Den Hemmelige Krig - Klip for Klip
JyllandsPosten har gjort sig den ulejlighed at få en journalist med erfaring fra DR-dokumentar´s dunkle baglokaler til at gennemgå "dokumentaren" Den Hemmelige Krig klip for klip. Det er der kommet en artig artikel ud af. I får starten:
"Den hemmelige krig" er ikke en journalistisk dokumentarfilm i klassisk forstand. Den blander undersøgende journalistik med effekter, hentet fra filmens verden.
Sammenstødet mellem to genrer illustreres af, at filmkonsulent Dola Bonfils fra Det Danske Filminsitut valgte at støtte filmen med knapt 1,2 mio. kr. på grund af dens "kunstneriske værdi", mens kanalchef på DR2, Gitte Rabøl, indstillede filmen til journalisternes Cavling-pris som et fremragende eksempel på undersøgende journalistik.
"I DR begyndte blandingsformen omkring 2002, og den skabte voldsomme diskussioner," fortæller Erik Valeur. ...
"Den filmiske form er jo fin nok, hvis man havde brugt den på en spændende, men ukontroversiel historie om danske jægersoldaters indsats i Afghanistan. Problemet opstår, når der er flere synsvinkler, som der nødvendigvis er i undersøgende journalistik. I "Den hemmelige krig" bruger Christoffer Guldbrandsen de filmiske virkemidler til at banke én synsvinkel igennem, i stedet for at stille de modstridende synspunkter op mod hinanden. Og der er skruet ekstremt meget på de filmiske knapper, for at få det til at lykkes. Resultatet er blevet semijournalistik. Man har solgt meget ud af de klassiske journalistiske og dokumentariske principper, for at få plads til de filmiske effekter, hvis man skal sige det pænt," siger Erik Valeur. ...
På paletten af virkemidler er ifølge Erik Valeur bl.a.:
Flag på soldaterskulder - vises igen og igen. Vi ved ikke hvem soldaten er, hvor han befinder sig, eller hvornår. Formålet er at forbinde danske soldater til alt, hvad vi ser.
Fly der lander og letter - formålet er primært at forbinde Kandahar-lejeren, hvor de danske soldater var, til Guantanamo-basen på Cuba, der bruges som symbolet på USA's overtrædelse af Geneve-konventionerne. Det er et stort problem for Guldbrandsens historie, at ingen af de 34 afghanere, som danske soldater bevisligt tog til fange, endte på Guantanamo.
Fanger der ydmyges, får hætter over hovedet, knæler i støvet - skal linke til mishandling og tortur.
Stillbillede af Jægerkorpsets tidligere chef Frank Lissner og statsminister Anders Fogh Rasmussen, hvor de smiler lidt fjoget, bruges igen og igen. Fortæller seerne, at de to griner og skjuler sandheden.
Anders Fogh Rasmussen i Folketinget - vises talrige gange. Det er skurkens benægtelse af sandheden - krydsklippes med scener, som tilsyneladende dokumenterer noget afslørende.
Mørke billeder kontra lyse billeder. De "skyldige" vises i mørke, rystede, tågede, kornede billeder. Kritikerne, som er filmens helte, optræder i lyse, rolige billeder, naturlige kameravinkler og hyggelige omgivelser. Det taler til seerens mellemgulv: Når billederne er mørke ved du, at du er i skurkeområdet. I de lyse billeder sidder du over for en, som du hygger dig med.
Kameravinkel skråt nede fra - bruges kun én gang, i interview med forsvarsminister Søren Gade - får enhver til at ligne et skurkagtigt magtmenneske.
Lynzoom ud og ind på ansigter - bruges på nogle af filmens "skurke", Anders Fogh Rasmussen og Søren Gade.
Slow - bruges på andre af filmens skurke, forsvarschef Jesper Helsø og Forsvarskommandoens tidligere pressechef, H.C. Mathiesen.
Dramatisk/ildevarslende musik - skal understrege pointer ved at påvirke seerens mellemgulv.
Faktisk er det eneste virkemiddel, der er udeladt at interviewe folk på baggrund af persienner for at skabe associationer til fængslet/kriminalitet. Et par smagsprøver fra gennemgangen af filmen klip for klip:
0:00 - 4:00: Indledning og beslutningen i Folketinget.
EV: "Her bliver Anders Fogh puttet i shakeren. Masser af klip med ham i mørke, rystede, hoppende, kornede billeder. Kameraet farer ind og ud på hans ansigt. Sådan er det jo ikke optaget - det er lavet bagefter. Tre-fire gange ser vi ham bevæge sig væk fra kameraet med ryggen til - signalerer, at han vender ryggen til filmens sandhed."
1:00:
EV: "Vi ser den første af mange "skyldige bygninger" - en klassisk ingrediens, hvor en mørk bygning tårner sig truende op, her Statsministeriet.
Flere mørke, ekstremt urolige billeder af Anders Fogh, med dyster musik: Vi er i filmens skurkeområde." ...
2:20:
EV: Forteksterne begynder, og vi ser en blå baggrund med mystiske tegn på. Klip til Anders Fogh Rasmussens nytårstale om krigen mod terror.
3:00:
Tegningerne på den blå baggrund bliver tydelige: De skildrer torturscener. Overblænding til Anders Fogh, der holder nytårstale. Han taler om den forestående Afghanistan-mission og de værdier, der skal forsvares i krigen mod terror, mens vi vender tilbage til en tegning af en hængt mand.
EV: "De to ting har intet med hinanden at gøre, tegningerne forklares aldrig, de rummer ingen udsagt påstand - men de bruges til at dementere statsministerens idealistiske udtalelser. Det er elegant lavet, men virkelig strengt - og lidt barnagtigt." ...
7:05: Guantanamo og danskerne
Speakeren fortæller, at mens den danske tolk arbejder i lejren, bliver fanger løbende sat på transportfly og sendt ud af Afghanistan. Vi ser stillbillede af lænkede fanger med hætter over hovedet, om bord på et fly. Klip til fly. Klip til USA's præsident George Bush, som taler om "en ny type fjende, og vi tilpasser vores tankegang til den nye type fjende". Speakeren: "USA beslutter, at fangerne ikke længere skal være beskyttet at Geneve-konventionerne. De kan nu tilbageholdes på ubestemt tid, udsættes for umenneskelige afhøringsmetoder, og dømmes til døden."
EV: "Guldbrandsen har nu linket flyene til bedrag og død, og linket Kandahar til Guantanamo. Det er vigtigt, for ellers mangler halvdelen af hans historie. Jeg ville have forsøgt at dokumentere, at Danmark havde ansvar for, at fanger havnede i Guantanamo, men Guldbrandsen bruger de filmiske virkemidler i stedet." ...
10:55: Tolken
Lyden af Guldbrandsen, som over telefon interviewer vicegeneralauditør Niels Christiansen, som har undersøgt den danske tolks påstande om mishandling af fanger i Kandahar-lejren. Undersøgelsen konkluderede, at påstandene ikke kunne bevises.
EV: "Imens panorerer billedet hen over mørke bygninger og nøgne trætoppe, som spærrer for den blå himmel. Det er truende og dystert."
11:45:
Interview med John Sifton fra Human Rights Watch, som har undersøgt klager over mishandling i bl.a. Kandahar-lejren.
EV: "Her ses kontrasten mellem filmens helte og skurke. Sifton hører til de gode. Han er filmet i lyse omgivelser, hvor han taler sin sag. Kameraet zoomer ind på hans mund flere gange, mens han bl.a. siger at fangerne blev "klædt nøgne" og "hængt op i loftet" - det svarer til at man sætter noget i kursiv i en tekst, for at understrege det."
"Dokumentaren" kan stadig ses online på DR´s hjemmeside her. Se den selv, og sammenhold med Erik Valeurs gennemgang her.
"Den hemmelige krig" er ikke en journalistisk dokumentarfilm i klassisk forstand. Den blander undersøgende journalistik med effekter, hentet fra filmens verden.
Sammenstødet mellem to genrer illustreres af, at filmkonsulent Dola Bonfils fra Det Danske Filminsitut valgte at støtte filmen med knapt 1,2 mio. kr. på grund af dens "kunstneriske værdi", mens kanalchef på DR2, Gitte Rabøl, indstillede filmen til journalisternes Cavling-pris som et fremragende eksempel på undersøgende journalistik.
"I DR begyndte blandingsformen omkring 2002, og den skabte voldsomme diskussioner," fortæller Erik Valeur. ...
"Den filmiske form er jo fin nok, hvis man havde brugt den på en spændende, men ukontroversiel historie om danske jægersoldaters indsats i Afghanistan. Problemet opstår, når der er flere synsvinkler, som der nødvendigvis er i undersøgende journalistik. I "Den hemmelige krig" bruger Christoffer Guldbrandsen de filmiske virkemidler til at banke én synsvinkel igennem, i stedet for at stille de modstridende synspunkter op mod hinanden. Og der er skruet ekstremt meget på de filmiske knapper, for at få det til at lykkes. Resultatet er blevet semijournalistik. Man har solgt meget ud af de klassiske journalistiske og dokumentariske principper, for at få plads til de filmiske effekter, hvis man skal sige det pænt," siger Erik Valeur. ...
På paletten af virkemidler er ifølge Erik Valeur bl.a.:
Flag på soldaterskulder - vises igen og igen. Vi ved ikke hvem soldaten er, hvor han befinder sig, eller hvornår. Formålet er at forbinde danske soldater til alt, hvad vi ser.
Fly der lander og letter - formålet er primært at forbinde Kandahar-lejeren, hvor de danske soldater var, til Guantanamo-basen på Cuba, der bruges som symbolet på USA's overtrædelse af Geneve-konventionerne. Det er et stort problem for Guldbrandsens historie, at ingen af de 34 afghanere, som danske soldater bevisligt tog til fange, endte på Guantanamo.
Fanger der ydmyges, får hætter over hovedet, knæler i støvet - skal linke til mishandling og tortur.
Stillbillede af Jægerkorpsets tidligere chef Frank Lissner og statsminister Anders Fogh Rasmussen, hvor de smiler lidt fjoget, bruges igen og igen. Fortæller seerne, at de to griner og skjuler sandheden.
Anders Fogh Rasmussen i Folketinget - vises talrige gange. Det er skurkens benægtelse af sandheden - krydsklippes med scener, som tilsyneladende dokumenterer noget afslørende.
Mørke billeder kontra lyse billeder. De "skyldige" vises i mørke, rystede, tågede, kornede billeder. Kritikerne, som er filmens helte, optræder i lyse, rolige billeder, naturlige kameravinkler og hyggelige omgivelser. Det taler til seerens mellemgulv: Når billederne er mørke ved du, at du er i skurkeområdet. I de lyse billeder sidder du over for en, som du hygger dig med.
Kameravinkel skråt nede fra - bruges kun én gang, i interview med forsvarsminister Søren Gade - får enhver til at ligne et skurkagtigt magtmenneske.
Lynzoom ud og ind på ansigter - bruges på nogle af filmens "skurke", Anders Fogh Rasmussen og Søren Gade.
Slow - bruges på andre af filmens skurke, forsvarschef Jesper Helsø og Forsvarskommandoens tidligere pressechef, H.C. Mathiesen.
Dramatisk/ildevarslende musik - skal understrege pointer ved at påvirke seerens mellemgulv.
Faktisk er det eneste virkemiddel, der er udeladt at interviewe folk på baggrund af persienner for at skabe associationer til fængslet/kriminalitet. Et par smagsprøver fra gennemgangen af filmen klip for klip:
0:00 - 4:00: Indledning og beslutningen i Folketinget.
EV: "Her bliver Anders Fogh puttet i shakeren. Masser af klip med ham i mørke, rystede, hoppende, kornede billeder. Kameraet farer ind og ud på hans ansigt. Sådan er det jo ikke optaget - det er lavet bagefter. Tre-fire gange ser vi ham bevæge sig væk fra kameraet med ryggen til - signalerer, at han vender ryggen til filmens sandhed."
1:00:
EV: "Vi ser den første af mange "skyldige bygninger" - en klassisk ingrediens, hvor en mørk bygning tårner sig truende op, her Statsministeriet.
Flere mørke, ekstremt urolige billeder af Anders Fogh, med dyster musik: Vi er i filmens skurkeområde." ...
2:20:
EV: Forteksterne begynder, og vi ser en blå baggrund med mystiske tegn på. Klip til Anders Fogh Rasmussens nytårstale om krigen mod terror.
3:00:
Tegningerne på den blå baggrund bliver tydelige: De skildrer torturscener. Overblænding til Anders Fogh, der holder nytårstale. Han taler om den forestående Afghanistan-mission og de værdier, der skal forsvares i krigen mod terror, mens vi vender tilbage til en tegning af en hængt mand.
EV: "De to ting har intet med hinanden at gøre, tegningerne forklares aldrig, de rummer ingen udsagt påstand - men de bruges til at dementere statsministerens idealistiske udtalelser. Det er elegant lavet, men virkelig strengt - og lidt barnagtigt." ...
7:05: Guantanamo og danskerne
Speakeren fortæller, at mens den danske tolk arbejder i lejren, bliver fanger løbende sat på transportfly og sendt ud af Afghanistan. Vi ser stillbillede af lænkede fanger med hætter over hovedet, om bord på et fly. Klip til fly. Klip til USA's præsident George Bush, som taler om "en ny type fjende, og vi tilpasser vores tankegang til den nye type fjende". Speakeren: "USA beslutter, at fangerne ikke længere skal være beskyttet at Geneve-konventionerne. De kan nu tilbageholdes på ubestemt tid, udsættes for umenneskelige afhøringsmetoder, og dømmes til døden."
EV: "Guldbrandsen har nu linket flyene til bedrag og død, og linket Kandahar til Guantanamo. Det er vigtigt, for ellers mangler halvdelen af hans historie. Jeg ville have forsøgt at dokumentere, at Danmark havde ansvar for, at fanger havnede i Guantanamo, men Guldbrandsen bruger de filmiske virkemidler i stedet." ...
10:55: Tolken
Lyden af Guldbrandsen, som over telefon interviewer vicegeneralauditør Niels Christiansen, som har undersøgt den danske tolks påstande om mishandling af fanger i Kandahar-lejren. Undersøgelsen konkluderede, at påstandene ikke kunne bevises.
EV: "Imens panorerer billedet hen over mørke bygninger og nøgne trætoppe, som spærrer for den blå himmel. Det er truende og dystert."
11:45:
Interview med John Sifton fra Human Rights Watch, som har undersøgt klager over mishandling i bl.a. Kandahar-lejren.
EV: "Her ses kontrasten mellem filmens helte og skurke. Sifton hører til de gode. Han er filmet i lyse omgivelser, hvor han taler sin sag. Kameraet zoomer ind på hans mund flere gange, mens han bl.a. siger at fangerne blev "klædt nøgne" og "hængt op i loftet" - det svarer til at man sætter noget i kursiv i en tekst, for at understrege det."
"Dokumentaren" kan stadig ses online på DR´s hjemmeside her. Se den selv, og sammenhold med Erik Valeurs gennemgang her.
Etiketter: Den Hemmelige Krig, DR, Jihad, Propaganda
posted by Henrik at 9:33 PM
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home