24 august, 2006

Kommunistisk Landsforrædderi

Historikeren Peer Henrik Hansen har gravet i fhv. statsminister Hans Hedtofts arkiv, og har fundet artige oplysninger om SF´s og Enhedslistens forløbers landsforrædderiske aktiviteter efter 2. Verdenskrig (fra JP - der istedet for "Kommunistisk Landsforrædderi" vælger at kalde artiklen "DKP'ere var klar til sabotage"):

De danske kommunister ville få besked på forhånd fra Moskva i tilfælde af
en sovjetisk besættelse af Danmark i det højspændte efterkrigsår 1948 med
påskekrise i Danmark og kommunistisk kup i Tjekkoslovakiet.

Det fremgår af dokumenter fra den socialdemokratiske statsminister Hans
Hedtofts arkiv. Aktive medlemmer af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) skulle
dagligt være i kontakt med hinanden for at være klar til at støtte en sovjetisk
invasion af Danmark med sabotage og femtekolonne-virksomhed.

Det konstaterer den danske historiker Peer Henrik Hansen, der dermed
imødegår andre historikeres udlægning af, at frygten for en sovjetisk invasion i
Danmark i 1948 var et CIA-propagandanummer.


Man kunne undre sig over, at JP ikke slår sagen større op, men så er det man kommer i tanke om at ovenstående allerede har været vendt før - bla af Tage Kaarsted i 1977. Mere fra DIIS´ koldkrigsundersøgelse, bind 1, side 498 og frem:

I oktober 1948 skulle der ifølge en af disse rapporter være blevet afholdt et hemmeligt møde mellem de kommunistiske bestyrelsesmedlemmer i „Arbejdsmændenes Fagforening for Hær og Flåde“. Fagforeningens bestyrelse bestod af ni medlemmer, og af disse var seks kommunister. Formanden var veteran fra den spanske borgerkrig og mentes endda at have kontakter til den
sovjetiske efterretningstjeneste. På mødet mellem de kommunistiske fagforeningsfolk „modtog bestyrelsesmedlemmerne ordrer og retningslinjer vedrørende det fremtidige kommunistiske arbejde, agitation og undermineringsarbejde inden for hær og søværn.“6 Den anden rapport, som Hedtoft modtog fra forsvarsministeren, var endnu mere opsigtsvækkende i sit budskab. DKP’s centralkomite skulle i slutningen af september 1948 have afholdt et møde, hvor man havde besluttet at nedsætte et udvalg bestående af en række fremtrædende partimedlemmer. Udvalget „skulle tilrettelægge sabotagen i Danmark under en evt. engelsk eller amerikansk besættelse, ligesom det skulle indkalde tillidsmænd til fortrolige møder i DKP’s faglige sekretariat og mundtligt give dem anvisninger på sabotagens tilrettelæggelse og af tillidsmændene modtage planer over virksomhedernes sårbare punkter.“.....

En række tillidsmænd skulle have fået ordre om at forberede og indsende tegninger og planer over sabotageobjekter, ligesom de havde fået til opgave at indkalde andre kommunistiske tillidsmænd til fortrolige møder, hvorpå sabotagen skulle planlægges. Der blev blandt andet henvist til et møde i Oslo, hvor det skulle være blevet besluttet at intensivere arbejdet med fremkaldelse af uro og strejker på arbejdspladserne. ...

På Riffelsyndikatet, Våbenarsenalet og Hærens tekniske Korps skulle kommunister placeret på stedet søge kontakt med tillidsmændene, mens man på Refshaleøen tilsyneladende var i stand til med kort varsel at sætte alle vigtige maskiner ud af funktion. Tro partikammerater var nemlig også her blevet placeret på strategisk vigtige steder. ...

Af rapporten fra den 11. marts 1949 fremgik det tydeligt, at bølgerne stadig gik højt i det danske kommunistparti. Den 8. marts skulle Aksel Larsen have informeret DKP’s centralkomité om et møde i Oslo, hvor de skandinaviske kommunistpartier enstemmigt havde vedtaget at efterkomme ordren fra Moskva om helt og fuldt at bekende sig til Sovjets udenrigspolitik. Over for centralkomiteen skulle Aksel Larsen have forklaret, at den kommende tid ville blive en „betydningsfuld kraftprøve mellem Sovjet og Vesten, og at Sovjet imidlertid var rede til at slå hårdt til. Rusland havde sin invasionshær og sine flyverstyrker parat. DKP havde fået ordre til at holde sig parat.“ 14 DKP ville blive advaret om en forestående sovjetisk invasion, og det var derfor blevet forbudt „aktive kommunister“ at rejse uden partiets tilladelse.15 De „aktive kommunister“ skulle være i daglig kontakt med hinanden, og med
Danmarks underskrivelse af Atlantpagten skulle kommunisterne betragte sig som værende i krig med vestmagterne. Kommunisterne skulle indstille sig på at udføre sabotage, og på arbejdspladserne skulle der indsamles oplysninger om leverancer, indretning og maskinelt udstyr. ...

Københavnske kommunister havde fået ordre til at forberede sig på at blive evakueret af russerne i tilfælde af en vestlig besættelse af Danmark, og BOPA havde fået ordre om at reorganisere sig. ...

De få oplysninger om kommunistiske grupperinger gik igen i PET’s kvartalsrapporter, hvor de ledende danske ministre blandt andet kunne læse, at en navngiven fremtrædende kommunist efter sigende skulle være leder af militære grupper inden for DKP. ...

„Disse grupper skal bestå af folk fra de tidligere modstandsgrupper, opdelt i 3-mands grupper, som inden for hvert byafsnit samles i delinger og kompagnier, hvis træning foregår dels enkeltvis for de medlemmer, der er medlem af hjemmeværnet og dels i åbenlyse orienteringsgrupper.“27

Som et eksempel på en sådan kommunistisk formation nævntes foruden BOPA en skytteforening ved navn „Dannevirke“, hvis medlemmer var rekrutteret fra det tidligere modstandsafsnit P6.28 Særligt i København forlød det, at en større illegal kommunistisk militærstyrke var under opbygning. En københavnsk produkthandler havde fra de militære overskudslagre købt militært udstyr, som skulle bruges til at udstyre denne illegale militærstyrke. Styrken var på omkring 1.000 mand, der skulle opstilles i 10 kompagnier. Disse var igen inddelt i tre delinger á 30 mand med en tilhørende kommandogruppe på 10 mand. Det var en fremtrædende navngiven kommunist, som skulle fungere som DKP’s civilkommissær for styrkerne. Fra Horsens, hvor antikommunister havde dannet den væbnede gruppe Black Watch, fik PET i slutningen af 1940’erne oplysninger om, at en kommunistisk studiekreds på den lokale aftenskole var blevet overrasket midt i undervisningen i et alternativt emne.
Gruppen var ved et tilfælde blevet overrasket, mens den var i færd med at lære at adskille og samle maskinpistoler.


DIIS nævner, at andre grupper af kommunistiske sabotører er blevet afsløret, men uden at nævne detaljer.

Da koldkrigsrapporten udkom blev ovennævnte overhovedet ikke nævnt i pressen. DIIS selv synes ikke, de kan stole på oplysningerne, al den tid at der ikke er nogle af kommunisterne der er stået frem og har indrømmet at de var klar til at agere quislinger for et fremtidigt GULAG-styre i Danmark.

Men hvem ved - hvis Peer Henrik Hansen graver længe og grundigt nok kan det da være man i sidste ende får udfyldt de blanke pletter i efterkrigstidens historieskrivning, og kan få de kære DIIS-forskere til at æde deres hatte.

Henrik

1 Comments:

Blogger Ole Gerstrøm said...

Tak for denne artikel. Hvem er skribenten Henrik?

MVH, Ole Gerstrøm

3:29 PM  

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home