Korrektiv til Politiken

Politiken kan idag i artiklen "Mand død efter knivstik under trafikskænderi" fortælle, at en 29-årig "fynbo" der 25. marts kom op at skændes med et par medtrafikanter og efterfølgende blev stukket ned, er død.

Politiken har som sådan ret i hændelsesforløbet. Der mangler bare et par detaljer, for Politiken har af-etnificeret historien:

- Offeret var ikke "fynbo", men iraker, af politiet betegnet som "gangster", dømt for flere tilfælde af grov vold, udvist til Irak, men stadig her i landet på tålt ophold, da statsmaskineriet ikke mener man kan sætte ham på et fly til hans hjemland.

- Knivstikkerne var ikke bare "medtrafikanter". Brødreparret er også begge hardcore kriminelle fra Odense-forstaden Vollsmose, og udlængingen der førte kniven er tidligere dømt for at have stukket en dansk familiefar ned i Nyborg i 2007 - sagen vagte almindelig bestyrtelse, fordi den i første omgang blev droppet på grund af inkompetente procedurefejl fra politiets side. Siden blev den dog genoptaget og den udenlandske knivstikker idømt to et halvt års fængsel. Han har bare anket sagen, så han var på fri fod til at stikke endnu flere ned. Denne gang dog ikke en dansk familiefar.

Politikens krigsforbryder-historie falder endeligt sammen

Som jeg allerede slog fast i søndags, så er de historier om israelske krigsforbrydelser som blandt andet Politiken rygtemageri af værste skuffe, og nu falder ammestuehistorierne så endeligt HELT fra hinanden:

Two central incidents that came up in the testimony, which Danny Zamir, the head of the Rabin pre-military academy presented to Chief of Staff Gabi Ashkenazi, focus on one infantry brigade. The brigade’s commander today will present to Brigadier General Eyal Eisenberg, commander of the Gaza division, the findings of his personal investigation about the matter… and after approval, he will present his findings to the head of the Southern Command, Major General Yoav Galant.

Regarding the incident in which it was claimed that a sniper fired at a Palestinian woman and her two daughters, the brigade commander’s investigation cites the sniper: “I saw the woman and her daughters and I shot warning shots. The section commander came up to the roof and shouted at me, ‘Why did you shoot at them?’ I explained that I did not shoot at them, but I fired warning shots.”

Officers from the brigade surmise that fighters that stayed in the bottom floor of the Palestinian house thought that he hit them, and from here the rumor that a sniper killed a mother and her two daughters spread.

Og

Regarding the second incident, in which it was claimed that soldiers went up to the roof to entertain themselves with firing and killed an elderly Palestinian woman, the brigade commander investigation found that there was no such incident.

Igen har Politiken altså ageret ukritisk propagandacentral. Video af det ene af Politikens to "vidner", der indrømmer at han da bare fortalte ryger videre i venskabeligt lag, kan findes hos CAMERA. Transscription:

I didn’t see it myself. There were stories like this. I wasn’t in that house and everything I said was only on the basis of rumors. At the gathering it was a friendly talk, and that's how I related to it.

Israels Forsvarsstyrker er onde, og de begår krigsforbrydelser hele tiden

Så skal vi til det igen: Israels Forsvarsstyrker er onde, og de begår krigsforbrydelser hele tiden.

Seneste eksempel er en historie, der oprindeligt bliver bragt i et obskurt blad på et venstredrejet seminarium i Israel, lækkes delvist til den venstredrejede israelske avis Haaretz, tages op af venstredrejet britiske BBC, for så endelig at blive kalkeret af i bl.a. vores egen venstredrejede Politiken. Og som sædvanlig bliver historien bare bedre og bedre, jo flere medier den har været igennem.

Men lad os starte med journalisten, der står for artiklen, Naimah Hussain. Hun er palæstinensisk araber, uddannet fra RUC hvor hun bl.a. har skrevet opgaver om velsignelsen ved et samfund med borgerløn og arbejderråd til at styre arbejdspladserne og hvordan Venstres professionalisering af den politiske kommunikation er et demokratisk problem. Derudover har hun arbejdet på bl.a. Dagbladet Arbejderen inden hun kom til Politiken, og har for den sags skyld også været med i Foreningen for Undersøgende Journalistik, for hvem hun begejstret reklamerede for seminarer med "Danmarks (og nogle af verdens bedste) gravere". Hold det sidste in mente, mens jeg går videre.

I Politiken satte journalist Naimah Hussain under overskriften "Israelske soldater afslører drab på civile"scenen som følger:

Episoderne er kommet frem, efter et hold soldater samledes på deres gamle militærskole, hvor de talte om deres oplevelser som kampsoldater i Gaza.

Forstanderen for skolen, Danny Zamir, siger til Haaretz, at han »er chokeret over soldaternes udsagn«.

Som mellemspil, for Naimah Hussains egen regning, bare for at gøre klart, at de her brødebetyngede soldater er rigtigt, rigtigt skyldige, og at de alle er kollektivt skyldige i det hele:

Gruppen af soldater, som blandt andet bekender, at de udover drab på civile, også bevidst ødelagde civiles ejendom, troede ikke, at de ville blive holdt til ansvar.

Således var ordene. Og her begynder problemerne.

Til at starte med den såkaldte "militærskole". Hos bl.a. AP og BBC er ordet "Military Academy", hvilket jo alt andet lige giver det en vis militær legitimitet. Går man imidlertid til den kilde som de alle nævner, nemlig historien i Haaretz, så står der intet om hverken "militærskole" eller "Military Academy", men følgende:

The soldiers are graduates of the Yitzhak Rabin pre-military preparatory course
at Oranim Academic College in Tivon

..og gider man bruge 10 sekunder på at google skolen, så finder man ud af, at "Oranim Academic College" ikke er en militærskole, men et seminarium der uddanner lærere og pædagoger, og at det hele er tilknyttet et venstredrejet landbrugskollektiv.

Det "Yitzhak Rabin pre-military preparatory course" der omtales har som sådan heller ikke meget med militæret at gøre - det er en såkaldt Mechina, et program der hører ind under Sh’nat Sherut - muligheden for at udskyde værnepligten et år ved at lave frivilligt offentligt arbejde. Deltagelse i kurset kræver, at man senere deltager i de Israelske Forsvarsstyrker, men indeholder ingen militær-relevant træning - der er 10 måneders undervisning i historie, etik osv, og frivilligt arbejde som lærervikarer, pædagogmedhjælpere osv.

Det er tidligere elever på kurset, der mødtes på skolen for godt en måned siden for at tale om deres erfaringer, og det er fra kursets blad Briza ("Brisen"), at disse endog meget selektivt blev lækket til de venstredrejede israelske aviser Haaretz of Maariv.

Når man nærlæser artiklerne om affæren går det op for én, at der er tale om siger og skrive to soldater , begge sergenter, der er basis for hele medie-stormen. De to udsagn i Politikens gengivelse, og mine kommentarer:

1) En mor og hendes to børn blev skudt og dræbt af en israelsk skarpskytte, netop som de var blevet sluppet fri fra det hus, hvor de blev tilbageholdt. Skarpskytten havde ikke fået besked om løsladelsen fra kollegaerne.

Sammenlign med Haaretz´ oprindelige version:

"There was a house with a family inside .... We put them in a room. Later we left the house and another platoon entered it, and a few days after that there was an order to release the family. They had set up positions upstairs. There was a sniper position on the roof,"

"The platoon commander let the family go and told them to go to the right. One mother and her two children didn't understand and went to the left, but they forgot to tell the sharpshooter on the roof they had let them go and it was okay, and he should hold his fire and he ... he did what he was supposed to, like he was following his orders."

Det første man bemærker er, at Politiken-versionen udelader at moderen og hendes børn netop får besked på at gå væk fra faren, og at de altså på trods af direkte israelske ordrer selv går ind i farezonen.

Det næste man bemærker er, at soldaten der ifølge Naimah Hussain "bekender" drab, faktisk ikke selv har set noget af det - han refererer rygter, han har hørt.

2) I et andet eksempel, som kom frem under soldaternes møde, blev en ældre
palæstinensisk kvinde skudt på cirka 100 meters afstand. Dette på trods af, at
soldaten godt kunne se, at hun ikke udgjorde en trussel, skriver AP.

Her undrer man sig over, hvorfor i alverden Naimah Hussain vælger at citere AP for noget, hun lige så godt kan gå til sin kilde - Haaretz, som hun nævner tidligere i artiklen. Når man gør det for hende forstår man imidlertid hvorfor, for så finder man hvad det er, AP har kogt ned til det understregede for hende:

"One of our officers, a company commander, saw someone coming on some road, a woman, an old woman. She was walking along pretty far away, but close enough so you could take out someone you saw there. If she were suspicious, not suspicious - I don't know. In the end, he sent people up to the roof, to take her out with their weapons. From the description of this story, I simply felt it was murder in cold blood."

Det første man bemærker er, at Politiken-versionen laver en soldat der fortæller rygter videre om til et pålideligt vidne, der endda akkurat kan angive afstanden til kvinden.

Det næste man bemærker er, at fyren på baggrund af rygter har det fint med at beskylde sine kolleger for mord.

Dertil kommer, at Israels kanal 2 fjernsyn ifølge The Muqata har kontaktet den ene af de to ovennævnte "vidner", og at denne blankt indrømmer, det er rygter han har hørt, ikke noget han selv har været vidne til. Det ville også være lidt svært for ham andet, for han har overhovedet ikke været i Gaza-striben.

Man sidder med andre ord tilbage med endnu et tilfælde af venstredrejet propaganda rettet med brodden mod Israel. Og sjovt nok igen i Politiken.

Politiken leverer ny anti-israelsk propaganda

Politikens Line Prasz kunne tirsdag i artiklen "Danskstøttet center smadret i Gaza" fortælle, at

Den danske organisation, Rehabilitrings- og Forskningscentret for Torturofre, RCT, er blevet ramt af et missil i det centrale Gaza.

Bomben ramte den fire-etager høje bygning klokken 2 i nat, da der ingen - udover en vagt, som slap uskadt - var i bygningen.

Kilderne til historien lader til at være RCTs kommunikationskoordinator Tue Magnussen. De one, one jøder har altså bombet et rehabiliteringscenter for torturofre = de er onde, det er klart, for hvem kunne dog finde på at bombe terrorofre?

Artiklen fortæller videre, at hovedparten af den omtalte bygning bruges af Gaza Community Mental Health Programme, som RCT har et nært samarbejde med. Og det er her, Politikens Line Prasz´ historie begynder at falde fra hinanden. Går man til den arabiske organisations hjemmeside her, så finder man på forsiden en pressemeddelelse, der direkte siger

At about 1:50 am of Tuesday December 30th, 2008, the Israeli F16 Airplanes shelled a Palestinian police site in Gaza, which is 70 meters away from GCMHP’s Main Building in Sheikh Ejleen on Gaza Beach.

Der er altså absolut intet hold i, at Israel hverken skulle have bombet bygningen. Den har godt nok været udsat for trykskader fra eksplosionen på politistationen, men som man også kan se på DR1s billeddækning af begivenheden, så er skaderne begrænset til at ruder er blevet knust, løst inventar til dels kastet rundt (de fleste stole står dog stadig på alle fire ben) og nogle revner i pudset på vægge og loft. Var bygningen reelt blevet bombet, så havde dens fire etager nu næppe rakt mere end to meter op i luften.

Hvor kommer historien så fra? Her er det interessant, at RCTs kommunikationskoordinator, Tue Magnussen, faktisk selv angiver selvsamme Hamas-politistations beliggenhed 70 meter væk som en mulig grund for, at RCTs kontorer skulle være ramt. Man kan formode, han er kilden.

Man sidder så tilbage med overvejelserne om, om manden bare har misforstået hvad han har fået at vide fra Gaza, eller om han forvansker virkeligheden i et kynisk forsøg på at manipulere med den offentlige oppinion. I hvert fald forsømmer han ikke lejligheden til at bruge historien som afsæt til forsøge at få regeringen til at hjælpe vennerne i Gaza:

Sammen med andre danske hjælpeorganisationer vil RCT nu opfordre den danske regering til at lægge pres på Israel for at få landet til at »opgive belejringen af Gaza«.

Man vil huske, at "belejringen af Gaza" blev startet, da Hamas begik statskup i Gaza-striben, for at fratage terror-organisationen legitimitet. Hamas har siden bevist, hvor humanistisk indstillet en organisation man er, blandt andet ved vedtagelsen af en ny straffelov hen over julen:

The Hamas parliament in the Gaza Strip voted in favor of a law allowing courts to mete out sentences in the spirit of Islam, the London-based Arab daily Al Hayat reported Wednesday.

According to the bill...., courts will be able to condemn offenders to a plethora of violent punitive measures in line with Sharia Law.

Such punishments include whipping, severing hands, crucifixion and hanging. The bill reserves death sentences to people who negotiate with a foreign government "against Palestinian interests" and engage in any activity that can "hurt Palestinian morale."

According to the report, any Palestinian caught drinking or selling wine would suffer 40 lashes at the whipping post if the bill passes. Thieves caught red-handed would lose their right hand.

Jeg kan ikke finde nogen protest fra RCTs Tue Magnussen, ejheller en forarget artikel fra Politikens Line Prasz.

Under den nuværende israelske anti-terror-operation har Hamas også lige benyttet lejligheden til at henrette fjorten fanger, først otte myrdet ved et fængsel:

The incident began when Gaza's main prison, located near the village of Sariya, was destroyed in an IAF strike. Several prisoners managed to escape the damaged building, among them many who had been accused of cooperating with Israel or convicted and sentenced to death for “collaboration”.

Upon hearing of the airstrike, terrorists and relatives of terrorists killed by the IDF rushed to the prison and caught several of the escaping inmates. Those caught were immediately killed. One of the victims was identified as Jamal Randour, who was convicted of giving Israel information leading to the assassination of Abed Abu-Yusuf el-Kuku, head of the Salah el-Din brigades.

Salah-el-Din brigaderne er - selvfølgeligt, kunne man sige - en terror-organisation. Dernæst blev seks myrdet på et hospital:

At Shifa Hospital on Monday, armed Hamas militants in civilian clothes roved the halls. Asked their function, they said they were providing security. But there was internal bloodletting under way.

In the fourth floor orthopedic section, a woman in her late twenties asked a militant to let her see Saleh Hajoj, her 32-year-old husband. She was turned away and left the hospital. Fifteen minutes later, Hajoj was carried out of his room by young men pretending to transfer him to another hospital section. As he lay on the stretcher, he was shot in the left side of the head. A bit of brain emerged on the other side of his skull.

Hajoj, like five others who were killed at the hospital in this way in the previous 24 hours, was accused of collaboration with Israel.

Heller ikke her hørte man fra hverken RCT eller Politiken.

Andedammen - og hvad man deri fandt

Det lykkes idag Gurli Martinussen og Tallat Shakoor, hhv direktør i TrygFonden og projektleder ved Danmarks Pædagogiske Universitet at få et indlæg med det sigende navn Ud af Andedammen i Politikken. Mediet taget i betragtning er budskabet ikke overraskende: danskere er raciiiiiiiiiiiiiiiiiister.



Selv om indlægget er langt kan det reelt, hvis man sier alle de "rigtige" ord fra, reduceres til at vi er nødt til at være søde og rare ved vores muslimske indvandrere, fordi vi har brug for deres arbejdskraft. Eller med forfatternes egne ord:

Danmark har ikke råd til at fortsætte ud af et mono- kulturelt spor. Vi bliver overhalet af andre samfund med en mere rummelig kultur!

Hvor skal vi få milliarderne fra, når skattepligtige borgere om nogle år kommer i undertal, og antallet af omsorgskrævende ældre stiger?

Man vil erindre, at vore indvandrere (eller nydanskere, som forfatterne let forældet kalder dem) allerede ER skattepligtige. Det sjove er her, at en del indvandrergrupper faktisk allerede uden de store problemer formår at være et plus for Danmark UDEN at vi afskaffer Danmark som et dansk land. Fra Velfærdskommisionens rapport Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv (pdf):
"Resterende befolkning" betyder her danskere. At næsten alle tallene er negative er en simpel følge af dem måde, vi har skruet vores samfund sammen på - hver generation kører som sådan et underskud på de offentlige finanser, og sender regningen videre til næste generation.

Som man kan se, er den eneste gruppe, der er en bedre (eller mindre ringe) forretning end danskerne indvandrere fra mere udviklede lande. Dette er dog kun en éngangsfortjeneste, da plusset hviler på, at indvandrere generelt først kommer til landet som 22-årige, og derfor springer barn- og ungdom over, hvor de ellers ville skulle have betalt pasning, undervisning etc. Som man kan se på efterkommerne fra samme gruppe er ligger de omtrent på samme niveau som danskerne.

Disse efterkommere er akkurat lige så meget "ofre" for det monokulturelle Danmark som indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande. Og alligevel klarer de sig radikalt bedre.

Man kan derfor uden store problemer afvise hele ideen om, at det skulle være et monokulturelt Danmark, der er problemet, og istedet begynde at kigge efter forklaringer andre steder.

Det vælger Gurli Martinussen og Tallat Shakoor imidlertid ikke at gøre. Istedet presser de på for, at Danmark skal afvikles som dansk land.

Istedet burde man måske begynde at se på sammensætningen af indvandringen, og istedet for at importere gedehyrder og lommetyve tage lidt flere polske håndværkere ind.

Politiken: Avisen hvor anti-demokratisk hærværk er "folkelig" og "spydig gadekunst".

I onsdags kommenterede jeg på en historie, Uriasposten havde lagt frem om massivt hærværk mod valgplakater for politikere fra V, K og DF, samt hvordan det lod til at Nyhedsavisen havde snuppet den derfra og bragt den videre ud i Mainstream-medierne.

Med Politikens besættelse af "tonen" i debatten var massivt hærværk med hagekors, hitler-skæg og simulerede skudhuller i panden på politikere en oplagt historie for avisen, men hvordan spinner man den, når hærværkets ofre er avisens yndlings-ofre på højrefløjen?

Enkelt: man re-brander det bare som "spydig gadekunst". Hvorefter man så agerer talerør for hærværkets PR-sektion, hjemmesiden Dansk Folkekunst, og lader dem avertere efter mere billeder af det efterspurgte hærværk:

Ifølge en af folkene bag hjemmesiden Dansk Folkekunst er der ikke tale om hærværk. I stedet skal det ses som et folkeligt modsvar til ytringer som Mogens Camres »Lad mig sige det klart: Muslimer skal bo i muslimland – og det er ikke her« ved Dansk Folkepartis landsmøde i 2004.

»En politisk handling«

»Det kan i lige så høj grad ses som en politisk handling – også selv om der er tale om en ulovlig handling. I sammenhængen er man nødt til at tage med i betragtning, at medlemmer af Dansk Folkeparti selv har overtrådt og hele tiden udfordrer den danske lovgivning«, siger Richard Georg Engström fra Dansk Folkekunst.

Folkene bag hjemmesiden understreger, at de ikke opfordrer til at begå ulovligheder.

Men de modtager stadig gerne fotos fra hele landet af modificerede DF-plakater.

"Spydig gadekunst", der er "folkelig". "Modificerede DF-plakater". Og så tilbuddet om at støtte hærværksmændenes ego ved at offentliggøre det for dem. Med sprogbrugen behøver man ikke spekulere længe over, hvem der kan stå bag hærværket. Da slet ikke, når en flok af folkene bag allerede er politianmeldt og identificeret som medlemmer af Enhedslisten:

Der var i sandhed tale om socialistiske ballademagere, da tre unge fra Enhedslisten, virkeliggjorde deres syn på en fri demokratisk debat og forskellen på dit og mit.

Under en plakatophængning i Næstved begyndte de tre ungdomssocialister at overmale plakater fra Venstre og Dansk Folkeparti med spraymaling. Det rapporterer Ritzau.

Mere på Hodjas Blog og Den Hvide Rose.

Politiken-artikel bygget på HAMAS-løgne

I mandsags kunne jeg blogge om endnu et terrorist-forkælende angreb på Israel i Politiken. Terror-organisationen HAMAS´ påstande om en Israelsk blokade af Gaza-striben hvad angik lattergas til at bedøve kirurgiske patienter blev taget for gode varer, og brugt som afsæt til at lade Human Rights Watch give landet endnu et par hug.

Mens jeg i mandags pillede HAMAS´ og HRW´s forlorne påstande om Israelsk forfølgelse af syge arabere fra hinanden var det dog lidt svært at pille selve historien om lattergassen fra hinanden, da de relle begivenheder endnu ikke var kommet for dagens lys. Det er de imidlertid nu, og som forventet viser HAMAS´historier sig endnu engang at være løgne:

Hamas is unnecessarily endangering Palestinian civilians in the Gaza Strip by generating phony humanitarian crises, head of the Gaza Coordination Liaison Administration (CLA) Col. Nir Press said Monday.

On Sunday night, Gaza's Shifa Hospital claimed that due to tight Israeli restrictions on imports into Gaza, it had run out of anesthetic for surgeries, and as a result had canceled all but the most critical procedures.

In an interview with The Jerusalem Post on Monday, Press dismissed the claims and said that in a meeting he held Sunday afternoon with Palestinian Health Ministry officials he was informed that the hospitals were running "low" on the anesthetic. On Monday morning, less than 24 hours after making the request, Israel transferred 151 nitrous oxide gas balloons to Shifa Hospital.

"It is the Palestinians' responsibility to order the supplies," Press said, noting that despite the daily rocket attacks on Israeli towns - on Monday 10 rockets and shells pounded the western Negev - Israel continued to transfer medical goods and supplies into Gaza whenever they were ordered.

Press said that orders were usually placed by the Palestinians days in advance and that Sunday's sudden announcement "was a spin by Hamas and an attempt to put pressure on Israel by creating a humanitarian crisis."

He said that the incident resembled Palestinian claims a few months ago that due to Israeli restrictions on the crossings they ran out of gas needed to operate the Gaza power plant and as a result large parts of the Strip were left without electricity for several days. Also then, Press said, Hamas unnecessarily disrupted Palestinian civilians' lives to try to create an image that a humanitarian crisis was developing in Gaza.

Og igen faldt Politiken for løgne-historien. Og mig bekendt har avisen ikke valgt at bringe ovenstående baggrund.

Politiken: Endnu en fordømmelse af Israel

Politiken begår idag endnu en nyhed, der stiller troværdigheden hos et parlamentarisk demokrati på niveau med troværdigheden mod en terrororganisation:

Der er nemlig ikke mere lattergas til at bedøve de syge med, for Israel har
lukket ned for importen af bedøvelsesmidler til området. ...

Khaled Radi, talsmand for det Hamasledede sundhedsministerium, siger, at en mægler havde informeret dem om, at Israel ikke tillod import af lattergas, der
bliver brugt som bedøvelsesmiddel under operationer.

Shlomo Dror, talsmand for den israelske koordinator for de palæstinensiske områder slår selvfølgelig fast, at det er en direkte løgn. Men igen er det lykkedes Politiken at stille Israel på samme niveau som terror-organisationen HAMAS. Forøvrigt med hjælp fra den selverklærede menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch og en rapport denne for nylig har udgivet med titlen "Israel: Government Blocks Medical Evacuations from Gaza".

Titlen er som sådan sand nok: Israel forhindrer faktisk evakueringer af medicinske grunde fra Gaza-striben. Den udelader imidlertid som næsten altid vigtige detaljer. Et par eksempler:

1) Det er ikke udrejse af medicinske tilfælde som sådan, Israel blokerer for, men udelukkende sådanne tilfælde, hvor udrejse anses for en sikkerheds-risiko. Rapporten selv siger, der siden juni er blevet nægtet udrejsetilladelse i 138 tilfælde i første omgang fordi patienten udgjorde en sikkerheds-risiko. Den nævner dog samtidig, at Israel i 52 tilfælde alligevel af humanitære grunde gav tilladelse til udrejse - altså på trods af sikkerheds-risikoen. Det samlede antal mennesker, der er nægtet udrejsetilladelse fra Gaza-striben siden juni er altså 86. Sammenlign med at Israel alene i september har givet tilladelse til, at 600 arabere fra Gaza-striben blev behandlet på israelske hospitaler.

2) Det eneste Israel forhindrer er evakuering via Israels territorium, der omgiver Gaza-striben på to sider. Israel har således absolut intet at gøre med, at Egypten total - ikke kun lejlighedsvist af sikkerhedsgrunde som i Israels tilfælde - nægter syge arabere fra Gaza-striben udrejse gennem egyptisk territorium. Her kan skylden deles mellem HAMAS selv, Egypten og EU. Oprindeligt blev kontrollen med grænse-overgangen mellem Egypten og Gaza-striben givet til den arabisk-Palæstinensiske præsident Abbas selv, mod at han accepterede at være under kontrol af EU-organet EUBAM. Da terror-organisationen HAMAS ved et militært kup i juni 2007 overtog magten i Gaza-striben fra Abbas trak EUBAM sig imidlertid ud, og Egypten nægtede at lade en terror-organisation kontrollere sin grænse, og lukkede den helt. Siden har Egypten i et enkelt tilfælde tilladt 85 terrorister fra HAMAS at krydse grænsen, men patienter der har desperat brug for medicinsk behandling bliver øjeblikkeligt afvist.

Ser man bort fra udeladelsen er i det mindste overskriften dog ret neutral.....hvilket en talsmand fra organisationen da også hurtigt råder bod på i et af de første afsnit af rapporten:

“Israel is punishing sick civilians as a way to hurt Hamas, and that’s legally and morally wrong,” said Sarah Leah Whitson, director of Human Rights Watch’s Middle East division.

“Israel remains the occupying power in Gaza despite disengagement, and thus
has a legal obligation to facilitate medical care to the greatest extent possible.”

Man kan begynde med det åbenlyst forkerte: Israel er ikke besættelsesmagt i Gaza-striben, al den tid at ingen tropper er i landet. Hvad der sker er, at Israel håndhæver sine grænser og sin ret til ikke at lade selvmordsbombere snyde sig ind i Israel fordi de trænger til hospitalsbehandling.

Som et eksempel på, at det sidste faktisk er tiltrængt, kan man tage Wafa al-Biss. Efter hun havde fået tilladelse til at rejse fra Gaza-striben ind i Israel, og i seks måneder var blevet behandlet for livstruende forbrændinger prøvede hun 21. juni 2005 - en tirsdag - at sprænge sig selv, hospitalet hun blev behandlet på, og de læger og sygeplejersker der havde reddet hendes liv i luften. I stedet blev hun fanget ved grænsen, hvor hun to gange forgæves forsøgte at bringe de 10kg sprængstof syet ind i hendes undertøj til detonation. En video af tilfældet:



I dette tilfælde fik en patient lov til at komme ind, og belønnede den israelske tillid med et forsøg på at forrette et blodbad. Selvmordsbomber af samme størrelse har før dræbt 10, 20, endda 30 mennesker inde i Israel, så landet er ret så strikst med hvem der bliver lukket ind.

Eller, for at sætte det meget simpelt op:

1) Israel er under angreb af patienter, der forsøger at få behandling på israelske hospitaler
2) Egypten er ikke under angreb af patienter, der forsøger at få behandling på egyptiske hospitaler.

Hvorfor fordømmes Israel for at beskytte sig selv mod massakrer?

Hvorfor fordømmes Egypten ikke, når landet uden problemer kunne åbne sine grænser for sådanne trængende medicinske tilfælde?

OPDATERET:

Mens man tager Politikens, terror-organisationen HAMAS´ og Human Rights Watch´ forargelse over Israels vilje til at beskytte sig selv med et gran salt, kan man spekulere på, hvorfor araberne i Gaza i det hele taget har behov for at blive behandlet på Israelske hospitaler. Muhammad Al-Diri giver en del af svaret - han døde i går, søndag, på et israelsk hospital af de kvæstelser, HAMAS tilføjede ham 28. september.

Hen over weekenden førte interne magtkampe mellem de to terror-organisationer HAMAS og Islamisk Jihad derudover til to dræbte og 27 sårede. En kvinde blev fanget i krydsilden og dræbt mens 17 blev såret lørdag. Søndag blev én mand dræbt og 10 såret.

Læg dertil ligene af to mænd fundet i løbet af weekenden. De blev bortført, torteret og dræbt af HAMAS´ "politi". Den ene var den 52-årige Abdul Hussein Abu Rgelh, der blandt andet fik stukket sit ene øje ud før han blev dræbt (advarsel: der er billeder af skaderne ved linket). Den anden var en hidtil uidentificeret 35-årig mand, der var blevet dolket adskillige gange, før HAMAS skød ham.

Ingen af disse ting har Human Rights Watch hidtil værdiget en rapport. Men nu er det selvfølgelig heller ikke Israel, der står bag (alle links takket være Elder og Ziyon).

Venstreradikale overfalder fredelig demonstration - igen

Søndag eftermiddag havde foreningen Stop the Islamisation Of Europe (SIOE)- Danmarks-afdelingen lagt op til en fredelig demonstration uden for Institut for Menneskerettigheder i København. I stedet blev demonstrationens organisator og tre bekendte overfaldet og gennembanket med jernstænger, selve demonstrationen præventivt anholdt uden at have gjort noget, og foreningen defameret i pressen.

SIOE havde oprindeligt inviteret til demonstration uden for Institut for Menneskerettigheder på Strandgade 56 på Christianshavn. Demonstrationen var indkaldt under sloganet "Se jer selv i spejlet" i protest mod instituttets gæster denne weekenden, Saudiarabiens menneskerettighedskommision. Denne har det meste af sin eksistens set sig ude af stand til for eksempel at fordømme Saudiarabiens anvendelse af dødsstraf, hoved-, ben- og håndsafhugninger og lignende. Derfor skulle den saudiarabiske kommision mødes af skilte med teksterne "Hyklerne ud af Danmark", "Se jer selv i spejlet" og "Human Rights Saudi Arabia? Or hypocrisy?".

I løbet af dagen skulle det bare vise sig, at der var problemer med menneskerettighederne betydeligt tættere på end Saudi-arabien.

Det startede tre kvarter før, demonstrationen skulle være startet. Klokken 12.45 fik Københavns politi en opringning, der anmeldte overfaldet på SIOE-Danmarks formand Anders Gravers, demonstrationens arrangør. Sammen med tre bekendte sad han i en bil i en parkeringskælder tæt på Insitut for Menneskerettigheder, da en gruppe venstreradikale omringede bilen og slog forruden ind med jernstænger. De knuste derefter alle andre ruder og begyndte under råb af "træk dem ud" at flå bilens passagerer ud af bilen og gennembanke dem med jernstænger. Lettest slap en dame omkring de 70 og en pige fra det - de fik kun enkelte slag hver. Én blev slået fire gange i hovedet med en jernstang.

Efter udåden flygtede overfaldsmændene i bil. Da politiet ankom blev de overfaldne kørt på sygehuset, men de kunne uheldigvis ikke give mange detaljer om voldsmændenes flugtkøretøj. En efterlysning via politiets radio har indtil videre ikke givet resultat.

Som sådan havde demonstrationen allerede lidt rigeligt, men det skulle blive værre. Hen på søndag eftermiddag kunne Jyllands-posten og Tv2 offentliggøre et telegram fra Ritzaus Bureau, der beskrev de efterfølgende hændelser således (overfaldet med jernstænger på fire sagesløse nævnes ikke):

Under en demonstration i Strandgade i København opstod der tumulter, da demonstranterne begyndte at slå på forbipasserende.

Under demonstrationen, der er arrangeret af foreningen "Stop islamisation of Europe" - er der blevet delt øretæver ud til forbipasserende, der bad de omkring 30 demonstranter fordufte, oplyser politiet.

Der er ét problem med Jyllands-Postens, TV2´s og Ritzaus version: Ifølge central vagtleder hos Københavns Politi, Frank Reuter, talte han godt nok med en journalist fra Ritzaus Bureau, men stort set intet af ovenstående er sandt. "Det der kan jeg slet ikke genkende. Det har han ikke fra mig. Hvor han har det fra, det står for hans egen regning".

Ifølge vagthavende blev der for en sikkerheds skyld sendt politifolk ud til stedet hvor demonstrationen skulle finde sted. "Da vi ved at det er højre og venstre der rammer hinanden, så kører vi derud - der er lagt op til en bytter". Da politiet når ud til demonstrationen ser de 25 fredelige demonstranter samt en lige så fredelig gruppe på 18 mand. Den sidste gruppe vælger politiet at anholde.

"Der står de her 18 personer fra højremiljøet, de står fuldstændigt roligt ude ved Strandgade 56. Der står de fuldstændig uden dramatik. Grunden til, vi skrider til anholdelse, det er udelukkende det præventive", udtaler central vagtleder hos Københavns Politi Frank Reuter. Anders Gravers afvisr, at han kendte til de anholdte.

Selve demonstrationen opløses senere ganske fredelig, da dens mission - protesten mod den saudiarabiske delegation - er fuldført.

På TV2´s og Jyllands-postens hjemmeside fortsætter defamationen af Stop the Islamisation Of Denmark imidlertid stadig - ifølge Ritzau-telegrammet der har deltagerne i demonstrationen stadig "tævet" tilfældige forbipasserende.

Først hen på aftenen rettes der op på det. En journalist fra Ritzaus Bureau ringer til den centrale vagtavende, og får nu en ganske anden historie end den Ritzau udsendte om eftermiddagen. Da et nyt telegram udsendes klokken 19:15 får man nu overfaldet på Anders Gravers med, og at demonstrationen foregik ganske og aldeles fredeligt. Man påstår dog mod bedre vidende, at organisationen bag er "anti-islamisk" når den faktisk bare er mod islamisering af Europa.

Hvor det er rigtigt galt med telegrammet er i vægtningen af stoffet. At anmelderen af en lovlig demonstration overfaldes og gennembankes (tævene til hans bekendte nævnes ikke) vægtes lavere, end at 18 mennesker har været iført tandbeskyttere. Blandt fire større medier har ingen da heller set et venstreradikalt overfald på fredelige mennesker som værdigt til en overskrift - Danmarks Radio bevæger sig endda sammenholdt med politiets centrale vagthavendes udtalelser ud i Lad-os-finde-på-vores-egen-virkelighed-land:

Danmarks Radio: Uro ved anti-islamisk demonstration

Tv2: 18 personer anholdt ved protest

Jyllandsposten: 18 demonstranter anholdt i København

Politiken: Demonstranter med tandbeskyttere anholdt

Det bør bemærkes, at Tv2 i det mindste tager den gamle løgne-historie ned igen, mens Jyllands-Posten stadig har den stående.

Ser man bort fra vægtningen i stoffet står der ét stort spørgsmål tilbage: hvordan lykkedes det løgnehistorien fra Ritzau at komme ud gennem TV2 og Jyllands-posten?

Kontaktet via telefon er journalist Niels Nortrup på Ritzaus Bureau først uforstående: "Jeg ser på samtlige telegrammer, vi har udsendt fra om formiddagen og så frem til det tidspunkt, og der er simpelthen ingenting".

Lidt efter finder han dog det famøse telegram: "Vi sender noget der hedder Flash ud, det er noget man ikke må bruge, det er sådan noget varslinger. Ja, det er derfra".

Vi tager det famøse "Flash" en gang til:

Under en demonstration i Strandgade i København opstod der tumulter, da demonstranterne begyndte at slå på forbipasserende.

Under demonstrationen, der er arrangeret af foreningen "Stop islamisation of Europe" - er der blevet delt øretæver ud til forbipasserende, der bad de omkring 30 demonstranter fordufte, oplyser politiet.

Ifølge Niels Nortrup må sådanne Flash´es ikke bruges, og med god grund - det har indtil videre været umuligt at finde nogen kilde i politiet, der har udtalt det ovenstående. Centrale vagthavende benægter som nævnt ethvert kendskab til en sådan udtalelse, og politistationen der har Strandgade 56, hvor demonstrationen fandt sted, videresendte automatisk alle forespørgsler til centrale vagthavende.

"Det ved jeg faktisk ikke, hvor det kommer fra. Det er bare sådan forlydender" udtaler Niels Nortrup.

Ritzaus Bureau kan imidlertid - igen ifølge Niels Nortrup - dække sig ind under, at det for abonnenter på Ritzaus telegrammer ikke er tilladt at udsende Flash´es som nyheder - de er varsler om, at der snart kommer en nyhed, der således tillader journalister på de abonnerende medier selv at foretage deres egen research før det reelle nyheds-telegram kommer.

Jourhavende på Jyllands-Posten Søren Much stiller sig tvivlende: "Det er helt nyt for mig - så er der i hvert fald meget der skal laves om her".

Han henviser til Jyllands-Postens kontrakt med Ritzaus Bureau, der skulle tillade at videresende Flash´es som fakta. Derudover stiller han sig fuldstændigt uforstående over for, hvori problemet med at udsende en injurierende løgnehistorie skulle bestå, men forsøger sig istedet med at stille spørgsmålstegn ved undertegnedes motiver: "Hvad er din interesse i det her? Du sagde du havde noget med dem der stod bag demonstrationen at gøre lige før, ikke?"

Det kunne dog uden de store problemer gøres klart for hr. Munch at også dette var en løgne-historie.

Alt dette efterlader en serie ubesvarede spørgsmål omkring vore mediers troværdighed:

• Hvem har plantet løgne-historien hos Ritzau?
• Hvorfor angiver Ritzau historiens kilde som værende Politiet, når dette selv benægter at være kilden?
• Hvorfor offentliggør Tv2 og Jyllands-posten historier der, med Ritzaus ord, er "bare sådan forlydender"?
• Hvorfor lader ingen af de kontaktede på Ritzau og Jyllands-posten til at synes, der er noget større problem i at gud ved hvor mange mennesker nu er blevet bundet en løgnehistorie på ærmet - og hvorfor tager ingen ansvaret for den?
• Og - mere specifikt - hvorfor vægtes historier om venstreradikales overfald på fredelige højreorienterede så ringe i medierne?

OPDATERET:

Jyllands-Postens nyhedsredaktør Søren Munch er på bloggen Uriasposten kommet med et noget forfejlet angreb på Urias´ ejer, Kim Møller. Da det efter alt at dømme er tiltænkt mig har jeg svaret ham her.

FANGEMISHANDLING I AFGHANISTAN!

For elleve dage siden var hele Danmark på den anden ende, da Politiken via journalist Matias Seidelin løj overskrifter frem om, at den danske regering havde udleveret fanger til "tortur" og "systematisk mishandling". Som jeg demonstrerede var der ikke fugls føde på påstandene, men det forhindrede ikke oppositionen i at ville kulegrave regeringen.

Hele historien byggede på, hvad en serie fanger havde påstået over for deres forhørsledere at nogle amerikanske vagter - ikke danske soldater eller den danske regering - havde gjort, og det samlede bevismateriale bestod af en flok buler og skrammer.

Men hvad hvis sagen havde drejet sig om, at et nuværende folketingsmedlem havde besøgt en diktaturstat midt under en borgerkrig, var taget på en udflugt uden ubehagelige vidner til diktaturets hemmelige politis hoved-fængsel, torturkælder og henrettelsesplads, og der i al fred og ro kunne give sig til at afhøre en fange?

Hvad hvis denne fange ikke - som i den danske fange-sag - var blevet løsladt i live, men simpelthen var forsvundet fra jordens overflade?

Og hvad hvis mængden af beviser ikke bestod af påstande, skrammer og buler, men af en massegrav med op mod 2.000 skeletter af fanger, med skudhuller i kraniet og brækkede knogler? Og hvad hvis man forventede at finde rester af titusindvis af flere fanger?

Ville det ikke være en sag værd, både for den menneskerettigheds-besatte opposition og for Amnesty International?

Åbenbart ikke.

I slutningen af marts 1980 rejste den dengang 28-årige ungkommunist Frank Aaen til det kommunistiske diktatur Afghanistan. Mens han var der inspicerede han det berygtede Pul-i-Charki fængsel i udkanten af Kabul. Fængslet, der blev ledet af KGB og den lokale kommunistiske afghanske sikkerhedstjeneste KHAD, var bygget oprindeligt bygget til 5.000 fanger, men under Frank Aaens inspektion var det pakket med 12.000 fanger (s. 13). Ingen protester over fangernes forhold er hørt fra Frank Aaens mund - tvært imod.

Det var her, i Pul-i-Charki-fængslet, at Frank Aaen forhørte den 27-årige fange Ziauddin Mahmound. Ingen neutrale vidner var til stede. Ingen har hørt noget fra Ziauddin siden.

26 år senere, for lidt under en måned siden, påbegyndte ISAF udgravningen af en af massegravene rundt om Pul-i-Charki-fængslet. Efter det første spadestik var taget 22. december begyndt resterne af de henrettede fanger at dukke op:

Human skulls with bullet wounds, broken bones, pieces of clothing and shoes were seen in the several metre-long grave.

“More than 50,000 of our innocent people - who were mainly jailed in Poli Charkhi prison, were executed at that time,” Tanwir asserted. “The recovered bodies show that many of them had been shot in the head and then buried.”

Selve den massegrav, der var taget hul på forventede man indeholdt resterne af 2.000 henrettede fanger.

At Frank Aaen var uvidende om masse-forsvindingerne af fanger i Afghanistan på tidspunktet for hans besøg kan man tillade sig at tvivle på. Han var der som gæst af det kommunistiske diktatur, og besøgte endda diktatoren (Babrak Kamal) personligt. Det var samme regimes ministerium for planlægning, der begyndte at registrere folk der var blevet forsvundne en måneds penge før Fran Aaen ankom til Afghanistan. Projektet blev opgivet efter tre uger, da de første 25.000 navne var kommet ind (War Crimes and Crimes against Humanity 1978-2001, s 17).

Alligevel venter vi stadig på, at oppositionen tager denne sag op.

Tortur IgenIgenIgen

Idag brøler en overskrift i Politiken "Amerikanske soldater: Der var tortur i Kandahar-lejr". Problemet er, at overskriften er direkte løgn. I resten af historien undgår Pol da også så hysteriske beskyldninger, selv om det ikke bliver meget bedre:

Mens danske soldater vinteren 2002 havde ordre om at overgive Taleban- og al-Qaeda-fanger til en amerikansk fangelejr i Kandahar, blev der i selv samme lejr begået systematisk mishandling.

Det viser ti edsvorne vidneafhøringer af amerikanske forhørsledere, der var udstationeret i Kandahar. ...

Dokumenteret mishandling

I vidneforklaringerne fortæller de amerikanske forhørsledere blandt andet, hvordan en fange er blevet trukket rundt i affald, mens andre fanger er blevet slået til blods.

Problemet er, at artiklen i bedste fald er manipulativ så det klodser, og i værste fald direkte løgn. De 10 "vidner" har således ikke været vidne til hverken tortur eller mishandling, men stort set udelukkende til hvad diverse fanger har påstået. Her er, hvad der reelt er blevet bevidnet (tilfælde, hvor fanger har kunnet fremvise buler og/eller skrammer er markeret med en stjerne * - vidneudsagn fra filer begæret offentliggjort af ACLU og lagt online her):

3. januar 2002 - En fange (araber) får blæst cigar-røg i ansigtet af udefra-kommende soldater. Bevidnet af forhørslederen. Fangen påstår derudover, han er blevet givet elektriske stød.
3. januar 2002 - En fange får blæst cigaret-røg i ansigtet af udefra-kommende soldater. Bevidnet af tolken. Procedurer ændres øjeblikkeligt for at undgå, det sker igen. Fangen påstår derudover, han er blevet givet elektriske stød.
4. februar 2002 - En fange påstår, han er blevet tvunget til at dyrke gymnastik.
11. januar 2002 - En fange sætter sig på hug istedet for på knæ, som han bliver beordret til. En vagt hiver ham om i siddende stilling. Procedure ændres for at undgå lignende misforståelser i fremtiden.
21. januar 2002 - Fange påstår at være blevet slået i hovedet en enkelt gang. *
1. februar 2002 - Fange påstår han er blevet tævet*. Sker ifølge fangen efter hvad der for vagter ville være at betragte som modstand.
1. februar 2002 - Fange påstår han er blevet tævet*. Sker ifølge fangen efter hvad der for vagter ville være at betragte som modstand.
3. februar 2002 - Fanger påstår, de er blevet tævet.
10. februar 2002 - Fanger påstår, de er blevet tævet.
11. februar 2002 - Som del af den medicinske undersøgelse, alle fanger skal igennem foretages en "anal probe". I dette tilfælde foretages den af en militærpolitimand frem for det medicinske personnel.
12. februar 2002 - Fange samler sten i et lagen som forberedelse til at flygte. Han føres tilbage til fange-faciliteterne, og snubler på vejen over en bunke affald.
14. februar 2002 - Fange påstår, han er blevet slået i ryg og nyrer.
14. februar 2002 - Fange påstår, han er blevet behandlet groft, og slået én gang.

Ialt 13 vidneudsagn, der sammenlagt drejer sig om 10 tilfælde (de to udsagn fra 3. januar er definitivt, udsagns-parrene 1 februar og 14. februar sandsynligvis de samme).

I samtlige tilfælde bygger påstande om andvendelse af vold på fangernes påstande. Deres troværdighed kan man uden de store problemer stille spørgsmålstegn ved - med hensyn til den arabiske fanges påstand om elektro-chock d. 3. januar kan det påpeges, at de fleste arabere i landet var der for at tjene med al Qaedas feltstyrker (Brigade o55), og at al Qaeda direkte beordrer sine medlemmer til at lyve om, at de er blevet torteret.

I kun to tilfælde kan fangerne fremvise buler eller skrammer, som de påstår er følger af denne vold - om det faktisk er tilfældet, og om hvad omstændighederne i givet fald har været er et åbent spørgsmål - vi ved det ikke. Man kan her tænke på fangen der planlagde sin flugt, eller eventuelle skader pådraget under tilfangetagelsen.

Tilfældet 11. februar er derimod et særtilfælde, idet der er et direkte vidne på et eventuelt overgreb. Der fremgår af vidneudsagnet intet om, om personen har været beføjet til at foretage undersøgelsen, eller om de nærmere omstændigheder. Det fremgår, at det er blevet rapporteret op i systemet, men vidnet har på tidspunktet hvor vidneudsagnet er nedfældet ikke vidst noget om udkommet. En googling har ikke ført til yderligere information om sagen.

Selv med dette tilfælde bør det være klart, at hysteriske påstande om "tortur" og "systematisk mishandling" udelukkende er noget, der foregår i hovederne på Politikens ansatte (i dette tilfælde Matias Seidelin - send ham endelig en mail). Påstanden om at en fange er blevet "trukket rundt i affald" er således enten villet misforståelse af vidneudsagnet, eller lammende dårlige engelskkundskaber.

Nu nøjes Politiken imidlertid ikke blot at viderelede påstande fra ACLU om, at amerikanske soldater mishandler Talebanere, alt skal jo også gerne kunne bruges som ammunition mod regeringen, og sandt nok forsøger hr. Seidelin sig da også med et smart lille associationstrick:

Vidneerklæringerne blev ifølge den amerikanske borgerrettighedsgruppe, American Civil Liberties Union, ACLU, offentliggjort på internettet i begyndelsen af december sidste år. ...

Senere samme måned skrev regeringen i sin såkaldte Afghanistan-redegørelse, at danske myndigheder »på det relevante tidspunkt, hverken vidste eller burde have vidst, at tilbageholdte i amerikansk varetægt i Afghanistan« blev mishandlet.

Regeringens redegørelse kom som reaktion på Danmarks Radios omstridte dokumentarfilm ’Den hemmelige krig’, som viser hvordan danske soldater udleverer 31 fanger til lejren, hvor de hævder at være blevet mishandlet.

Hr. Seidelin undlader at fortælle, hvordan vidneudsagn offentliggjort i december 2006 har nogen konsekvens for, hvad den danske regering vidste næsten fem år tidligere. Men nu er indtrykket af, at regeringen lyver da plantet. High Five, case closed.

UPDATE:

Politiken har nu fået oppositionen med på sagen. Samtidig har jeg haft Matias Seidelin i telefonen. Jeg fremlagde det ovenfor anførte (dog minus ladede ord som "løgn" og "hysterisk"), men han mente ikke rigtigt, kritisk tilgang til kilder kan bruges til noget. To pluk fra samtalen: "Nu må du sgu styre dig" og "Det der, det gider jeg simpelthen ikke bruge tid på".

Spørgsmålet om, om Hr. Seidelin har villet misforstå vidneudsagnene, eller om hans engelskkundskaber simpelthen er for ringe er for øvrigt stadig uafklarede. Af uanede årsager er han især besat af, at amerikanerne bare SKAL have trukket en fange gennem affald - måske fordi det er en af de få ting i ovenstående liste, vidnerne reelt har bevidnet. Af samme grund sendte jeg ham på adressen matias.seidelin@pol.dk følgende email efter vores lille samtale:

Dav Hr. Seidelin

Transskribering af den relevante del af vidneudsagnet her: http://www.aclu.org/projects/foiasearch/pdf/DOD043636.pdf

Understregninger er mine:

"He was pulled along at a fast rate of speed, with his arms behind his back and feet shackled over a pile of rubbish upon which he (ord udstreget) tripped, and the second escort said that the first escort was going too fast. One of his shackles came undone. The detainee was thrown on the ground until the shackle could be fixed. He was then picked up and moved into the facility."

Hvis, som du skriver i din artikel, "en fange er blevet trukket rundt i affald", hvordan kan han så snuble over bunken, og hvordan kan han blive smidt på jorden, hvis han allerede er nede i skidtet?

Kan du ikke selv se problemet?

MvH - og tak for din åbenbart kostbare tid

UPDATE II

I løbet af efermiddagen er reaktionerne på Politikens kampagne begyndt at dukke op - Forsvarsminister Søren Gade (V) væmmedes allerede i morges, og siden har K via Lars Barfoed fundet det "stærkt bekymrende" og "uacceptabelt", mens oppositionen vanen tro prøver at styrte regeringen og Amnesty International gør deres bedste for at dømme regeringen på forhånd. Ingen af dem lader til at have sat sig ind i sagen før de udtalte.

De eneste der ikke har fundet det nødvendigt at reagere udelukkende fordi Politiken siger det - er Anders Fogh Rasmussen og så DF´s Søren Espersen. Sidstnævnte får en guldmedalje for den mest overvejede reaktion i sagen hidtil:

Hvis det forholder sig som beskrevet, er det selvfølgelig ikke acceptabelt på nogen måde. Men altså: vi siger stadig hvis og hvis og hvis. Det er stadig kun noget, der bliver hævdet

UPDATE III

GAH! Som Hodja korrekt har påpeget, så jeg ét sted kommet til at skrive CAIR (Council on American-Islamic relations) istedet for ACLU (American Civil-Liberties Union). Så kan jeg lære at lade være med at beskæftige mig med to ting på en gang. Det er nu rettet.

PS. Internetsiden Arbejderen har også taget sagen op. Problemet er, at de modificerer virkeligheden når den ikke passer dem. Citat:

Dokumenterne har ligget frit tilgængeligt på Internettet, mens regeringen skrev sin redegørelse og har oven i købet været offentliggjort i meget længere tid end Politiken skriver.

Erklæringerne blev frigivet allerede i november 2005, og har i næsten et år ligget åbent tilgængelig på den amerikanske civilretsorganisation ACLU`s hjemmeside.

Enhver der gider klikke sig over på ACLU´s hjemmeside kan se at der er to usandheder der:
- ACLU har godt nok haft erklæringerne siden november 2005, men da organisationen har sat på dem indtil december sidste år kan man ikke ligefrem kalde dem offentligt tilgængelige.
- De har ikke "i næsten et år ligget åbent tilgængelige på .....ACLU´s hjemmeside." Besværer man sig derover (se foroven på siden) ser man, at de blev lagt online 2. december, for lidt over en måned siden.