejr". Problemet er, at overskriften er direkte løgn. I resten af historien undgår Pol da også så hysteriske beskyldninger, selv om det ikke bliver meget bedre:

Mens danske soldater vinteren 2002 havde ordre om at overgive Taleban- og al-Qaeda-fanger til en amerikansk fangelejr i Kandahar, blev der i selv samme lejr begået systematisk mishandling.

Det viser ti edsvorne vidneafhøringer af amerikanske forhørsledere, der var udstationeret i Kandahar. ...

Dokumenteret mishandling

I vidneforklaringerne fortæller de amerikanske forhørsledere blandt andet, hvordan en fange er blevet trukket rundt i affald, mens andre fanger er blevet slået til blods.

Problemet er, at artiklen i bedste fald er manipulativ så det klodser, og i værste fald direkte løgn. De 10 "vidner" har således ikke været vidne til hverken tortur eller mishandling, men stort set udelukkende til hvad diverse fanger har påstået. Her er, hvad der reelt er blevet bevidnet (tilfælde, hvor fanger har kunnet fremvise buler og/eller skrammer er markeret med en stjerne * - vidneudsagn fra filer begæret offentliggjort af ACLU og lagt online her):

3. januar 2002 - En fange (araber) får blæst cigar-røg i ansigtet af udefra-kommende soldater. Bevidnet af forhørslederen. Fangen påstår derudover, han er blevet givet elektriske stød.
3. januar 2002 - En fange får blæst cigaret-røg i ansigtet af udefra-kommende soldater. Bevidnet af tolken. Procedurer ændres øjeblikkeligt for at undgå, det sker igen. Fangen påstår derudover, han er blevet givet elektriske stød.
4. februar 2002 - En fange påstår, han er blevet tvunget til at dyrke gymnastik.
11. januar 2002 - En fange sætter sig på hug istedet for på knæ, som han bliver beordret til. En vagt hiver ham om i siddende stilling. Procedure ændres for at undgå lignende misforståelser i fremtiden.
21. januar 2002 - Fange påstår at være blevet slået i hovedet en enkelt gang. *
1. februar 2002 - Fange påstår han er blevet tævet*. Sker ifølge fangen efter hvad der for vagter ville være at betragte som modstand.
1. februar 2002 - Fange påstår han er blevet tævet*. Sker ifølge fangen efter hvad der for vagter ville være at betragte som modstand.
3. februar 2002 - Fanger påstår, de er blevet tævet.
10. februar 2002 - Fanger påstår, de er blevet tævet.
11. februar 2002 - Som del af den medicinske undersøgelse, alle fanger skal igennem foretages en "anal probe". I dette tilfælde foretages den af en militærpolitimand frem for det medicinske personnel.
12. februar 2002 - Fange samler sten i et lagen som forberedelse til at flygte. Han føres tilbage til fange-faciliteterne, og snubler på vejen over en bunke affald.
14. februar 2002 - Fange påstår, han er blevet slået i ryg og nyrer.
14. februar 2002 - Fange påstår, han er blevet behandlet groft, og slået én gang.

Ialt 13 vidneudsagn, der sammenlagt drejer sig om 10 tilfælde (de to udsagn fra 3. januar er definitivt, udsagns-parrene 1 februar og 14. februar sandsynligvis de samme).

I samtlige tilfælde bygger påstande om andvendelse af vold på fangernes påstande. Deres troværdighed kan man uden de store problemer stille spørgsmålstegn ved - med hensyn til den arabiske fanges påstand om elektro-chock d. 3. januar kan det påpeges, at de fleste arabere i landet var der for at tjene med al Qaedas feltstyrker (Brigade o55), og at al Qaeda direkte beordrer sine medlemmer til at lyve om, at de er blevet torteret.

I kun to tilfælde kan fangerne fremvise buler eller skrammer, som de påstår er følger af denne vold - om det faktisk er tilfældet, og om hvad omstændighederne i givet fald har været er et åbent spørgsmål - vi ved det ikke. Man kan her tænke på fangen der planlagde sin flugt, eller eventuelle skader pådraget under tilfangetagelsen.

Tilfældet 11. februar er derimod et særtilfælde, idet der er et direkte vidne på et eventuelt overgreb. Der fremgår af vidneudsagnet intet om, om personen har været beføjet til at foretage undersøgelsen, eller om de nærmere omstændigheder. Det fremgår, at det er blevet rapporteret op i systemet, men vidnet har på tidspunktet hvor vidneudsagnet er nedfældet ikke vidst noget om udkommet. En googling har ikke ført til yderligere information om sagen.

Selv med dette tilfælde bør det være klart, at hysteriske påstande om "tortur" og "systematisk mishandling" udelukkende er noget, der foregår i hovederne på Politikens ansatte (i dette tilfælde Matias Seidelin - send ham endelig en mail). Påstanden om at en fange er blevet "trukket rundt i affald" er således enten villet misforståelse af vidneudsagnet, eller lammende dårlige engelskkundskaber.

Nu nøjes Politiken imidlertid ikke blot at viderelede påstande fra ACLU om, at amerikanske soldater mishandler Talebanere, alt skal jo også gerne kunne bruges som ammunition mod regeringen, og sandt nok forsøger hr. Seidelin sig da også med et smart lille associationstrick:

Vidneerklæringerne blev ifølge den amerikanske borgerrettighedsgruppe, American Civil Liberties Union, ACLU, offentliggjort på internettet i begyndelsen af december sidste år. ...

Senere samme måned skrev regeringen i sin såkaldte Afghanistan-redegørelse, at danske myndigheder »på det relevante tidspunkt, hverken vidste eller burde have vidst, at tilbageholdte i amerikansk varetægt i Afghanistan« blev mishandlet.

Regeringens redegørelse kom som reaktion på Danmarks Radios omstridte dokumentarfilm ’Den hemmelige krig’, som viser hvordan danske soldater udleverer 31 fanger til lejren, hvor de hævder at være blevet mishandlet.

Hr. Seidelin undlader at fortælle, hvordan vidneudsagn offentliggjort i december 2006 har nogen konsekvens for, hvad den danske regering vidste næsten fem år tidligere. Men nu er indtrykket af, at regeringen lyver da plantet. High Five, case closed.

UPDATE:

Politiken har nu fået oppositionen med på sagen. Samtidig har jeg haft Matias Seidelin i telefonen. Jeg fremlagde det ovenfor anførte (dog minus ladede ord som "løgn" og "hysterisk"), men han mente ikke rigtigt, kritisk tilgang til kilder kan bruges til noget. To pluk fra samtalen: "Nu må du sgu styre dig" og "Det der, det gider jeg simpelthen ikke bruge tid på".

Spørgsmålet om, om Hr. Seidelin har villet misforstå vidneudsagnene, eller om hans engelskkundskaber simpelthen er for ringe er for øvrigt stadig uafklarede. Af uanede årsager er han især besat af, at amerikanerne bare SKAL have trukket en fange gennem affald - måske fordi det er en af de få ting i ovenstående liste, vidnerne reelt har bevidnet. Af samme grund sendte jeg ham på adressen matias.seidelin@pol.dk følgende email efter vores lille samtale:

Dav Hr. Seidelin

Transskribering af den relevante del af vidneudsagnet her: http://www.aclu.org/projects/foiasearch/pdf/DOD043636.pdf

Understregninger er mine:

"He was pulled along at a fast rate of speed, with his arms behind his back and feet shackled over a pile of rubbish upon which he (ord udstreget) tripped, and the second escort said that the first escort was going too fast. One of his shackles came undone. The detainee was thrown on the ground until the shackle could be fixed. He was then picked up and moved into the facility."

Hvis, som du skriver i din artikel, "en fange er blevet trukket rundt i affald", hvordan kan han så snuble over bunken, og hvordan kan han blive smidt på jorden, hvis han allerede er nede i skidtet?

Kan du ikke selv se problemet?

MvH - og tak for din åbenbart kostbare tid

UPDATE II

I løbet af efermiddagen er reaktionerne på Politikens kampagne begyndt at dukke op - Forsvarsminister Søren Gade (V) væmmedes allerede i morges, og siden har K via Lars Barfoed fundet det "stærkt bekymrende" og "uacceptabelt", mens oppositionen vanen tro prøver at styrte regeringen og Amnesty International gør deres bedste for at dømme regeringen på forhånd. Ingen af dem lader til at have sat sig ind i sagen før de udtalte.

De eneste der ikke har fundet det nødvendigt at reagere udelukkende fordi Politiken siger det - er Anders Fogh Rasmussen og så DF´s Søren Espersen. Sidstnævnte får en guldmedalje for den mest overvejede reaktion i sagen hidtil:

Hvis det forholder sig som beskrevet, er det selvfølgelig ikke acceptabelt på nogen måde. Men altså: vi siger stadig hvis og hvis og hvis. Det er stadig kun noget, der bliver hævdet

UPDATE III

GAH! Som Hodja korrekt har påpeget, så jeg ét sted kommet til at skrive CAIR (Council on American-Islamic relations) istedet for ACLU (American Civil-Liberties Union). Så kan jeg lære at lade være med at beskæftige mig med to ting på en gang. Det er nu rettet.

PS. Internetsiden Arbejderen har også taget sagen op. Problemet er, at de modificerer virkeligheden når den ikke passer dem. Citat:

Dokumenterne har ligget frit tilgængeligt på Internettet, mens regeringen skrev sin redegørelse og har oven i købet været offentliggjort i meget længere tid end Politiken skriver.

Erklæringerne blev frigivet allerede i november 2005, og har i næsten et år ligget åbent tilgængelig på den amerikanske civilretsorganisation ACLU`s hjemmeside.

Enhver der gider klikke sig over på ACLU´s hjemmeside kan se at der er to usandheder der:
- ACLU har godt nok haft erklæringerne siden november 2005, men da organisationen har sat på dem indtil december sidste år kan man ikke ligefrem kalde dem offentligt tilgængelige.
- De har ikke "i næsten et år ligget åbent tilgængelige på .....ACLU´s hjemmeside." Besværer man sig derover (se foroven på siden) ser man, at de blev lagt online 2. december, for lidt over en måned siden.