Politiken: Avisen hvor anti-demokratisk hærværk er "folkelig" og "spydig gadekunst".

I onsdags kommenterede jeg på en historie, Uriasposten havde lagt frem om massivt hærværk mod valgplakater for politikere fra V, K og DF, samt hvordan det lod til at Nyhedsavisen havde snuppet den derfra og bragt den videre ud i Mainstream-medierne.

Med Politikens besættelse af "tonen" i debatten var massivt hærværk med hagekors, hitler-skæg og simulerede skudhuller i panden på politikere en oplagt historie for avisen, men hvordan spinner man den, når hærværkets ofre er avisens yndlings-ofre på højrefløjen?

Enkelt: man re-brander det bare som "spydig gadekunst". Hvorefter man så agerer talerør for hærværkets PR-sektion, hjemmesiden Dansk Folkekunst, og lader dem avertere efter mere billeder af det efterspurgte hærværk:

Ifølge en af folkene bag hjemmesiden Dansk Folkekunst er der ikke tale om hærværk. I stedet skal det ses som et folkeligt modsvar til ytringer som Mogens Camres »Lad mig sige det klart: Muslimer skal bo i muslimland – og det er ikke her« ved Dansk Folkepartis landsmøde i 2004.

»En politisk handling«

»Det kan i lige så høj grad ses som en politisk handling – også selv om der er tale om en ulovlig handling. I sammenhængen er man nødt til at tage med i betragtning, at medlemmer af Dansk Folkeparti selv har overtrådt og hele tiden udfordrer den danske lovgivning«, siger Richard Georg Engström fra Dansk Folkekunst.

Folkene bag hjemmesiden understreger, at de ikke opfordrer til at begå ulovligheder.

Men de modtager stadig gerne fotos fra hele landet af modificerede DF-plakater.

"Spydig gadekunst", der er "folkelig". "Modificerede DF-plakater". Og så tilbuddet om at støtte hærværksmændenes ego ved at offentliggøre det for dem. Med sprogbrugen behøver man ikke spekulere længe over, hvem der kan stå bag hærværket. Da slet ikke, når en flok af folkene bag allerede er politianmeldt og identificeret som medlemmer af Enhedslisten:

Der var i sandhed tale om socialistiske ballademagere, da tre unge fra Enhedslisten, virkeliggjorde deres syn på en fri demokratisk debat og forskellen på dit og mit.

Under en plakatophængning i Næstved begyndte de tre ungdomssocialister at overmale plakater fra Venstre og Dansk Folkeparti med spraymaling. Det rapporterer Ritzau.

Mere på Hodjas Blog og Den Hvide Rose.

Kollaboration mellem Enhedslisten og DR

Nyhedsavisen kunne idag afsløre det samarbejde mellem DR´s underleverandør Christoffer Guldbrandtsen og Enhedslisten, der lå til grund for pseudo-dokumentaren "Den hemmelige krig". I Nyhedsavisens blog-sektion uddyber Simon Andersen derefter:

Nogle eksempler på hvordan Enhedslisten har deltaget i Guldbrandsens kampagne – og omvendt.

1) De to journalister bag programmet, Christoffer Guldbrandsen og Niels Giveren, har ifølge en journaloversigt forsøgt at få aktindsigt i det direktiv, der handlede om de udsendte danske soldaters mulighed for at bruge magt. Det skete senest 3. april 2006. Forsvarsministeriet svarede den 5. maj 2006 – samme dag blev der via Folketingets forsvarsudvalg stillet spørgsmål om udlevering af direktiver for specialstyrkerne i Afghanistan i 2001-2002. Frank Aaen stillede den 17. oktober 2006 yderligere fire spørgsmål - S274, S275, S276 og S277.

2) Danmarks Radio bad i 2005 om at få aktindsigt i rapporterne fra de to operationer hvor der blev tilbageholdt fanger. Det fik journalisterne i overstreget form. Den 14. september 2005 bad Frank Aaen (S3664) om at få de samme situationsrapporter.

3) Nu bliver det lidt kompliceret. I sin gennemførte iscenesættelse af filmen, plantede Christoffer Guldbrandsens nogle af filmens centrale påstande i store aviser.

Torsdag den 30. november 2006 viste Guldbrandsen klip fra filmen til journalist Mathias Seidelin fra Politiken. Det drejer sig om de klip, der vedrørte danske soldaters overlevering af 31 fanger. Historien blev bragt fredag den 1. december 2006.

Det interessante er at Guldbrandsen samme dag, den 30. november 2006, viste andre klip til journalist Anders Langballe fra Jyllands-Posten i håb om at også Jyllands-Posten ville bringe en historie og skabe størst mulig opmærksomhed om filmen. Klippet handler om en jurists krav om at der blev indledt rigsretssag mod forsvarsministeren fordi han undlod at fortælle Folketinget at han – ifølge påstandene – var orienteret om at USA ikke ville overholde konventionerne.

Jyllands-Posten valgte ikke at bringe historien – men den 1. december, dagen efter Langballe blev præsenteret for klippene, stillede Frank Aaen følgende spørgsmål i Folketinget: ”Var statsministeren orienteret om, at den amerikanske regering ikke ville overholde Geneve-konventionen i Afghanistan, da danske soldater i foråret 2002 overlod krigsfanger i amerikansk varetægt?” – det ser unægtelig ud som om (men jeg kan ikke bevise det) at Frank Aaen var fuldt vidende om at Christoffer Guldbrandsen havde vist disse klip til Jyllands-Posten og at begge troede at det ville blive den store sag i Jyllands-Posten, samme dag spørgsmålet blev stillet. Og at Aaen i det hele taget var orienteret om de centrale pointer i filmen. Meget tyder på at Frank Aaen var fuldt ud informeret.

4) Den Hemmelige Krig skulle have været vist i oktober 2006, men blev senere udskudt.
I oktober – den 5. – anmeldte Enhedslisten to beslutningsforslag, hvoraf det ene detaljeret spiller på det samme som Christoffer Guldbrandsen senere gør i sin film, nemlig at fanger, danske soldater måtte have taget under krigsindsats, risikerer en ukendt skæbne.

Filmen bliver dog udskudt til november og senere til december. Danmarks Radio oplyser, vist i slutningen af november, at filmen skal bringes den 11. december.

Enhedslistens beslutningsforslag skal til afstemning den 5. december 2006. Partiet beder nu i en mail den 28. november 2006 om at behandlingen af forslaget flyttes. (Senere bliver filmens tv-premiere rykket igen og filmen vises den 7. december). Det afviser Folketinget og forslaget trækkes derfor tilbage. Enhedslisten selv oplyser at forslaget ikke blev trukket tilbage, fordi filmpremieren blev rykket, men alene fordi forslaget på grund af travlhed ville blive behandlet meget sent.

Vi ved altså:

• At Enhedslisten flere gange har stillet de spørgsmål, Danmarks Radio ikke kunne få svar på.

• At Enhedslisten den 1. december 2006 stillede et spørgsmål i Folketinget, der præcist fulgte op på indholdet i en artikel, Christoffer Guldbrandsen dagen før forsøgte at plante i Jyllands-Posten – men som Jyllands-Posten i sidste øjeblik besluttede ikke at bringe. Enhedslisten kan kun fra Christoffer Guldbrandsen være vidende om hvad der skulle have stået i Jyllands-Posten.

• Enhedslisten fremsatte den 5. oktober – det var på det tidspunkt planen at filmen skulle bringes i oktober – to beslutningsforslag, hvoraf det ene helt præcist berører nøjagtigt det samme spørgsmål, Guldbrandsen rejser i sin film: Spørgsmålet om behandling af fanger, der under krigsaktioner overlades til USA.

• Danmarks Radio beslutter at bringe filmen, først i november, siden den 11. december. Enhedslistens beslutningsforslag er programsat til at komme til debat i Folketinget den 5. december 2006, altså før filmen skal bringes på DR2. Enhedslisten beder om at debatten flyttes, men det afviser Folketinget. Derfor aflyses den.