31 juli, 2008

Krise - uanset hvad

Dagbladet Arbejderen er ofte ret underholdende læsning. Idag kunne man for eksempel under overskriften "Studerende slår fælles alarm" læse blandt følgende:

Krisestemning i hele uddannelsessektoren efter historisk lavt antal nye
studerende. Nu ser vi konsekvenserne af regeringens politik, lyder det.

Bare 9 måneder før kunne Arbejderen fortælle om de forfærdelige virkninger overfyldte klasselokaler havde på eleverne:

* Forringet fagligt udbytte.
* Tab af ressourcesvage elever
* Dårligere undervisningsmiljø for både elever og lærere

Så hvad er problemet lige?

Etiketter: , ,

27 oktober, 2007

Mellem linierne

Engang i mellem er net-mediet Arbejderen ret så underholdende læsning, især fordi skribenterne bag så gerne vil have virkeligheden til at passe sammen med, at de og deres ideologiske allierede er snehvide, fnugfri helte. Tag denne lille episode under en 3F-aktion, hvor fagpamperne søger, fysisk at skræmme kunder og ansatte væk fra en virksomhed i Århus:
Først fik en blokadevagt kørt sin fod over, da en bil forsøgte at bryde blokaden. Blokadevagten var stadig ikke kommer fra skadestuen sidst på eftermiddagen.

Man fornemmer, at skaden har været til at overse - hvis tilfældet reelt har fundet sted.
- For lidt siden var der en kunde, der kørte så tæt på, at én af blokadevagterne tabte sin taske ned på køleren og efterlod en blød bule.

Her kan man så spekulere på, hvilke normale mennesker der går rundt med deres tasker i en højde, så man i det hele taget kan "tabe" dem ned i en bils køler.

Etiketter: , ,