Naser Khaders troværdighed i fare

Valgkampens hidtil største "sag" eksploderede onsdag i medierne, og skabte en sand mediestorm omkring Se og Hørs chefredaktør Henrik Qvortrup. Til at starte med var det bare en mindre sag om, at Naser Khader letfældigt skulle have ansat en entrepenør til at lave arbejde for 170.000 i sit hjem, og at denne entrepenør så betalte håndværkerne med sorte penge. Som sådan en "nå ja, hvad så"-historie, men endnu før den overhovedet var offentliggjort begyndte den at vokse og vokse.

Med Naser Khaders forsøg på at kvæle sagen i fødslen, siden at spinne historien væk og at få budbringeren fyret fra alle sine jobs, drejer det sig nu ikke bare om et simpelt tilfælde af sort arbejde. Nu er Naser Khaders hele troværdighed sat på spil. Her en kronologisk gennemgang af sagen, så vidt jeg har kunnet se mig ud af den:

1) I 2006 grundlægger Ekstrabladets bagsideredaktør Michael Jeppesen entrepenørfirmaet "De Hellige Håndværkere". TV-Avisen på DR har i udsendelsen onsdag kl 21:00 fået revisor Thorbjørn Helmo Madsen til at se på firmaets regnskab for dette år, og der lader til ikke at have været nogen omsætning overhovedet. Der er imidlertid en enmærkning fra firmaets egen revisor, der siger at "bilagsmaterialet har været mangelfuldt".

2) I juli 2006 (rettelse: det er juli 2007) hyrer Naser Khader Michael Jeppesens firma til at opføre et hegn og en port rundt om hans lejlighed. Khader og Jeppesen kender, da deres sommerhuse ligger ved siden af hinanden.

3) Mellem sidst i august og først i september opføres det aftalte af tre håndværkere. Prisen lyder på samlet ca. 170.000 kroner (78.513 kr. for hegnet og 90.225 kr. for porten).

4) I løbet af september eller oktober kontaktes Se og Hør af en af de tre håndværkere, der kan fortælle at de alle tre var på sygedagpenge, mens de udførte arbejdet, og for den sags skyld også fik pengene for deres arbejde udbetalt sort. Se og Hør begynder at grave.

5) Mandag 29. oktober interviewer Henrik Qvortrup Michael Jeppesen. Sidstnævnte erklærer, at der ikke findes nogen faktura for arbejdet hos Naser Khader, da det stadig ikke er afsluttet.

Under grave-arbejdet i forbindelse med sagen har blandt andet Naser Khader og hans kone været interviewet og forsøgt at stoppe historien. Efter Michael Jeppesen mandag har fortalt ham, der ingen fakturaer er, ringer Henrik Qvortrup til Naser Khader for at fortælle ham at historien kommer i bladet, og for at få en kommentar. Det er her, sprængstoffet første gang kommer ind i sagen, og her Naser Khader eksploderer og overfuser Henrik Qvortrup (lyd på mp3 her, transskription mestendels fra Uriasposten):

Se & Hør-medarbejder: Lige et øjeblik så får du Naser.

Naser Khader: Ja, det er Naser.

Henrik Qvortrup: Hej Naser, prøv lige at høre her. Vi bliver nødt til at skrive den historie, fordi jeg har talt med Jeppe[afbrydes]

Naser Khader: Ved du hvad. Det kan du godt - citere mig for en ting: Du er et svin!, du er et svin!”, det er det eneste du skal citere mig for.

Henrik Qvortrup: Okay.

Naser Khader: Du er et svin!

Henrik Qvortrup: Okay, jamen det gør jeg så.

Naser Khader: Det gør du.

Henrik Qvortrup: Det er godt Naser [griner].

Naser Khader: Du skal nok se - du er et svin er du.

Herefter går Naser Khader og hans spindoktor Ulla Østergaard i gang med at forsøge at kvæle historien før den kommer til offentlighedens kendskab. Første skridt er, at Khader kontakter Bettina Aller, direktør for Aller-koncernen, der ejer Se og Hør. Han prøver at få hende til at lægge pres på Henrik Qvortrup for at stoppe offentliggørelsen. Efter at have rådslået sig med denne ringer Bettina Aller tilbage og siger på hans telefonsvarer (BT 31/10 07, papirversion):

»Ja, hej det er Bettina. Jeg ved, du suser rundt og har så travlt. Jeg har snakket med Henrik Qvortrup, og han er hverken til at hugge eller stikke i og er meget stædig omkring det. Han har lovet ikke at skrive grimt og skrive det fair, og han ville ringe mig op i morgen, når han havde skrevet det, så kan jeg jo prøve at ringe til dig, så øhhmmm, ja.....lad os prøve at snakkes ved. Hej-hej...men nu ved du i hvert fald, jeg har talt med ham, og han siger han...han... vil skrive, at øh.. du har sjusket i det, og at du bestemt ikke bevidst har gået ud og prøvet at få noget sort arbejde, fordi det ved han også godt, du ikke har...øhh....så ja, vi snakkes, hej.«

I stedet for at "snakkes ved" prøver Naser Khader og hans spindoktor at benytte optagelsen af den private besked som et våben til at undergrave Henrik Qvortrup´s troværdighed. Passagen om, at Qvortrup "hverken er til at hugge eller stikke i" er åbenbart for fristende.

I løbet af tirsdagen flikkes angrebet på Se og Hør-redaktøren så sammen. Det består af to dele:

1) En medieoffensiv, hvor historiens troværdighed skal undergraves. Optagelsen af Bettina Aller lækkes til det Khader-venlige BT, der også i onsdags-udgaven giver ham rigeligt spalteplads til at beklage sig over at Se og Hør ikke har begravet sagen for ham.

2) Al den dokumentation, der ifølge entrepenøren Michael Jeppesen ikke fandtes da Se og Hør efterforskede deres historie, findes nu pludselig alligevel. Se og Hør får tirsdag kl. 15 tilsendt kopier af to sæt fakturaer i "et sammenflikket word-dokument" - to timer EFTER bladet er gået i trykken. Da Se og Hør har Michael Jeppesens ord for, at de ikke fandtes om mandagen er deres troværdighed ret tvivlsom, især i lyset af den oprindelige kildes vidneudsagn. Uanset er Se og Hør gået i trykken to timer tidligere, så det er lidt sent.

Da BT udkommer om onsdagen (internetversion her) spreder historien sig som ringe i vandet. Onsdag aften stiller en af TV-Avisen indbudt revisor i 21:00-udsendelsen kraftigt spørgsmålstegn ved de af Naser Khader fremlagte fakturaer. Dels at der i det hele taget findes to sæt fakturaer for samme arbejder, ét sæt dateret 30. juni (før arbejdet overhovedet er påbegyndt), og et sæt dateret 25. oktober. Dels, at der ud over datoen absolut ingen forskel er på de to sæt fakturaer - selv løbenumrene er i strid med loven de samme.

Khaders spin-maskine fægter dog lystigt for sig. Michael Jeppesen, der om mandagen var papir-løs, har om onsdagen lige pludselig ikke bare fakturaer, men også ansættelseskontrakter og blandt andet momsregnskab. Han kan også pludselig fortælle, at han mistænker Se og Hørs kilde for at være en mand han har fyret for at have stjålet et større pengebeløb fra ham. Samtidig er Nyhedsavisen blevet sat i kontakt med en anden af de tre håndværkere, der modsat Se og Hørs kilde påstår, at der er blevet betalt skat af lønnen. Han nægter dog at vise avisen sine lønsedler.

Ved siden af udredningsarbejdet om, hvad der reelt er sket er spin-maskinen Khader gået yderligere i offensiven og har, let omtåget, forsøgt at presse Aller-koncernen og Danmarks Radio til at fyre Henrik Qvortrup. Endnu har Aller-koncernen ikke ladet høre fra sig, men DR står stadig ved deres spin-ekspert.

Dermed mangler spinmaskinen Khader indtil videre at få taget en eneste skalp, selv om Henrik Qvortrup allerede er dens andet forsøg. Første forsøg - karaktermordet på Paula Larrain - førte heller ikke til, at hun blev droppet som konservativ kandidat.

Alligevel bør vi spørge os selv, om Danmark er tjent med en mudderkastningsmaskine som den Khader´ske.

PS.

Hele denne gennemgang efterlader selve artiklen i Se og Hør, der først udkommer i morgen. Det er déns troværdighed, hele spin-maskinen Khader´s kampagne har været rettet mod at undergrave - jo mere skingert, jo bedre. Men hvad er reelt substansen i artiklen? Fra et interview med Henrik Qvortrup på TV2:

"Jeg skriver i min leder, at jeg skal ikke være den, der siger, at Khader med åbne øjne har sagt: 'Kom og lav sort arbejde på min bopæl' - så dum er han vel trods alt ikke. Men jeg påpeger, at man kan med rette forvente, at en mand, der skal indtage en indflydelsesrig position i dansk politik - måske endda en ministerpost - tænker sig om, når han hyrer håndværkere til sit hjem."

I lyset af tidligere minister for familie- og forbrugsanliggender Henriette Kjær, der blev tvunget til at trække sig tilbage i 2005 på baggrund af for sen betaling - hvidt, vel at mærke - af nogle sofaer og en markise kan man kun kalde betragtningen fornuftig. Dengang mente Det Radikale Venstre, at sagen ødelagde Henriette Kjærs troværdighed.

Tiden vil vise, om der er hold i en given historie om, at Khader har brugt sort arbejdskraft. Indtil da sidder man tilbage med en grim smag i munden efter den Khader´ske spin-storm.

• TV2: interview med Henrik Qvortrup
• Jyllands-Posten: Qvortrup: Khader har et problem (derunder fakturaerne nr 1, 2, 3 og 4)
• Nyhedsavisen: Khader i knibe - trods fuld skrue på spinnet

OPDATERET:

Denne havde jeg overset: Aller-koncernen HAR faktisk ladet høre fra sig. Den står fuldstændigt bag Henrik Qvortrup.

SF´s fører Villy Søvndal fanget i en løgn

TV2 har med Faktapatruljen gjort et godt tiltag, nemlig at dobbelttjekke de danske politikeres mere eller mindre luftige påstande i valgkampen. Et af de første mål for programmets lup: det ekskommunistiske Socialistisk Folkeparti´s fører Villy Søvndal.

Under den første partilederrunde efter udskrivelsen af valget kom han for skade at sige følgende om de danske plejehjem (citeret fra Politiken):

»Jeg har været rundt, tror jeg, og besøge tyve det sidste år. Jeg har ikke
fundet et, hvor der er kommet mere personale, de seks år I har været ved magten«

Altså to påstande:

1) SF´s fører Villy Søvndal påstår, han har været på 20 plejehjem det sidste år.

2) SF´s fører Villy Søvndal siger, at der blandt de 20 ikke har været et eneste, der har fået mere personale.

Der er bare ét problem med begge udtalelser: de er direkte løgn. TV2´s Faktapatrulje har fået udleveret en liste over Villy Søvndals påståede 20 plejehjem, og det viser sig, at der faktisk kun er fem plejehjem blandt dem. Resten er hospitalers medicinske afdelinger og andet. Altså, skulle man mene, en klar løgn.

Men så påstanden om, at Villy Søvndal ikke har fundet et eneste plejehjem som har fået mere personale blandt de fem han faktisk HAR besøgt? Oplysningerne fra et af de fem plejehjem, tyder på, at også dette er løgn, og her er der endda tale om det plejehjem hans egen mor bor på, nemlig Asp Plejecenter i Struer Kommune. Fra 2004 til 2007 er antallet af ugentlige plejetimer her steget fra 601 til 649, vel at mærke uden at antallet af beboere (24) er steget.

Altså hvad der ligner to løgne i streg, leveret med tilpas forargelse og moralsk indignation. Fra Villy Søvndals side, vel at mærke. Fanget i løgnen prøver han at bortforklare:

TV2: Så holder din påstand jo slet ikke?

Villy Søvndal: Jo, for det jeg taler om er jo det generelle billede...

Kan nogen finde noget "generelt billede" i udtalelsen foroven?

Video af TV2s demolering af Villy Søvndals troværdighed her.

Taliban lider nye nederlag II

I store dele af Irak er den lokale stammebefolkning efterhånden blevet træt af kampene og har lavet fredsaftaler med den irakiske regering of koalitionsstyrkerne i landet. Dette har ført til, at oktober 2007 ifølge ICC.com er den oktober siden iraks befrielse, der har set det absolut laveste antal dræbte koalitionsstyrker overhovedet. Antallet af dræbte irakiske sikkerhedsstyrker har ikke været lavere siden engang i 2003 eller 2004, og antallet af dræbte civile har ikke været lavere siden december 2005.

Indtil videre har de målrettede forsøg med at vinde stammerne over på regeringens og koalitionsstyrkernes side ikke ført til lignende resultater i Afghanistan, men det kan være ved at ændre sig. Afgha.com kan således fortælle, at Alizai-stammen i Afghanistans Helmand-provins ligger i forhandlinger med den afghanske regering om at stoppe deres støtte til Taliban. Alizai-stammen udgør flertallet i Helmand-provinsens nordlige del, hvor de danske styrker i Afghanistan er stationeret, og hvor byen Musa Qala, kaldet "Talibans kronjuvel" ligger. Titlen fik byen, da britiske officerer efter danske og britiske styrker succesrigt havde holdt byen i måneder lavede en aftale med Alizai-stammen om at de skulle overtage sikkerheden der, hvorefter de overleverede byen til Taliban.

Indtil da havde de danske styrker i Musa Qala tilføjet angribende Taliban-styrker så svære slag, at talebanerne havde givet dem det ærefulde tilnavn "Tigrene der skyder på alt". Samtidig begyndte Taliban at have problemer med at overtale sine krigere til at kæmpe med danskerne, da nederlag var garanteret.

Måske er det de hårde slag, danskerne tilføjede dem, der har fået Alizai-stammen på bedre tanker end at støtte Taliban. I hvert fald lover udviklingen godt for Afghanistans fremtid.

Taliban lider nye nederlag I

Politiken kan fortælle, at 250 talebanere er omringet af afghaniske, canadiske og amerikanske styrker 12 kilometer nord for Kandahar i det sydlige Afghanistan, og at de lokale indbyggere flygter med deres ejendele læsset på biler og traktorer.

Hvad Politiken ikke fortæller er, at grunden til de lokale flygter fra Arghandab-distriktet er, at talebanerne har smidt dem ud af deres hjem, og er i gang med at lave dem om til små fæstninger. Talebanerne havde i første omgang regnet med at en lokal anti-talebansk stammelders død for to uger siden ville gøre deres infiltration af distriktet nemmere. I stedet har de i to dages kampe i starten af denne uge lidt blodige nederlag og mistet 50 mand dræbte, og 25 sårede. Allierede tab beløber sig til tre afghanske politifolk og en afghansk soldat i dræbte.

Mens 250 talibanere således venter på at blive nedkæmpet nord for Kandahar, har Taliban også lidt svære nederlag andetsteds. I den vest-afghanske Farah-provins angreb 450 talibanere Gulistan-distriktet og henrettede ni af distriktschefens familiemedlemmer før afghanske og andre allierede styrker slog til. I de efterfølgende to dages kampe er indtil videre 50 talibanere og 16 afghanske politifolk blevet dræbt.

I Gilan-distriktet i Afghanistans Ghazni-provins tilføjede det amerikanske luftvåben samtidig Taliban et tab på yderligere 30 man.

Blogosfæren har tiltagende indflydelse i medierne

Et eksempel: i går laver Kim Møller på Uriasposten et indlæg om venstreradikales vandalisering af højrefløjens valgplakater. Blandt de billeder af hærværket, der følger med som dokumentation er øvert ét af en plakat med Rikke Vilshøj (V) på en bro på Christianshavn.

Dagen efter laver Nyhedsavisen en fuldstændig tilsvarende artikel om venstreradikales vandalisering af højrefløjens plakater. Som dokumentation præsenteres et billede af en plakat med Rikke Vilshøj (V) fra så vidt jeg kan se akkurat samme bro på Christianshavn.

PS.

Det er ikke længe siden, selvsamme Nyhedsavisen truede Kim Møller med sagsanlæg og et erstatningskrav på næsten 7.000 kroner for at have bragt et foto af en artikel fra Nyhedsavisen som dokumentation i en disput med en journalist på avisen.

Når det ser ud som om informationsstrømmen går i den anden retning føler avisen imidlertid åbenbart ikke, der er behov for hverken monetær kompensation eller anerkendelse af Uriaspostens pionerarbejde.

Men i det mindste når historien stadig ud.

Mellem linierne

Engang i mellem er net-mediet Arbejderen ret så underholdende læsning, især fordi skribenterne bag så gerne vil have virkeligheden til at passe sammen med, at de og deres ideologiske allierede er snehvide, fnugfri helte. Tag denne lille episode under en 3F-aktion, hvor fagpamperne søger, fysisk at skræmme kunder og ansatte væk fra en virksomhed i Århus:

Først fik en blokadevagt kørt sin fod over, da en bil forsøgte at bryde blokaden. Blokadevagten var stadig ikke kommer fra skadestuen sidst på eftermiddagen.

Man fornemmer, at skaden har været til at overse - hvis tilfældet reelt har fundet sted.

- For lidt siden var der en kunde, der kørte så tæt på, at én af blokadevagterne tabte sin taske ned på køleren og efterlod en blød bule.

Her kan man så spekulere på, hvilke normale mennesker der går rundt med deres tasker i en højde, så man i det hele taget kan "tabe" dem ned i en bils køler.

TREDIVE TIMERS SAMFUNDSTJENESTE?!?!?!?!?

Retten i Hillerød afsagde torsdag dom i en sag, hvor en biseksuel mand havde ventet til en mandlig bekendt var faldet i søvn, og bagefter havde tiltvunget sig oralsex med ham. Og manden havde vel at mærke afvist at dyrke oralsex med ham, før han faldt i søvn.

Denne forbrydelse blev takseret til tre måneders fængsel, men dommen blev konverteret til tredive timers samfundstjeneste og et års prøvetid.

Man græmmes over tilstandene i dagens Danmark. Er det virkelig, hvad der anses som en retfærdig straf?

Venstreradikal dansk terrorgruppe endnu mere aktiv end først troet

Holder oplysningerne i en snarligt udkommende bog vand, så kan endnu en kriminel volds-handling med en potentiel million-gevinst tilskrives den venstreradikale terrorgruppe Blekingegade-banden. Tidligere kriminalinspektør Jørn Moos, der i sommeren 1987 stod bag efterforskningen af forsøget på at afpresse DSB´s generaldirektør for 3,5 millioner, mener i sin bog "Blekingegadebetjenten" at kunne knytte udåden og terrorgruppen sammen.

Over nogle hektiske sommerdage i 1987 blev der lagt an til at indebrænde en banedirektør, ligesom der blev skudt mod et tog og sat ild til et S-tog.

Begivenhederne var elementer i forsøget på at true generaldirektør Ole Andresen til at udlevere 3,5 millioner kroner.

»Jeg føler mig ret overbevist om, at det var den gruppe, som stod bag«, siger Jørn Moos. ...

I bogen, som udkommer i næste uge, beskriver han i detaljer det dramatiske forløb, hvor myndighederne ikke turde andet end at spille med på de krav, som blev fremsat af afpresserne.

Den farverige generaldirektør måtte ikke personligt udsættes for fare. Derfor blev det besluttet, at en anden skulle spille rollen som DSB-chef. Valget faldt på Jørn Moos.

Han blev sminket, fik farvet hår og udstyret med generaldirektørens tøj og cigarer. Han opførte sig som Ole Andresen og fulgte nøje de ukendte gerningsmænds instruktioner, som indebar flere togture med 3,5 millioner kroner i kontanter.

I sedlerne var gemt en radiosender. Men det endte med, at afpresserne ikke fik udbyttet.

Jørn Moos mener, at forløbet kan tolkes som en slags generalprøve for banden, mens den forberedte at kidnappe den svenske rigmand Jörn Rausing.

Sveriges Persson: Adskillelse af kirke og stat en dårlig ide

Den tidligere beton-socialdemokratiske svenske statsminister Göran Persson´s erindringer er netop udkommet i Sverige. Ud over en serie andre afsløringer kommer han med sin personlige holdning til hans socialdemokratiske forgængers adskillelse af kirke og stat i Sverige i 2000:

- Jeg beklager udviklingen. Svenska Kyrkan var en af de få nationale
symboler i vores land, som tilbød et nærvær og et indhold i hverdagen. En
samlende kraft ikke mindst i en globaliseret verden, skriver Göran
Persson.

Måske burde Radikale og Ny Alliance tage sig en snak med manden - i hvert fald om dette ene emne. Der er ingen grund til at gentage Sveriges fejl.

Hizb-ut-tahrir....nu med atomvåben

Det er lykkedes Jyllands-Posten at få adgang til at interviewe en afhopper fra ledelsen i den islamistiske organisation Hizb-ut-Tahrir. Afhopperen, Maajid Nawaz, har artige ting at fortælle - blandt andet at Hizb-ut-Tahrir søger at få hænderne i atomvåben:

Oplysningerne strider mod Hizb ut-Tahrirs egen retorik og er ifølge bevægelsens danske talsmand, Fadi Abdullatif, usande: »Hizb ut-Tahrir anvender ikke vold.«

Maajid Nawaz er ikke hvem som helst. Indtil han brød med Hizb ut-Tahrir for nylig, var han gennem flere år talsmand i Storbritannien og medlem af ledelsen. Han har arbejdet tæt sammen med bevægelsens nordiske hovedkvarter i København. Han rejste personligt til Pakistan 1999-2000 for at starte celler af bevægelsen dér efter ordre fra bevægelsens globale leder.

»Idet Pakistan var blevet en atommagt, skulle Hizb ut-Tahrir-medlemmer i Storbritannien med pakistanske rødder melde sig frivilligt til at rejse til landet og sætte Hizb ut-Tahrir-celler i gang. Målet var på sigt, at kalifatet kunne blive en atommagt,« siger Maajid Nawaz, der fik startet to celler i og omkring Lahore.

BBC Newsnight havde for nogle måneder siden en mindre udsendelse med manden, hvor han giver flere detaljer. Se den her:

1776

Først var det Slaget ved Thermopylæ, der blev filmatiseret på spektakulær vis:



Nu er det Den Amerikanske Revolution / Frihedskrig, der - noget mindre spektakulært, men stadig helt i tråd med stilen i "300" er blevet filmatiseret....i hvert fald i trailer-format :-)



OPDATERET:

Hm. Uheldigvis lader det til, det sidste klip var copyrightet, og at Cartoon Networks fik det fjernet fra Youtube. Her en trøstepræmie, fra "Married, with children" (bedre kendt som serien med Al Bundy): Psycho Dad:



Hvis du ikke har brug for en trøstepræmie endnu, så tænk på en partilederrunde, hvor kun Bodil Kornbek får ordet. Mon ikke du så har brug for lidt trøst?

Politiken-artikel bygget på HAMAS-løgne

I mandsags kunne jeg blogge om endnu et terrorist-forkælende angreb på Israel i Politiken. Terror-organisationen HAMAS´ påstande om en Israelsk blokade af Gaza-striben hvad angik lattergas til at bedøve kirurgiske patienter blev taget for gode varer, og brugt som afsæt til at lade Human Rights Watch give landet endnu et par hug.

Mens jeg i mandags pillede HAMAS´ og HRW´s forlorne påstande om Israelsk forfølgelse af syge arabere fra hinanden var det dog lidt svært at pille selve historien om lattergassen fra hinanden, da de relle begivenheder endnu ikke var kommet for dagens lys. Det er de imidlertid nu, og som forventet viser HAMAS´historier sig endnu engang at være løgne:

Hamas is unnecessarily endangering Palestinian civilians in the Gaza Strip by generating phony humanitarian crises, head of the Gaza Coordination Liaison Administration (CLA) Col. Nir Press said Monday.

On Sunday night, Gaza's Shifa Hospital claimed that due to tight Israeli restrictions on imports into Gaza, it had run out of anesthetic for surgeries, and as a result had canceled all but the most critical procedures.

In an interview with The Jerusalem Post on Monday, Press dismissed the claims and said that in a meeting he held Sunday afternoon with Palestinian Health Ministry officials he was informed that the hospitals were running "low" on the anesthetic. On Monday morning, less than 24 hours after making the request, Israel transferred 151 nitrous oxide gas balloons to Shifa Hospital.

"It is the Palestinians' responsibility to order the supplies," Press said, noting that despite the daily rocket attacks on Israeli towns - on Monday 10 rockets and shells pounded the western Negev - Israel continued to transfer medical goods and supplies into Gaza whenever they were ordered.

Press said that orders were usually placed by the Palestinians days in advance and that Sunday's sudden announcement "was a spin by Hamas and an attempt to put pressure on Israel by creating a humanitarian crisis."

He said that the incident resembled Palestinian claims a few months ago that due to Israeli restrictions on the crossings they ran out of gas needed to operate the Gaza power plant and as a result large parts of the Strip were left without electricity for several days. Also then, Press said, Hamas unnecessarily disrupted Palestinian civilians' lives to try to create an image that a humanitarian crisis was developing in Gaza.

Og igen faldt Politiken for løgne-historien. Og mig bekendt har avisen ikke valgt at bringe ovenstående baggrund.

McCain: Jeg var "ret bundet" i 1968

Under den sidste debat i USA mellem emnerne til at blive republikansk præsidentkandidat ved valget næste år kom McCain med en af de bedre one-liner hidtil:



"Tied up" = manden sad på det tidspunkt i en kommunistisk fangelejr i Nordvietnam.

Ingen ældrebyrde dér

Fra Centcom:

A 72-year-old man stopped a suspected suicide bomber from detonating himself at a checkpoint in Arab Jabour Oct. 14.

The man approached a checkpoint where Mudhehr Fayadh Baresh was standing guard, but did not make it very far.

Baresh, a tribal commissioner and member of the Arab Jabour Concerned Citizens program, said he ordered the man to lift his shirt - using training received from Coalition Forces - when he did not recognize him as a local villager.

The suspect refused to lift his shirt. Baresh repeated the command again, and the suspect exposed his suicide vest, running toward the checkpoint.

Baresh opened fire which caused the vest to detonate, killing the suspect.

“I did it for the honor of my family and the honor of my country,” said Baresh, when he met with Col. Terry Ferrell, commander of the 2nd Brigade Combat Team, 3rd
Infantry Division.

Mit navn er ikke Kim Møller

Kim Møller har været så venlig at sende mit ydmyge indlæg om mediernes noget påfaldende behandling af overfaldet på SIADs formand videre ud i blogosfæren ved at offentliggøre det in toto på sin egen blog, Uriasposten. Det har imidlertid ført til nogle problemer for ham, i form af en noget sur nyhedsredaktør på Jyllandsposten, Søren Munch. Søren Munchs angreb på Kim kan ses som kommentar nr. 2 til historien på Uriasposten, men da det mest er kritik af mit indlæg, og ellers fejlagtig kritik af Kim for ting jeg har gjort, så tillader jeg mig at svare her. Fra en ende af:

Kære Kim!Det er ironisk, at revseren selv bor i et glashus, når han kaster med sten. Din omtale af min andel i weekendens mulige falske telegram er så smaskfuld af fejl, at jeg lige blogger tilbage:

Som Søren Munch så rigtigt påpeger, så skal man ikke kaste med sten, når man bor i et glashus. Af samme grund burde han måske have passet på med at beskylde artiklen for at være fuld af fejl, før han fejlagtigt overså de første fire linier af Kims postering, der gør det endog meget klart at forfatteren ikke er Kim, men undertegnede. Glashus: mød sten.

1. Jeg hedder ikke Søren Much, men Munch. En god start for en seriøs blogger, hva’?

Stavefejlen i hr. Munch´s navn skal jeg gerne undskylde dybfølt for - jeg har selv været offer for det utallige gange, endog i offentlige registre. Med hensyn til anklagen om at være "seriøs" blogger må jeg dog melde hus forbi - jeg har aldrig påstået, jeg var seriøs. Man vil af bloggens forside se, at jeg direkte reklamerer med "sjov i gaden".
Mens vi er igang med stavefejlene, så kan jeg forøvrigt oplyse hr. Munch om, at det famøse første telegram, hr. Munchs avis ikke måtte offentliggøre for Ritzau er sat online med stavefejl i overskriften. "Demonstrater" frem for "Demonstranter".
Da jeg netop ikke er seriøs må jeg her sige "En god start for en seriøs nyhedsredaktør, hva´?"

2. Du præsenterede dig ikke, da du ringede til mig. Nok med navn, men ikke hvem
du er. Direkte adspurgt fortalte du, at du var blogger, men ikke at du
repræsenterer et netmedie. Desuden undlod du at fortælle, at du var i gang med
et interview med mig. Klokkerene brud på reglerne om en grundlæggende kontrakt
mellem interviewer og “offer”.

Jeg vil her lægge ud med at notere mig, at hvem og hvad jeg præsenterede mig som ikke lader til reelt at være et problem for hr. Munch, al den tid han stadig kritiserer en person der hedder Kim Møller. Dette var ikke engang i nærheden af, hvad jeg præsenterede mig som (den fejlagtige kildeangivelse falder forøvrigt godt i tråd med den problematiske kildeangivelse i første Ritzau-telegram). Ergo kan jeg kun se det som en stråmand.
Hr. Munch´s klage over at jeg ikke identificerede mig som repræsentant for et netmedie, men som blogger giver kun anledning til undren - såvel Uriasposten som Observant ER blogs. Ikke netmedier.
Den sidste anke - at jeg ikke gjorde klart, det var et interview - tager jeg på mig - det burde jeg have gjort, hvis jeg var et netmedie. Hvilket jeg ikke er. Og hvilket jeg ikke har været udsat for at journalister har gjort når de interviewede mig. Men hr. Munch har ret i, at det er god kotume.

3. Dine insisterende spørgsmål om min holdning til Ritzaus Bureau og vores kontrakt med bureauet fik mig til at spørge, hvem du egentlig repræsenterede og hvad dit ærinde var. Mit bedste bud var personerne bag demonstrationen, hvilket afføder følgende Urias-svada: “men forsøger sig istedet med at stille spørgsmålstegn ved undertegnedes motiver: “Hvad er din interesse i det her? Du sagde du havde noget med dem der stod bag demonstrationen at gøre lige før, ikke?” ”

Flere ting bringes her i spil. Hr. Munchs holdning til Ritzaus Bureau havde jeg ingen interesse i, heller ikke i Jyllandspostens kontrakt med Ritzaus Bureau, da det var hr. Munch selv der bragte denne på banen. Sidstnævnte fordi han åbenbart følte, han burde forsvare sig mod min kilde på Ritzau´s fastslåen af, at såkaldte "Flash´s" ikke måtte offentliggøres af medier, der abonnerer på dem. Netop fordi de ofte bare er forlydender.
Citatet hr. Munch bringer er stadig mere end retfærdiggjort, da han 1) gentagne gange nægtede at kunne se noget problematisk i, at direkte løgne om en navngiven organisation var blevet bragt ud til offentligheden og 2) i stedet for at fastslå Jyllandspostens dedikation til at få faktuelle, ikke fiktive, nyheder ud, begyndte at stille spørgsmålstegn til mine motiver.
Som jeg gjorde klart for hr Munch, så har jeg intet med SIOE at gøre.

4. Jyllands-Posten og jp.dk er særdeles bevidst om, at fejl i avisen og på nettet skal rettes, når de opdages eller påpeges. Det er et mangeårigt princip, som betyder at jeg lige nu er i gang med at undersøge hvad der ligger på jp.dk om bemeldte demonstration, og om denne version holder vand. Er der tale om et falsum, fjerner eller retter vi det. Så jo, vi har det ikke godt med løgnehistorier - lige meget om de rammer til højre eller venstre.

...og dette var sådan set alt, jeg var ude efter at få at vide, da jeg kontaktede hr. Munch.

Og så får du lige fem hurtige til dine ufatteligt retoriske spørgsmål i bunden af indlægget:Hvem har plantet løgne-historien hos Ritzau? Ja, hvem ved - undersøg det, fortæl os det, så skal vi nok skrive det…

Er under efterforskning...

Hvorfor angiver Ritzau historiens kilde som værende politiet, når dette selv benægter at være kilden? Det er vel et anliggende mellem Ritzau og politiets mange forskellige vagthavende. Har I spurgt den samme vagthavende, som oprindeligt udtalte sig?

Som nævnt henviste vagthavende for Amager og Tårnbjerg, som demonstrationens mål hørte under, automatisk til den centrale vagthavende.

Hvorfor offentliggør Tv2 og Jyllands-posten historier der, med Ritzaus ord, er “bare sådan forlydender”? Fordi vi ikke vidste, at historien muligvis var et falsum. Nu ved vi det, og så undersøger vi det. (Jeg har ikke rettet stavningen af både TV2 og Jyllands-Posten)

Igen kan jeg kun henholde mig til, hvad min kilde på Ritzaus Bureau oplyste mig om: "Flash"´es må ikke offentliggøres. Jeg hører gerne tilbage fra hr. Munch, når han har fundet afsnittet i Jyllands-Postens kontrakt med bureauet, der modsiger dette. Sandheden er målet.
Mht hr. Munchs "sjove" henvisning til mine stavefejl, så lad mig påpege, at hr. Munch er repræsentant for en organisation (JP/Politikens Hus) med en års-omsætning på 3,5 mia. kroner (tre komma fem milliarder kroner), der faktisk har råd til at betale folk for at fange små, dumme stavefejl. Blandt andet hr. Munch Selv. Og alligevel fejler organisationen - og hr. Munch - som ovenfor nævnt. Min blog, derimod, har en omsætning på siger og skriver 0 - nul - kroner, og jeg har ikke råd til noget lignende. Alligevel klarer jeg (7-9-13) at holde mine overskrifter fri for stavefejl. Det gør JP ikke.
Jeg går ud fra, hr. Munch godt er klar over dette, og jeg tager det derfor bare som endnu en "so there!"-kommentar - ikke nogen substans, men noget man kan smide i hovedet på folk alligevel.

Hvorfor lader ingen af de kontaktede på Ritzau og Jyllands-posten til at synes, der er noget større problem i at gud ved hvor mange mennesker nu er blevet bundet en løgnehistorie på ærmet - og hvorfor tager ingen ansvaret for den? Som nævnt: Det tages ufatteligt alvorligt på jp.dk, og vi tager det fulde ansvar for væres handlinger. Det tror jeg også, at Kim Møller havde fået at vide, hvis han havde ringet op med åben pande og præsenteret sig: “Dav, jeg hedder Kim Møller, er blogger på Uriasposten og er ved at researche en sag om et muligt falsk nyhedstelegram. Jeg vil gerne interviewe dig…”

Fraset, at hr. Munch angiver forkert kilde, og at jeg ikke over for en formodet garvet medieverdens-insider stavede til, at jeg var i gang med at interviewe ham, så er det sådan set også, hvad der skete.

Og - mere specifikt - hvorfor vægtes historier om venstreradikales overfald på
fredelige højreorienterede så ringe i medierne? Gør de det? Jeg erindrer lige en
frisk, meget omfattende dækning af venstreorienteredes verbale overfusen af Pia
Kjærsgård på Folketingtets åbningsdag.

Så erindrer hr. Munch måske også, at hovedparten af dækningen handlede om uenighed mellem Pia Kjærsgaard og Willy Søvndal om sammensætningen af bogstavsuppen - SFU eller SUF.....eller begge dele. Skæv vægtning.
Tag også f.eks. overfaldet på et møde i SIOE´s forgænger SIAD, der blev afholdt 13. januar i Valby. Mødet blev invaderet af venstreradikale, der dængede de fremmødte til med flasker. Sammenlign med dækningen af højreradikales angreb på Café Oscar.

I håb om bedre præcision næste gang Søren Munch, nyhedsredaktør på jp.dk

I lige måde, hr Mørch, nyhedsredaktør på jp.dk :-)

Politiken: Endnu en fordømmelse af Israel

Politiken begår idag endnu en nyhed, der stiller troværdigheden hos et parlamentarisk demokrati på niveau med troværdigheden mod en terrororganisation:

Der er nemlig ikke mere lattergas til at bedøve de syge med, for Israel har
lukket ned for importen af bedøvelsesmidler til området. ...

Khaled Radi, talsmand for det Hamasledede sundhedsministerium, siger, at en mægler havde informeret dem om, at Israel ikke tillod import af lattergas, der
bliver brugt som bedøvelsesmiddel under operationer.

Shlomo Dror, talsmand for den israelske koordinator for de palæstinensiske områder slår selvfølgelig fast, at det er en direkte løgn. Men igen er det lykkedes Politiken at stille Israel på samme niveau som terror-organisationen HAMAS. Forøvrigt med hjælp fra den selverklærede menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch og en rapport denne for nylig har udgivet med titlen "Israel: Government Blocks Medical Evacuations from Gaza".

Titlen er som sådan sand nok: Israel forhindrer faktisk evakueringer af medicinske grunde fra Gaza-striben. Den udelader imidlertid som næsten altid vigtige detaljer. Et par eksempler:

1) Det er ikke udrejse af medicinske tilfælde som sådan, Israel blokerer for, men udelukkende sådanne tilfælde, hvor udrejse anses for en sikkerheds-risiko. Rapporten selv siger, der siden juni er blevet nægtet udrejsetilladelse i 138 tilfælde i første omgang fordi patienten udgjorde en sikkerheds-risiko. Den nævner dog samtidig, at Israel i 52 tilfælde alligevel af humanitære grunde gav tilladelse til udrejse - altså på trods af sikkerheds-risikoen. Det samlede antal mennesker, der er nægtet udrejsetilladelse fra Gaza-striben siden juni er altså 86. Sammenlign med at Israel alene i september har givet tilladelse til, at 600 arabere fra Gaza-striben blev behandlet på israelske hospitaler.

2) Det eneste Israel forhindrer er evakuering via Israels territorium, der omgiver Gaza-striben på to sider. Israel har således absolut intet at gøre med, at Egypten total - ikke kun lejlighedsvist af sikkerhedsgrunde som i Israels tilfælde - nægter syge arabere fra Gaza-striben udrejse gennem egyptisk territorium. Her kan skylden deles mellem HAMAS selv, Egypten og EU. Oprindeligt blev kontrollen med grænse-overgangen mellem Egypten og Gaza-striben givet til den arabisk-Palæstinensiske præsident Abbas selv, mod at han accepterede at være under kontrol af EU-organet EUBAM. Da terror-organisationen HAMAS ved et militært kup i juni 2007 overtog magten i Gaza-striben fra Abbas trak EUBAM sig imidlertid ud, og Egypten nægtede at lade en terror-organisation kontrollere sin grænse, og lukkede den helt. Siden har Egypten i et enkelt tilfælde tilladt 85 terrorister fra HAMAS at krydse grænsen, men patienter der har desperat brug for medicinsk behandling bliver øjeblikkeligt afvist.

Ser man bort fra udeladelsen er i det mindste overskriften dog ret neutral.....hvilket en talsmand fra organisationen da også hurtigt råder bod på i et af de første afsnit af rapporten:

“Israel is punishing sick civilians as a way to hurt Hamas, and that’s legally and morally wrong,” said Sarah Leah Whitson, director of Human Rights Watch’s Middle East division.

“Israel remains the occupying power in Gaza despite disengagement, and thus
has a legal obligation to facilitate medical care to the greatest extent possible.”

Man kan begynde med det åbenlyst forkerte: Israel er ikke besættelsesmagt i Gaza-striben, al den tid at ingen tropper er i landet. Hvad der sker er, at Israel håndhæver sine grænser og sin ret til ikke at lade selvmordsbombere snyde sig ind i Israel fordi de trænger til hospitalsbehandling.

Som et eksempel på, at det sidste faktisk er tiltrængt, kan man tage Wafa al-Biss. Efter hun havde fået tilladelse til at rejse fra Gaza-striben ind i Israel, og i seks måneder var blevet behandlet for livstruende forbrændinger prøvede hun 21. juni 2005 - en tirsdag - at sprænge sig selv, hospitalet hun blev behandlet på, og de læger og sygeplejersker der havde reddet hendes liv i luften. I stedet blev hun fanget ved grænsen, hvor hun to gange forgæves forsøgte at bringe de 10kg sprængstof syet ind i hendes undertøj til detonation. En video af tilfældet:



I dette tilfælde fik en patient lov til at komme ind, og belønnede den israelske tillid med et forsøg på at forrette et blodbad. Selvmordsbomber af samme størrelse har før dræbt 10, 20, endda 30 mennesker inde i Israel, så landet er ret så strikst med hvem der bliver lukket ind.

Eller, for at sætte det meget simpelt op:

1) Israel er under angreb af patienter, der forsøger at få behandling på israelske hospitaler
2) Egypten er ikke under angreb af patienter, der forsøger at få behandling på egyptiske hospitaler.

Hvorfor fordømmes Israel for at beskytte sig selv mod massakrer?

Hvorfor fordømmes Egypten ikke, når landet uden problemer kunne åbne sine grænser for sådanne trængende medicinske tilfælde?

OPDATERET:

Mens man tager Politikens, terror-organisationen HAMAS´ og Human Rights Watch´ forargelse over Israels vilje til at beskytte sig selv med et gran salt, kan man spekulere på, hvorfor araberne i Gaza i det hele taget har behov for at blive behandlet på Israelske hospitaler. Muhammad Al-Diri giver en del af svaret - han døde i går, søndag, på et israelsk hospital af de kvæstelser, HAMAS tilføjede ham 28. september.

Hen over weekenden førte interne magtkampe mellem de to terror-organisationer HAMAS og Islamisk Jihad derudover til to dræbte og 27 sårede. En kvinde blev fanget i krydsilden og dræbt mens 17 blev såret lørdag. Søndag blev én mand dræbt og 10 såret.

Læg dertil ligene af to mænd fundet i løbet af weekenden. De blev bortført, torteret og dræbt af HAMAS´ "politi". Den ene var den 52-årige Abdul Hussein Abu Rgelh, der blandt andet fik stukket sit ene øje ud før han blev dræbt (advarsel: der er billeder af skaderne ved linket). Den anden var en hidtil uidentificeret 35-årig mand, der var blevet dolket adskillige gange, før HAMAS skød ham.

Ingen af disse ting har Human Rights Watch hidtil værdiget en rapport. Men nu er det selvfølgelig heller ikke Israel, der står bag (alle links takket være Elder og Ziyon).

Venstreradikale overfalder fredelig demonstration - igen

Søndag eftermiddag havde foreningen Stop the Islamisation Of Europe (SIOE)- Danmarks-afdelingen lagt op til en fredelig demonstration uden for Institut for Menneskerettigheder i København. I stedet blev demonstrationens organisator og tre bekendte overfaldet og gennembanket med jernstænger, selve demonstrationen præventivt anholdt uden at have gjort noget, og foreningen defameret i pressen.

SIOE havde oprindeligt inviteret til demonstration uden for Institut for Menneskerettigheder på Strandgade 56 på Christianshavn. Demonstrationen var indkaldt under sloganet "Se jer selv i spejlet" i protest mod instituttets gæster denne weekenden, Saudiarabiens menneskerettighedskommision. Denne har det meste af sin eksistens set sig ude af stand til for eksempel at fordømme Saudiarabiens anvendelse af dødsstraf, hoved-, ben- og håndsafhugninger og lignende. Derfor skulle den saudiarabiske kommision mødes af skilte med teksterne "Hyklerne ud af Danmark", "Se jer selv i spejlet" og "Human Rights Saudi Arabia? Or hypocrisy?".

I løbet af dagen skulle det bare vise sig, at der var problemer med menneskerettighederne betydeligt tættere på end Saudi-arabien.

Det startede tre kvarter før, demonstrationen skulle være startet. Klokken 12.45 fik Københavns politi en opringning, der anmeldte overfaldet på SIOE-Danmarks formand Anders Gravers, demonstrationens arrangør. Sammen med tre bekendte sad han i en bil i en parkeringskælder tæt på Insitut for Menneskerettigheder, da en gruppe venstreradikale omringede bilen og slog forruden ind med jernstænger. De knuste derefter alle andre ruder og begyndte under råb af "træk dem ud" at flå bilens passagerer ud af bilen og gennembanke dem med jernstænger. Lettest slap en dame omkring de 70 og en pige fra det - de fik kun enkelte slag hver. Én blev slået fire gange i hovedet med en jernstang.

Efter udåden flygtede overfaldsmændene i bil. Da politiet ankom blev de overfaldne kørt på sygehuset, men de kunne uheldigvis ikke give mange detaljer om voldsmændenes flugtkøretøj. En efterlysning via politiets radio har indtil videre ikke givet resultat.

Som sådan havde demonstrationen allerede lidt rigeligt, men det skulle blive værre. Hen på søndag eftermiddag kunne Jyllands-posten og Tv2 offentliggøre et telegram fra Ritzaus Bureau, der beskrev de efterfølgende hændelser således (overfaldet med jernstænger på fire sagesløse nævnes ikke):

Under en demonstration i Strandgade i København opstod der tumulter, da demonstranterne begyndte at slå på forbipasserende.

Under demonstrationen, der er arrangeret af foreningen "Stop islamisation of Europe" - er der blevet delt øretæver ud til forbipasserende, der bad de omkring 30 demonstranter fordufte, oplyser politiet.

Der er ét problem med Jyllands-Postens, TV2´s og Ritzaus version: Ifølge central vagtleder hos Københavns Politi, Frank Reuter, talte han godt nok med en journalist fra Ritzaus Bureau, men stort set intet af ovenstående er sandt. "Det der kan jeg slet ikke genkende. Det har han ikke fra mig. Hvor han har det fra, det står for hans egen regning".

Ifølge vagthavende blev der for en sikkerheds skyld sendt politifolk ud til stedet hvor demonstrationen skulle finde sted. "Da vi ved at det er højre og venstre der rammer hinanden, så kører vi derud - der er lagt op til en bytter". Da politiet når ud til demonstrationen ser de 25 fredelige demonstranter samt en lige så fredelig gruppe på 18 mand. Den sidste gruppe vælger politiet at anholde.

"Der står de her 18 personer fra højremiljøet, de står fuldstændigt roligt ude ved Strandgade 56. Der står de fuldstændig uden dramatik. Grunden til, vi skrider til anholdelse, det er udelukkende det præventive", udtaler central vagtleder hos Københavns Politi Frank Reuter. Anders Gravers afvisr, at han kendte til de anholdte.

Selve demonstrationen opløses senere ganske fredelig, da dens mission - protesten mod den saudiarabiske delegation - er fuldført.

På TV2´s og Jyllands-postens hjemmeside fortsætter defamationen af Stop the Islamisation Of Denmark imidlertid stadig - ifølge Ritzau-telegrammet der har deltagerne i demonstrationen stadig "tævet" tilfældige forbipasserende.

Først hen på aftenen rettes der op på det. En journalist fra Ritzaus Bureau ringer til den centrale vagtavende, og får nu en ganske anden historie end den Ritzau udsendte om eftermiddagen. Da et nyt telegram udsendes klokken 19:15 får man nu overfaldet på Anders Gravers med, og at demonstrationen foregik ganske og aldeles fredeligt. Man påstår dog mod bedre vidende, at organisationen bag er "anti-islamisk" når den faktisk bare er mod islamisering af Europa.

Hvor det er rigtigt galt med telegrammet er i vægtningen af stoffet. At anmelderen af en lovlig demonstration overfaldes og gennembankes (tævene til hans bekendte nævnes ikke) vægtes lavere, end at 18 mennesker har været iført tandbeskyttere. Blandt fire større medier har ingen da heller set et venstreradikalt overfald på fredelige mennesker som værdigt til en overskrift - Danmarks Radio bevæger sig endda sammenholdt med politiets centrale vagthavendes udtalelser ud i Lad-os-finde-på-vores-egen-virkelighed-land:

Danmarks Radio: Uro ved anti-islamisk demonstration

Tv2: 18 personer anholdt ved protest

Jyllandsposten: 18 demonstranter anholdt i København

Politiken: Demonstranter med tandbeskyttere anholdt

Det bør bemærkes, at Tv2 i det mindste tager den gamle løgne-historie ned igen, mens Jyllands-Posten stadig har den stående.

Ser man bort fra vægtningen i stoffet står der ét stort spørgsmål tilbage: hvordan lykkedes det løgnehistorien fra Ritzau at komme ud gennem TV2 og Jyllands-posten?

Kontaktet via telefon er journalist Niels Nortrup på Ritzaus Bureau først uforstående: "Jeg ser på samtlige telegrammer, vi har udsendt fra om formiddagen og så frem til det tidspunkt, og der er simpelthen ingenting".

Lidt efter finder han dog det famøse telegram: "Vi sender noget der hedder Flash ud, det er noget man ikke må bruge, det er sådan noget varslinger. Ja, det er derfra".

Vi tager det famøse "Flash" en gang til:

Under en demonstration i Strandgade i København opstod der tumulter, da demonstranterne begyndte at slå på forbipasserende.

Under demonstrationen, der er arrangeret af foreningen "Stop islamisation of Europe" - er der blevet delt øretæver ud til forbipasserende, der bad de omkring 30 demonstranter fordufte, oplyser politiet.

Ifølge Niels Nortrup må sådanne Flash´es ikke bruges, og med god grund - det har indtil videre været umuligt at finde nogen kilde i politiet, der har udtalt det ovenstående. Centrale vagthavende benægter som nævnt ethvert kendskab til en sådan udtalelse, og politistationen der har Strandgade 56, hvor demonstrationen fandt sted, videresendte automatisk alle forespørgsler til centrale vagthavende.

"Det ved jeg faktisk ikke, hvor det kommer fra. Det er bare sådan forlydender" udtaler Niels Nortrup.

Ritzaus Bureau kan imidlertid - igen ifølge Niels Nortrup - dække sig ind under, at det for abonnenter på Ritzaus telegrammer ikke er tilladt at udsende Flash´es som nyheder - de er varsler om, at der snart kommer en nyhed, der således tillader journalister på de abonnerende medier selv at foretage deres egen research før det reelle nyheds-telegram kommer.

Jourhavende på Jyllands-Posten Søren Much stiller sig tvivlende: "Det er helt nyt for mig - så er der i hvert fald meget der skal laves om her".

Han henviser til Jyllands-Postens kontrakt med Ritzaus Bureau, der skulle tillade at videresende Flash´es som fakta. Derudover stiller han sig fuldstændigt uforstående over for, hvori problemet med at udsende en injurierende løgnehistorie skulle bestå, men forsøger sig istedet med at stille spørgsmålstegn ved undertegnedes motiver: "Hvad er din interesse i det her? Du sagde du havde noget med dem der stod bag demonstrationen at gøre lige før, ikke?"

Det kunne dog uden de store problemer gøres klart for hr. Munch at også dette var en løgne-historie.

Alt dette efterlader en serie ubesvarede spørgsmål omkring vore mediers troværdighed:

• Hvem har plantet løgne-historien hos Ritzau?
• Hvorfor angiver Ritzau historiens kilde som værende Politiet, når dette selv benægter at være kilden?
• Hvorfor offentliggør Tv2 og Jyllands-posten historier der, med Ritzaus ord, er "bare sådan forlydender"?
• Hvorfor lader ingen af de kontaktede på Ritzau og Jyllands-posten til at synes, der er noget større problem i at gud ved hvor mange mennesker nu er blevet bundet en løgnehistorie på ærmet - og hvorfor tager ingen ansvaret for den?
• Og - mere specifikt - hvorfor vægtes historier om venstreradikales overfald på fredelige højreorienterede så ringe i medierne?

OPDATERET:

Jyllands-Postens nyhedsredaktør Søren Munch er på bloggen Uriasposten kommet med et noget forfejlet angreb på Urias´ ejer, Kim Møller. Da det efter alt at dømme er tiltænkt mig har jeg svaret ham her.

Iraks gravere hårdt ramt: forretningen for nedadgående

Fra Yahoo News:

At what's believed to be the world's largest cemetery, where Shiite Muslims aspire to be buried and millions already have been, business isn't good.

A drop in violence around Iraq has cut burials in the huge Wadi al Salam cemetery here by at least one-third in the past six months, and that's cut the pay of thousands of workers who make their living digging graves, washing corpses or selling burial shrouds.

Few people have a better sense of the death rate in Iraq.

"I always think of the increasing and decreasing of the dead," said Sameer Shaaban, 23, one of more than 100 workers who specialize in ceremonially washing the corpses. "People want more and more money, and I am one of them, but most of the workers in this field don't talk frankly, because they wish for more coffins, to earn more and more."

Dhurgham Majed al Malik, 48, whose family has arranged burial services for generations, said that this spring, private cars and taxis with caskets lashed to their roofs arrived at a rate of 6,500 a month. Now it's 4,000 or less, he said.

Syrien bekræfter Israel angreb landet atom-anlæg

UPS

Syriens FN-ambassadør kommer til at indrømme at målet, det israelske luftvåben angreb 6. september i Syrien var et tilholdssted for det officielt ikke-eksisterende syriske atomvåben-program.

DOBBELT-UPS

FN prøver at dække over det ved at påstå, det var en "oversættelses-fejl".

Mere på Hot Air.

...og nu med bas!

..mens vi er ved emnet: fire ret så let påklædte sygeplejersker, til musik endda. Giv videoen et minut før de dukker op, og nyd musikken imens - det er The Benefits med "Physical".

Udøv selvkritik, Randi!

En - indrømmet - små-ulækker JBS-kampagne med modeller der er let påklædte mens de lugter til brugte mande-underbukser har fået diverse feministisk orienterede kvindegrupper og fagforeninger i harnisk - det er kønsdiskriminerende, er det. Intet nyt her. At de ikke nøjes med at fordømme det, men også - efter bedste maoistiske forbillede - forlanger at JBS udøver selvkritik og bringer virkeligheden i overensstemmelse med ideologien er der heller intet nyt i. Heller ikke i, at JBS bøjer sig og fjerner de krænkende billeder.

Det nye i sagen er, at der faktisk denne gang er et medie i Danmark - det højreorienterede åndehul 180grader - der har vovet at stille kritiske spørgsmål til lederne af en af de forargede organisationer, nemlig Randi Iversen fra Kvinderådet. Resultatet er en rundbarberet bambi på glatis, der fuldstændig afklædt for reelle argumenter må se sig reduceret til en fornærmet snerpe, der kun kan bræge slogans´ne fra dengang. Læs det hele, men nyd endelig et udsnit af afslutningen her:

"Jeg er da fuldstændig klar over, at vi er med til at give JBS et fantastisk salg, fordi vi giver dem enorm meget reklame. Men det ændrer ikke på, at når man fremstiller kvinder på den måde, så fremstiller man kvinder i et stereotypt billede, reduceret til sexobjekter."

Hvis man fremstiller én side af kvinden, siger man så, at kvinden ikke er andet end
det?

"Nej, men man har jo valgt lige præcis at fokusere på det, der har med sex at gøre."

Hvis man havde haft en reklame med karrierekvinder, ville man så have 'reduceret' kvinder og fornægtet deres seksualitet?

"Det kommer helt an på, hvordan billedet er. Når man ser de her billeder, så tænker man 'sex', man tænker ikke 'nøj, nogen lækre herreunderbukser'. Man ser jo ikke bukserne, man ser kvinden, så i virkeligheden bruges hun til at fokusere væk fra produktet. Det er sikkert lavet af en dygtig reklamemand, men stadigvæk: Kvinden bliver brugt som staffage, og man ser kun det seksuelle. Man ser ikke, at hun måske også er en god bilist, en stærk karrierekvinde og en kærlig mor."

Jeg lader bilist-bemærkningen stå lidt....

Skal man da vise hele verden i et reklamebillede?

"Nej, det kan man ikke, men man kunne måske vise et varieret billede."

Så hvis hun havde siddet i en sofa, letpåklædt for at signalere sex, med en bærbar computer i skødet for at signalere karriere, rækkende en sutteflaske til en baby for at vise omsorgsfuld mor, så ville det ikke have været en reduktion af kvinden til sex, og så ville det have været godt?

"Nej, det ville ej, for det ville stadig være at fokusere på hende som sexobjekt."

Man må altså bare ikke vise kvinder, der er sexede i reklamer?

"Du må ikke fokusere primært på kvinder som sexobjekter i reklamer for andre ting."

Der findes næppe det menneske på jorden, der er i tvivl om at Kvinderådet og konsorter ville skrige lige så meget op, hvis man fremstillede kvinder som seksobjekter i reklamer for....kvinder som seksobjekter.

Konklusionen må være at kvinder ikke må være sexobjekter i reklamer overhovedet....hvilket selvfølgelig åbner en bred vifte af roller i reklamefilm for Kvinde-rådets personale.