Det danske mindretal - ikke en model til efterlevelse
Ritzau kan idag levere endnu et slag i kampen for at afdanske Danmark, direkte fra Sydslesvig. Med Torben Rechendorff (tidl kirkeminister, K) som kilde kan Ritzau fortælle os, at vi danskere som folk er nogle racistiske grædekoner, og at vi da bare skal have mere multikultur, så går det nok:
Måske burde nogen fortæller hr. Rechendorff, at grunden til at det danske mindretal er netop et mindretal fremfor en normal del af den danske befolkning netop ER "det, der kommer udefra". Slesvig er gammelt dansk land befolket af danskere, men siden middelalderen fortysket af først tyske hertuger og adel, siden en tysk stat, der tog Slesvig fra Danmark i 1864. Da sønderjyderne fik mulighed for at stemme sig hjem igen 1920 var en af grundene til, at syd-Slesvig ikke kom med, at der alene mellem 1900 og 1920 var kommet næsten 8.000 tyske bosættere til landsdelen sydfra. Disse fik alle lov at stemme for, at deres bosættelser skulle blive hos Tyskland. Efter 2. Verdenskrig, da der igen lurede chancen for at danskerne kunne stemme sig hjem, blev der plantet yderligere mellem 250.000 og 300.000 tyske bosættere i regionen.
Der er altså ikke tale om, at man "lader" sig udfordre - man er NØDT til at lade sig udfordre, fordi man ikke har andre muligheder.
Der er en anden grund til, at det danske mindretal ikke kan bruges i denne sammenhæng, nemlig at mindretallet er nødt til at støttes med 300 millioner kroner årligt fra den danske stat for at holde det dansk - altså også noget, der kommer udefra. Jeg mindes en meningsmåling blandt mindretallet, der spurgte et repræsentativt udsnit af det, hvad de ville gøre hvis tilskuddet fra den danske stat stoppede. Kun godt en trediedel ville bibeholde deres danskhed. Af resten ville halvdelen lade sig assimilere (blive tyskere - i Danmark kaldte man dem efter Genforeningen de "blakkede" - dem der ikke rigtigt vidste, hvad de var), mens halvdelen ville udvandre til Danmark.
Problemet med at sætte danskerne i Danmark i samme situation som mindretallet er, at de hverken kan få penge udefra til at bibeholde danske skoler, foreninger osv eller kan udvandre til et andet dansktalende land - hvor tyskerne har tre lande at vælge imellem, franskmændene seks og araberne toogtyve har vi danskere nemlig kun ét.
Så ingen multikultur, tak.
- Det nemmeste i denne verden er jo at sætte sig hen med hænderne i skødet og tre gange om dagen gentage, at nu er både Danmark og danskheden ved at blive kvalt i tørklæder. I Sydslesvig sidder man ikke med hænderne i skødet og jamrer. Her lader man sig udfordre, sagde Torben Rechendorff.
Han opfordrede sydslesvigerne til at lære danskerne om mangfoldighed.
- I kan først og fremmest være med til at fortælle danskerne, at nu skal vi altså ikke være så befippede. Vær nu ikke så ængstelige for alt det, der kommer udefra, lød fra den tidligere kirkeminister.
Måske burde nogen fortæller hr. Rechendorff, at grunden til at det danske mindretal er netop et mindretal fremfor en normal del af den danske befolkning netop ER "det, der kommer udefra". Slesvig er gammelt dansk land befolket af danskere, men siden middelalderen fortysket af først tyske hertuger og adel, siden en tysk stat, der tog Slesvig fra Danmark i 1864. Da sønderjyderne fik mulighed for at stemme sig hjem igen 1920 var en af grundene til, at syd-Slesvig ikke kom med, at der alene mellem 1900 og 1920 var kommet næsten 8.000 tyske bosættere til landsdelen sydfra. Disse fik alle lov at stemme for, at deres bosættelser skulle blive hos Tyskland. Efter 2. Verdenskrig, da der igen lurede chancen for at danskerne kunne stemme sig hjem, blev der plantet yderligere mellem 250.000 og 300.000 tyske bosættere i regionen.
Der er altså ikke tale om, at man "lader" sig udfordre - man er NØDT til at lade sig udfordre, fordi man ikke har andre muligheder.
Der er en anden grund til, at det danske mindretal ikke kan bruges i denne sammenhæng, nemlig at mindretallet er nødt til at støttes med 300 millioner kroner årligt fra den danske stat for at holde det dansk - altså også noget, der kommer udefra. Jeg mindes en meningsmåling blandt mindretallet, der spurgte et repræsentativt udsnit af det, hvad de ville gøre hvis tilskuddet fra den danske stat stoppede. Kun godt en trediedel ville bibeholde deres danskhed. Af resten ville halvdelen lade sig assimilere (blive tyskere - i Danmark kaldte man dem efter Genforeningen de "blakkede" - dem der ikke rigtigt vidste, hvad de var), mens halvdelen ville udvandre til Danmark.
Problemet med at sætte danskerne i Danmark i samme situation som mindretallet er, at de hverken kan få penge udefra til at bibeholde danske skoler, foreninger osv eller kan udvandre til et andet dansktalende land - hvor tyskerne har tre lande at vælge imellem, franskmændene seks og araberne toogtyve har vi danskere nemlig kun ét.
Så ingen multikultur, tak.
Etiketter: Apologi, Multikultur, Tyskland
