Afghanistan: Racisme - eller?

Fundet på BBC News - muslimske tropper fra De Forenede Arabiske Emirater på patrulje i Afghanistan:

As fellow Muslims, they get a warm reception from the villagers.

"At first I thought these were American soldiers and I wanted them to leave but when they said they were Muslims I knew they were our brothers," a young Afghan man says.

Hajji Fazlullah, another Afghan villager, says: "The Arab troops come in our country and our village, we are very happy." ..

Of course, these are not the only coalition troops giving out aid to Afghans. But what is really winning hearts and minds is the Islamic connection.

Ville det være blevet vinklet som noget som helst andet end ultra-nationalisme eller racisme, hvis der havde været tale om ortodokse kristne i feks Bosnien frem for muslimer i Afghanistan?

Taliban lider nye nederlag II

I store dele af Irak er den lokale stammebefolkning efterhånden blevet træt af kampene og har lavet fredsaftaler med den irakiske regering of koalitionsstyrkerne i landet. Dette har ført til, at oktober 2007 ifølge ICC.com er den oktober siden iraks befrielse, der har set det absolut laveste antal dræbte koalitionsstyrker overhovedet. Antallet af dræbte irakiske sikkerhedsstyrker har ikke været lavere siden engang i 2003 eller 2004, og antallet af dræbte civile har ikke været lavere siden december 2005.

Indtil videre har de målrettede forsøg med at vinde stammerne over på regeringens og koalitionsstyrkernes side ikke ført til lignende resultater i Afghanistan, men det kan være ved at ændre sig. Afgha.com kan således fortælle, at Alizai-stammen i Afghanistans Helmand-provins ligger i forhandlinger med den afghanske regering om at stoppe deres støtte til Taliban. Alizai-stammen udgør flertallet i Helmand-provinsens nordlige del, hvor de danske styrker i Afghanistan er stationeret, og hvor byen Musa Qala, kaldet "Talibans kronjuvel" ligger. Titlen fik byen, da britiske officerer efter danske og britiske styrker succesrigt havde holdt byen i måneder lavede en aftale med Alizai-stammen om at de skulle overtage sikkerheden der, hvorefter de overleverede byen til Taliban.

Indtil da havde de danske styrker i Musa Qala tilføjet angribende Taliban-styrker så svære slag, at talebanerne havde givet dem det ærefulde tilnavn "Tigrene der skyder på alt". Samtidig begyndte Taliban at have problemer med at overtale sine krigere til at kæmpe med danskerne, da nederlag var garanteret.

Måske er det de hårde slag, danskerne tilføjede dem, der har fået Alizai-stammen på bedre tanker end at støtte Taliban. I hvert fald lover udviklingen godt for Afghanistans fremtid.

Taliban lider nye nederlag I

Politiken kan fortælle, at 250 talebanere er omringet af afghaniske, canadiske og amerikanske styrker 12 kilometer nord for Kandahar i det sydlige Afghanistan, og at de lokale indbyggere flygter med deres ejendele læsset på biler og traktorer.

Hvad Politiken ikke fortæller er, at grunden til de lokale flygter fra Arghandab-distriktet er, at talebanerne har smidt dem ud af deres hjem, og er i gang med at lave dem om til små fæstninger. Talebanerne havde i første omgang regnet med at en lokal anti-talebansk stammelders død for to uger siden ville gøre deres infiltration af distriktet nemmere. I stedet har de i to dages kampe i starten af denne uge lidt blodige nederlag og mistet 50 mand dræbte, og 25 sårede. Allierede tab beløber sig til tre afghanske politifolk og en afghansk soldat i dræbte.

Mens 250 talibanere således venter på at blive nedkæmpet nord for Kandahar, har Taliban også lidt svære nederlag andetsteds. I den vest-afghanske Farah-provins angreb 450 talibanere Gulistan-distriktet og henrettede ni af distriktschefens familiemedlemmer før afghanske og andre allierede styrker slog til. I de efterfølgende to dages kampe er indtil videre 50 talibanere og 16 afghanske politifolk blevet dræbt.

I Gilan-distriktet i Afghanistans Ghazni-provins tilføjede det amerikanske luftvåben samtidig Taliban et tab på yderligere 30 man.

FANGEMISHANDLING I AFGHANISTAN!

For elleve dage siden var hele Danmark på den anden ende, da Politiken via journalist Matias Seidelin løj overskrifter frem om, at den danske regering havde udleveret fanger til "tortur" og "systematisk mishandling". Som jeg demonstrerede var der ikke fugls føde på påstandene, men det forhindrede ikke oppositionen i at ville kulegrave regeringen.

Hele historien byggede på, hvad en serie fanger havde påstået over for deres forhørsledere at nogle amerikanske vagter - ikke danske soldater eller den danske regering - havde gjort, og det samlede bevismateriale bestod af en flok buler og skrammer.

Men hvad hvis sagen havde drejet sig om, at et nuværende folketingsmedlem havde besøgt en diktaturstat midt under en borgerkrig, var taget på en udflugt uden ubehagelige vidner til diktaturets hemmelige politis hoved-fængsel, torturkælder og henrettelsesplads, og der i al fred og ro kunne give sig til at afhøre en fange?

Hvad hvis denne fange ikke - som i den danske fange-sag - var blevet løsladt i live, men simpelthen var forsvundet fra jordens overflade?

Og hvad hvis mængden af beviser ikke bestod af påstande, skrammer og buler, men af en massegrav med op mod 2.000 skeletter af fanger, med skudhuller i kraniet og brækkede knogler? Og hvad hvis man forventede at finde rester af titusindvis af flere fanger?

Ville det ikke være en sag værd, både for den menneskerettigheds-besatte opposition og for Amnesty International?

Åbenbart ikke.

I slutningen af marts 1980 rejste den dengang 28-årige ungkommunist Frank Aaen til det kommunistiske diktatur Afghanistan. Mens han var der inspicerede han det berygtede Pul-i-Charki fængsel i udkanten af Kabul. Fængslet, der blev ledet af KGB og den lokale kommunistiske afghanske sikkerhedstjeneste KHAD, var bygget oprindeligt bygget til 5.000 fanger, men under Frank Aaens inspektion var det pakket med 12.000 fanger (s. 13). Ingen protester over fangernes forhold er hørt fra Frank Aaens mund - tvært imod.

Det var her, i Pul-i-Charki-fængslet, at Frank Aaen forhørte den 27-årige fange Ziauddin Mahmound. Ingen neutrale vidner var til stede. Ingen har hørt noget fra Ziauddin siden.

26 år senere, for lidt under en måned siden, påbegyndte ISAF udgravningen af en af massegravene rundt om Pul-i-Charki-fængslet. Efter det første spadestik var taget 22. december begyndt resterne af de henrettede fanger at dukke op:

Human skulls with bullet wounds, broken bones, pieces of clothing and shoes were seen in the several metre-long grave.

“More than 50,000 of our innocent people - who were mainly jailed in Poli Charkhi prison, were executed at that time,” Tanwir asserted. “The recovered bodies show that many of them had been shot in the head and then buried.”

Selve den massegrav, der var taget hul på forventede man indeholdt resterne af 2.000 henrettede fanger.

At Frank Aaen var uvidende om masse-forsvindingerne af fanger i Afghanistan på tidspunktet for hans besøg kan man tillade sig at tvivle på. Han var der som gæst af det kommunistiske diktatur, og besøgte endda diktatoren (Babrak Kamal) personligt. Det var samme regimes ministerium for planlægning, der begyndte at registrere folk der var blevet forsvundne en måneds penge før Fran Aaen ankom til Afghanistan. Projektet blev opgivet efter tre uger, da de første 25.000 navne var kommet ind (War Crimes and Crimes against Humanity 1978-2001, s 17).

Alligevel venter vi stadig på, at oppositionen tager denne sag op.

Fogh: mishandling kan få konsekvenser

Fogh siger, det kan få konsekvenser, hvis amerikanske soldater har mishandlet fanger i Afghanistan. Her på bloggen spekulerer jeg på, hvilke konsekvenser det kan være. Jeg kan se tre:

• Danmark vil for fremtiden løslade alle fanger lige efter tilfangetagelsen, uanset om de går direkte ud og slår flere ihjel eller ej.
• Danmark vil oprette en egen fangelejr, hvor den danske regering nu faktisk er nødt til at sige det, som det er: krigsfanger skal ikke for retten, de skal blive i deres celler til krigen er ovre - og krigen med islam har pt stået på i næsten 1400 år = livsvarigt bag tremmer.
• Danmark vil for fremtiden lade være med at tage fanger i det hele taget, og vil skyde alle Talebanere og al-Qaeda-terrorister, også når de prøver at overgive sig.

Det bliver spændende at se, hvilken "konsekvens" regeringen vælger.

Fremgang i Afghanistan. Eller....

Briterne deler tæv ud i Afghanistan, til gavn for den Afghanske befolkning:

British troops have destroyed a Taleban training camp in southern Afghanistan, killing dozens of insurgents, according to the military.

About 110 Royal Marines carried out the operation in northern Helmand, which it is hoped will pave the way for repairs on a hydroelectric dam in the province.

It is hoped nearly two million people will now get access to electricity.

Problemet er, at de ødelægger det både for sig selv og Afghanerne samtidig:

British policy in Afghanistan is seriously damaging Western efforts against the Taliban, diplomats from allied countries have warned.

Officials from the United States and European members of NATO say Britain is increasingly at odds with its coalition partners over its policy of making arbitrary peace deals with the Taliban, while at the same time declining to put pressure on Pakistan to stop providing sanctuary to the Taliban leadership.

Diplomats in Kabul and Islamabad, the capitals of Afghanistan and Pakistan, say Britain's "go-it-alone policies" are threatening military preparations for a major Taliban offensive expected next month.

Western officials have strongly criticized a deal in Musa Qala in Afghanistan's Helmand province, where thousands of British troops are fighting a resurgent Taliban faction.

Nogen vil huske Musa Qala som byen danske soldater udgød en del blod (heldigvis mest af Taleban-varianten) for at holde i sommers. De der ikke husker det kan få genopfrisket hukommelsen her.

UPDATE

Mens jeg er ved Afghanistan, så rapporterer Newsweek, at et hold på 12 vestlige konvertitter til islam har været under træning i landet siden 2005, og er på vej tilbage til Europa for at starte nye terrorceller - hvis de da ikke allerede er ankommet. Blandt dem er 9 briter, 2 nordmænd og 1 australier. Læs artiklen her. En af de tolv skulle være manden der står som nummer 2 fra højre på billedet her.

Tortur IgenIgenIgen

Idag brøler en overskrift i Politiken "Amerikanske soldater: Der var tortur i Kandahar-lejr". Problemet er, at overskriften er direkte løgn. I resten af historien undgår Pol da også så hysteriske beskyldninger, selv om det ikke bliver meget bedre:

Mens danske soldater vinteren 2002 havde ordre om at overgive Taleban- og al-Qaeda-fanger til en amerikansk fangelejr i Kandahar, blev der i selv samme lejr begået systematisk mishandling.

Det viser ti edsvorne vidneafhøringer af amerikanske forhørsledere, der var udstationeret i Kandahar. ...

Dokumenteret mishandling

I vidneforklaringerne fortæller de amerikanske forhørsledere blandt andet, hvordan en fange er blevet trukket rundt i affald, mens andre fanger er blevet slået til blods.

Problemet er, at artiklen i bedste fald er manipulativ så det klodser, og i værste fald direkte løgn. De 10 "vidner" har således ikke været vidne til hverken tortur eller mishandling, men stort set udelukkende til hvad diverse fanger har påstået. Her er, hvad der reelt er blevet bevidnet (tilfælde, hvor fanger har kunnet fremvise buler og/eller skrammer er markeret med en stjerne * - vidneudsagn fra filer begæret offentliggjort af ACLU og lagt online her):

3. januar 2002 - En fange (araber) får blæst cigar-røg i ansigtet af udefra-kommende soldater. Bevidnet af forhørslederen. Fangen påstår derudover, han er blevet givet elektriske stød.
3. januar 2002 - En fange får blæst cigaret-røg i ansigtet af udefra-kommende soldater. Bevidnet af tolken. Procedurer ændres øjeblikkeligt for at undgå, det sker igen. Fangen påstår derudover, han er blevet givet elektriske stød.
4. februar 2002 - En fange påstår, han er blevet tvunget til at dyrke gymnastik.
11. januar 2002 - En fange sætter sig på hug istedet for på knæ, som han bliver beordret til. En vagt hiver ham om i siddende stilling. Procedure ændres for at undgå lignende misforståelser i fremtiden.
21. januar 2002 - Fange påstår at være blevet slået i hovedet en enkelt gang. *
1. februar 2002 - Fange påstår han er blevet tævet*. Sker ifølge fangen efter hvad der for vagter ville være at betragte som modstand.
1. februar 2002 - Fange påstår han er blevet tævet*. Sker ifølge fangen efter hvad der for vagter ville være at betragte som modstand.
3. februar 2002 - Fanger påstår, de er blevet tævet.
10. februar 2002 - Fanger påstår, de er blevet tævet.
11. februar 2002 - Som del af den medicinske undersøgelse, alle fanger skal igennem foretages en "anal probe". I dette tilfælde foretages den af en militærpolitimand frem for det medicinske personnel.
12. februar 2002 - Fange samler sten i et lagen som forberedelse til at flygte. Han føres tilbage til fange-faciliteterne, og snubler på vejen over en bunke affald.
14. februar 2002 - Fange påstår, han er blevet slået i ryg og nyrer.
14. februar 2002 - Fange påstår, han er blevet behandlet groft, og slået én gang.

Ialt 13 vidneudsagn, der sammenlagt drejer sig om 10 tilfælde (de to udsagn fra 3. januar er definitivt, udsagns-parrene 1 februar og 14. februar sandsynligvis de samme).

I samtlige tilfælde bygger påstande om andvendelse af vold på fangernes påstande. Deres troværdighed kan man uden de store problemer stille spørgsmålstegn ved - med hensyn til den arabiske fanges påstand om elektro-chock d. 3. januar kan det påpeges, at de fleste arabere i landet var der for at tjene med al Qaedas feltstyrker (Brigade o55), og at al Qaeda direkte beordrer sine medlemmer til at lyve om, at de er blevet torteret.

I kun to tilfælde kan fangerne fremvise buler eller skrammer, som de påstår er følger af denne vold - om det faktisk er tilfældet, og om hvad omstændighederne i givet fald har været er et åbent spørgsmål - vi ved det ikke. Man kan her tænke på fangen der planlagde sin flugt, eller eventuelle skader pådraget under tilfangetagelsen.

Tilfældet 11. februar er derimod et særtilfælde, idet der er et direkte vidne på et eventuelt overgreb. Der fremgår af vidneudsagnet intet om, om personen har været beføjet til at foretage undersøgelsen, eller om de nærmere omstændigheder. Det fremgår, at det er blevet rapporteret op i systemet, men vidnet har på tidspunktet hvor vidneudsagnet er nedfældet ikke vidst noget om udkommet. En googling har ikke ført til yderligere information om sagen.

Selv med dette tilfælde bør det være klart, at hysteriske påstande om "tortur" og "systematisk mishandling" udelukkende er noget, der foregår i hovederne på Politikens ansatte (i dette tilfælde Matias Seidelin - send ham endelig en mail). Påstanden om at en fange er blevet "trukket rundt i affald" er således enten villet misforståelse af vidneudsagnet, eller lammende dårlige engelskkundskaber.

Nu nøjes Politiken imidlertid ikke blot at viderelede påstande fra ACLU om, at amerikanske soldater mishandler Talebanere, alt skal jo også gerne kunne bruges som ammunition mod regeringen, og sandt nok forsøger hr. Seidelin sig da også med et smart lille associationstrick:

Vidneerklæringerne blev ifølge den amerikanske borgerrettighedsgruppe, American Civil Liberties Union, ACLU, offentliggjort på internettet i begyndelsen af december sidste år. ...

Senere samme måned skrev regeringen i sin såkaldte Afghanistan-redegørelse, at danske myndigheder »på det relevante tidspunkt, hverken vidste eller burde have vidst, at tilbageholdte i amerikansk varetægt i Afghanistan« blev mishandlet.

Regeringens redegørelse kom som reaktion på Danmarks Radios omstridte dokumentarfilm ’Den hemmelige krig’, som viser hvordan danske soldater udleverer 31 fanger til lejren, hvor de hævder at være blevet mishandlet.

Hr. Seidelin undlader at fortælle, hvordan vidneudsagn offentliggjort i december 2006 har nogen konsekvens for, hvad den danske regering vidste næsten fem år tidligere. Men nu er indtrykket af, at regeringen lyver da plantet. High Five, case closed.

UPDATE:

Politiken har nu fået oppositionen med på sagen. Samtidig har jeg haft Matias Seidelin i telefonen. Jeg fremlagde det ovenfor anførte (dog minus ladede ord som "løgn" og "hysterisk"), men han mente ikke rigtigt, kritisk tilgang til kilder kan bruges til noget. To pluk fra samtalen: "Nu må du sgu styre dig" og "Det der, det gider jeg simpelthen ikke bruge tid på".

Spørgsmålet om, om Hr. Seidelin har villet misforstå vidneudsagnene, eller om hans engelskkundskaber simpelthen er for ringe er for øvrigt stadig uafklarede. Af uanede årsager er han især besat af, at amerikanerne bare SKAL have trukket en fange gennem affald - måske fordi det er en af de få ting i ovenstående liste, vidnerne reelt har bevidnet. Af samme grund sendte jeg ham på adressen matias.seidelin@pol.dk følgende email efter vores lille samtale:

Dav Hr. Seidelin

Transskribering af den relevante del af vidneudsagnet her: http://www.aclu.org/projects/foiasearch/pdf/DOD043636.pdf

Understregninger er mine:

"He was pulled along at a fast rate of speed, with his arms behind his back and feet shackled over a pile of rubbish upon which he (ord udstreget) tripped, and the second escort said that the first escort was going too fast. One of his shackles came undone. The detainee was thrown on the ground until the shackle could be fixed. He was then picked up and moved into the facility."

Hvis, som du skriver i din artikel, "en fange er blevet trukket rundt i affald", hvordan kan han så snuble over bunken, og hvordan kan han blive smidt på jorden, hvis han allerede er nede i skidtet?

Kan du ikke selv se problemet?

MvH - og tak for din åbenbart kostbare tid

UPDATE II

I løbet af efermiddagen er reaktionerne på Politikens kampagne begyndt at dukke op - Forsvarsminister Søren Gade (V) væmmedes allerede i morges, og siden har K via Lars Barfoed fundet det "stærkt bekymrende" og "uacceptabelt", mens oppositionen vanen tro prøver at styrte regeringen og Amnesty International gør deres bedste for at dømme regeringen på forhånd. Ingen af dem lader til at have sat sig ind i sagen før de udtalte.

De eneste der ikke har fundet det nødvendigt at reagere udelukkende fordi Politiken siger det - er Anders Fogh Rasmussen og så DF´s Søren Espersen. Sidstnævnte får en guldmedalje for den mest overvejede reaktion i sagen hidtil:

Hvis det forholder sig som beskrevet, er det selvfølgelig ikke acceptabelt på nogen måde. Men altså: vi siger stadig hvis og hvis og hvis. Det er stadig kun noget, der bliver hævdet

UPDATE III

GAH! Som Hodja korrekt har påpeget, så jeg ét sted kommet til at skrive CAIR (Council on American-Islamic relations) istedet for ACLU (American Civil-Liberties Union). Så kan jeg lære at lade være med at beskæftige mig med to ting på en gang. Det er nu rettet.

PS. Internetsiden Arbejderen har også taget sagen op. Problemet er, at de modificerer virkeligheden når den ikke passer dem. Citat:

Dokumenterne har ligget frit tilgængeligt på Internettet, mens regeringen skrev sin redegørelse og har oven i købet været offentliggjort i meget længere tid end Politiken skriver.

Erklæringerne blev frigivet allerede i november 2005, og har i næsten et år ligget åbent tilgængelig på den amerikanske civilretsorganisation ACLU`s hjemmeside.

Enhver der gider klikke sig over på ACLU´s hjemmeside kan se at der er to usandheder der:
- ACLU har godt nok haft erklæringerne siden november 2005, men da organisationen har sat på dem indtil december sidste år kan man ikke ligefrem kalde dem offentligt tilgængelige.
- De har ikke "i næsten et år ligget åbent tilgængelige på .....ACLU´s hjemmeside." Besværer man sig derover (se foroven på siden) ser man, at de blev lagt online 2. december, for lidt over en måned siden.