LFL - Afgjort en amerikanske liga der trænger til en aflægger i Danmark

Aung San - en historie fra de varme lande

Alternativ overskrift: "Barn af krigsforbryder får gratis PR".

Politiken (og utallige andre medier verden over) er i disse dage ved at drukne i egne glædens tårer over, at den burmesiske politiker Aung San Suu Kyi er blevet løsladt fra husarrest af den burmesiske militær-junta. Det fremstilles som noget fantastisk, der aldrig er sket før, selv om det efterhånden er fjerde gang eller deromkring, hun kommer ud af husarrest.

Hvad intet medie mig bekendt hidtil har påpeget er, at hendes popularitet i vesten udelukkende skyldes tre ting: 1) hun er kvinde, 2) hun er pæn (dog i mindre og mindre grad), og 3) hun har aldrig haft magt som hun har agt, så hun har ikke nået at skuffe nogens forventninger endnu.

I Burma er hendes popularitet (ligeledes u-påpeget i medierne) baseret på 1) (igen) at hun aldrig har haft magt som hun har agt, og 2) hvem hendes far var. Asiatiske lande har generelt tildelt kvinder meget lidt i tillid til deres evner, så de er udelukkende blevet ledere baseret på hvem deres fædre eller mænd var: Megawati Sukarnoputri i Indonesien (fordi hendes var var den tidligere prokomunistiske diktator Sukarno), Corazon Aquino i Philippinerne (fordi hendes mand var den tidligere oppositionsleder Benigno Aquino, jr), Sirimavo Bandaranaike og Chandrika Kumaratunga i Sri Lanka (fordi de var henholdsvis kone og datter af S.W.R.D. Bandaranaike) og Benazir Bhutto i Pakistan (fordi hun var datter tidligere premierminister og præsident Zulfikar Ali Bhutto).

Aung San Suu Kyis far var Aung San, generalen der fik sat sig på magten da Storbritannien ville give landet selvstændighed. I Politikens helgen-portræt af Suu Kyi har faderen da også en vigtig rolle. Overskriften er Frihedsikon følger sin myrdede faders drøm, og som artiklen jeg skrev om i mit sidste indlæg er vi her ude i kampagnejournalistisk farvand: INTET der kan forstyrre den gode stemning er med i artiklen. Derfor et lille korrektiv til Politiken:

Den nu 65-årige Aung San Suu Kyis far blev myrdet i 1947, kort efter han havde sikret Burmas uafhængighed. Suu Kyi repræsenterer den samme drøm, som faderen, general Aung San, der var leder af den burmesiske uafhængighedsbevægelse, og som satte sig op mod den britiske kolonimagt, da det daværende britiske Burma i 1945, det år Suu Kyi blev født, satte kursen mod en fremtid som fri, demokratisk stat.

For den gode stemnings skyld fortier Politiken her, at faderen, Aung San, var Burmas svar på K.B.Martinsen, kommandanten af Frikorps Danmark, der kæmpede sammen med nazisterne på Østfronten under 2. Verdenskrig. Han rejste i 1940 til Japan, og vendte tilbage til Burma i de japanske besættelsestroppers frakkeskøder da de invaderede Burma i 1941. Her blev han chef for Burmas Nationale Hær, der stillede tusindvis af soldater klar til at slås for militærdiktaruret Japan og det allierede, nazi-Tyskland mod demokratiet Storbritannien. Taget samarbejdspartnerne i betragtning undrer det heller ikke, at hans hær stod for massive forfølgelser af etniske mindretal (hovedsageligt indere og karen´er, og at han personligt henrettede en civil indisk flygtning.

For at det ikke skal være løgn havde han før krigen også været grundlægger og første generalsekretær for Burmas kommunistparti - da han blev hvervet af japanerne var han faktisk på vej for at få militærhjælp af de kinesiske kommunister. Manden kunne ikke se en totalitær og menneskefjendsk ideologi uden at slutte sig til den.

Da han kunne se, at hans japanske allierede var ved at tabe krigen besluttede han sig for at dolke dem i ryggen, skiftede side, og slap således for at blive retsforfulgt for mord. Andre i samme situation forsøgte samme kunststykke (for eksempel Ruslands Andrei Vlassov), men Aung San var en af de få det lykkedes for.

Aung San var leder af den delegation, som tog til London i januar 1947 og forhandlede med den britiske regering om uafhængighed.

Alle regnede med, at den dengang 32-årige Aung San ville blive det uafhængige Burmas første regeringschef. Men 19. juli 1947, få måneder før uafhængigheden skulle realiseres, blev Aung San og det meste af hans kabinet myrdet på ordre fra en politisk rival.

En skæbne, Aung San næppe havde haft kvaler med at give sine egne modstandere.

"Dna-test ville have reddet henrettet texaner" - eller?

I Jyllands-Posten har journalist Per Bang Holm én af den sædvanlige type kampagne-journalistiske artikler om, hvordan dødsstraf, USA og tidligere præsident George W. Bush, jr., er den rene ondskab. Fra artiklen Dna-test ville have reddet henrettet texaner:

Et enkelt hår, der viste sig at være fra en anden person.

Det var det fældende - og eneste - bevismateriale, da texaneren Claude Howard Jones tilbage i 1990 blev idømt dødsstraf for at have slået kioskejeren Allen Hilzendager ihjel. Efterforskerne mente, at håret, der blev fundet tæt på kioskejerens lig, stammede fra Claude Howard Jones, og i 2000 blev han henrettet med en dødssprøjte.

Men nu har en ny laboratorieundersøgelse afsløret, at håret rent faktisk stammede fra Allen Hilzendagers egen hårbund. Det skriver den britiske avis The Independent..
- Min far påstod aldrig, at han var nogen helgen. Men han blev ved med at fastholde, at det ikke var ham, der havde begået mordet...siger Claude Howard Jones’ søn, Duane Howard Jones.

Claude Howard Jones var den sidste person, der blev henrettet, mens USA's forhenværende præsident, George W. Bush, stadigvæk var guvernør i Texas.

Kort før George W. Bush forlod posten, afviste han at benåde den dødsdømte texaner. Ifølge The Independent har han afvist at kommentere på de nye oplysninger i sagen. Han har dog tidligere udtalt, at han mener, at dna-prøver er en brugbar måde, når man skal undersøge, om en person er skyldig eller ej.

Journalistiske artikler falder - meget groft sagt - i to kategorier: refererende artikler der bare beskriver faktiske begivenheder, og kampagne-journalistik der har et meget klart mål, nemlig at fordømme visse ting og fremme andre. Sidstnævnte er skåret til så man har et offer og en ond bagmand, og er strømlinjet så offeret ikke har negative træk. Pointen er gerne en selvfølge. Alle kan vel blive enige om at det er forfærdeligt, når uskyldige dømmes for noget de ikke har gjort, for eksempel.

Når jeg læser sidstnævnte rejser hårene sig altid i nakken på mig: hvad fortier journalisten her? Ofte er der en lille antydning i artiklen. Her er er tre:

1. At bevismaterialet ikke holder er ikke ensbetydende med at manden er uskyldig.
2. Håret ville intet kunne sige om hvad der er sket, kun at gerningsmanden var på gerningsstedet, ergo må der være andet bevismateriale.
3. Den henrettedes søns udtalelse "Min far påstod aldrig, at han var nogen helgen". Hvorfor er det med?

Kigger man i journalist Per Bang Holms kilde, The Independent, så får man forklaringen. Nedenstående er det, Per Bang Holm har valgt IKKE at bringe med over i Jyllands-Posten:

It does not necessarily prove that Jones.. was innocent of murder. But it does add weight his claim that he was waiting in a car outside the liquor store on the afternoon of 14 November 1989 when an accomplice, Kerry Daniel Dixon, walked in and shot Hilzendager.

The men, both career criminals, planned to steal the till, which contained several hundred dollars in cash, from the off-licence at Point Blank, 80 miles east of Houston. Witnesses said they saw one man walk into the store to commit the crime while the other stayed behind to act as getaway driver.

Without the hair from the scene, Jones would have received life imprisonment, since under Texas law it is impossible to secure a death penalty conviction without corroborating physical evidence that the suspect was directly responsible for a crime such as murder.

None of the witnesses was able to positively identify which of the two men had walked into the store and pulled the trigger. A third accomplice, Timothy Jordan, who supplied the fatal weapon, testified that Jones had confessed to the killing, but later withdrew his evidence, saying he had embellished it to secure a lighter sentence..

In 2000, just before Jones was killed, Mr Bush declined a request to order a stay of execution. The Texas Observer magazine, which carried out this week's DNA test, claimed that state attorneys "failed to inform him that DNA evidence might exonerate Jones".

The former US president, who is on the road this week publicising his memoirs, has declined to comment. Although he signed 151 execution orders – more than any other governor – during his time in office, Bush has previously stated his support for DNA testing as a means to confirm a suspect's guilt.

Håret var altså IKKE det eneste bevismateriale, han HAVDE været med til det væbnede røveri hvor butiksejeren blev myrdet, den dømte var "karriere-kriminel", ikke uskyldigt dømt (han foretog også et bankrøveri efter mordet), og Bush afviste hans bøn om udsættelse fordi han ganske enkelt ikke havde fået at vide, at der var nogen form for tvivl om Jones´ skyld.

Ikke bare var manden karriere-kriminel, han havde allerede to mord på samvittigheden da han måske/måske ikke myrdede butiksejeren. Det første mord fik han en dom på 21 års fængsel for, og under afsoningen myrdede han endnu en gang ved at hælde brandbar væske over en medfange og brænde ham ihjel.

Alt det får vi ikke at vide, fordi det afleder læseren fra målet med journalistens artikel.

1.282.185 grunde til at autonome skal holde deres kæft

Tre år efter røverborgen på adressen Jagtvej 69 blev jævnet med jorden har et privat firma endelig taget sig sammen til at finde på noget fornuftigt at bruge matriklen til. De kommunistiske snyltere der holdt grunden besat i næsten 25 år er selvfølgelig mopsede, og der er ikke langt til direkte trusler:

Som tidligere brugere af Ungdomshuset på Jagtvej 69 og nuværende aktivister i vores hus, vil vi minde Udviklingsselskabet af 2010 ApS om, at grundens historie gør det nødvendigt, at den også fremover skal tjene som et offentligt tilgængeligt frirum for hele København. Vi er derfor imod at grunden benyttes til erhverv, boliger eller nogen andre profitorienterede formål ...

"Når Udviklingsselskabet mener at de ikke er en del af konflikten, må der være noget de har misforstået. Køber man Jagtvej 69, gør man sig til hovedaktør i den stående konflikt om den videre brug af grunden," forklarer Troels, og afslutter: "Det er derfor naivt, når Udviklingsselskabet påstår at de ikke ønsker at være en del af konflikten - det er de nu! Vi opfordrer til at de dropper deres projekt, hvis de fremover ikke ønsker at være en del af problemet". ...

Grunden Jagtvej 69 kommer ALDRIG til at danne grundlag for nogens egen økonomiske vinding.

Aversionen mod "nogens økonomiske vinding" har dog ikke fået de røde snyltere til at takke nej til de 1.282.185 kroner af hårdtarbejdende københavneres skattepenge, som de har truet sig til årligt siden 2007. Det ville være moralsk konsistens, og der er intet der minder om moral på den ende af det politiske spektrum.

Mit løsningsforslag: det nuværende "Ungdomshus"/Venstreekstreme tilholdssted på Dortheavej 61 byttes med Jagtvej 69. Iværksætterne får et andet sted at demonstrere det private initiativs kreative energi, og de venstreekstreme bumser får en bar grund til at demonstrere deres ideologis fravær af reel kreativitet og generelt totale fallit på.

Gaza: hvordan terrorister bliver til “civile”, og hvordan bedraget afsløres igen

Et interessant indlæg på Uriasposten, forfattet af undertegnede:

De fleste vil huske medie-virakken om den israelske anti-terror-aktion Støbt Bly, der blev gennemført i Gaza mellem 27. december 2008 og 18. januar 2009, og hvordan medierne og deres udvalgte eksperter (igen) benyttede lejligheden til at angribe Israel og beskylde Mellemøstens eneste reelle demokrati for alt fra folkemord til det noget mildere lydende “uproportionel magtanvendelse”.

Som fundament for angrebene valgte langt de fleste medier at benytte tabstallene fra én af vildnisset af såkaldte “menneskerettigheds”-organisationer, nemlig Palestinian Centre for Human Rights (PCHR). Organisationen lagde ikke skjul på at være anti-israelsk, men det diskvalificerede den åbenbart ikke fra at blive taget som en troværdig kilde. PCHR´s angivelser kan med Jyllands-Postens ord koges ned til følgende:

969 civile palæstinensere blev dræbt af israelerne, mens 239 politibetjente mistede livet. Endelig anslås det, at 235 medlemmer af militante palæstinensiske grupper blev dræbt under kamphandlinger.

Den absurd lave andel af de omkomne, der blev kategoriseret som “militante” - 235 af 1434, eller 16% - lagde grunden for beskyldningerne om, at de israelske forsvarsstyrker havde gjort sig skyldige i alt fra “uproportionel magtanvendelse” (der døde ikke jøder nok i forhold til arabere) over krigsforbrydelser til folkemord. I marts kom de israelske forsvarsstyrker med deres egen opgørelse (igen i Jyllands-Postens ord):

Nye opgørelser fra Israels militær viser, at 1.166 palæstinensere blev dræbt under kampene i Gaza i december og januar. Ifølge de israelske militærkilder var 709 involveret i terror.

Af ialt 1166 dræbte skulle 61% nu have været terrorister, alt andet lige noget af en forskel. Som med en lignende opgørelse for den israelske anti-terror aktion i Libanon i sommeren 2006 lider denne under, at man ikke har offentliggjort listerne med hvem man har identificeret som terrorister, og samtidig styrkes den arabiske side af, at man netop har offentliggjort sådanne lister over “civile” og “militante” - PCHR´s findes her. At kunne identificere offeret giver altid en sag større vægt.

De sidste par uger har denne styrke imidlertid vist sig at være en endda ret kraftig svaghed - den har nemlig sat ganske almindelige mennesker som dig og mig istand til selv at skille skæg fra snot. Klikker man ind på listen opdager man for eksempel død # 586, Mohammed Ibrahim Abu Sha’ar, der er blandt de afdøde, som PCHR kalder for “civile”. Kigger man på mandens arbejde, så angives det som “Policeman/member of the al-Qassam Brigades”. al-Qassem Brigaderne er terror-gruppen Hamas´ væbnede gren - den hob mordere, der står for at slå så mange civile jøder som muligt ihjel. At være medlem af en terror-gruppe - en “militant” organisation - er selve definitionen på at være “militant”. Det er bare ikke nok for PCHR og dermed medierne.

Går man uden for PCHR´s lister bliver billedet imidlertid meget værre. I efterhånden et par uger har en gruppe aktivister fra blandt andet bloggene Elder of Ziyon og Bottled Poetry og terror-databasen PTWatch kryds-checket PCHR´s lister med de lister over “martyrer”, som de arabiske terror-organisationer selv har lagt ud. De lagde ud med al-Qassem Brigaderne, hvis engelske site idag lister 14 “martyrer” fra Støbt Bly. Vores ifølge PCHR “civile” kammerat foroven kan al-Qassem Brigaderne for eksempel fortælle os følgende om:

One of his leaders said that missions that were given to Mohammed were totally special and different. During the Zionist invasion on December 27th, 2008 he was firing the Zionist settlements with mortars, and he was providing resistant members with accouterment.

Martyrdom:

On January 4th, 2009 Mohammed performed Al-Asr prayer and went to fire a rocket toward Zionist settlements. After finishing his mission, a Zionist drone fired him a rocket so he martyred at once.

“Zionist settlements” er Hamas-kode for enhver bymæssig bebyggelse i staten Israel.

En anden død “civilist” (#959) er Amir Yousif Mahmoud al-Mansi, som PCHR kan fortælle os ikke bare var civilist, nej han var også en ingeniør, der arbejdede for civilforsvaret - en mand, der altså gjorde alt for beskytte civile mod krigens følger. al-Qassem Brigaderne har en noget anden vinkel på hans “arbejde”:

During “Al-Furqan” battle, Ameer shelled the Zionist settlements with mortars and rockets, and he fired Zionist tanks with missiles. On January 10th, 2009 Ameer martyred after ten days full of his exploits

Et sidste eksempel fra al-Qassem-brigadernes hjemmeside er Ahmed Juma’a Suleiman al-Sha’er (# 974 hos PCHR). PCHR kalder ham en 21-årig “student”. al-Qassem-brigaderne fortæller - ufrivilligt komisk - følgende om hans død:

On Saturday 10/1/2009 went out to fire 120m mortars toward the Zionist
settlements. While he was firing mortars, he noticed a drone flying in the region, so he hid between bushes and started praying … While he was in prostrate, the drone fired him with one rocket. He martyred at once…

Dræbt med måsen i vejret, mens man gemmer sig i en busk. Sikke et martyrium.

Der er flere eksempler på “civile” terrorister på al-Qassem Brigadernes engelse website, men det er småting - man skulle jo helst ikke tage luften ud af folkemords-beskyldningerne mod Israel for hurtigt. Mens den engelske side indtil videre angiver 14 martyrer, så kan den arabiske-sprogede pendant fortælle om siger og skriver 163! Og begge sider vokser og vokser, efterhånden som profiler af flere lægges online.

Ved at kryds-tjekke PCHR´s lister med lister fra al-Qassem Brigaderne og andre terror-organisationers hjemmesider, med lister fra Al Mezan Center for Human Rights (der hører hjemme i Gaza-striben) og med blandt andet terrororganisationernes pressemeddelelser i den palarabiske presse er det lykkedes gruppen af aktivister omkring Elder of Ziyon at identificere mindst 267 af PCHR´s og dermed vore mediers “civilister” som terrorister.

PCHR´s politik med at klassificere den af terror-organisationen kontrollerede paramilitære politistyrke som civile får også et grundskud - mens PCHR kun identificerer 8 ud af de 282 omkomne fra den Hamas-styrede paramilitære politistyrke i sine lister som “militante”, så kan Elder of Ziyon og konsorter flytte yderligere 159 politifolk fra gruppen af “civile” til gruppen af “militante”. Dermed er hovedparten af de omkomne politifolk bevisligt terrorister, hvortil kommer alle de, der endnu ikke er fundet bevis for.

Tager man dette, som de israelske forsvarsstyrker har gjort det, som bevis for at den Hamas´ politistyrke er at betegne som “militant” som sådan, så får man følgende billede:

280 afdøde arabere, som PCHR identificerer som “militante”
274 afdøde arabere, som PCHR kalder civile, men som man lige så vel kan kalde “militante”
108 afdøde arabere, som PCHR kalder civile, men som Elder of Ziyon og konsorter har bevist var “militante”.

Det er 662 ialt, og dermed ikke så farligt langt fra de 709, som de israelske forsvarsstyrker har angivet. Taget i betragtning at de israelske efterretningstjenester har lidt flere værktøjer at bruge end bare google kan den israelske opgørelse derfor betragtes som troværdig.

Menneskerettigheds-industrien og mediernes ukritiske brug af den som kilde lider derimod betragteligt.

Læs mere hos Elder of Ziyon i links´ne. ALLE kan gøre dette arbejde. Det kræver udelukkende en søgemaskine som Google, og en online oversætter (feks fra arabisk til dansk) som google translate.

Links:

• CAMERA: Questioning the Number of Civilian Casualties in Lebanon, 7. september 2006
• Jyllands-Posten: Organisation: 1434 palæstinensere dræbt af Israel, 13. marts 2009
• PCHR: A List of Victims of the Israeli Military Offensive on the Gaza Strip (27 December 2008 – 18 January 2009), 19. marts 2009
• Jyllands-Posten: Hvor mange døde i Gaza-kampe?, 27. marts 2009
• Elder of Ziyon: More of those “civilians” killed in Gaza (UPDATED), 28. april 2009
• Elder of Ziyon: Preliminary results of PCHR Gaza casualty analysis (updated), 5. maj 2009
• al-Qassam Brigaderne: Liste over martyrer (engelsk), besøgt 5. maj 2009
• al-Qassam Brigaderne: Liste over martyrer (arabisk), besøgt 5. maj 2009

Lad os bruge rockerloven mod politiske partier vi ikke kan lide

Dagens venstreradikale hjerneblødning fra Århus: byrådskandidat for Det Radikale Venstre Søren Højlund Carlsen vil have politiet til at anvende rockerloven for at han ikke skal blive krænket af at blive konfronteret med andres politiske holdninger.

Jeg vil tilbyde Søren Højlund Carlsen en handel: hvis vi andre kan få lov til at retsforfølge politisk propaganda fra Det Radikale Venstre på samme led, så får han min støtte.

"Ekstremister, de mødes jo alle steder"

Kommunistpartiet Socialistisk Folkeparti forsøger i endnu en sag at blæse og have mel i munden samtidig, og håber at den almindelige vælger (eller meningsmålingsdeltager) ikke opdager det. Folk der påpeger Villy Søvndal & Co´s absolutte nøgenhed er derfor pr. definition ekstremister:

Enhedslistens udenrigsordfører Frank Aaen kritiserede SF's nye linje og fastslog, at SF nu bakkede op om Natos militære operation i Afghanistan.

»Det kan ikke undre mig, at nogen får den tanke, at SF nu har tilsluttet sig indsatsen i Afghanistan«, sagde Aaen.

Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen var helt ekstraordinært på linje med Enhedslisten. Men kritikken prellede af på Holger K. Nielsen, som brugte udtrykket »ekstremister« om både Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

»Det er utroligt at høre hr. Søren Espersen hidse sig sådan op. Som en gammel VS'er (Venstresocialisterne, red.) så har han ikke svært ved at blive enig med hr. Frank Aaen. Ekstremister, de mødes jo alle steder«, sagde Holger K. Nielsen.

Jada. For eksempel i Kommunistpartiet Socialistisk Folkeparti.

Seneste nye ansigt i folketingsgruppen er f.eks. terror-støtten Trine Pertou-Mach, der synes det er idealistisk at financiere terrorbevægelser, der rutinemæssigt myrder løs blandt uskyldige civile.

Hun bliver dog ikke ene ekstremist i SF - Holger K. Nielsens ordfører-kollega Ole Sohn, tidligere formand for Dansk Kommunistisk Parti, ses f.eks. her gnubbe skuldre med en imponerende række kommunistiske diktatorer med gud ved hvor mange menneskeliv på samvittigheden.

Dermed ikke være sagt, at der ikke er bare en smule sandt i hvad Holger K. Nielsen siger om Frank Aaen - et indlæg om dén personage, der som ungkommunist rosende omtalte et KGB-fængsel man idag graver tusindvis af lig op af jorden uden for kan f.eks. ses her på bloggen ved dette link.

Nu jeg er ved Ingeniøren..

Mens jeg er igang med Ingeniøren, så en lille hilsen til journalist Thomas Lemke, der også slår sine folder på bladets redaktion. Denne kunne i onsdags i journalisternes fagblad Journalisten levere et verbalt overfald på de danske medier for ikke at censurere psykolog Nicolai Sennels ud af medie-virkeligheden. Overskriften var Islamkritik ind, kildekritik ud.

Dette sjovt nok efter at han selv havde været alt andet end kildekritisk storleverandør til folket af konspirationsteorier om terrorangrebene i USA 11. september 2001.

Krigsforbryder-historier, nu i Ingeniøren

Det hænger sikkert de fleste langt ud af halsen, men jeg gider simpelt hen ikke lade grundløse krigsforbrydelse-anklager mod Israel stå uimodsagt, så her kommer endnu et af den slags indlæg. Denne gang skal jeg dog nok holde det kort - emnet er en smøre forfattet af journalist Birgitte Marfelt i Ingeniøren. Det centrale afsnit:

En frisk rapport fra menneskerettigheds-organisationen Human Rights Watch, HRW, dokumenterer, at civilbefolkningen i Gaza by ulovligt er blevet beskudt med granater med hvid fosfor.

Nej, den gør ej.

Historien er endnu et resultat af, at journalister er luddovne og ikke gider læse en hel rapport, men bare æder konklusionen på den råt. Da "menneskerettigheds"-organisationer udmærket ved dette smider de altid resuméet om foran (her er det på side 1), så de ikke risikerer at journalisterne ved et uheld faktisk læser, hvor usammenhængende argumentationen er. Al juraen, som anklagerne baseres på, gemmes derimod helt omme bagved - i dette tilfælde på side 62, neders, og fremad.

I rapporten Rain of Fire - Israels unlawful use of white phosphorus in Gaza påstår Human Rights Watch (HRW) følgende (side 62):

Israel’s use of white phosphorus munitions during the armed conflict in Gaza violated international humanitarian law in two distinct ways.
First, the IDF’s general use of air-burst white phosphorus as an apparent obscurant in densely populated areas of Gaza violated the obligation to take all feasible precautions to minimize harm to civilians and to civilian objects. Second, the IDF’s use of air-burst white phosphorus in specific incidents causing civilian casualties violated the prohibition against indiscriminate or disproportionate attacks.

Første påstand hviler på, at HRW mener Israel burde have brugt andre røg-midler, så længe disse opfyldte de militære krav stillet hertil. Dem går HRW så videre og definerer selv uden at spørge de israelske forsvarsstyrker:

While smoke shells do not block infra-red optics and weapon-tracking systems, the IDF consistently used white phosphorus during the day, obviating the need to block night vision, and Human Rights Watch found no evidence that Hamas fired anti-tank guided missiles.

Havde HRW nu besluttet sig at lave en reelt neutral rapport om emnet istedet for den sædvanlige Israel-bashing, så kunne organisationen jo have spurgt de lokale arabiske terrorister. Disse er nemlig pænt utilfredse med at de infrarød-guidede panserværnsmisiler Iran gav dem af mystiske grunde ikke virkede, når de affyrede dem mod israelsk panser.

Mon ikke vi kan give den israelske anvendelse af hvid fosfor æren?

Den anden påstand (at israelsk anvendelse var "indiscriminate and disproportionate") hviler på dels det faktum at de fosfor-vædede filtstykker i røggranaterne bliver spredt ud istedet for at lande i én bunke - det er de nødt til for at lave et røgslør frem for et lejrbål - dels på, at HRW synes, at der døde alt for få israelere i forhold til antallet af døde.

Og mere substans er der ikke i det.

For at opsummere kan vi altså udlede, at HRW vil have at de israelske forsvarsstyrker skal lade de arabiske terrorister smadre så mange israelske køretøjer og dræbe så mange israelere som de har lyst til med panserværnsmissiler, for hvis Israel bruger det middel der virker mod det, så er det en krigsforbrydelse.

Alternativt må de israelske forsvarsstyrker ikke rykke ind i beboede områder, men det er jo lidt svært, når nu terroristerne ikke gider komme ud og lege på åbent land.

Korrektiv til Politiken

Politiken kan idag i artiklen "Mand død efter knivstik under trafikskænderi" fortælle, at en 29-årig "fynbo" der 25. marts kom op at skændes med et par medtrafikanter og efterfølgende blev stukket ned, er død.

Politiken har som sådan ret i hændelsesforløbet. Der mangler bare et par detaljer, for Politiken har af-etnificeret historien:

- Offeret var ikke "fynbo", men iraker, af politiet betegnet som "gangster", dømt for flere tilfælde af grov vold, udvist til Irak, men stadig her i landet på tålt ophold, da statsmaskineriet ikke mener man kan sætte ham på et fly til hans hjemland.

- Knivstikkerne var ikke bare "medtrafikanter". Brødreparret er også begge hardcore kriminelle fra Odense-forstaden Vollsmose, og udlængingen der førte kniven er tidligere dømt for at have stukket en dansk familiefar ned i Nyborg i 2007 - sagen vagte almindelig bestyrtelse, fordi den i første omgang blev droppet på grund af inkompetente procedurefejl fra politiets side. Siden blev den dog genoptaget og den udenlandske knivstikker idømt to et halvt års fængsel. Han har bare anket sagen, så han var på fri fod til at stikke endnu flere ned. Denne gang dog ikke en dansk familiefar.