14 november, 2010

LFL - Afgjort en amerikanske liga der trænger til en aflægger i Danmark

Aung San - en historie fra de varme lande

Alternativ overskrift: "Barn af krigsforbryder får gratis PR".

Politiken (og utallige andre medier verden over) er i disse dage ved at drukne i egne glædens tårer over, at den burmesiske politiker Aung San Suu Kyi er blevet løsladt fra husarrest af den burmesiske militær-junta. Det fremstilles som noget fantastisk, der aldrig er sket før, selv om det efterhånden er fjerde gang eller deromkring, hun kommer ud af husarrest.

Hvad intet medie mig bekendt hidtil har påpeget er, at hendes popularitet i vesten udelukkende skyldes tre ting: 1) hun er kvinde, 2) hun er pæn (dog i mindre og mindre grad), og 3) hun har aldrig haft magt som hun har agt, så hun har ikke nået at skuffe nogens forventninger endnu.

I Burma er hendes popularitet (ligeledes u-påpeget i medierne) baseret på 1) (igen) at hun aldrig har haft magt som hun har agt, og 2) hvem hendes far var. Asiatiske lande har generelt tildelt kvinder meget lidt i tillid til deres evner, så de er udelukkende blevet ledere baseret på hvem deres fædre eller mænd var: Megawati Sukarnoputri i Indonesien (fordi hendes var var den tidligere prokomunistiske diktator Sukarno), Corazon Aquino i Philippinerne (fordi hendes mand var den tidligere oppositionsleder Benigno Aquino, jr), Sirimavo Bandaranaike og Chandrika Kumaratunga i Sri Lanka (fordi de var henholdsvis kone og datter af S.W.R.D. Bandaranaike) og Benazir Bhutto i Pakistan (fordi hun var datter tidligere premierminister og præsident Zulfikar Ali Bhutto).

Aung San Suu Kyis far var Aung San, generalen der fik sat sig på magten da Storbritannien ville give landet selvstændighed. I Politikens helgen-portræt af Suu Kyi har faderen da også en vigtig rolle. Overskriften er Frihedsikon følger sin myrdede faders drøm, og som artiklen jeg skrev om i mit sidste indlæg er vi her ude i kampagnejournalistisk farvand: INTET der kan forstyrre den gode stemning er med i artiklen. Derfor et lille korrektiv til Politiken:
Den nu 65-årige Aung San Suu Kyis far blev myrdet i 1947, kort efter han havde sikret Burmas uafhængighed. Suu Kyi repræsenterer den samme drøm, som faderen, general Aung San, der var leder af den burmesiske uafhængighedsbevægelse, og som satte sig op mod den britiske kolonimagt, da det daværende britiske Burma i 1945, det år Suu Kyi blev født, satte kursen mod en fremtid som fri, demokratisk stat.
For den gode stemnings skyld fortier Politiken her, at faderen, Aung San, var Burmas svar på K.B.Martinsen, kommandanten af Frikorps Danmark, der kæmpede sammen med nazisterne på Østfronten under 2. Verdenskrig. Han rejste i 1940 til Japan, og vendte tilbage til Burma i de japanske besættelsestroppers frakkeskøder da de invaderede Burma i 1941. Her blev han chef for Burmas Nationale Hær, der stillede tusindvis af soldater klar til at slås for militærdiktaruret Japan og det allierede, nazi-Tyskland mod demokratiet Storbritannien. Taget samarbejdspartnerne i betragtning undrer det heller ikke, at hans hær stod for massive forfølgelser af etniske mindretal (hovedsageligt indere og karen´er, og at han personligt henrettede en civil indisk flygtning.

For at det ikke skal være løgn havde han før krigen også været grundlægger og første generalsekretær for Burmas kommunistparti - da han blev hvervet af japanerne var han faktisk på vej for at få militærhjælp af de kinesiske kommunister. Manden kunne ikke se en totalitær og menneskefjendsk ideologi uden at slutte sig til den.

Da han kunne se, at hans japanske allierede var ved at tabe krigen besluttede han sig for at dolke dem i ryggen, skiftede side, og slap således for at blive retsforfulgt for mord. Andre i samme situation forsøgte samme kunststykke (for eksempel Ruslands Andrei Vlassov), men Aung San var en af de få det lykkedes for.
Aung San var leder af den delegation, som tog til London i januar 1947 og forhandlede med den britiske regering om uafhængighed.

Alle regnede med, at den dengang 32-årige Aung San ville blive det uafhængige Burmas første regeringschef. Men 19. juli 1947, få måneder før uafhængigheden skulle realiseres, blev Aung San og det meste af hans kabinet myrdet på ordre fra en politisk rival.
En skæbne, Aung San næppe havde haft kvaler med at give sine egne modstandere.

"Dna-test ville have reddet henrettet texaner" - eller?

I Jyllands-Posten har journalist Per Bang Holm én af den sædvanlige type kampagne-journalistiske artikler om, hvordan dødsstraf, USA og tidligere præsident George W. Bush, jr., er den rene ondskab. Fra artiklen Dna-test ville have reddet henrettet texaner:

Et enkelt hår, der viste sig at være fra en anden person.

Det var det fældende - og eneste - bevismateriale, da texaneren Claude Howard Jones tilbage i 1990 blev idømt dødsstraf for at have slået kioskejeren Allen Hilzendager ihjel. Efterforskerne mente, at håret, der blev fundet tæt på kioskejerens lig, stammede fra Claude Howard Jones, og i 2000 blev han henrettet med en dødssprøjte.

Men nu har en ny laboratorieundersøgelse afsløret, at håret rent faktisk stammede fra Allen Hilzendagers egen hårbund. Det skriver den britiske avis The Independent..
- Min far påstod aldrig, at han var nogen helgen. Men han blev ved med at fastholde, at det ikke var ham, der havde begået mordet...siger Claude Howard Jones’ søn, Duane Howard Jones.

Claude Howard Jones var den sidste person, der blev henrettet, mens USA's forhenværende præsident, George W. Bush, stadigvæk var guvernør i Texas.

Kort før George W. Bush forlod posten, afviste han at benåde den dødsdømte texaner. Ifølge The Independent har han afvist at kommentere på de nye oplysninger i sagen. Han har dog tidligere udtalt, at han mener, at dna-prøver er en brugbar måde, når man skal undersøge, om en person er skyldig eller ej.
Journalistiske artikler falder - meget groft sagt - i to kategorier: refererende artikler der bare beskriver faktiske begivenheder, og kampagne-journalistik der har et meget klart mål, nemlig at fordømme visse ting og fremme andre. Sidstnævnte er skåret til så man har et offer og en ond bagmand, og er strømlinjet så offeret ikke har negative træk. Pointen er gerne en selvfølge. Alle kan vel blive enige om at det er forfærdeligt, når uskyldige dømmes for noget de ikke har gjort, for eksempel.

Når jeg læser sidstnævnte rejser hårene sig altid i nakken på mig: hvad fortier journalisten her? Ofte er der en lille antydning i artiklen. Her er er tre:
  1. At bevismaterialet ikke holder er ikke ensbetydende med at manden er uskyldig.
  2. Håret ville intet kunne sige om hvad der er sket, kun at gerningsmanden var på gerningsstedet, ergo må der være andet bevismateriale.
  3. Den henrettedes søns udtalelse "Min far påstod aldrig, at han var nogen helgen". Hvorfor er det med?
Kigger man i journalist Per Bang Holms kilde, The Independent, så får man forklaringen. Nedenstående er det, Per Bang Holm har valgt IKKE at bringe med over i Jyllands-Posten:

It does not necessarily prove that Jones.. was innocent of murder. But it does add weight his claim that he was waiting in a car outside the liquor store on the afternoon of 14 November 1989 when an accomplice, Kerry Daniel Dixon, walked in and shot Hilzendager.

The men, both career criminals, planned to steal the till, which contained several hundred dollars in cash, from the off-licence at Point Blank, 80 miles east of Houston. Witnesses said they saw one man walk into the store to commit the crime while the other stayed behind to act as getaway driver.

Without the hair from the scene, Jones would have received life imprisonment, since under Texas law it is impossible to secure a death penalty conviction without corroborating physical evidence that the suspect was directly responsible for a crime such as murder.

None of the witnesses was able to positively identify which of the two men had walked into the store and pulled the trigger. A third accomplice, Timothy Jordan, who supplied the fatal weapon, testified that Jones had confessed to the killing, but later withdrew his evidence, saying he had embellished it to secure a lighter sentence..

In 2000, just before Jones was killed, Mr Bush declined a request to order a stay of execution. The Texas Observer magazine, which carried out this week's DNA test, claimed that state attorneys "failed to inform him that DNA evidence might exonerate Jones".

The former US president, who is on the road this week publicising his memoirs, has declined to comment. Although he signed 151 execution orders – more than any other governor – during his time in office, Bush has previously stated his support for DNA testing as a means to confirm a suspect's guilt.
Håret var altså IKKE det eneste bevismateriale, han HAVDE været med til det væbnede røveri hvor butiksejeren blev myrdet, den dømte var "karriere-kriminel", ikke uskyldigt dømt (han foretog også et bankrøveri efter mordet), og Bush afviste hans bøn om udsættelse fordi han ganske enkelt ikke havde fået at vide, at der var nogen form for tvivl om Jones´ skyld.

Ikke bare var manden karriere-kriminel, han havde allerede to mord på samvittigheden da han måske/måske ikke myrdede butiksejeren. Det første mord fik han en dom på 21 års fængsel for, og under afsoningen myrdede han endnu en gang ved at hælde brandbar væske over en medfange og brænde ham ihjel.

Alt det får vi ikke at vide, fordi det afleder læseren fra målet med journalistens artikel.

1.282.185 grunde til at autonome skal holde deres kæft

Tre år efter røverborgen på adressen Jagtvej 69 blev jævnet med jorden har et privat firma endelig taget sig sammen til at finde på noget fornuftigt at bruge matriklen til. De kommunistiske snyltere der holdt grunden besat i næsten 25 år er selvfølgelig mopsede, og der er ikke langt til direkte trusler:

Som tidligere brugere af Ungdomshuset på Jagtvej 69 og nuværende aktivister i vores hus, vil vi minde Udviklingsselskabet af 2010 ApS om, at grundens historie gør det nødvendigt, at den også fremover skal tjene som et offentligt tilgængeligt frirum for hele København. Vi er derfor imod at grunden benyttes til erhverv, boliger eller nogen andre profitorienterede formål ...

"Når Udviklingsselskabet mener at de ikke er en del af konflikten, må der være noget de har misforstået. Køber man Jagtvej 69, gør man sig til hovedaktør i den stående konflikt om den videre brug af grunden," forklarer Troels, og afslutter: "Det er derfor naivt, når Udviklingsselskabet påstår at de ikke ønsker at være en del af konflikten - det er de nu! Vi opfordrer til at de dropper deres projekt, hvis de fremover ikke ønsker at være en del af problemet". ...

Grunden Jagtvej 69 kommer ALDRIG til at danne grundlag for nogens egen økonomiske vinding.

Aversionen mod "nogens økonomiske vinding" har dog ikke fået de røde snyltere til at takke nej til de 1.282.185 kroner af hårdtarbejdende københavneres skattepenge, som de har truet sig til årligt siden 2007. Det ville være moralsk konsistens, og der er intet der minder om moral på den ende af det politiske spektrum.

Mit løsningsforslag: det nuværende "Ungdomshus"/Venstreekstreme tilholdssted på Dortheavej 61 byttes med Jagtvej 69. Iværksætterne får et andet sted at demonstrere det private initiativs kreative energi, og de venstreekstreme bumser får en bar grund til at demonstrere deres ideologis fravær af reel kreativitet og generelt totale fallit på.

Etiketter: , ,