Information - offerdyrkning uden hold i virkeligheden

Informations niveau er fra tid til anden utilgiveligt ringe. I dagens udgave står Paris- og London-korrespondent Annegrethe Rasmussen klart for det ringeste indslag. Kerne-afsnit:

Den 25. maj skrev den 26-årige Emily Gould - tidligere redaktør af mediesladder-websiden Gawker - den bærende historie med titlen 'Exposed' i New York Times Magazine.

Artiklen var velskrevet, voyeristisk, privat og dermed afslørende. Gould fortæller, hvordan hun over en periode på to år bloggede intenst om sit privatliv, og hvilke alvorlige konsekvenser, det har haft for hendes karriere - hun blev nødt til at sige sit job op og udviklede en depression - og for hendes privatliv. Hun mistede sin kæreste, indledte en affære på arbejdet, som efterfølgende angreb hende på det groveste og afslørede endnu mere intime og private detaljer om bl.a. hendes sexliv, efter at have
forladt hende.

Reaktionen på nytimes.com var intet mindre end massiv og uden fortilfælde på avisen. I løbet af kort tid var antallet af kommentarer oppe på over 1.200 og budskabet var enslydende på over 1.000 af dem: Mage til selvoptaget, meningsløst og pinligt sludder kunne læserne ikke mindes at have set på det hæderkronede New York Times. "Så få dig dog et liv, Emily", "Tag til Irak og lav noget ordentlig journalistik","hvad havde du egentlig ventet", "dybest set er du bare en umoden skolepige". Og så videre. Til sidst måtte avisen lukke debatten.

Historien om Philip

Som Rebecca Seal - der i den britiske avis Observer kommenterede på miseren ugen efter - skriver, offentliggjorde forfatteren Philip Weiss en anden lang artikel også i New York Times Magazine i sidste måned om, hvor svært det har været for ham ikke at være sin hustru utro. "Historien er lige så selvcentreret, privat og mindst lige så afslørende som Goulds. De 300 kommentarer til Weiss' artikel er fyldt med 'tankefulde indlæg om, hvor svært det er at indgå i moderne parforhold; og ingen af læserne tiltaler ham 'Philip'".

Den eneste forskel mellem de to er kønnet.

....og med den sidste bemærkning er der så lagt op til offerdyrkning fra feministisk hold. Problemet er at den, åbenbart helt i tråd med Informations (og - for at være fair - The Observer´s) bedste traditioner bygger på fortielse og forvanskning af kilder samt ensidig kommenteren.

Lad mig til at starte med rette op på Fru Rasmussens første synd, når det drejer sig om net-journalistik: ikke at linke til de kilder, man citerer. Emily Goulds artikel kan findes her, Philip Weiss´ her, og Rebecca Seals her.

Læser man alle tre og sammenholder dem med Fru Rasmussens.......artikel.....slås man af, hvor meget Fru Rasmussens minder om Fru Seals......og af, hvor lidt Rasmussen og Seal lader til at have kendt til de to artikler de reelt skriver om. Genlæser man Fru Rasmussens går det da også op for en, at hun slet ikke lader til at have læst Hr. Weiss´. I hvert fald overlade hun al kommenteren på den til Fru Seal.

Om hun har læst frøken Goulds er straks et andet spørgsmål - hendes resumé af den tyder dog på, det ikke er tilfældet - enten det, eller Fru Rasmussen har friseret hvad hun har læst grundigt for at få frøken Gould til at fremstå rigtigt snehvid og offerlams-agtig. Hendes privatliv, som hele artiklen handler om, resumeres for eksempel således:

Hun mistede sin kæreste, indledte en affære på arbejdet, som efterfølgende
angreb hende på det groveste og afslørede endnu mere intime og private detaljer
om bl.a. hendes sexliv, efter at have forladt hende.

Problemet er her, at hun ikke "mistede" sin kæreste og derefter indledte en affære på arbejdet. Hun var sin kæreste utro efter at have flirtet hæmningsløst med en mandlig kollega i længere tid, og droppede derefter kæresten.

Den mandlige kollega - Joshua David Stein, kun benævn "josh" i hendes artikel - angreb hende heller ikke ud af den blå luft og afslørede "intime detaljer om bl.a. hendes sexliv". Tvært imod, faktisk: efter de havde været sammen 3-4 uger startede hun en blog, hvor hun begyndte at afsløre mere og mere intime detaljer om HAM sammen med analyser og vurderinger af ham, hvorefter hun sendte link til indlæggene til ham. Enhver kan tænke sig til, hvor ubehageligt det har været, så deres forhold holdt kun godt en uge til, før de gik hver til sit. Hun fortsatte imidlertid med at demontere hans privatliv, indtil han endnu to måneder efter fik hende til at password-beskytte indlæggene om ham.

Sidst i maj - den 23. i måneden - skrev Joshua Stein så en artikel om hele forholdet og frøken Goulds besættelse af at offentliggøre alt i Page Six Magazine, hvorfra den kom videre til New York Post. Absolut intet om deres seksliv, og absolut intet i den, der ikke handlede om hendes forfølgelse af ham. To dage senere fik vi frøken Goulds svar i New York Times - 8.000 ord om, hvor synd det var for hende at blive udsat for hvad hun før fik penge for at gøre ved andre......og det er måske her, grunden til at kommentarerne til hendes artikel var overvældende negative. Folk der spiller offer efter at have overfaldet andre er sjældendt særligt populære.

Men hvad så med Hr. Weiss´ artikel? Fru Rasmussen siger jo, den handler om hvor svært han har det med ikke at være sin hustru utro, og forsikrer os om at den er "lige så selvcentreret, privat og mindst lige så afslørende som Goulds". Havde den ikke fortjent fuldt så mange negative kommentarer?

Overhovedet ikke.

Til at starte med handler Weiss´ artikel ikke om hans egne problemer specifikt, men om mænds generelt - titlen er "The Affairs of Men - the trouble with sex and marriage". Hvor frøken Goulds er en evig cirklen om egen navle, der ikke handler om andre end hende selv, bruger Hr. Weiss bare sig selv om indledning og afslutning, og anvender sig selv om guide artiklen igennem artiklen, som udspørger af venner, bekendte, videnskabsmænd og til sidst hans egen hustru.

Ydermere er der jo også den forskel, at mens Hr. Weiss faktisk ikke er sin hustru utro, så ikke bare er frøken Gould utro, hun bruger derefter flere tusinde ord på at beskrive, lige præcist hvor synd det er for hende, at hun ikke fik det ud af sin utroskab som hun gerne vill have fået. Sådan opførsel vil pr definition føre til, at frøken Gould får mere kritik end Hr. Weiss.

Og alligevel får Hr. Weiss da også rigeligt med negative kommentarer - allerede den anden på artiklen slår således fast, at hans kone bør søge om skilsmisse.

Man undres over, hvad Information mon vil bringe i morgen.