Informations version - og så virkeligheden

Information fortsætter kampagnen for, at man skal synes folk på starthjælp har det hårdt. Sidste forsøg for lidt over en uge siden blev skudt ned på Uriasposten, så lad mig da også slå et slag her.


Skærer man de sædvanlige blødende hjerters kommentarer væk står man tilbage med følgende kerne-afsnit:

• "..en gennemsnitlig familie på starthjælp har kun 8.561 kr. til rådighed.."

Information angiver underligt nok ingen kilde, men efter lidt research viser kilden sig at være Social Årsrapport 2006, der er konstrueret af Socialpolitisk Forening og Center for Alternativ SamfundsAnalyse - to organisationer der endnu har til gode at gøre andet end at arbejde for mere statslig styring, højere skatter og højere overførselsindkomster.

Hvad de har fundet er imidlertid ikke, hvad "en gennemsnitlig familie på starthjælp har.. til rådighed". De har fundet a) forskellen på starthjælp og børnepenge på den ene side og skat og husleje på den anden b) for de 10 først ankomne starthjælps-familier i c) de 20 mest indvandrer-tunge kommuner d) i starten af 2004 (side 46). Alle fire punkter er der problemer med:

a) Det er altså langt fra alle indtægter, der er taget med. Socialgrådgiverforeningen kan for eksempel fortælle, at 80% af familierne i undersøgelserne derudover har modtaget penge til enkelt-udgifter.

b) Dette gør ikke familierne "gennemsnitlige", kun "tilfældige".......men heller ikke engang det træffer til. Kigger man nemlig rapporten efter i sømmene ser man, at forfatterne har modtaget økonomiske oplysninger om "ca 150 familier", men det er kun 72 af familierne, forfatterne vælger at foretage deres beregninger ud fra (tabel side 47). Hvorfor er over halvdelen af familierne ikke fundet værdige til at være med? Havde de for mange penge til overs? Vi ved det ikke, for forfatterne fortæller os det ikke.

c) Da de er udvalgt i de 20 mest indvandrer-tunge kommuner taler vi om de 20 størte byer i Danmark - og altså dem, hvor husleje-udgifterne er de højeste. Dette er med til at minimere rådighedsbeløbet, og altså forvanske billedet yderligere.

d) Dette punkt slår fast, at tallet i Information er forældet. Gad man researche lidt kunne man for eksempel finde ud af, at alene sats-forhøjelserne for starthjælp mellem 2004 og 2008 har givet familien 764kr. mere om måneden i lommen - det er en "lønforhøjelse" på 7% på 4 år, vel at mærke stadig uden at røre en finger. Hvor meget ekstra, familierne har fået i lommen via boligsikring er ikke til at sige.

• "En gennemsnitlig familie med to børn, der lever på starthjælp har kun 81 kroner at købe mad for hver dag. Det viser en beregning, som Information har foretaget". ..

Informations udregning må lade en del tilbage at ønske. 81 kroner om dagen er i snit
2463,75 kroner om måneden. Selv hvis man ignorerer takst-forhøjelser siden 2004 og tager Informations tal for gode varer, så kræver avisens udregning, at de skal bruge næsten 6100kr. på tøj, transport osv - boligudgifter er jo allerede fraregnet. Hvor meget Informations beregning er ved siden af er imidlertid svært at sige - avisen vil nemlig ikke ud med regnestykket.

• Når staten inddriver penge fra folk, der er gået konkurs, har Skatteministeriet udregnet et beløb, som de lader familien beholde, for at den kan opretholde et "eksistensminimum", siger Else Veggerby, som er ansvarlig for gældsinddrivelse i SKAT:
  
  "Det er et minimumbeløb, hvor man siger, at det skal man altid have til rådighed, for at man kan have en rimelig levestandard for sig selv og sin husstand. I bestemmelserne er det formuleret sådan, 'at der skal overlades det nødvendige til eget og familiens underhold'," siger hun.
  
  Hvis familien på starthjælp fra Informations regneeksempel i stedet var en helt almindelig dansk familie, som var gået konkurs, ville de således få lov til at bevare et såkaldt rådighedsbeløb på 13.500 kr. Rådighedsbeløbet angiver, hvad familien har tilovers, når huslejen er betalt. Nu er familien imidlertid ikke gået konkurs, men i stedet på starthjælp. Og en gennemsnitlig familie på starthjælp har kun 8.561 kr. til rådighed - det vil sige 4.939 kr. mindre, end den tilsvarende familie, som er gået konkurs. ...

Som Information jo selv udtrykker det, så er starthjælps-familien jo ikke gået konkurs, så sammenligningen henstår som ret meningsløs. Information lader ikke til at være i stand til at se forskellen på arbejdende folk, der afkræves alt til en nedre grænse, og arbejdsløse folk, der afkræver andre folk penge til en øvre.

• De 81 kroner udgør under halvdelen af det beløb på 197 kr., som Forbrugerstyrelsen helt tilbage i 2005 fastsatte som et standardbudget for indkøb af mad og drikke til en familie på fire. Siden dengang er beregningerne af standardbudgetter blevet sparet væk, men i perioden fra 2005 til i dag er fødevarepriserne steget med 15 procent, så i dag ville et lignende standardbudget lyde på cirka 227 kr. En samlet opposition kræver derfor starthjælpen afskaffet, eller som minimum ydelserne hævet, som følge af de hastigt stigende fødevarepriser.

Igen ser man et sammensurium af fortielser, forenklinger og forvanskninger. Information undlader at fortælle, at Forbrugerstyrelsens tal faktisk også stammer fra ovennævnte venstredrejede Center of Alternativ Samfundsanalyse. Avisen undlader også at fortælle, at standardbudgetet hviler på antagelsen om, at alle voksne i familien feks er erhvervsaktive, at man køber det hele og ikke laver noget selv og at der ikke købes ind i discount-butikker, hvilket mildt sagt er problematiske antagelser hvis man vil påvise noget som helst, der har med fattigdom at gøre. Blandt andet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (der fremskriver beregningerne af standardbudgetet efter VK-regeringen nægtede at gøre det for dem) har da også afskrevet standardbudgetet som ubrugeligt til dette formål (s. 31). Det samme har Erhvervsministeriet.

Hvor man rigtigt begynder at undre sig er imidlertid, når det går op for en, at CASA ud over standard-budgetet for arbejdende også opstillede en række andre varianter (s10-11), nemlig korttids-, pensionist-, discount- og økologiske budgetter. Alle undtaget det økologiske er voldsomt billigere end standard-budgetet. Dertil kommer et såkaldt "acceptabelt leveniveau" (altså acceptabelt for CASA - s. 15), der kun er halvt så højt som standard-budgetet, men som det understreges HELLER ikke er noget minimumbudget (s.1). Hvorfor vælger Information at fortie disse billigere budget-muligheder?

Med en sådan liste af fortielser og fordrejning kan man ikke frasige sig en mistanke om, at avisen bevidst har valgt og vraget i sine informationer for rigtigt at gøre sine læsere og de kontaktede politikere harme over "umuligheden" af at få det til at løbe rundt økonomisk på starthjælp.



Det gør bare ikke Information-varianten mere virkelig af den grund.