"Dansk topnazist var elsket af kongehuset" - eller var han nu det?

Nyhedsavisen er de sidste seks måneder gået fra at være en nytænkende avis til at være endnu en i rækken af bløde, lyserøde markskrigere, der går fyrre af på dusinet. Før lagde den sig med en skarp, populistisk profil i sin helt egen niche, der var bundet op på to søjler: den var mere populært-orienteret end feks JP og Politiken, men samtidig lod den være med at være fordummende som Ekstrabladet og BT. Den sidste søjle er siden faldet væk.

Det nye, lave niveau giver sig udtryk i "afsløringer" som "Dansk topnazist var elsket af kongehuset", der er at finde i dagens Nyhedsavis:

Dronning Margrethes bedstefar, kong Christian X., og hans nærmeste familie, afsløres i et nyt forskningsprojekt som nær ven af topnazisten og jødehaderen Christian Frederik Schalburg.

Kong Christian X havde søskende, nevøer og niecer, der elskede Schalburg som familie og forsvarede ham, mens han talte om race-renhed og kæmpede i Hitlers elitekorps Waffen-SS ved Østfronten under Anden Verdenskrig.

»Kongehuset har indtil nu været symbolet på den danske modstand mod nazismen. Derfor er det opsigtsvækkende, at kongefamilien har haft et nært venskab med Schalburg, der idag bliver betragtet som Danmarks største landsforræder,« siger historiker Mikkel Kirkebæk, der har brugt tre år på forskningen.

Forholdet til kongehuset var så tæt, at Christian X.'s bror prins Gustav, før krigens udbrud, blev gudfar for Schalburgs søn.

Schalburg og hans hustru gik til private fester med kongefamilien, og i 1935 udnævnte kongen ham med ordene »os elskelig« til kammerjunker.

»Kongehuset har elsket Schalburg, selv da han var ledende medlem af det danske nazistparti, og de kongelige kendte hans holdninger,« siger Mikkel Kirkebæk, der understreger, at det ikke betyder, at de kongelige var nazister.

Hvad der dog ikke mangler i den historie...

En udnævnelse til kammerjunker 1935 er dybt ukontroversiel al den tid at von Schalburg først blev nazist i 1938. Indtil da havde han været i KU. Man kunne med lige så god ret "afsløre" at Det Radikale Folkepartis forsvar for demokratiet nu er afsløret som en myte, fordi DNSAPs stifter Cay Lembke var opstillet som folketingskandidat for R i 1925.

Schalburg fik også en toppost, men ikke inden for DNSAP - han blev landsungdomsfører for NSU. Er Rune Kristensen top-konservativ fordi han er formand for KU?

Dertil kan man så lægge grunden til, han i det hele taget blev nazist, nemlig fanatisk antikommunisme fordi kommunisterne havde myrdet en god del af hans familie under den russiske revolution, voldtaget hans mor, frataget den overlevende del af familien samtlige ejendele, og drevet dem ud af landet.

De store mangler i artiklen rettes der lidt op på i baggrundsartiklen, men også her undres man:

- Kommunisterne der voldtager Schalburgs mor er ikke kommunister, nej da: de er "oprørere". Dermed hænger hele Schalburgs antikommunisme løst i luften, så den bare er en mærkelig ting, han har taget til sig fordi han hadede jøder og skulle kalde det noget andet end anti-semitisme.

- Man får at vide at Storfyrstinde Olga (datter af den danske prinsesse Dagmar og søster til zar Nikolaj II) var Schalburgs adgang til dele af kongefamilien, men at det nære forhold blandt andet bundede i fælles erfaringer (som med Schalburgs familie havde kommunisterne myrdet løs i zar-familien, og henrettede blandt andet storfyrstindens bror, zar Nikolaj II, dennes kone og samtlige hans fem børn) aner man intet om, hvis ens eneste kilde er avisen.

- Kerne-anklagen - at Kong Christian X skulle have været nære venner med og "elsket" en topnazist - står og falder med, at kongen har spist med vagthavende officer ved Livgarden, der altså nogle gange har været Schalburg, da denne var officer i garden (forøvrigt sammen med Storfyrstinde Olgas ene søn). Det er alt.

Kan det næsten blive mere sølle?

Den rød-brune konvergens - venstrefløjen og nazismen 1930-45

Ikke verdens største indlæg, blot en mindre linkssamling og lidt kommentar, folk efter behag kan forlyste sig med:

Christian H. Skov og David Pontoppidan: DSU’s flirt med totalitarismen - artikel hos KU Århus om de totalitaristiske tiltag inden for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, blandt andet uniformeringen af stormtropperne (fremprovokerede siden KU´s lignende skridt).

David Pontoppidan og Christian Houlberg Skov: Totalmagten ved Arbejderklassen - en udvidet udgave af ovennævnte artikel, oprindeligt bragt som kronik i Weekendavisen, her bragt i uddrag på Uriasposten.

Martin Grunz: Cirklen (pdf) - en artikel hos historie.nu om det ideologiske fællesgods mellem de danske nazister og socialdemokrater, og hvordan tendensen mod totalitære former det fik mange socialdemokrater til at melde sig under nazisternes faner.

Iben Vyff: Olga Eggers - fra socialdemokrat til nazist (pdf) - en artikel hos historie.nu, der graver i historien om én af disse socialdemokrater, den kendte kvindesagskvinde og fredsaktivist, og hvorfor hun som socialdemokrat gik ind i Frits Clausens DNSAP.

Til ovennævnte eksempler kan lægges diverse udbrydergrupper fra Socialdemokratiet, feks Jens Strøms Nationalt Arbejder Parti.

Mens jeg er ved emnet: det nævnes ofte, at især folk fra Konservativ Ungdom i 1930erne sprang fra denne organisation (ofte efter eksklusion) og over i DNSAP, og venstrefløjsere får gerne et kick ud af at fortælle om, hvor nazistisk inspirerede KU´erne var.

Samme slags mennesker glemmer gerne samtidig at nævne venstrefløjens rolle som leverandør af nazister, som beskrevet i artiklerne ovenfor. Malene Djursaa lavede i sit værk "DNSAP - Danske Nazister 1930-45" en opgørelse over, fra hvilke partier DNSAP´s medlemmer kom. Som ventet udgør højrefløjsere flertallet i partiets første periode, hvor der de første år ikke var noget nazi-styre i Tyskland til at give et afskrækkende eksempel på, hvad nazismen reelt kunne føre til. I perioden 1930-1935 udgjorde folk fra højrefløjen for eksempel 75% af de nye medlemmer med en fortid i andre partier.

Da nazisterne kommer til magten i Tyskland begynder tilstrømningen fra højrefløjen imidlertid at falde (til 58,2% i perioden 1936-1939), mens den fra venstrefløjen næsten fordobles fra 20,1% i perioden 1930-1035 til 38,9% i perioden 1936-1939. Da venstrefløjen (S, R og kommunisterne) får 54,8% af stemmerne ved valget i 1939 er den dog stadig underrepræsenteret i nazistpartiet i forhold til i den generelle befolkning.

Dette billede ændrer sig imidlertid med besættelsen. Fra at have haft ca. 5.000 medlemmer før besættelsen mere end firedobles medlemstallet i løbet af besættelsens første 3 år, da det formeligt vælter ind med især socialdemokrater og kommunister, der nu gerne vil være nazister. Blandt de næsten 17.000 nye medlemmer udgør venstrefløjen således flertallet, og især kommunisterne gør sig bemærkede med at være stærkt overræpresenterede. Mens de 1939 udgjorde 2,4% af vælgerne udgør de 3,9% af de nye DNSAP-nedlemmer - og så ser man endda bort fra, at dette er ifølge hvad de nye medlemmer selv angav, og at kommunistpartiet på indmeldelsestidspunktet var ulovligt. Man kan med andre ord gå ud fra, anddelen var endnu højere.