So long, Incredible Hulk

Takket være drivhuseffekten har den CO2-neutrale a-kraft fået en renaissance, i hvert fald på det konceptmæssige plan. Hidtil har der dog været en større bagdel ved atomkraften: radioaktivitet fra kraftværkernes affald. Radioaktiviteten viser sig imidlertid ifølge ny forskning at være et en del mindre problem, end miljøbevægelsen har givet indtryk af. I en artikel i Der Spiegel ser bladet blandt andet på eftervirkningerne efter de to atombombesprængninger i Hiroshima og Nagasaki i 1945:

Today, 60 years later, the study's results are clear. More than 700 people eventually died as a result of radiation received from the atomic attack:

- 87 died of leukemia;
- 440 died of tumors;
- and 250 died of radiation-induced heart attacks.

In addition, 30 fetuses developed mental disabilities after they were born.

Such statistics have attracted little notice so far. The numbers cited in schoolbooks are much higher. According to Wikipedia, the online encyclopedia, 105,000 people died of the "long-term consequences of radiation."

Especially surprising, though, is that the stories of birth defects in newborns are also pure fantasy. The press has repeatedly embellished photos of a destroyed Hiroshima with those of deformed children, children without eyes or with three arms. In reality, there hasn't been a single study that provides evidence of an elevated rate of birth
defects....

A final attempt to establish a connection is currently underway in Japan. The study includes 3,600 people who were unborn fetuses in their mothers' wombs on that horrific day in August 1945. But it too has failed to furnish any evidence of elevated chromosomal abnormality.

Ovenstående selvfølgelig også positive nyheder, hvis man går og overvejer om man vil atombombe Iran.

Fornuftige forslag til højre og venstre

På trods af min fordømmelse af liberalisterne i går skal jeg ikke holde mig for god til at anerkende, når de kommer med fornuftige forslag. Her to eksempler fra forskellige liberalistiske segmenter. Først Naser Khader:

"Grønland får næsten ingen flygtninge, men er dog en del af rigsfællesskabet. Med den åbenhed og imødekommenhed, der præger det grønlandske folk, undrer det mig, at de ikke tager imod flere. Derfor har jeg sagt, at jeg vil hjem og undersøge, hvorfor de ikke tager flere," udtaler han til politiken.dk.

Det vil Naser Khader gøre i morgen under en debat i Folketinget. Her vil han spørge de grønlandske medlemmer, om de er interesseret i at få flere flygtninge. Selv synes han i hvert falde, det lyder som en god idé.

Dernæst Søren Pind:

De mange historier om politiets manglende tid får nu Venstres Søren Pind til at foreslå, at landets politimestre kommer på valg. Måske kan det sætte borgernes interesser på politiets dagsorden, mener han.

De seneste dage har historierne om de mange borgerhenvendelser, som politiet, ikke reagerer på. Eksempler på hvordan indbrud, vold og brandstiftelse ikke er nok til at få en patruljevogn forbi. Det får nu Søren Pind til at anvise en ny metode til at få politiet til at sætte borgernes interesser på dagsordenen.

"Måske tiden er kommet til en demokratisering af politiet? Såvel som vi har folkevalgte borgmestre, der varetager borgernes interesser, kunne det måske være en tanke at demokratisere politimesterembederne," skriver han på sin blog.

Frankrig: Endnu et tilløb til borgerkrig

Frankrig ser igen en serie optøjer foranstaltet af indvandrere, som sådan ikke ulig de optøjer, der i 2005 førte til afbrændingen af 10.000 biler og 300 bygninger.


Denne gang er optøjerne dog betydeligt mere voldelige.

Some 120 police officers have been injured, four of them seriously after being hit by buckshot from hunting weapons, according to police figures. By comparison, 200 officers were injured in three weeks of rioting in 2005.

En af årsagerne er, at pøblen er betydeligt bedre bevæbnet med skydevåben denne gang:

Patrice Ribeiro of the Synergie police union said rioters this time included ''genuine urban guerrillas,'' saying the use of firearms -- hunting shotguns so far -- had added a dangerous dimension.

Police said 82 officers were injured Monday night, 10 of them by buckshot and pellets. Four were seriously wounded, the force said. Police unions said 30 officers were struck by buckshot.

Idag er optøjerne gået ind i deres fjerde døgn, og er allerede begyndt at sprede sig til andre byer - især Toulouse. I 2005 gik der syv dage med ulmende brande i Paris, før de bredte sig til resten af Frankrig:



I 2005 spredte optøjerne sig til Belgien og Tyskland. I Danmark havde vi ikke-relaterede afbrændinger i Århus.


Hvor langt kommer det denne gang?

OPDATERET:

Mens talsmændene for de franske myndigheder afviser, at optøjerne skulle have noget med religion at gøre er, er formanden for en af politiets fagforeninger ikke helt så sikker:

Michel Thoomis, the secretary general of the hardline Action Police trade union, has written to Mr Sarkozy warning of an "intifada" on the estates and demanding that officers be given armoured cars in the most dangerous areas.

He said yesterday: "We are in a state of civil war, orchestrated by radical Islamists. This is not a question of urban violence any more, it is an intifada, with stones and Molotov cocktails. You no longer see two or three youths confronting police, you see whole tower blocks emptying into the streets to set their 'comrades' free when they are arrested."

He added: "We need armoured vehicles and water cannon. They are the only things that can disperse crowds of hundreds of people who are trying to kill police and burn their vehicles."

Historisk detalje

Det anslås i Bryan Mark Riggs´ bog Hitlers Jewish Soldiers, at op mod 150.000 tyskere, der ifølge de nazistiske racelove var jøder (heljøder og såkaldte mischlinge), kæmpede for Hitler under anden verdenskrig. Altså samtidig med at millioner af andre jøder var igang med at blive gasset i udryddelseslejrene.

Man skal aldrig undervurdere menneskets evne til at bedrage sig selv.

Mens vi taler fredsforhandlinger...

Israel, araberne i Palæstina og en del andre parter er for tiden igang med forhandlinger i Annapolis, USA, der ideelt skal føre til en løsning på Palæstina-konflikten.

Nedenstående billede illustrerer ganske godt, hvorfor Israelerne er ret så skeptiske, når araberne forsikrer at de ikke vil angribe Israel hvis Israel evakuerer Vestbredden.

Billedet er taget fra Vestbredden, og byen man ser på billedet er Tel Aviv, hovedby i et bebygget område med over 3 millioner indbyggere. Det man kan se på den anden side af byen er Middelhavet - det tager godt 10 minutter at køre en bilbombe fra Vestbredden tværs over Israel til havet. Selvfølgelig, når man kører med en bilbombe har man ikke tænkt sig reelt at køre så langt.......

Arven fra VKR

Jens Frederik Hansen havde i år en interessant klumme på 180grader. Han ser paralleler mellem dansk politik i opløbet til jordskredsvalget i 1973 og idag:

At drage historiske sammenligninger skal man altid være forsigtig med, men det er markant, at den kraftige økonomiske fremgang gennem 60'erne og helt op til oliekrisen i 1973 blev afløst af et årti med åbenlys politisk rådvildhed, protestpartier og økonomisk mismod...

60'ernes højkonjunktur var præget af en grundlæggende politisk enighed om den økonomiske politik. Der blev ganske vist udadtil brugt megen energi på at overbevise vælgerne om, at de to sider i folketingssalen repræsenterede forskellige ståsteder, men det meste af det må efterfølgende karakteriseres som teatertorden. Den førte politik var den samme.

I 1968 væltede de borgerlige en socialdemokratisk ledet regering på et forslag om indkomstpolitik, og da de borgerlige efterfølgende fik flertal ved valget, så forsøgte de med det samme at gennemføre fuldstændig tilsvarende indgreb i økonomien. Det var ikke sundt for troværdigheden...

VKR afløstes i 1971 på ny af en socialdemokratisk ledet regering, som sad på 87 danske mandater, selv om VKR stadigvæk tilsammen havde 88, og regeringssammensætningen blev derfor bestemt af de nordatlantiske mandater, hvoraf 3 støttede venstrefløjen. Den regering blev blot et intermezzo, men et intermezzo, der formentlig forlængedes af, at den stod for forhandlingerne om Danmarks indtræden i EU, der afsluttedes med folkeafstemning i oktober 1972.

Og herefter indtrådte oliekrisen og jordskredet ved valget i december 1973. ..

For de borgerlige partier betød valget i 1973 et tiår på ørkenvandring. Havde man endelig en kort periode del i regeringsmagten, så blev al energi brugt på simpel overlevelse og uendelige mængder kriseindgreb med stadigt mere indviklede skatter.

De borgerlige partier var ekstremt længe om at vågne op og forlade den tidligere konsensus om den økonomiske politik, og først da Margaret Thatcher viste en vej frem i England, kom de borgerlige frem på banen igen.

Lige nu bør de borgerlige partier overveje, om jordskredet kan ske igen. De har forladt deres egne partiprogrammer, glemt løfterne til vælgerne og kastet sig ud i overbudspolitikkens tomme rum. Uden at vise det mindste tegn på forlegenhed, står førende borgerlige politikere frem og påstår, at de skam ikke har ændret holdning, men tværtimod hele tiden har ment det samme. ..

Valgresultatet har resulteret i en parallelforskydning mod de socialdemokratiske værdier, både de nationalt sindede socialdemokrater i DF og de internationalt orienterede i NA gik frem. Venstre, der klarest forlader sine borgerlige standpunkter, får tab, og midten har flyttet sig. Det er oplagt, at Venstre og de Konservative har efterladt et tomrum, som blot venter på at blive fyldt ud af et borgerligt oppositionsparti.

Lige så slemt for de borgerlige er, at man har mistet grebet om de unge vælgere. Ungdommen kræver ideologi og klar tale. Kan man ikke levere det, så bliver man valgt fra. Det skete efter ungdomsoprøret i 1968, og det er sket igen - ungdommen stemmer ikke Venstre. Perspektivet er ikke særlig sjovt for en borgerlig.

Personligt tror jeg, vi ser et nyt jordskredsvalg inden for de næste tre folketingsvalg eller 8-12 år. Hovedårsagen er, at Dansk Folkeparti´s tiltagende venstredrejning på det velfærdspolitiske område omskaber partiet til et reelt venstrefløjsparti med en fornuftig indvandringspolitik. Dermed skabes sammen med Venstres overtagelse af velfærdsstaten som projekt et økonomipolitisk vakuum på højrefløjen.

Hvor jeg tror Jens Frederik Hansen, eller i hvert fald mange af hans kommentatorer, tager fejl er, at det parti der vil fylde vakuumet er liberalistisk. Modsat hvad de fleste liberalister vil mene, kan ikke kun liberalisme levere et ideologisk afsæt for et parti med en stram økonomisk politik - en ganske almindeligt, kernesund konservativ "enhver sit"-tankegang dækker den almindelige danske økonomiske strammers tankesæt meget bedre.

Dette især fordi liberalisme i Danmark har et velfortjent ry for at være forkælede velhaverbørns egoisme løftet op i fjerde potens - reelt en ny version af 70ernes socialistiske fratagen folk ethvert ansvar for noget som helst. Dette er en brugbar ideologi i et samfund i fremgang, men et samfund der permanent er i en sådan fremgang er endnu aldrig set. En oliekrise som den i 1973 lurer da også lige om hjørnet.

Og det er her, vigtigheden af det politiske vakuum på højrefløjen bliver åbenbar. Et vakuum kan fyldes af en vid vifte af forskellige partier, der kan have såvel gavnlig som skadelig virkning på samfundet - enkeltpersoner i et sådant parti´s ledelse kan gøre hele forskellen.

Fremskridtspartiet er et åbenlyst eksempel. Det formåede i 1973 at opsamle den utilfredshed, der var blandt store dele af befolkningen med socialdemokratiseringen af samfundet, og fik 15% af stemmerne. I stedet for at forvalte stemmerne så man kunne sætte en stopper for socialdemokratiseringen valgte Fremskridtspartiet på grund af én mand - Glistrup - at smide den borgerlige firkløverregering, der ellers var skruet sammen i 1975 på gulvet. I stedet fik vi syv lange år med Anker Jørgensen som statsminister og mere og mere krise i den danske økonomi. Det var først da realpolitikere pletvist fik indflydelse i 1980erne - da Glistrup var ude i kulden - og endelig da de overtog dødsbuet fra Fremskridtspartiet med dannelsen af Dansk Folkeparti i 1995, at stemmerne blev forvaltet så de gav indflydelse.

Med en liberalistisk udnyttelse af vakuum´et på højre fløj ville vi se endnu en besættelse af højre fløj af opportunister, der som Glistrup vil bruge højre flanke som talerstol for egne fantasterier, men som samtidig vil omdanne de 5-15% af højrefløjens stemmer de kan trække til sig til en gold, ufordøjelig klump for resten af de mere eller mindre fornuftige partier i Folketinget.

Økonomi-politisk vil de støde DF, venstrefløjen og med stor sandsyndlighed Venstre fra sig, værdipolitisk vil de støde alle fra sig med undtagelse af de Radikale, visse kredse i Venstre og dele af venstrefløjen. De vil mangle en kritisk masse af politiske emner, de har til fælles med nogen af de politiske fløje, og vil derfor reducere sig selv til lallende ideologiske pauseklovne der kan stille sig i positur, men ikke meget andet.

Hvad der istedet er behov for er hvad man kan kalde et Dansk Folkeparti med fornuftig økonomisk politik, der kan opsuge de økonomiske strammere uden at give efter for den internationalistiske syge, som liberalisterne lider under. Som 180grader har påpeget har en sådan politisk platform endog meget stort potentiale blandt Dansk Folkeparti´s vælgere.

Efterhånden som DF bevæger sig mod venstre og, takket være sin socialdemokratiske velfærdspolitik, æder større og større dele af Socialdemokraternes vælgerbasis, kan DF uden store betænkeligheder bløde vælgere med fornuftige økonomiske synspunkter til det nye parti -lad og kalde det De Nationalkonservative.

Socialdemokratiet vil være fanget mellem stemmeslugere til højre (DF) og venstre (SF), og vil reelt kunne holde så længe som de 10-15% af vælgerbefolkningen der vanemæssigt stemmer S overlever.

Slutresultatet vil være et politisk spektrum, der fra højre mod venstre ser sådan ud (Ny Arrogance og Enhedslisten formodes at ryge under spærregrænsen):

• De Nationalkonservative
• Venstre
• Konservative
• Radikale
• Dansk Folkeparti
• SF

Den store forskel fra idag vil være

1) At der er et økonomi-fornuftigt samarbejdsparti for V og K

2) At der med DF vil være rammet en pæl igennem internationalismens dominans på venstrefløjen.

Man kan jo have lov til at drømme...

Andedammen - og hvad man deri fandt

Det lykkes idag Gurli Martinussen og Tallat Shakoor, hhv direktør i TrygFonden og projektleder ved Danmarks Pædagogiske Universitet at få et indlæg med det sigende navn Ud af Andedammen i Politikken. Mediet taget i betragtning er budskabet ikke overraskende: danskere er raciiiiiiiiiiiiiiiiiister.



Selv om indlægget er langt kan det reelt, hvis man sier alle de "rigtige" ord fra, reduceres til at vi er nødt til at være søde og rare ved vores muslimske indvandrere, fordi vi har brug for deres arbejdskraft. Eller med forfatternes egne ord:

Danmark har ikke råd til at fortsætte ud af et mono- kulturelt spor. Vi bliver overhalet af andre samfund med en mere rummelig kultur!

Hvor skal vi få milliarderne fra, når skattepligtige borgere om nogle år kommer i undertal, og antallet af omsorgskrævende ældre stiger?

Man vil erindre, at vore indvandrere (eller nydanskere, som forfatterne let forældet kalder dem) allerede ER skattepligtige. Det sjove er her, at en del indvandrergrupper faktisk allerede uden de store problemer formår at være et plus for Danmark UDEN at vi afskaffer Danmark som et dansk land. Fra Velfærdskommisionens rapport Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv (pdf):
"Resterende befolkning" betyder her danskere. At næsten alle tallene er negative er en simpel følge af dem måde, vi har skruet vores samfund sammen på - hver generation kører som sådan et underskud på de offentlige finanser, og sender regningen videre til næste generation.

Som man kan se, er den eneste gruppe, der er en bedre (eller mindre ringe) forretning end danskerne indvandrere fra mere udviklede lande. Dette er dog kun en éngangsfortjeneste, da plusset hviler på, at indvandrere generelt først kommer til landet som 22-årige, og derfor springer barn- og ungdom over, hvor de ellers ville skulle have betalt pasning, undervisning etc. Som man kan se på efterkommerne fra samme gruppe er ligger de omtrent på samme niveau som danskerne.

Disse efterkommere er akkurat lige så meget "ofre" for det monokulturelle Danmark som indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande. Og alligevel klarer de sig radikalt bedre.

Man kan derfor uden store problemer afvise hele ideen om, at det skulle være et monokulturelt Danmark, der er problemet, og istedet begynde at kigge efter forklaringer andre steder.

Det vælger Gurli Martinussen og Tallat Shakoor imidlertid ikke at gøre. Istedet presser de på for, at Danmark skal afvikles som dansk land.

Istedet burde man måske begynde at se på sammensætningen af indvandringen, og istedet for at importere gedehyrder og lommetyve tage lidt flere polske håndværkere ind.

The Religion of Peace fylder 10.000

Hjemmesiden thereligionofpeace.com har i en årrække dokumenteret de islamiske terror-angreb, der er foregået rundt omkring i verden siden 11. september 2001. I onsdags rundede hjemmesiden det utrolige tal af 10.000 dokumenterede terrorangreb fra muslimsk side. Onsdagens myrderier giver et godt billede af problemets udspredelse:

• Iskandariya, Irak: En muslimsk selvmordsbomber myrder to stammeledere, og såreer seks ndre uskyldige
• Srinagar, Indien: Muslimske terrorister snigmyrder en politiker uden for en moske
• Hilla, Irak: En muslimsk selvmordsbomber myrder to og sårer ti andre uskyldige under et angreb på et privat hjem.
• Dushanbe, Tajikistan: En gadefejer bliver myrdet, da muslimer detonerer en bombe ved en regeringsbygning
• Saidu Sharif, Pakistan: Fire myrdes og fire såres, da muslimske terrorister bombarderer en lufthavn med raketter.
• Nazran, Rusland: Muslimske terrorister snigmyrder en politimand.

Ialt er der ifølge hjemmesiden i de 10.000 muslimske terrorangreb blevet myrdet 60.000 mennesker, mens 90.000 er blevet såret. Selv så høje tal må dog anses som værende for lave. En simpel sammenligning af ovenstående liste med for eksempel Iraq Coalition Casualties´ liste over terrorangreb i Irak samme dag viser, at antallet af muslimske terrorangreb må være langt højere.

Jøder har krav på 100.000 kvadratkilometer jord i arabiske lande

Organisationen for jødiske flygtninge fra arabiske lande (sjovt nok kaldet World Organization of Jews from Arab Countries) har siden sin stiftelse i Frankrig i 1976 søgt at dokumentere de tab, de jødiske flygtninge led efter de blev fordrevet af raberne. Resultaterne er imponerende. Fra dagens Jerusalem Post:

About 850,000 Jews fled Arab countries after Israel's founding in 1948, leaving behind assets valued today at more than $300 billion, said Heskel M. Haddad.

He added that the New York-based organization has decades-old property deeds of Jews from Arab countries on a total area of 100,000 sq.km. - which is five times the size of the State of Israel.

Most of the properties are located in Iraq, Egypt and Morocco, Haddad said. ..

In an interview, he said that it was imperative for Israel to bring up the issue of the Jews who fled Arab countries at any future peace talks - including those scheduled to take place in Annapolis in the coming weeks - since no Palestinian leader would sign a peace treaty without resolving the issue of Palestinian refugees.

Hundreds of thousands of Palestinians - with estimates ranging from 400,000 to 750,000 - left Israeli-controlled territory in 1948 and 1949, and they, along with their millions of descendants, make up one of the prickliest issues to be dealt with by Israeli and Palestinian negotiators as part of any resolution to the conflict.

Haddad said that the key to resolving the issue rested with the Arab League, which in the 1950s passed a resolution stating that no Arab government would grant citizenship to Palestinian refugees, keeping them in limbo for over half a century.

At the same time, the Arab League urged Arab governments to facilitate the exit of Jews from Arab countries, a resolution which was carried out with a series of punitive measures and discriminatory decrees making it untenable for the Jews to stay in the countries. ..

He said that the Israeli government was "myopic" not to utilize this little-known information, which he said should be part of a package financial solution to solving the issue of Palestinian refugees.

An Israeli ministerial committee on claims for Jewish property in Arab countries, which is currently headed by the Pensioners Minister Rafi Eitan, has been virtually dormant since it was established four years ago.

Jordan, Judæa, Samaria og Gaza-striben har sjovt nok sammenlagt et areal på ca. 100.000 kvadrat-kilometer. Det meste er ørken, men mon ikke jøderne ville være storsindede og godtage en sådan bytte-handel?

Den demografiske bombe i Palæstina desarmeret

Mens han stadig var i live plejede den ægyptiske terrorleder Yassir Arafat at true israelerne med de arabiske kvinders børnerigdom:

"The womb of the Arab woman,..is my strongest weapon."

Gode nyheder fra Palæstina: jøderne får flere og flere børn, mens arabernes fødselstal styrtdykker. Dette ifølge nye tal fra Israels Centrale Bureau for Statistik og Verdensbanken. Dermed er et af arabernes mægtigste våben blevet desarmeret, i hvert fald for en tid:

In demographic information made public this month by the Israel Central Bureau of Statistics (ICBS), the decline in Arab fertility rates within the 1967 borders (the Green Line) has been shown to exceed the ICBS's own predictions by 20 years. Similarly, the "Contending that there is a demographic machete at the throat of the Jewish State is either drastically mistaken or outrageously misleading!"latest ICBS statistics show a Jewish fertility rate that is higher than the ICBS's most generous forecasts.

According to the ICBS study, released on November 5, the Jewish birthrate has increased in pre-1967 Israel from 2.6 to 2.8 during the period from 1996 to 2006. During the same period, Muslim Arabs have seen a drop in birthrates from 4.7 to 4.0, with the Druze population's fertility rates dropping slightly further (from 3.4 to 2.6) and Christian Arabs showing a lower rate of decline
(from 2.7 to 2.2).

According to Ettinger and the AIDRG, "Since 1948, the ICBS has tended to under-project Jewish fertility, over-project Arab fertility, ignore the scope of Arab emigration and minimize the scope of potential Jewish Aliya (immigration). It has also overlooked the fact that Jewish demography has not been normative, and certainly not Western in nature. Moreover, the ICBS ignored the fact that Jews and Arabs have reacted differently to unusual economic and military developments."

A World Bank study revealed a dramatic gap between the PA's official predictions of population growth and the actual numbers of children registered for first grade. According to the World Bank researchers, the discrepancy is due to a drop in Arab birthrates and an increase in Arab emigration from Judea, Samaria and Gaza.

Looking at the education system in the Palestinian Authority, the study showed that there had been an 8 percent drop as of September 2006 in the number of children registered for school through fifth grade. This was in sharp opposition to the PA's official forecast of a 24% increase in registered students by September 2006.

Det eneste spørgsmål, der så står tilbage er: hvad er det, israelerne gør rigtigt, og hvordan efterligner vi dem?

al-Dura-sagen, nu med fusk med beviserne

Jeg har før været inde på al-Dura-sagen her på bloggen. I en nøddeskal er der tale om, at araberne i Palæstina brugte den 11-årige dreng Muhammad Jamal al-Dura´s død til propagandistiske formål ved at påstå, drengen blev dræbt af israelske kugler. Denne version er især på verdensplan blevet spredt af Charles Enderlin på den franske tv-kanal France 2, der har udsendt stærkt redigerede og kommenterede filmklip af episoden, og siden nægtet offentligt at vise de originale optagelser, der måske kunne pille den arabiske propaganda-version fra hinanden.

Siden er der, blandt andet af Richard Landes, blevet stillet kraftigt spørgsmål ved France 2´s ageren, blandt andet via de to mini-dokumentarer Birth of an Icon (youtube) og Icon of Hatred (kan downloades her). Disse øgede presset på Charles Enderlin til et punkt, hvor han anlagde retssager for æreskrænkelse mod tre af hans kritikere, blandt andet Philippe Karsenty.

Det er i denne retssag, dommeren endelig har beordret Charles Enderlin til at fremlægge det originale video-materiale, der nu i over syv år har været holdt hemmeligt. Richard Landes - der er en af de få personer, der har fået lov til at se video-materialet - kommenterer på fremvisningen:

Today Charles Enderlin presented in court the “rushes” of Talal abu Rahmah which the Judge had requested from him. And he presented an edited version in which he took out at least three minutes, and several scenes that I distinctly remember seeing. In the United States that’s called tampering with evidence, obstruction of justice, and perjury. In France, we’ll find out what it’s called...

Before the viewing of the rushes, there was some discussion of why there were only 18 minutes. Charles Enderlin — who had disdained showing up for any previous hearing in the trials he had initiated, even when he was in Paris at the time — explained that the cassette they had saved had 27 minutes of footage, but some did not concern that day (how?), and that he had eliminated the irrelevant material. (At this point I expected the judge to say, “let us be the judge of what’s irrelevant,” but she didn’t.) ..

Most of the material was inconclusive or boring, and I patiently waited for the material I’d seen. Then, at about 15 minutes on the time code, Enderlin announces that there will be a break and we will see the final scenes. That’s when I knew he had cut the scenes. Sure enough, the screen went blank, and then began the final three minutes.

Now there are at least two scenes that I remember specifically, one of which we have documented by Reuters. One scene that wasn’t there I described as follows:

At another point, a boy faked a leg injury, but instead of drawing big kids who could pick him up and rush him past the cameramen to an ambulance, he only attracted little kids. He shooed them away, looked around, and, seeing that no one was coming to evacuate him, straightened up and walked away without a limp.

Indeed this scene provoked a snort from the Israeli cameraman working for France2 who was watching the film with me and Enderlin at the time.

When I asked him why, he said, “because it looks so fake.”

“That’s my impression as well,” I responded.

Enderlin commented, “Oh, they do that all the time. It’s their cultural style. They exaggerate.”

“But if they do it all the time, why couldn’t they have staged Al Durah?” I asked.

“Oh, they’re not good enough”

Now ultimately, this is my word (and possibly, if they remember and have the courage to come forward, those of Denis Jeambar and Daniel Leconte), against Enderlin.

But the second piece I remember is actually documented by Reuters (video sequence). In a scene we’ve dubbed Molotov Cocktail Kid, a youth lopes comfortably down the road, showing no sign of injury. He hands of a Molotov Cocktail to another kid and enters a crowd. We see red on his forehead, but no indication that he’s injured. ..

When I went to see the rushes at France2, I was specifically looking for this scene, and remember seeing it. It was jumpy and out of focus, and looked considerably more realistic (cinéma vérité) than the Reuters footage which, shot at a distance, is obviously staged. This footage was not part of Enderlin’s 18 minutes.

So here we have documentary evidence of material that Talal abu Rahmah shot with his France2 camera, and which Enderlin did not show the court.

Either he is unaware that this documentation exists; or he has such contempt for the court that he thinks he can brazenly cheat them. The judge struck me as no one’s fool, and Karsenty will surely pursue these matters.

So as far as I can make out Enderlin has made a major gamble: tamper with the evidence, show people inconclusive material (the woman next to me said, “I came without making up my mind, and nothing’s clear), and hope the court doesn’t catch him.

But in so doing, he’s rendered himself extremely vulnerable.

Borger/Soldat

3 Doors Down har alle dage været en gruppe, der ikke gav så meget for, hvad deres kunstnerkolleger mente, de burde mene. Seneste eksempel er nummeret "Citizen/Soldier", en tribut til den amerikanske nationalgarde:



Kan ses i bedre kvalitet på den amerikanske nationalgardes hjemmeside. Teksten:

Beyond the boundries of your city's lights.
Stand the heroes waiting for your cries.
So many times you did not bring this on yourself.
When the moment finally comes, I'll be there to help.

On that day, when you need your brothers and sisters to care. I'll be right here.

Citizen soldiers.
Holding the life of the ones that we guide from the dark of despair.
Standing on guard for the ones that we've sheltered.
We'll always be ready because we will always be there.

When there're people crying in the streets
When they're starving for a meal to eat
When they simply need a place to make their beds
Right here underneath my wing you can rest your head

On that day when you need your brothers and sisters to care I'll be right here

Citizen soldiers.
Holding the life of the ones that we guide from the dark of despair.
Standing on guard for the ones that we've sheltered.
We'll always be ready because we will always be there.

Hope and pray that you never need me then rest assured, I will not let you down
I walk beside you but you may not see me
The strongest among you may not wear a crown

On that day when you need your brothers and sisters to care I'll be right here
On that day when you don't have a street for the burden you bare I'll be right here

Citizen soldiers holding the life of the ones that need guide from the dark of dispair
Standing on guard for the ones that need shelter
We'll always be ready because we will always be there

al Qaedas leder i Irak står for fald

Amerikanske og irakiske styrker har siden det amerikanske "surge" - indsættelsen af ekstra styrker - blev fuldtallig midt i juni gået målrettet efter al Qaida i Irak´s ledelse. Udryddes de ledende lag i terror-organisationen, reduceres fodsoldaterne til ukoordinerede grupper af desperadoer.

Oktober, den sidste måned der foreligger fuldstændige oplysninger for, var det hidtidige højdepunkt i jagten på højtstående aQ-folk i Irak: fra 19 tilfangetagne eller dræbte aQ-ledere i juli steg antallet til 25 i august, 29 i september og endelig 43 i oktober. Til illustration af mandefaldet blandt aQ´s ledelse bare de sidste to måneder:

Men bemærker især det høje antal af tilfangetagne frem for dræbte. Hver tilfangetagen terror-leder giver adgang til at presse informationer ud af ham, der leder videre til det næste mål i terror-bevægelsen. Tidligere på måneden lader det til, de amerikanske styrker på den måde kom endog meget tæt på at tage aQ i Irak´s leder, Abu Ayyub al-Masri til fange.

Dette skete under razziaer i Tarmiyah, hvor amerikanske styrker konfronterede en horde terrorister fra aQ og slog 25 ihjel og tog 21 til fange. Blandt de dræbte var Yasin Turki Mahmud Slaih og Marwan ‘Abdullah Ahmad ‘Abd, to medlemmer af al-Masri´s personlige bodyguard, hvilket tyder på, han var tæt på. Et andet indicie er de dræbte aQ-folks svære bevæbning med anti-luftskyts, der gerne er et tegn på, at der er vigtige mål i området, de vil beskytte mod luftangreb.

Det lykkedes ikke denne gang, men 21 nye aQ-fanger står klar til at stikke deres flygtende chef.

Det mystiske islamiske martyrium

En egyptisk stor-mufti er under folkeligt pres efter en serie fatwa´er (religiøse domme), der ikke falder i folks smag. Nogle er også.....usædvanlige efter dansk tankegang, men grunden til kritikken af én af hans fatwa´er fangede især min opmærksomhed:

The mufti also offended many by saying that 26 Egyptian illegal migrants who drowned trying to reach Europe were the victims of their own greed rather than martyrs.

Det kræves altså, at drukning under forbrydelse mod andre landes love defineres som et islamisk martyrium. "Interessant" dækker næsten ikke min reaktion.

De indere.....

De er skøre!

Multikultur.....

...og den slags underholdende misforståelser, den kan føre med sig :-)

Et folketingsvalg mere overstået

En overgang så det ud til, at et solidt VKO-flertal var sikret, men takket være en færøsk MF´ers vaklen er det nu i tvivl. Hvorfor har 100.000 grønlændinge og færinger i det hele taget stemmeret til Folketinget, når 5.000.000 danskere ikke har det til hhv Landsting og Lagting?

Indtil Anders Fogh får det redet ud kan man trøste sig med, at der er intern ballade i såvel Det Radikale Venstre som Ny Alliance (1 og 2). I sidstnævnte tilfælde har selv eksperterne nu fået øje på, at Naser Khader ikke er partileder-materiale.

Et hurtigt nyvalg er måske ikke så ringe en ide. Eventuelt efter en hurtig vedtagelse af finanslov for næste år, så skattelettelsen for de hårdtarbejdende kan bundfælde sig i vælgernes bevidsthed.

Passende kunne Jens Rohde samtidig mere offensivt bekræfte sagen om Henrik Sass Larsens spionage for Venstre til fordel for Helle Thornings formands-ambitioner hos Socialdemokraterne.

Khaders hastigt mindskende troværdighed III - nu med 100% mere håndværker

En hovedregel i såvel retorik som politik er, at man altid skal passe på med absolutte udtalelser om ting, som "jeg har aldrig..", "de har allesammen.." og så videre. Problemet med dem er, at ens modstandere bare skal finde ét eksempel der ikke passer med påstanden, så ryger ens troværdighed på området. Bare se Villy Søvndal.

Tag nu bare Naser Khader og hans påstand om at han "aldrig har fået udført sort arbejde". Da han kom med den var meningsmålings-instituttet Megafon´s direktør Asger H. Nielsen hurtig til at påpege de fremtidige problemer, Khader var ved at rode sig ud i:

Hvis en håndværker, en rengøringshjælp eller andre nu på den baggrund står frem og fortæller, at de har arbejdet sort for ham, ja, så ser det virkelig sort ud for ham og Ny Alliance. Så kan TV-klippet med hans generelle afvisning af at have fået lavet sort arbejde køre igen og igen i resten af valgkampen

Som jeg påpegede i søndags, så var Nyhedsavisen i kølvandet på Khader´s fonds-sag allerede igang med at grave i, om man kunne finde flere "sorte" håndværkere i hans fortid, men Se og Hør har naturligvis også selv gravet videre. Og voila:

Jonas fra Vanløse kalder Naser Khader for en løgner, når sidstnævnte påstår, at han aldrig har fået udført sort arbejde.

Den 30-årige håndværker udførte nemlig selv sort arbejde for Naser Khader og Bente Dalsbæk i 2005.

– Det var under sidste valgkamp i en lejlighed på Steen Blichers vej på Frederiksberg, siger Jonas.

Læs hele interviewet og fire siders reportage om Khader-sagen i denne uges SE og HØR

Det sidste kan stærkt anbefales. Hvor den sorte håndværker fra sidste uge var anomym står denne frem med billede og fornavn. Hvor manden fra sidste uge fik honorar for afsløringen har kilden til den nye afsløring intet fået. Alt i alt en noget stærkere sag. Og ifølge et interview med Henrik Qvortrup i Nyhedsavisen er der mere:

Har du mere i ærmet i denne sag?

- Jeg har lidt i ærmet.

Har du talt med flere håndværkere, der fortæller, at de har udført sort arbejde for Naser Khader?

- Det kunne godt være.

Hvis I har mere, hvorfor lægger I så ikke det hele frem nu?

- Vi lægger det frem, vi synes, at vi gerne vil. Nu må vi se, hvad Naser svarer. Om vi lægger mere frem i næste uge, har vi ikke afgjort endnu.

I Politiken er han klarere i mælet:

Har I flere håndværkere i ærmet?

»Ikke i bladet i denne her uge. Men når du spørger, om vi har flere i ærmet, så er svaret ja«.

Så vi kan forvente flere historier?

»Det kommer vel lidt an på, hvordan Khader reagerer på det her, om vi synes, at det er nødvendigt at fremlægge yderligere dokumentation. Men svaret er ja, vi har andre i ærmet«

Dermed er Khader og konsorter sat under pres igen - denne gang ekstra pres, fordi han sidste uge satsede alt på, at hans troværdighed var større end Qvortrups. Netop dén satsning er imidlertid hans svaghed nu - alt det krudt han brugte i sidste uge på at undergrave Qvortrups er nu bortskudt. Samtidig virker det tunge skyts ikke nu - de jobs, han fik frataget Qvortrup ér væk, og kan ikke fratages ham en gang til. Oven i det er afsløringens kvalitet, i hvert fald bedømt på det lidt der indtil videre er kendt, højere end sidste uges. Dermed er Khader inde i en nedadgående formkurve, mens Qvortrup´s er for opadgående.

Det interessante er imidlertid, hvad der kun bliver antydet, og hvad der overhovedet ikke bliver sagt. Hvis Henrik Qvortrup har mere oppe i ærmet, så er spørgsmålet, hvorfor han ikke bare ligger det frem nu, og hvorfor Khader skulle frygte dette. Alt herefter er udelukkende mine spekulationer herom.

Qvortrup siger, det kommer an på hvordan Khader reagerer, om han fremlægger mere dokumentation, men det er lidt svært at se hvad specifikt Khader skulle gøre. Indtil videre har han kun truet med at gå til Pressenævnet, men har mig bekendt ikke gjort det endnu. At trække truslen om dette, og den stort set død-lagte trussel om en injuriesag med den er det eneste, Khader har at handle med.

Så er vi fremme ved spørgsmålet, om hvorfor Khader skulle frygte at Se og Hør offentliggjorde mere næste torsdag. Det er to dage efter Folketingsvalget, og to dage efter Khader har trukket de stemmer hjem han nu kan få - han kan reelt være ligeglad med Se og Hør efter det.

Med mindre, selvfølgelig, at der er uudtalte trusler i luften. Mellem Se og Hørs to afsløringer om Khader og hans eventuelle brug af sort arbejde kom der i weekenden Nyhedsavisens afsløring af Khaders ikke-eksisterende fond. Nyhedsavisen var i forvejen den mig bekendt eneste avis, det lykkedes at kontakte Se og Hørs første kilde, og også i den nye Khader-sag er det lykkedes avisen at få kontakt med og interviewe Se og Hørs kilde. I især det sidste tilfælde melder spørgsmålet sig: hvorfor i alverden valgte Nyhedsavisen så ikke at komme ud med historien selv, når de allerede har kontakt til manden dagen før Se og Hør kommer ud? Som jeg ser det er der kun to muligheder (flere forslag er dog velkomne):

1) Se og Hør har en aftale om eneret med Jonas, så hans historie kun må komme ud her. Men Nyhedsavisen bringer faktisk detaljer fra hans historie. Samtidig har Jonas ikke fået en klejne for det, så hvorfor skulle han lave en aftale om eneret med Se og Hør?

2) Se og Hør og Nyhedsavisen har lavet en handel: Nyhedsavisen lader være med at breake historien med fuld dokumentation, mod at den får alt det snavs, Se og Hør har fundet på Khader, hvis han ikke makker ret/"reagerer" som Qvortrup vil have ham til. Og for at Khader skal forstå, at Nyhedsavisen er et alternativt talerør for Khader-sager i opløbet til folketingsvalget, får Se og Hør´s kilder lejlighed til at udtale sig lidt sparsomt der.

Det er stadig et åbent spørgsmål, hvordan Khader i Qvortrups ord "reagerer på det her". Indtil videre har han, stik imod Peter Mogensen´s råd i Politiken, valgt at klappe i istedet for at fremlægge mod-dokumentation. Andre steder er der dog tegn på svage nerver. På Ekstra Bladet har Michael Jeppesen, officielt frivilligt, "taget fri" nogle dage, indtil han til chefredaktør Poul Madsens tilfredshed har fremlagt dokumentation og erklæringer for, at hans firma "De Hellige Håndværkere" kun har leveret "hvide" håndværkere. Til JP sagde Poul Madsen:

Han er ikke suspenderet. Der er tale om, at han har taget fri nogle dage.
Han kan i teorien godt skrive for os igen i morgen. Jeg har blot bedt om at se
en række papirer og erklæringer om hans foretagende i sit entreprenørfirma.
Jeppesen holder så fri indtil da

Tjoh.

Det bliver en spændende valg-slutspurt.

Overfald på MF´er forhindret

..og ingen undrer sig over, at det påtænkte offer var Pia Kjærsgaard. Fra Jyllands-Posten:

Omkring kl. 17 tirsdag aften modtog politiet efteretninger om, at der var lagt op til ballade ved et vælgermøde i Kalundborg, hvor Pia Kjærsgaard og Naser Khader tørnede sammen.

Ifølge politiets oplysninger ville en gruppe på 20 - 30 personer trænge ind under mødet og overfalde Pia Kjærsgaard med æg.

Under vælgermødet bemærkede politiet omkring 25 potentielle ballademagere,
der blev solidt mandsopdækket af politibetjente, hundepatruljer samt de to politikeres livvagter fra PET.

Tidligere på dagen var Pia Kjærsgaard og en gruppe lokale DF´ere blevet tvunget til at afbryde deres kampagne-arbejde, da de blev omringet af en gruppe unge af udenlandsk herkomst, og der begyndte at være optræk til slagsmål.

Man kan rimeligvis formode, de to grupper er den samme, og at "de unge" ikke var tyske protestanter eller det der ligner.

Ritzau/Racisme-gate II

Historien om Ritzau´s mystiske racisme-telegram er lige blevet mere interessant. Da jeg skrev sidste indlæg var der bare tale om én racisme-ekspert. I Ritzaus opfølgnings-telegram fra Brian Weichardt´s pen er der - formodentlig efter min henvendelse - blevet tilføjet, at deres "ekspert" Ali Dizaei faktisk er politimester et sted i London. Men han står stadig fejlagtigt som én af Scotland Yards racisme-eksperter.

Formodentlig for at rette op på dette har Brian Weichardt nu tilføjet endnu en ekspert, nemlig

"generalsekretæren for Scotland Yards sammenslutning for farvede betjente i London, BPA... David McFarlane".

(intet link - jeg har ikke set opfølgnings-telegrammet lagt online. Har man adgang til Infomedia kan det findes ved at søge på "Ali Dizaei" under datoen idag).

David McFarlane viser sig imidlertid at være en meget hemmelig mand....det tog mig et kvarters nytteløs googling, før jeg fandt en kombination af søgeord, der gav resultat. Da jeg endelig fandt manden viste årsagen sig at være åbenlys: Brian Weichardt´s oplysninger om David McFarlane er stærkt fejlbehæftede.

Til at starte med er manden ikke medlem af BPA. Nogen sådan organisation findes nemlig ikke. Hvad han ER medlem af er Metropolitan Black Police Association, MBPA.

For det andet er han ikke "generalsekretær" for organisationen, ifølge dens hjemmeside er ordinært bestyrelsesmedlem.

Alligevel er hans involvering i MBPA af interesse. Denne er nemlig en underafdeling af NBPA, National Black Police Association, hvor han fra i hvert fald 2002 og frem til 2006 har været national koordinator. Der er intet, der tyder på han ikke stadig er det.

Opmærksomme læsere af mit sidste indlæg vil have bemærket, at det er i akkurat samme organisation den anden kilde, Ali Dizaei, var næstformand, og nu er juridisk rådgiver.

For at opsummere:

1. Vi har en Ritzau-historie, der spiller lige i venstrefløjens hænder midt under en valgkamp. Historien er baseret på to ekspert-kilder, der angives at være talsmænd for Scotland Yard
2. Ingen af kilderne lader til at være tilknyttet Scotland Yard som eksperter i racisme, eller for den sags skyld noget som helst andet.
3. Ingen af kilderne er tilknyttet Scotland Yard som talsmænd for sådanne eksperter.
4. Begge er istedet tilknyttet en interesseorganisation for sorte politibetjente, der bruger beskyldninger om racisme til at åbne flere jobmuligheder op for sig selv.

Eller, lidt kortere: Vi har med ikke at gøre med talsmænd for Scotland Yard, men for en lobby-organisation, der har fordel af, at "raciiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiismen" er så høj som mulig. Det får vi bare ikke at vide.

Man må forvente, at en Ritzau-journalist er klar over samtlige ovenstående oplysninger. Man kan ikke bare "komme til" at undgå at kontakte nogen som helst officiel talsmand eller ekspert hos Scotland Yard, og så istedet "tilfældigvis" kontakte to partskilder som det her er tilfældet.

Det svarer til at kontakte to "tilfældige" offentlige ansatte, der "tilfældigvis" er medlemmer af Enhedslisten, give dem "ekspert"-status, og så lade dem udbrede sig om, hvor meget Fogh konstant skærer ned på det offentlige (ikke at vi ikke har set dén historie heller).

Jeg kontaktede jourhavende på politiredaktionen på Ritzau, og forelagde ham ovenstående informationer, samt dem i sidste indlæg. Han lod ikke umiddelbart til at synes, det gjorde nogen synderlig forskel, men lovede da at forelægge Brian Weichardt dem, når han kom hjem fra den Haag, hvor han for tiden er.

Man kan håbe på en korrektion, men jeg holder ikke vejret.

Ritzau fanget i fejlagtig propaganda fra venstre - IGEN

Sidste gang, jeg kunne afsløre det, var det et spørgsmål om, at de havde sendt en venstreradikal løgnehistorie ud, og TV2 og Jyllands-Posten, der havde katapulteret den videre ud i verden.

Denne gang er der tale om, at Danmark er raciiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiistisk. Tag bare overskrifterne:

Jyllands-Posten: Scotland Yard: Danmark overser racisme

Børsen: Scotland Yard: Danmark overser racisme

Jydske-Vestkysten: Scotland Yard: Danmark overser racisme

BT: Scotland Yard: Danmark overser racisme

Ekstra Bladet: Scotland Yard håner dansk politi

I alle tilfælde (undtagen EB´s overskrift) er der tale om ren afskrift af det oprindelige Ritzau-telegram. Indledningen er lovende nok:

Dansk politi er i vid udstrækning blinde for den racisme, som landets borgere
udsættes for. Sådan lyder vurderingen fra flere eksperter hos den britiske
politienhed Scotland Yard, der har set nærmere på Politiets
Efterretningstjenestes seneste racismerapport.

"Eksperter" lover jo meget godt. Problemet med Ritzau-telegrammet er, at den udelukkende citerer én "ekspert", nemlig "politiinspektør i Scotland Yard Ali Dizaei". Og her begynder det at blive interessant. For det første arbejder manden nemlig ikke ved Scotland Yard - han er en ganske almindelig politimester i Fulham og Hammersmith Burrough. For det andet er han ikke ansat som ekspert i racisme. Og for det tredie har manden en kontroversiel karriere, hvor beskyldninger om racisme er blevet brugt som redskab til at true sig til fremgang i karrieren.

Ali Dizaei blev først kendt, da han i forbindelse med første kongres for Den Nationale Forening af Sorte Politifolk (han er selv iraner, men kom åbenbart med alligevel) kom med højrøstede beskyldninger om, at en test i almenviden for politifolk var racistisk, fordi den indeholdt et spørgsmål om hvad Homer Simpsons´ kones navn var, og et om en reklame for mælk.

Omtrent samtidig havde politiet påbegyndt en efterforskning af ham for en alenlang række af forbrydelser og disciplinære forseelser, lige fra kokain-misbrug, brug af prostituerede og associering med kendte kriminelle over manipulering af indvandringsmyndighederne for at skaffe visaer til venner til imod reglementet at tage imod gaver. Mens efterforskningen stod på løj han blandt andet overfor efterforskerne om sin deltagelse i et møde i Den Nationale Forening af Sorte Politifolk for at holde det hemmeligt for sine foresatte. Fra denne organisation blev der kørt en stadig kampagne med temaet, at hele sagen var et racistisk korstog mod Ali Dizaei.

I 2003 endte den kriminelle del af efterforskningen uden domfældelse, for det meste fordi der ikke var beviser nok mod ham. Londons Politi kunne i oktober 2003 udtale at:

Metropolitan Police Commissioner Sir John Stevens said: "We are in a position to announce the lifting of Superintendent Dizaei's suspension and his return to work and he will now be able to resume his police career.

"The investigation of Superintendent Dizaei highlighted some areas where his conduct fell far below the standards expected of a police officer.

"He has already publicly expressed his regret for these and acknowledged the lessons he has learned."

Også disciplinær-sagerne kom han uden om efter pres fra den venstreorienterede indenrigsminister, der ville have racisme-beskyldningerne til at gå væk:

In addition to the criminal charges, Mr Dizaei was accused of nine police disciplinary offences, including claims he accepted backhanders and interfered in investigations on behalf of friends.

No action was taken after the Met - under pressure from the then Home Secretary David Blunkett - came to a controversial deal with Mr Dizaei, which was brokered by Sir Ian.

In return for him dropping a race discrimination claim, he was told all outstanding counts against him would be scrapped and that he would also receive £60,000 in compensation.

He was also handed a place on a prestigious chief officers' promotion course at Bramshill police college.

Tre år senere var han på en liste over 10 kandidater til at blive forefremmet til rang af Commander. Også her havde han trukket racismekortet for at blive valgt:

Mr Dizaei - head of policing in Hounslow, west London - has angered scores of colleagues by writing a controversial book about his time at Scotland Yard, which was serialised in a national newspaper last week.

The timing of his book serialisation prompted claims that he was trying to put pressure on the police authority promotion board - a suggestion denied by Mr Dizaei.

In the book, entitled Not One Of Us, Mr Dizaei, writes scathingly about the four-year, multimillion-pound corruption investigation launched against him in 1999.

Racismekortet hjalp imidlertid ikke, selv om det førte til en del ballade. Alt dtte efterlader stadig Ali Dizaei som lokal politichef et sted i London, ikke ekspert i racisme. Det har dog ikke forhindret ham i at engagere sig i debatten, for eksempel ved at argumentere mod effektive anti-terror-forholdsregler:

Søndag skrev den tidligere leder af Scotland Yard, lord John Stevens, i et indlæg i avisen News of the World, at passagerkontrollen i lufthavne kunne blive mere effektiv og tidsbesparende, hvis man koncentrerede sig om unge muslimske mænd.

- I Vesten er islamisk terrorisme udelukkende blevet gennemført at unge, muslimske mænd, almindeligvis personer, der skiller sig ud etnisk, og næsten altid personer, der rejser alene eller i små grupper, skrev lord Stevens.

Den holdning er chefpolitikommissær Ali Dizaei uenig i:

- Jeg mener ikke, at der findes et enkelt, stereotypisk billede af en terrorist. Det, man foreslår, er, at vi bør indføre en ny lovovertrædelse i dette land, der hedder "at rejse, mens man er asiat".

Med andre ord fungerer han stadig som talerør for racisme-hyperne, og det er i den egenskab han udtaler sig. Ikke som "ekspert hos Scotland Yard".

Jeg har prøvet at kontakte Ritzau of fortælle dem dette. Vi må se, hvad der sker.

Bonusinfo:

Ifølge Børsen-versionen af telegrammet er journalisten der har skrevet det Brian Weichardt. Denne er - ingen overraskelse der - uddannet fra Roskilde Universitets Center, med speciale fra 2005. En af medforfatterne er hans kammerat fra drukklubben Løverne Niels Kielgast. Denne er idag jourhavende på Nyhedsavisens udlandsredaktion, og mener på sin blog blandt andet, at man skal holde op med at "mobbe" Iran og Nordkorea, bare fordi de prøver at få atomvåben.

OPDATERET:

Et nyt indlæg føjer flere detaljer til Brian Weichardt´s....."håndværk".

En historie, der bare ikke holder vand mere

Nogle vil måske huske historien for nylig om en irakisk familie, der havde fået afvist deres ansøgning om asyl som ubegrundet. Familiens 13-årige søn fik humanitær opholdstilladelse i opløbet til valget, mens resten af familiens udvisningsordre stadig stod ved magt. I forsøget på at snige sig til en lignende opholdstilladelse kom moderen blandt andet i Politiken med følgende argumentation:

Drengens mor vil ikke rejse tilbage til Bagdad med sine børn, idet hun
frygter, at familien vil blive slået ihjel.

Hvis det er alt, hun har at bygge ønsket om asyl på, så holder hendes sag ikke - volden er stærkt faldende i Irak, og tusindvis af irakere vender nu tilbage.

In a dramatic turnaround, more than 3,000 Iraqi families driven out of their Baghdad neighborhoods have returned to their homes in the past three months as sectarian violence has dropped, the government said Saturday.

Saad al-Azawi, his wife and four children are among them. They fled to Syria six months ago, leaving behind what had become one of the capital's more dangerous districts — west Baghdad's largely Sunni Khadra region...

Sattar Nawrous, a spokesman for the Ministry of Displacement and Migration, said the al-Azawi family was among 3,100 that have returned to their homes in Baghdad in the past 90 days.

"In the past three months, the ministry did not register any forced displacement in the whole of Iraq," said Nawrous, who is a Kurd.

Historien om den stærkt faldende vold i Irak illustreres meget godt af denne grafik over antallet af ugentlige angreb:

Valgkamp: Mindre substans, mere tupperware

Fra gårsdagens Berlinger, en bedømmelse af valkampen hidtil, jeg kun kan tilslutte mig:

I onsdags skrev Politikens Tøger Seidenfaden en leder, som jeg ikke kan dy mig for at citere, for den er et glimrende eksempel på boniteten i hans dømmekraft. Han skrev: »Takket være midteropbruddet i dansk politik er vi ved at få en valgkamp med bid og substans (...) Partierne deler sig efter anskuelser og træder i karakter. På den måde bliver valgkampen for alvor en demokratisk fest.«
– Ja, det er festlig læsning. Men hvis denne valgkamp er en fest, så må det da være et tupperware-party. Det, der karakteriserer valgkampen 2007, er den gennemførte principløshed i oppositionen. Alle er rede til at sælge alt, hvad de ejer og har, for at komme til magten. Socialdemokraterne dropper folkeskoleforliget og sin asylpolitik for at tækkes de Radikale og sin modstand mod skattelettelser for at tækkes Ny Alliance, samtidig med at partiet lover ministerposter til højre og venstre. De Radikale dropper modstanden mod 24-års reglen, der ellers er fundamentet for partiets flygtningepolitik og har været en hovedårsag til partiets relative succes ved valget i 2005.

Den udmærkede faktapatrulje på TV2 afslørede Villy Søvndal som utroværdig sidegadepolitiker. Man kunne ønske, at der også var en konsekvenspatrulje, som vurderede omfanget af kontrolforanstaltninger, hvis Socialdemokraternes »velfærdsrettigheder« blev gennemført, eller som vurderede de energiøkonomiske
og naturmæssige konsekvenser af partiets fantasier om en tredobling af vindenergiproduktionen. I det daglige program »Mød partierne« på DR1 får Steffen Kretz på sin diskrete, meget velforberedte og meget begavede facon gravet nogle væsentlige sandheder om partierne frem. Mit hovedindtryk af hans møde med Ny Alliances Gitte Seeberg og Naser Khader blev, at partiet til syvende og sidst ikke har andet politisk budskab end det uopslidelige om »tonen« i udlændingedebatten, og at partiet har et tvetydigt forhold til den demokratiske parlamentarisme. Det vidner den arrogante og politisk ubegavede Lars Kolinds udtalelser om, men også den måde, Khader i programmet karakteriserede de menige folketingsmedlemmer i de øvrige partier på, nemlig som »partisoldater, der er opdraget i partiet gennem 20 år. Det eneste, de kan, er at læse op af partiprogrammet«. Det er altså et parti med så spinkelt et budskab og så ringe en politisk bevidsthed, der efter alt at dømme bliver tungen på vægtskålen efter valget. Gud bevare Danmark.

Asmaa: Too hot to handle

At man skal til Sverige for at finde denne historie siger sådan set alt: kommunistpartiet Enhedslisten er klar over det pr-mæssige problem, de har med Asmaa Abdol-Hamid - ingen gider stemme på hende, heller ikke hos multikultur-fundamentalisterne på lise Ø. Plakater fra partiet med hendes kontrafej er da også ret så svære at finde, selv om det ikke kan udelukkes, at det er fordi partiets aktivister har for travlt med at ødelægger andre partiers plakater til at hænge Asmaa´s op.

Istedet har kommunistpartiet Enhedslisten nu tænkt sig at skifte emne, glemme at Asmaa faktisk er kandidat for dem, og så istedet bare bruge billeder af en anden, fodboldspillende muslim, der ikke har noget med Danmark at gøre:

I en av partiets reklamfilmer spelas sekvenser med några av Zlatan Ibrahimovics snyggaste mål i landslagets upp.

Budskapet är ”Varför har Danmark ingen Zlatan” - och syftar på landets hårda flyktingpolitik.

Brød og skuespil, så glemmer vi nok hvem de venstreradikale reelt prøver at få valgt ind i Folketinget.

Politiken: Avisen hvor anti-demokratisk hærværk er "folkelig" og "spydig gadekunst".

I onsdags kommenterede jeg på en historie, Uriasposten havde lagt frem om massivt hærværk mod valgplakater for politikere fra V, K og DF, samt hvordan det lod til at Nyhedsavisen havde snuppet den derfra og bragt den videre ud i Mainstream-medierne.

Med Politikens besættelse af "tonen" i debatten var massivt hærværk med hagekors, hitler-skæg og simulerede skudhuller i panden på politikere en oplagt historie for avisen, men hvordan spinner man den, når hærværkets ofre er avisens yndlings-ofre på højrefløjen?

Enkelt: man re-brander det bare som "spydig gadekunst". Hvorefter man så agerer talerør for hærværkets PR-sektion, hjemmesiden Dansk Folkekunst, og lader dem avertere efter mere billeder af det efterspurgte hærværk:

Ifølge en af folkene bag hjemmesiden Dansk Folkekunst er der ikke tale om hærværk. I stedet skal det ses som et folkeligt modsvar til ytringer som Mogens Camres »Lad mig sige det klart: Muslimer skal bo i muslimland – og det er ikke her« ved Dansk Folkepartis landsmøde i 2004.

»En politisk handling«

»Det kan i lige så høj grad ses som en politisk handling – også selv om der er tale om en ulovlig handling. I sammenhængen er man nødt til at tage med i betragtning, at medlemmer af Dansk Folkeparti selv har overtrådt og hele tiden udfordrer den danske lovgivning«, siger Richard Georg Engström fra Dansk Folkekunst.

Folkene bag hjemmesiden understreger, at de ikke opfordrer til at begå ulovligheder.

Men de modtager stadig gerne fotos fra hele landet af modificerede DF-plakater.

"Spydig gadekunst", der er "folkelig". "Modificerede DF-plakater". Og så tilbuddet om at støtte hærværksmændenes ego ved at offentliggøre det for dem. Med sprogbrugen behøver man ikke spekulere længe over, hvem der kan stå bag hærværket. Da slet ikke, når en flok af folkene bag allerede er politianmeldt og identificeret som medlemmer af Enhedslisten:

Der var i sandhed tale om socialistiske ballademagere, da tre unge fra Enhedslisten, virkeliggjorde deres syn på en fri demokratisk debat og forskellen på dit og mit.

Under en plakatophængning i Næstved begyndte de tre ungdomssocialister at overmale plakater fra Venstre og Dansk Folkeparti med spraymaling. Det rapporterer Ritzau.

Mere på Hodjas Blog og Den Hvide Rose.

Khaders hastigt mindskende troværdighed II

Da jeg forleden satte mig for at få hovede og hale i sagen om Naser Khaders brug af sort arbejde eller ikke, sluttede jeg af med at konkludere at den store historie i "sagen" ikke så meget var, om Khader reelt havde brugt sort arbejde eller ej. Snarere var det mandens massive spin-maskines forsøg på at kvæle historien før den overhovedet var kommet i medierne, samt at få budbringeren - Henrik Qvortrup - fyret fra alle sine jobs. Samtidig noterede jeg mig, at i hvert fald den sidste del af spin-offensiven ikke var lykkedes.

Siden er tilstandene ændret betydeligt. Første princip i forfølgelsen af en mand er, at man bare skal have ét medie til at droppe ham, så kører lavinen. Onsdag valgte TV2 at udstøde ham som fast politisk kommentator, og lavinen rullede. Et forsøg Khader på samme dag via Kenneth Plummer at presse DR til at få Henrik Qvortrup fyret fra kanalen lod fodt nok i første omgang ikke til at få succes. Torsdag morgen stod DR´s mediedirektør Lars Grarup stadig bag Henrik Qvortrup og hans deltagelse i Jersild og Spin, men i løbet af dagen udstødte også Berlingske Tidende ham som analytiker (avisen havde allerede onsdag bakket Khader op), og afvisningsfronten fik med Radioavisen og P3Nyhedernes afvisning af Qvortrup et brohovede i DR alligevel.

Med det stadigt stigende pres på ham trak Qvortrup sig endelig senere samme dag, officielt af eget valg, fra DR´s program Jersild og Spin indtil efter valgkampen. Selv de Radikale så det problematiske i Khaders succes på området.

Fratagelsen af tillidshverv er imidletid i spinverdenen kun én side af den officielle aflivning af en kilde. Den anden side, som jeg mest beskæftigede mig med sidst, er den totale tilintetgørelse af offentlighedens tiltro til personen. Her var første skridt som jeg beskrev at få sin egen version af sagen ud før Qvortrups kom i pressen - succes. Dertil fremfindelsen af dokumentation, der få dage før ifølge Khaders forretningspartner ikke havde eksisteret - succes. Udryddelsen af al offentlig tvivl om troværdigheden af den ret mystiske dokumentation - ud over DR´s korte behandling af emnet onsdag aften også en succes.

Så tager man grovfilen frem og går efter manden. Da Qvortrup som chef for Se og Hør har gjort meget i sladderhistorier om kendte har han aldrig været specielt afholdt, da slet ikke siden han har kunnet kombinere den post med det at være repekteret analytiker i aviser og på fjernsyn. Folk står derfor i kø for at falde over ham med eller uden den store tilskyndelse fra Khader.

Allerede torsdag får han i det normalt sobre Jyllands-Posten smidt titlen "Kongen af Bullshit" i hovedet - endda i overskrifts-format. I samme avis får Erik Valeur - for at give ekstra troværdighed angivet som "dobbelt Cavlingpris-vinder" - god plads til, sine to Cavlingpriser til trods, ikke at rapportere fakta, men istedet at læse hvad han nu har lyst af af fæle beskyldninger ind i Se og Hørs dækning. Et par småbidder (bemærk endelig vinklingen hele vejen igennem):

SE og HØR kan i dag afsløre, at sorte håndværkere for 80.000 kroner har bygget et hegn og en skydeport ved hans hus på Frederiksberg. En af håndværkerne fortæller, at de var på sygedagpenge, mens de udførte arbejdet i slutningen af august og begyndelsen af september. Og at pengene blev udbetalt kontant og i tusindkronesedler.”

Skriver altså Se og Hør.

Det er svært at læse teksten anderledes, end at Khader selv overrakte de mange rare tusindkrone-sedler, selv om det altså ikke står der ordret. ...

Da en TV 2-studievært presser Henrik Qvortrup på den manglende dokumentation – at Se og Hør ikke aner, om Khader vidste noget om sort arbejde, selv om det skulle
være sandt, at det pågældende firma udbetalte lønnen sort – anfører Qvortrup, at man jo heller ikke har skrevet sådan: ”Der står sort arbejde hos Khader,” siger han.

Man har altså omhyggeligt udtænkt vendingen ”hos Khader”, netop fordi man ikke kunne dokumentere noget helt konkret om politikerens skyld. Men man har samtidig lavet et sprogligt set-up, der – som vist ovenfor – klart signalerer, at Khader er skyldig.

Sammenlign spekulationerne med Henrik Qvortrups klumme "Min mening", der var i Se og Hør sammen med artiklen om det sorte arbejde hos Khader:

Se og Hør kan i dag afsløre en række forhold ved dette byggeri, som - hvis vi nu skal være venlige - er noget rod: Entrepenøren er Ekstra Bladets bagsiderdaktør Michael Jeppesen og dennes firma med det bizarre navn "De Hellige Håndværkere". En af håndværkerne fortæller, at han og kollegerne er blevet aflønnet kontant med 1000-kronesedler, mens de har modtaget dagpenge fra det offentlige. Og det eneste skriftlige tilbud, der ligger på projektet er en sms(!) sendt fra Jeppesen til Bente Dalsbæk.

Selv siger Khader og hans kæreste, at de troede, at alt foregik efter bogen. Der er al mulig grund til at formode, at det vitterligt var deres overbevisning. Og i juridisk forstand har Khader næppe gjort noget forkert.

Med andre ord en drastisk nedtoning i, hvad Se og Hørs kilde faktisk siger (se evt interviewet med ham på bloggen Uriasposten), og det endda før Khader sendte Qvortrup den mystisk opdukkende "dokumentation" for, at alt var i orden. Man fornemmer, at Erik Valeur ikke har gidet læse Se og Hør før han angreb Qvortrup.

I stedet får man en konspirationsteori af de større: det hele er Foghs skyld:

Også DR’s rolle er blevet inddraget, eftersom Qvortrup er bærende spin–stjerne i programmet Jersild & spin, der netop kommenterer sådanne skandaler. Onsdag aften problematiserede TV 2 News denne rolle – og TV 2’s nyhedschef meddelte, at Qvortrup ikke længere kunne bruges som ekspert på denne kanal.

Men kort efter gik TV 2/News i luften med Michael Kristiansen som kommentator på sagens spin. Michael Kristiansen efterfulgte selvsamme Henrik Qvortrup som Anders Foghs spindoktor – efter anbefaling – og disse to førende spin-eksperter er gamle venner.

For at gøre billedet af den tæt forbundne medieverden fuldstændigt lod DR på balladens første dag sin faste kvindelige studievært på 18.30 TV Avisen gå kritisk i kødet på Khader og bl.a. spørge ”hvorfor han egentlig havde reageret så stærkt”, hvis han ikke havde gjort noget ? Denne studievært bekræftede i starten af oktober i medierne, at hun er – netop ovennævnte – Michael Kristiansens nye kæreste.

Et emne for Jersild & Spin i næste program kunne altså være, om Foghs to tidligere spindoktorer – i en ren spin-hypotetisk sammenhæng – kunne have en mulig interesse i at svække den fremstormende politiker Naser Khader?

Deres gamle arbejdsgiver kunne godt have det.

Erik Valeur lancerer med andre ord akkurat samme type angreb, han selv anklager Qvortrup for at foretage - bortset fra, at Valeur absolut ingen dokumentation har for sit angreb, hvor Qvortrup trods alt har et vidne og udsagn fra Khaders forretningsforbindelse.

Ud over de skriftlige angreb på Kvortrup begår man også på billedsiden karaktermord. En af de første ting, man lærer på journalistuddannelsen er, at personer aldrig må fotograferes på baggrund af, eller bag persienner. Hos en person der ser sådan et billede dannes indtrykket af, at personen er lyssky, og hos mange sidestilles lamellerne i en persienne underbevidst med tremmerne i et fængsel - personen på et sådant billede er med andre ord skyldig.

Efter denne introduktion kan man med fordel se for eksempel JP-artiklerne her og her. Sammensætningen af en Khader, der ser ud til at have det hårdt, og en Qvortrup fotograferet kiggende ud mellem lamellerne i en persienne sætter klart dynamikken offer/forbryder = Khader/Qvortrup op. Nådeskuddet kom i rubrikken "JP Mener" lørdag under overskriften "sladderjournalistik". Selv om historien måske var sand, så var den "sladderjournalistik" basta!

Med metahistorien slået fast kan de tidligere trusler om en injurie-sag (hvor bevisbyrden er større) tones ned. Istedet siger Khader torsdag, man "foreløbig" vil gå til Pressenævnet og klage over dårlig presseetik. Qvortrup selv der dette som en ren afværgemanøvre:

- Jeg ser dette som en afværgemanøvre, der skal se ud som om, at Khader reagerer. Men det er tydeligt, at han slet ikke reagerer i den skala, som han har lagt op til, siger Henrik Qvortrup til Ritzau.

Qvortrup noterer sig, at Khader endnu ikke har besluttet sig for at føre en injuriesag mod Se og Hør. Det tør han ikke, lyder det lidt provokerende fra ugebladets chefredaktør.

Qvortrup fastholder fortsat, at Se og Hør har dokumentationen i orden for, at der blev udført sort arbejde i Naser Khaders hjem.

Og der kunne hele historien så være død - Pressenævnet ville sandsynligvis sige, ét vidne og støttende vidneudsagn fra direktøren for De Hellige Håndværkere ikke var nok at basere historien på, mens det samtidig ville undlade at grave i de mystiske fakturaer og ansættelseskontrakter. Dette resultat ville højst sandsynligt først komme efter valget, og Khader kunne tilfreds læne sig tilbage og storsindet frafalde idéen om en injuriesag.

Allerede dagen efter, fredag, kommer der imidlertid en ny Khader-sag: Nyhedsavisen kan afsløre, at en fond til fordel for hans fars landsby i Palæstina aldrig har eksisteret:

Ny Alliances formand Naser Khader har i flere år modtaget tusindvis af kroner for at holde foredrag og påstået, at pengene gik til at hjælpe fattige palæstinensiske børn.

De næsten 250.000 kroner er ifølge Khader gået til en særlig mindefond som til ære for hans far skal hjælpe palæstinensiske børn og fattige i hans fars landsby på Vestbredden.

Nyhedsavisen kan imidlertid lørdag afsløre, at fonden aldrig har eksisteret.

Civilstyrelsen, der fører tilsyn med alle danske fonde, bekræfter over for Nyhedsavisen, at Khader ikke har og aldrig har haft en særlig mindefond. I aftes
bekræftede Naser Khader, at fonden ikke er oprettet endnu.

Naser Khader prøver i stedet at bortforklare sagen med, at han bare endnu ikke har registreret fonden, og at der reelt er tale om en spærret konto i stedet. En fair forklaring, der bare efterlader to ubesvarede spørgsmål:

1) hvorfor han så har påstået, fonden allerede eksisterede i flere år?

2) Hvis kontoen er "spærret", og skal gå til uddannelsen af fattige arabiske børn i Palæstina, hvorfor kan der så allerede være udbetalt 1.000 dollars (5-7.000kr), ikke til fattige arabiske børn, men til Khaders egen onkel?

Nyhedsavisen tænkte også især det sidste spørgsmål var interessant at få svar på, og konfronterede Naser Khader med det:

Hvorfor overførte du ikke pengene til din onkel fra din private konto?

»Hvorfor skulle jeg det? Jeg hjælper også min familie fra min egen konto. Formålet er at hjælpe min fars landsby, og halvdelen af landsbyen er faktisk familiemedlemmer. På lang sigt vil jeg også oprette et sundhedscenter.«

Hvorfor har du så ikke også overført penge til børnene?

»Det rager faktisk ikke dig. Jeg har betalt skat af de penge. De står på en lukket konto, som går til folk i nød. Så er den ikke længere.«

Altså ikke så meget en fond til velgørenhed, som mere en fond til at kanalisere penge over i sin egen families lommer.

Med fredagens afsløring stod Naser Khader således med to sager på hånden, der stillede stærkt spørgsmålstegn ved hans troværdighed. Samtidig begyndte journalister at kontakte Ny Alliance for kommentarer til en række andre mulige sager, der ventede på at komme frem i lyset. Resultatet var - efter kun fire dages skarpt lys på manden - at Khader klappede i som en østers, og gav uidentificerede "politiske modstandere" skylden:

Hver eneste dag kommer der to til tre henvendelser, hvor journalister eller andre har fået et tip om, at der er et eller andet galt. Alt det der handler om noget, som ikke har noget med Ny Alliances politik at gøre, vil jeg ikke kommentere fremover. Jeg vil simpelthen ikke. Det er så åbenlyst, at det er en smædekampagne, tilsvining, fra mine politiske modstandere. Men hvem afsenderne er, har jeg ingen anelse om, siger Naser Khader til Nordjyske.dk.

Det sidste er rent fyld for at slippe for slag på grund af sin konspirations-teoretiseren - hvis han ikke ander hvem det er, der giver aviserne tips, hvordan kan han så vide, det er politiske modstandere? Man aner en konspirationstænkning á la den Erik Valeur´ske. Når en dobbelt Cavling-prisvinder kan slippe afsted med at kolportere dem, så kan en partileder vel også?

Kommer der flere sager på Naser Khader? Journalisternes interesse for manden kunne tyde på det. Se f.eks. kommentarerne til en af historierne på Nyhedsavisen, hvor én af personerne i kommentarerne lader til at have insiderviden, og en journalist tager kontakt. Søg efter "Kims" på siden. Ud over Se og Hørs kilde lader Nyhedsavisen allerede til at have kontakten én anden af de famøse tre håndværkere, og de er nu på jagt efter den tredie.

En del potentielle "sager" har allerede verseret på internettet - nogle har været oppe i medierne, andre venter stadig på deres 15 minutes of fame. Se en liste her.

OPDATERET:

Nogen har begået hvad Politiken kalder spydig gadekunst mod Khaders kontroversielle plankeværk. Khader bruger anledningen til at sparke en mand der ligger ned endnu en gang:

- Tak Qvortrup.

Sådan lyder Naser Khaders eneste bemærkning til, at hans hjem i
København er blevet udsat for hærværk.

Samtidig har Khader været en tur i Go´Aften Danmark sammen med konen, for rigtigt at fremstille ham som en rund og hyggelig mand. Ja, ja.

EN TROENDE HUND!

Et drømmemål for enhver muslimsk terrorist: en vantro hund!

Israelske arabere: Det er racisme ikke at måtte støtte Israels fjender

En absurd historie fra Israel: tidligere i år blev det afsløret, at et arabisk medlem af Knesset (det israelske parlament) ikke bare adskillige gange var rejst til lande, Israel stadig er i krig med (Syrien og Libanon), men også der var blevet hvervet som agent for den libanesiske terrorgruppe Hezbollah, og at han under krigen mellem Israel og terrorgruppen sidste sommer havde rådgivet denne om, hvor den mest effektivt kunne slå israelere ihjel:

In one of the conversations Bishara was asked an unusually direct question by his Hizbullah contact who wanted to know how Israel would respond if it were hit by long range missiles which would reach beyond the city of Haifa. Bishara mumbled and admonished his contact, hinting that the conversation may be monitored, but after a short while his aspirations got the best of him and he told the Hizbullah man that such an action would serve Hizbullah's goals. Several days later rockets began hitting targets south of Haifa.

Bishara also provided his contacts with detailed explanations of optimal targets for their rockets and which towns should be avoided. Hizbullah put a great deal of trust in Bishara's situation assessments and apparently operated according to a lot of the information he provided. In addition to the monetary compensation for this information Hizbullah apparently spared no efforts at making Bishara feel important in an attempt to boost his motivation to help them.

Bishara stak siden, da han fornemmede hvor efterforskningen bar hen, af til udlandet, og er ikke vendt tilbage siden.

For at forhindre sådanne tilfælde i fremtiden førte nationalt sindede israelske Knesset-medlemmer for nylig et lovforslag frem til afstemning, der ville gøre det umuligt for folk, der uden tilladelse besøger fjendtlige stater at blive medlemmer af Knesset. Eller, som en af initiativ-tagerne bag lovforslaget udtrykte det:

"Enough of Arab Knesset members spitting in our faces and us saying it's raining."

Reaktionen fra de arabiske knesset-medlemmer var til at forudse: det er racistisk at forhindre folk der aktivt støtter Israels fjender fra at sidde i landets parlament:

"The Knesset is steeped in racism," said Ahmed Tibi of the United Arab List party.

"Corrupt members of the Knesset want a Knesset without Arabs... If I am invited [to an enemy state] I will go despite the law."

"If we have to choose between loyalty to our people, or serving the Knesset, then good luck to the Knesset," said Muhammad Barakei, who heads the Hadash party.

"All the racists can choke."

Det er raciiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiisme!

Opdateret:

Man undrer sig egentlig ikke, når man bemærker at araberen fra Israel, der har spioneret for Hezbollah, viser sig at være uddannet i det tidligere kommunistiske diktatur DDR.

Mutation II - Udødeligheden rykker tættere på

Sidste år lavede jeg et indlæg om de små naturlige mutationer, der fra tid til anden tager tilløb til at udvikle menneskeracen i nye retninger. Dengang så jeg mest på øget muskelmasse, flere livmødre og mere brudstærke knogler.

Nogle amerikanske forskere har imidlertid ladet deres utålmodighed løbe af med sig, og har i stedet eksperimenteret lidt med, hvad de selv kunne provokere frem. I tests har de ved at fifle lidt med et enkelt gen frembragt mus, der lever længere, er mere aktive/udholdende, og bibeholder aktivitetsniveauet og frugtbarheden langt ind i alderdommen (forskernes navn for musene er PEPCK-Cmus):

These mice were seven times more active in their cages than controls. On a mouse treadmill, PEPCK-Cmus mice ran up to 6 km at a speed of 20 m/min, whereas controls stopped at 0.2 km..

The PEPCK-Cmus mice ate 60% more than controls but had half the body weight and 10% the body fat as determined by magnetic resonance imaging...

PEPCK-Cmus mice had an extended life span relative to control animals; mice up to an age of 2.5 years ran twice as fast as 6-12-month-old control animals. We conclude that overexpression of PEPCK-C repatterns energy metabolism and leads to greater longevity.

Ovennævnte er fra resuméet af deres forskningsprojekt. En mere populær fremstilling kan ses her.

Endnu et indlæg i klima-debatten

...denne gang knapt så underholdende som The Great Global Warming Swindle. Til gengæld tager videoen fat på det grundlæggende spørgsmål "hvad er normalt". Uden at have defineret "det normale" kan man jo ikke bedømme, om vi er på vej væk fra det.

Den rød-brune konvergens - venstrefløjen og nazismen 1930-45

Ikke verdens største indlæg, blot en mindre linkssamling og lidt kommentar, folk efter behag kan forlyste sig med:

Christian H. Skov og David Pontoppidan: DSU’s flirt med totalitarismen - artikel hos KU Århus om de totalitaristiske tiltag inden for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, blandt andet uniformeringen af stormtropperne (fremprovokerede siden KU´s lignende skridt).

David Pontoppidan og Christian Houlberg Skov: Totalmagten ved Arbejderklassen - en udvidet udgave af ovennævnte artikel, oprindeligt bragt som kronik i Weekendavisen, her bragt i uddrag på Uriasposten.

Martin Grunz: Cirklen (pdf) - en artikel hos historie.nu om det ideologiske fællesgods mellem de danske nazister og socialdemokrater, og hvordan tendensen mod totalitære former det fik mange socialdemokrater til at melde sig under nazisternes faner.

Iben Vyff: Olga Eggers - fra socialdemokrat til nazist (pdf) - en artikel hos historie.nu, der graver i historien om én af disse socialdemokrater, den kendte kvindesagskvinde og fredsaktivist, og hvorfor hun som socialdemokrat gik ind i Frits Clausens DNSAP.

Til ovennævnte eksempler kan lægges diverse udbrydergrupper fra Socialdemokratiet, feks Jens Strøms Nationalt Arbejder Parti.

Mens jeg er ved emnet: det nævnes ofte, at især folk fra Konservativ Ungdom i 1930erne sprang fra denne organisation (ofte efter eksklusion) og over i DNSAP, og venstrefløjsere får gerne et kick ud af at fortælle om, hvor nazistisk inspirerede KU´erne var.

Samme slags mennesker glemmer gerne samtidig at nævne venstrefløjens rolle som leverandør af nazister, som beskrevet i artiklerne ovenfor. Malene Djursaa lavede i sit værk "DNSAP - Danske Nazister 1930-45" en opgørelse over, fra hvilke partier DNSAP´s medlemmer kom. Som ventet udgør højrefløjsere flertallet i partiets første periode, hvor der de første år ikke var noget nazi-styre i Tyskland til at give et afskrækkende eksempel på, hvad nazismen reelt kunne føre til. I perioden 1930-1935 udgjorde folk fra højrefløjen for eksempel 75% af de nye medlemmer med en fortid i andre partier.

Da nazisterne kommer til magten i Tyskland begynder tilstrømningen fra højrefløjen imidlertid at falde (til 58,2% i perioden 1936-1939), mens den fra venstrefløjen næsten fordobles fra 20,1% i perioden 1930-1035 til 38,9% i perioden 1936-1939. Da venstrefløjen (S, R og kommunisterne) får 54,8% af stemmerne ved valget i 1939 er den dog stadig underrepræsenteret i nazistpartiet i forhold til i den generelle befolkning.

Dette billede ændrer sig imidlertid med besættelsen. Fra at have haft ca. 5.000 medlemmer før besættelsen mere end firedobles medlemstallet i løbet af besættelsens første 3 år, da det formeligt vælter ind med især socialdemokrater og kommunister, der nu gerne vil være nazister. Blandt de næsten 17.000 nye medlemmer udgør venstrefløjen således flertallet, og især kommunisterne gør sig bemærkede med at være stærkt overræpresenterede. Mens de 1939 udgjorde 2,4% af vælgerne udgør de 3,9% af de nye DNSAP-nedlemmer - og så ser man endda bort fra, at dette er ifølge hvad de nye medlemmer selv angav, og at kommunistpartiet på indmeldelsestidspunktet var ulovligt. Man kan med andre ord gå ud fra, anddelen var endnu højere.

Venezuelas venstreorienterede præsident sætter hæren ind mod studerende

I går, torsdag, demonstrerede studenter i Venezuela for demokrati og mod den venstreorienterede tidligere kupmager og nuværende præsident Chavez´s forsøg på at lave landets grundlov om i mere autoritær retning. Ifølge ham selv sker dette for at gøre det nemmere at føre Venezuela i en socialistisk retning, og det er slet ikke udemokratisk. For at illustrere det satte han hæren ind mod de demonstrerende studenter, der var ret så uenige.

Under militæret angreb blev studenterne skudt med gummikugler (plejer at føre til venstreorienterede protester, når det går ud over arabere i Palæstina), gasset med tåregas (plejer at føre til venstreorienterede protester, når det går ud over voldsmænd i København) og tævet med køller. Det sidste kunne den lokale tv-station Globovision vise video af.

Mere hos AP.