23 april, 2006

Afsløring: Endnu en CIA-kampagne mod Bush

Indtil videre lader Politiken til at være den eneste større danske avis, der gider dække afsløringen af en muldvarp i den amerikanske efterretningstjeneste CIA. Agenten - Mary McCarthy - er blevet fyret for at have lækket hemmeligtstemplede informationer til pressen om de påståede fængslinger af terrorister i tredjelande.

Selve emnet for lækken kan man sådan set synes om hvad man vil, men intet land kan leve med at bureaukrater enevældigt beslutter sig for hvilke hemmeligheder de vil sætte i omløb i pressen. Det siger sig selv, at for eksempel ansatte i Irans atomvåbenprogram næppe vil sætte deres liv på spil for at afsløre det, når de kan blive afsløret i den amerikanske presse hvad dag det skal være.

Hvad der gør sagen endnu mere betænkelig er, at der er gode indikationer for, at Mary McCarthy´s læk er del af en årelang kampagne fra elementer i CIA´s side på at sabotere Bush-administrationen.

Her vil nogle måske undres lidt - CIA er da hård højreorienteret, ikke?

Nej. Det var tilfældet indtil den demokratisk-kontrollerede kongres i slutningen af 1960erne og op gennem 1970erne kastrerede organisationen og fyldte den med demokratisk-tenderende bureaukrater der sagde alle de rette ting, men til gengæld ikke havde megen forstand på efterretningsvirksomhed. Derfor forudså CIA hverken Shah´ens fald i 1979 eller Sovjetunionens i 1991. Til gengæld så den masser af masseødelæggelsesvåben i Irak mens det passede i Clintons kram, og den kunne endda afsløre at Irak og al Qaeda samarbejdede om at lave kemiske våben. Skægt nok synes alle de involverede, nu der er en republikaner i Det Hvide Hus, at noget sådant er helt utænkeligt.

Men tilbage til Mary McCarthy: Flopping Aces har en detaljeret gennemgang af påfaldende person-sammenfald mellem hendes forbindelser og tidligere kampagner fra Demokrater mod Bush-administrationen, og viser blandt andet at Mary McCarthy i 2004 gav Demokraterne 42.000 kroner til at føre kampagne mod Bush. Interessant læsning.

Samtidig har Rightwing Nuthouse en lurende mistanke om, at selve McCarthy´s "afsløring" - de påståede amerikanske fængsler i blandt andet Østeuropa - har været en planlagt desinformation fra CIA´s nye chef Porter Goss´s side med netop det formål at afsløre muldvarpe i organisationen: Man sender falske oplysninger til eventuelt mistænkte ansatte, og venter så og ser om samme oplysninger når ud i pressen.

Bloggen ser teorien bekræftet af at ingen, uanset hvor hårdt de har ledt, hidtil har kunnet finde nogen som helst beviser for, at sådanne fængler overhovedet har eksisteret.

Fremtiden vil bringe mere.

UPDATE:

Og det gjorde den så. Filtrat har mere her og her. Ifølge JustOneMinute udgør McCarthy´s bidrag til Demokraterne næsten 60.000 kroner alene i året 2004.

Henrik